Søgeresultater: 34

Onkel Ivar Helgasson Aal har udpeget sin nevø Jon Aslesson Aal til at overtage fiskesøen Storsenn. ”Onkel Ivar ser direkte på mig. Selvom panden er drivvåd, sidder den amerikanske sideskilning perfekt. Vi står på græsstykket ved bådehuset. Søen Storsenn breder sig mod vest. Den er større, end jeg husker. Ivar kniber øjnene sammen i det strålende efterårsvejr. Han er klædt i højskaftede kondisko, feltjakke, strikvanter og varm hue med øreklapper. Der er kun fire kilometer fra parkeringspladsen, men for Ivar var det fire mil.” Romanen Fiskehuset handler om en uges fiskeri, om kunstens indre væsen, naturen, som dundrer frem, kærlighed, sandhed – og en mands skelsættende ændring af sit liv.

Det er dagen før lillejuleaften. Asle har afleveret malerierne til juleudstillingen på Galleri Beyer og har mistet lysten til at male. I dag skal han forberede en middag med ludefisk til Åsleik og sig selv, det er en juletradition, men i år orker han det ikke rigtig, faktisk orker han ikke noget som helst. Han tænker tilbage på studietiden på Kunstskolen, og på dengang han mødte Ales på Buscaféen og de blev kærester i samme øjeblik de så hinanden. Ales følger med ham hen til den lettere alkoholiserede og ensomme Herdis Åsen hvor han skal se på et værelse. Herdis Åsen og Ales kan ikke udstå hinanden, og Asle får at vide at han ikke må have piger på værelset. Mens Asle venter på at få lov at besøge sin indlagte navnebror får vi brudstykker af den anden Asles liv med druk, utroskab og konens selvmordsforsøg. Asle sidder og ser ud mod sit pejlemærke på Sygnefjorden og tænker over livet, og når han vågner om natten er det som om Ales ligger ved siden af ham, for selv om legemet dør, lever sjælen videre, og Ales er himlen over alt som findes.

Rut og Gorm. Hun er anerkendt kunstner fra små kår på en ø uden for kysten af Nord-Norge, han er købmandssøn fra samme område.

De er født ind i hver sin socialklasse med forskellige muligheder og begrænsninger. Fra deres første, tilfældige møde som børn har de haft en plads i hinandens bevidsthed. Men først som voksne, med forliste ægteskaber og nye begyndelser bag sig, mødes de for alvor. Mit menneske er historien om disse to mennesker, om Ruts forhold til malerkunst og anerkendelse, om Gorms søgen efter et liv med et større indhold. Trangen de begge har efter at leve i noget, som føles rigtigt og ægte, står i kontrast til de nordnorske livsvilkår. I denne roman udforsker Wassmo igen nogle af de temaer, som har præget forfatterskabet: det afgørende oprør mod de vilkår livet byder dig, og de omkostninger dette oprør har for den enkelte og omgivelserne. Men først og fremmest handler det om det brændende behov vor at møde det menneske i livet, som du kan kalde dit.

.

Omgivelser udspiller sig på en lille ø to sømil fra fastlandet, hvor der kun ligger et fyr, et hus og en hytte. Fyrpasseren Mardon bor i huset med sin kone Maria og deres datter Marion, og hytten er for nylig lejet ud til forfatteren Krafft. Øverst på øen troner fyrtårnet hvor man med en kikkert kan holde øje med alt hvad der foregår på øen. Forfatterens tilstedeværelse skubber til de tre fastboendes hårfine balance og bringer undertrykte lyster og gamle dæmoner op til overfladen. Inden længe udspiller der sig et intenst jalousidrama mellem de fire beboere på øen. Gennem den alvidende fortæller, som umærkeligt skifter mellem de fire personer, bliver læseren til endnu et øje der kan kigge ind overalt.

Kort efter en storslået fejring af sin 70 års fødselsdag forsvinder den karismatiske ejendomsmægler Adrian Svane på en hyttetur i et norsk fjeldområde. Der går ikke længe, før man finder liget af Adrians gode ven Tim Vernon, der var den eneste anden person i hytten. Men der er intet spor af Adrian. Adrians yngste søn, Jonathan, er en prisbelønnet graver- journalist, og sideløbende med politiets eftersøgning prøver han at finde ud af, hvad der er sket med sin far. Men jo mere han graver, desto større huller dukker der op i familie- historien. Hvem er Adrian overhovedet, kan han stole på sine søskende, og er han og hans familie selv i fare? Svanesang er en medrivende psykologisk thriller om alt det, der kan skjule sig bag facaden. Nikolaj Frobenius er en norsk prisbelønnet roman- og manuskriptforfatter. Hans bøger er udkommet i mere end 30 lande, og hans bestseller ”Insomnia” (1997) er desuden filmatiseret med Al Pacino, Hilary Swank og Robin Williams i hovedrollerne.

