Søgeresultater: 18

Mens Torunn Neshov er på gården på Byneset hos sin far, Tor, tager han livet af sig ude i grisestalden. Torunn kæmper videre med at drive gården og får hjælp af den unge afløser Kai Roger. I køkkenet sidder hendes gamle farfar og kan ikke meget andet. Margido er travlt optaget af at modernisere og udvide sin bedemandsforretning inde i Trondheim blandt andet med et kistelager i gårdens lade. I København har Erlend og hans kæreste Krumme vilde planer om at indrette feriebolig på Neshov. Det hele spidser til i de hede sommerdage, da familien mødes for at samle trådene. Og Torunn står centralt i alle de andres planer for fremtiden.

”Humor og parodisk lethed balanceret med tyngde og tænksomhed plus religion over for et individuelt menneskeansvar. Det er opskriften på Anne B. Ragdes sympatiske saga.”
- Weekendavisen

”En stor læseoplevelse … Anne B. Ragde skriver levende og skildrer personernes liv på en fordomsfri og loyal måde.”
- Børsen
 

Efter 22 års ægteskab vil Vigdis ikke mere. Men hvordan kan hun retfærdiggøre at forlade en mand, som ikke slår, som ikke drikker eller er utro, og som er en god far? Måske handler det om forventninger, om at sætte barren lavt. Men hvor lavt kan barren sættes, før selvforagten tager overhånd, før man kvæles, før man dør? Linn har altid været smuk. Nu opdager hun, at mænd ikke længere vender sig efter hende. Hvis tiltrækningskraften er forsvundet, hvem skal hun så være? Vigdis’ og Linns historier flettes ind i hinanden ved tilfældigheder. Af nødvendighed ender de begge et helt andet sted, end hvor de begyndte.

I Monica Isakstuens nyeste roman udforskes en ukontrolleret vrede. En vrede, der bobler op i hovedpersonen i hendes omgang med sine nærmeste. Mod børn og mand, mod dem, hun elsker højest. Er det den person, hun vil være? Og hvor kommer dette raseri fra?

I den prisbelønnede roman De urolige af den norske forfatter Linn Ullmann sidder far og datter med en båndoptager mellem sig. Planen var, at de skulle dokumentere det at blive gammel i en bog, de to skulle lave sammen. Men da de endelig er i gang, har alderdommen fået tag i ham på en måde, der gør samtalerne uforudsigelige og knitrende. De urolige er en legesyg, udforskende og genreoverskridende roman om et barn, som ikke kan vente på at blive voksen, og forældre, som helst vil være børn, om minder og glemsel og de mange historier, der udgør et liv.

Det er lige før jul. Han modtager et telefonopkald fra en ukendt kvinde, som hævder, at hun er hans kusine. Der har aldrig været meget snak om familien på hans mors side. Han har aldrig kendt navnet på sin bedstefar. Nu opdager han nye sandheder og slægtninge, han aldrig havde hørt om – og med dem opstår svære spørgsmål.

Da Jonas Gardells seneste romanværk, trilogien Tør aldrig tårer bort uden handsker, udkom i Sverige, blev den af avisen Dagens Nyheters læsere kåret som en af de tre største kulturelle begivenheder i Sverige gennem de sidste 150 år. En helt uhørt stor ære! Trilogien omhandlede et homoseksuelt kærestepar og kampen mod AIDS i 80’erne, men i den nye roman, Til minde om en betingelsesløs kærlighed skriver Jonas Gardell for første gang autofiktivt og giver læseren et indblik i en på samme tid benhård og kærlighedsfyldt opvækst.

