Søgeresultater: 868

Tiden er mellemkrigsårene. Kristian Bendtsen er direktør i en stor handelsvirksomhed. Den seneste tid er han begyndt at opføre sig mærkeligt. Det synes nevøen, der også hedder Kristian, i al fald. Han har altid været tæt på sin onkel, og nu mere end tidligere, da han er på vej ind i firmaet. Men da han opdager, at onkel Kristian er ved at planlægge et kup mod virksomheden og føre store summer udenlands, må han handle. Spørgsmålet er bare hvordan ...?

"Jubilæumsugen" er første del af romanserien "Den hellige alliance". Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden.

Ditte Cedersen (1915-1984) var en dansk forfatter. Hun voksede op i Hellerup nord for København og uddannede sig blandt andet til korrespondent ved Handelshøjskolen. Ditte Cederstrand flyttede til Tyskland i 1938 og oplevede rædslerne ved det Nazistiske regime og krigen på nærmeste hold. I 1944 rejste hun tilbage til Danmark, og kort efter begyndte Ditte Cederstrands politiske engagement at blomstre. Hendes kommunistiske overbevisninger prægede i høj forfatterskabet, og hun er således også mest kendt for serien om "De uspurgtes historie" – et syvbinds værk om arbejdernes vilkår og historie. Ditte Cederstrand var stærkt influeret af forfattere såsom Martin Andersen Nexø, Hans Kirk og Hans Scherfig.

Ditte Cederstrand opnåede at modtage Statens Kunstfonds livsvarige ydelse i 1979, samt et stort antal priser og øvrige hædersbevisninger for sit forfatterskab.

I en søvnig, dansk provinsby i bor den selvoptagede og dovne smedemester Julius Nielsen. Intet passer ham så godt som at spejde veltilfreds ud over landsbyen med en øl i hånden og hånden på den velvoksne vom. Hårdt arbejde passer hverken mester eller smedesvenden Ivar, så da den unge smedelærling Karl kommer til byen, er det lige som om forsynet smiler lunt til dem begge. For kommunen har bestilt et gitterværk, og så fint arbejde har man ikke forstand på i smedjen. Det har Karl til gengæld, da han er uddannet i Tyskland. Julius' datter, den kønne Lisbeth, er ikke meget for at lade sin far og hans kumpan udnytte Karl, for hun har selv fået et godt øje til den unge mand. Men hvad hun ikke ved, er at faderen står i stor gæld til Ivar, og Ivar er fast besluttet på at få fingre i både smedjen og den smukke pige. Nu er det op til Lisbeth, at få reddet kastanjerne ud af ilden for både sine forældre og Karl.

Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen "Humoresker – Fyensk Humør", der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som "Flintesønnerne", "Der brænder en ild" og "De røde heste" blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maës, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

Et familiedrama om tre mennesker, i et hus på en helt almindelig villavej. I en tilsyneladende idyl af hjemmelavet keramik, radioavis, racercykel, lørdagsslik, rødvinsmiddage, solsortesang og blomstrede drømmestole. Men noget holdes hemmeligt. - Stillevejen skildrer en families opløsning, set gennem et barns øjne. En historie om kærlighed, tavshed og ubehjælpsomhed. Anmelderne skrev bl.a.: »Carsten Boes familiedrama er gribende læsning, der vidner om betydeligt talent. Boe både kan noget og vil noget.« Lasse Horne Kjældgaard, Politiken. »En skarp debutroman. En interessant outsider i kampen om årets Debutantpris på BogForum.« Klaus Rothstein, Weekendavisen. »På så troværdig vis, at man faktisk føler sig hensat til en 12-13 årigs synsvinkel. Den er tankevækkende.« Katrine Sommer Boysen, Jyllands-Posten. »Rigtig god debutroman. Bred anvendelighed til læsere af stærke romaner.« DBC. www.carstenboe.dk