Fredrik Winther & Emma Moen er begge flyttet til Kristiania. Emma i et forsøg på at undslippe sin fortid, og Fredrik med et ønske om at flygte fra det tunge ansvar som arving til Wintherdynastiet. Begge forsøger at skabe sig et nyt og bedre liv, men da deres veje krydses, blusser kærligheden frem på ny.
Emmas bog er niende bog i fortællingen om WINTHERDYNASTIETS drømme, ambitioner og håb på tærsklen til 1900-tallet og ind i det spirende nye århundrede, hvor den gamle og den nye verden mødes midt på de bonede gulve. Snakken går på trapperne, og gryderne syder i køkkenet, mens familiens kvinder drømmer om fremtiden, nogle i velkendte, trygge rammer, andre uden fortidens snævre bånd.

En norsk student bliver bortført i Edinburgh og et døgn senere fundet stærkt skadet og bevidstløs i floden. Hun er niece til den norske politiefterforsker Harinder Singh, der rejser til Skotland for at bistå familien. Bortførelsen ser ud til at have forbindelse til likvideringen af en stikker i Oslo et halvt år tidligere. Harinders kollega Rachel Hauge kommer på kollisionskurs med to berygtede nattelivskonger, der styrer en stor del af narkotrafikken i Oslo. Turen til Edinburgh bliver en konfrontation med Harinders egen familiehistorie, og både gamle som nye relationer er i fare for at ende fatalt.

’Lidt efter lidt vil øjnene vænne sig til mørket’ er en nådesløs og brutalt ærlig skildring af et menneskes vej ind i det ukontrollerbare mørke. Romanen udforsker den tynde grænse mellem vold og kærlighed, hvad det koster at stå udenfor, og hvad der på trods af alt binder os sammen. Damjan kom til Norge fra Bosnien, da han var fire år gammel. Med en psykisk syg mor og som homoseksuel voksen har han på egen krop mærket, hvad det vil sige at befinde sig i udkanten af det norske samfund. Nu flytter moren ind i hans lejlighed, men Damjan kan ikke dele det vanskelige med kæresten Filip. Bruno Jovanović (f.1990) er født i Tuzla, Bosnia-Hercegovina, opvokset i Arendal og nu bosat i Oslo. Han er uddannet tekstforfatter fra Westerdals og har gået på Forfatterstudiet i Tromsø. ’Etter hvert vil øynene venne seg til mørket’ er hans debutroman. For debuten blev han nomineret til Tarjei Vesaas’ debutantpris og tildelt Saabye-stipendet.

Sommerens hundedage er i gang. Radioen melder om hedebølge. Luften dirrer og porerne åbner sig, så sveden driver. Vi møder Rebekka, Beate og Live, 3 teenagepiger i en lille provinsby i Norge. De tager på tur til en hytte højt oppe i skoven, hvor de vil lave tacos og drikke øl. Så møder de nogle ældre drenge... Vi følger først og fremmest Rebekka, som for nylig har mistet sin far. Sorgen over tabet går hånd i hånd med en utålmodig appetit på livet og en tiltagende trang til oprør.

Ulvene fra evighedens skov udspiller sig både i Norge og i Rusland fra 1977 og frem til i dag og er fortalt af seks forskellige stemmer. Det er en standalone roman, men den deler tematikker med Morgenstjernen. En stor roman om livet og døden og alt det, vi ikke forstår.

Historien begynder vinteren 1977 på en ø i det sydlige Norge. Fortælleren er Helge Bråthen, der en sen aften, 12 år gammel, ser en lysstråle i vandet under en bro. Det er lygterne fra en bil, som er kørt i vandet. Rådvild og på tærsklen til voksenlivet ved han, at han må tilkalde hjælp, men ender alligevel med at tage hjem og falde i søvn.

1986. 20-årige Syvert Løyning er efter halvandet år i hæren som kok på vej hjem til sit barndomshjem i det sydlige Norge. Syvert aner ikke, hvad han skal stille op med sit liv, og den første tid flakker han planløst rundt i den lille by og prøver at finde sig til rette hos sin mor og sin lillebror. Atomulykken i Tjernobyl sætter Syvert på sporet af hans far, som døde, da Syvert var helt lille og som han aldrig har kendt. En gammel frakke, en kasse med breve skrevet på russisk og en samtale med hans onkel tegner et billede af faren, som vækker Syverts nysgerrighed og vrede.

Trondhjem, 1903. Babette og Christian Winther er vendt tilbage til deres hjemstavn i håbet om at skabe sig et nyt liv. Men fortiden kaster lange skygger over deres nye tilværelse.
Tabet af sønnen ligger som en kløft mellem ægtefællerne, og Christian har fortsat en stærk modvilje mod sin far. Er der håb for forsoning i familien Winther, eller er sårene for dybe til at hele?
Vejen vi må gå er tiende bog i fortællingen om WINTHERDYNASTIETS drømme, ambitioner og håb på tærsklen til 1900-tallet og ind i det spirende nye århundrede, hvor den gamle og den nye verden mødes midt på de bonede gulve. Snakken går på trapperne, og gryderne syder i køkkenet, mens familiens kvinder drømmer om fremtiden, nogle i velkendte, trygge rammer, andre uden fortidens snævre bånd.

Roman om Lars, Edvard Hoems tip-tip oldefar, der deltog i Slaget på Reden. Violinmageren er en historisk-dramatisk og stærk, eksistentiel fortælling om Lars, som var på det forkerte sted på det helt forkerte tidspunkt i historien.