At ingen af jer på noget tidspunkt har spurgt mig om min historie, har jeg oplevet og oplever som en stor sorg . Sådan formulerer Bergljot, den ældste datter i familien, sig i en mail til sine søskende, efter en voldsom diskussion om forskuddet på deres arv. Omdrejningspunktet i arveopgøret er fordelingen af to hytter, der ligger ved siden af hinanden på Hvaler i Østfold i det sydøstlige Norge. Et barndomssted, som alle har et forhold til. To af døtrene har taget sig af stedet og forældrene i mange år. De skal arve hytterne. Men så er der de to andre børn, som delvist har brudt med familien. Hvorfor melder de sig ind i fordelingen af arven? Under diskussionen om arv kommer en anden fortælling frem - en fortælling, som sætter voldsomme kræfter i gang. Bergljot opdager, at der skal mod til for at fortælle sin version af familiehistorien. Men ved at tage sine egne oplevelser alvorligt og prøve at sætte ord på dem, er det muligt at komme videre.

En stærk roman om kuldslået kærlighed og identitet. Transit er en roman om tilhørsforhold og rastløshed, om udlængsel og hjemlængsel og om at lede efter sig selv i den anden.

Der er en rytme i unge Paulas liv, som giver barndommen en klarhed – måltiderne ved bordet derhjemme, skiturene i fjeldet, somrene i hytten, besøgene hos mormor på øen. Mor, far, søster og bror er de vigtigste mennesker i hendes liv. Og så har hun Karen, som er Paulas bedste ven. Roen brydes den sommer, hvor Paula opdager en bunke breve, som moren har skrevet til mormoren. Familielivet, som beskrives i brevene, er ikke til at genkende, de er fulde af løgn. Morens forstillelse er et chok for Paula. Hvordan skal hun leve med det, hun pludselig ved? Hun står på tærsklen til at blive voksen, og verden åbner sig for hende som et forfærdeligt og samtidigt vidunderligt sted. Hun vil ikke begynde at lyve om sit liv.

Der bor en familie på et øde sted dybt inde i skoven. Urd er den tredjeyngste i en søskendeflok på otte. Hun har et skarpt blik for alle slags dyr og insekter, døde og levende: ravne, ræve, krager og fluer, dyreskeletter og kranier; og er optaget af mørke og afsides steder: drømme, grotter, huller i jorden og skjulte rum i huset. Faren er skovhugger og ofte væk i uger og måneder i træk. Når han kommer hjem, sover han i en ombygget bus der står tæt ved huset. Moren drikker kaffe og ryger i køkkenet, og hun tager lange bade på alle tider af døgnet. Der er knaphed på mad og ømhed. En skyggeagtig skikkelse dukker op i skoven. En rævesaks mellem træerne bliver hele tiden spændt op igen. Huset går langsomt i opløsning; ting forsvinder fra alle rum, og rotterne er på vej fra byen, de snuser sig frem til familien. Skabelon er skrevet i et knapt og usentimentalt sprog, samtidig med at fortællingen har en sværmerisk, gotisk og mørkt romantisk kvalitet, hvor virkeligheden og det sandsynlige med ét kan sættes til side.

Karl Ove Knausgård skriver fiktion i novellen Fuglene under himlen, der handler om en kvinde, der er flyttet tilbage til sit barndomshjem for at passe sin svagelige mor. Morens stemme er næsten forsvundet, benene kan ikke længere bære hende, men alligevel udgår der en voldsom kraft fra hende. En dag kommer kvindens datter uventet på besøg. Hun bærer på et mørke, og alt ændrer sig.

Teksten danner også udgangspunkt for forestillingen Venter, der handler om moderne Solveitg fra Peer Gynt. Den musikalske forestilling opføres to gang i maj 2019 i hhv. Bergen og København.

Efter et 40 års langt ægteskab beslutter Torill og Sverre at lade sig skille. De er begge 70 år, pensioneret – og føler sig færdige med familieprojektet. Men det gør deres tre voksne børn ikke. For dem er familien et vigtigt omdrejningspunkt og ophav til deres værdier, valg og ambitioner. Det rokker ved grundlaget for alle tre søskende, da forældrene lader sig skille – men også ved balancen og dynamikken i familien.