Michail og Vladimir er venner. De arbejder begge på et stålværk. De kommer begge fra Polen. De er somme tider sammen i weekenden, så ser de fodbold i fjernsynet og drikker en øl. Michail sparer sammen, så han kan få sin kone og 5-årige søn til Danmark. De er stadig i Polen, og han savner dem. En smuk forårsdag har Michail ikke lyst til at gå hjem til sit lille værelse. Han går ned til havnen, og sidder på en bænk, hvor han kan se over på stålværket. Han får selskab af en gammel mand, der gerne vil snakke. Det bliver til mange samtaler hen over sommeren. Den gamle fortæller om sine mange år på stålværket, om arbejdsopgaverne, sikkerhedsforholdene, fagforeningen og om stort og småt fra dagligdagen. Michail fortæller om sin familie og livet i Polen, om at være i et nyt land, om arbejdet og det, der rører sig i ham. Der sker meget omkring Michail, hans kone og søn kommer til Danmark. Vladimir vil hjem til sit barnebarn i Polen, og så sker ulykken på stålværket. Den gamle mand er holdt op med at komme ned på bænken, og Michail savner ham. Så bliver det forår igen. Bogen er placeret under den fælles overskrift Arbejde og samfund; en lille temaafdeling, som er velegnet til arbejdsmarkedsrettet dansk. Ud over den gode historie giver seriens romaner ordforråd til det danske arbejdsmarked og tematiserer bl.a. integration, arbejdspladskultur, arbejdsmiljø, fagforeninger og udfordringerne ved at skabe sig et liv i et nyt land. Romanerne er både til individuel læsning som understøttende frilæsning og som en del af en fælles, arbejdsmarkedsrettet undervisning. De tilhørende kommunikative og modultestforberedende opgaver er både individuelle og klassebaserede.

"Farvergården" er et menneskeklogt tidsbillede af livet i familien, som det tog sig ud i starten af 1900-tallet. Den første kærlighed, familiens forventinger og løsrivelse eller underlæggelse er blot nogle af de tematikker, der gør romanen til et interessant historisk nedslag i den danske selvforståelse.

Gyrithe Lemche, 1866-1945, var dansk forfatter og huskes især som leder af Dansk Kvindesamfund, hvis historie hun skrev i "Dansk Kvindesamfund gennem 40 Aar" (1912). Desuden redigerede hun bevægelsens blad "Kvinden og Samfundet" i årene omkring vedtagelsen af kvindernes valgret 1915. Men hun kom i modvind med sit syn på moderskabet som det ideelle sted at tjene kvindesagen fra, mens kvinder, ifølge hende betalte en høj pris for deres forsøg på erotisk eller kunstnerisk selvrealisering. Hun blev dog vidt anerkendt for sit arbejde for kvindesagen og var privat lykkelig gift og fødte ti børn. Hun forsvarede også kvinders ret til at få børn uden for ægteskab grundet sin store tiltro til moderskabet som kvindelivets største værdi og væsentligste mulighed for at opnå en selvstændig kvindeidentitet.

"En egn af landet" skildrer de sociale forskelle og arbejdsløsheden i 1930'ernes Danmark gennem en arbejdsmand og hans familie. Romanen vakte betydelig opsigt ved sit politiske angreb på den tiltagende fascisme hos borger- og småborgerskabet og på den socialdemokratiske politik.

Harald Herdal, født 1900-1978, var dansk forfatter, men havde som ung autodidakt proletardigter svært ved at gøre sig gældende i det borgerlige kulturliv og blev først rigtig kendt som prosaforfatter. Med hovedmotiver som fattigdom, det glædesløse slid og arbejdsløsheden med de psykisk nedbrydende virkninger beskriver han i sine romaner de fattigstes kår og dagligdagens trøstesløshed – gennemsyret af en oprigtig vrede og frustration over det bestående samfund.

Novellesamlingen GENNEMTRÆKs ramme er en helt almindelig opgang i en etageejendom. Her bor en lidt sær ældre kvinde, der ejer huset; en meget sær ældre mand, der har lejet kvisten og her dyrker sin passion for luftfart og for sin underbo, en ung kvinde, der i en telefonsamtale afslører, at hun er gravid med en forsvunden mand. Desuden kommer læseren til fødselsdagsmiddag hos en midaldrende mand, der får en chokerende familienyhed - at hans far ikke kunne få børn - serveret af sin noget dominerende onkel. I opgangen bor også en ung kvinde, der får besøg af en venindes mor, der skal aflevere nogle ordbøger. Alt virker normalt, men i samtalens løb kommer det frem, at de begge er sørgende efterladte efter et selvmord. Hanne Richardt Beck fortæller realistisk og med overrumplende pointer. De vidt forskellige universer i samlingens noveller tegner tilsammen et spraglet portræt af, hvad en helt almindelig opgang kan rumme af skæbner og gode historier.

Den psykotiske morder Inge Renee Janné er sporløst forsvundet efter han kidnappede Andrea Triel, stak sin mormor ned og flygtede såret ud på havet, men politiet fortsætter menneskejagten til Janné findes, død eller levende. Roland Triel efterforsker et privat mysterium som længe har naget ham: en serie fotografier taget af hans afdøde hustru sammen med en ukendt mand. Havde Dorte Triel en affære eller er forklaringen en anden? Da en kvinde meldes brutalt myrdet i sit hjem, gør politiet en chokerende opdagelse. Roland Triels jakke og ID findes på gerningsstedet, og offeret er kvalt med efterforskningslederens slips, men før nogen kan stille spørgsmål, forsvinder også Triel sporløst.

"De kom til en by" følger livet hos en familie, der er tvunget til at forlade alt, hvad de har kendt, da deres proprietærgård går fallit i 1932. De pakker de få ting, de stadig ejer, og flytter til stationsbyen Åby for at starte på en frisk. Men livet i byen er helt anderledes både for børnene, der er vant til friheden på gården, og for faren, der pludselig skal finde på en anden måde at forsørge familien på.

"De kom til en by" er en smuk skildring af livet i mellemkrigstidens Danmark i en jysk stationsby. Bogen udkom oprindeligt i 1981.

Evald Gaardsted-Jørgensen (1922-2008) var en dansk præst og forfatter. Han udgav flere historiske romaner om livet blandt almuen i Danmark i 1800-tallet og 1900-tallet. Nogle af historierne er baseret på hans eget liv og erindringer.

Med LIVLINER afslutter Vibeke Grønfeldt sin romansuite om livet på landet i det 20. århundrede med et brag af en bog. Den rapkæftede, handlekraftige landmandsdatter, som vi har fulgt gennem tre bøger, er blevet en gammel kone. Sent i livet driver hun et håndkøbsudsalg. Med sine beholdninger af Fontex og Cipramil bestemmer Agate, om byen skal være i godt eller dårligt humør.

Fortidens fodspor er den tredje og sidste roman i en sammenhængende trilogi, der foregår i vores tid. Det er en fordel, hvis man har læst de to forrige bøger, Drømmen om den danske prins og Den lange vej til Joanna, men det er ikke en forudsætning. Denne roman kan sagtens stå alene som en spændende fortælling om et familiedrama, der her får sin foreløbige afslutning. Det er op til læseren at forestille sig, hvad der videre sker med de personer, der er tilbage, men én ting er sikkert: Livet fortsætter, uanset hvilken tid vi befinder os i, og hvilke menneskeskæbner der tegner historien, mens vi er her. Mennesker fødes, og mennesker dør. Det er der ikke noget nyt i. Det uforudsigelige er, hvordan livet former sig undervejs, hvilke valg vi træffer, og hvilke konsekvenser det får. Uddrag af bogen Stine kigger ud i haven. Sandkassen er tom. Joannas lyserøde hue ligger forladt på trækanten. Stine øjne spejder søgende rundt, men hun kan ikke få øje på hende. Med bankende hjerte løber hun ud i haven. Joanna er ingen steder. Så ser hun, at døren ned til den gamle frugtkule står åben. Da hun kommer nærmere, kan hun høre, der er nogen dernede. Det er Joanna. Hun maser med de tomme frugtkasser. De fleste har hun fået stablet sammen i det ene hjørne. Nu vender hun sig stolt mod sin mor: – Joanna arbejder ligesom far! Stine ler, løfter sin datter op og svinger hende rundt, mens hun tænker, at det vil hun fortælle Johannes. Måske vil det glæde ham, at hans barn tænker på ham, når han ikke er hjemme. Hun gemmer sit ansigt i Joannas bløde krøller og hvisker glad: – Din lille røver! Du må ikke sådan gå og gemme dig. Mor blev rigtig bange. Joanna ler tilbage, henrykt over at have magt til at gøre sin mor bange. Om forfatteren Hanne Bistrup er sprunget ud som forfatter i en moden alder. Hendes bøger omhandler menneskeskæbner fra mange forskellige miljøer. De handler om vores allesammens kamp for at få så meget ud af livet, som vi evner, uanset alder og herkomst. Hendes bøger er skrevet i et letlæseligt sprog, så de kan nå ud til rigtig mange mennesker. Hanne Bistrup siger selv: ”Det er min klare ambition at fortælle historier, der kan vække genkendelse og eftertænksomhed hos læseren. Man må gerne både le og græde undervejs. Mine bøger skal ses som afslappende underholdning for folk i en hektisk og fortravlet tid. Det er altid mentalt stimulerende at slappe af med en god bog!

"- Trussefjerner?
Gregers slog smut med Paul Newman-øjnene og grinte smørret, mens han pegede på ingredienserne, som stod linet op på spisebordet: sødmælk, Kahlua, vodka, isklumper. I det hele taget var der ingredienser af enhver art, hvad spiritus angår, var der gilde, eller var der ikke gilde! Vi havde danset, Gregers og jeg, ikke længe, for megen rytme i kroppen havde han ikke …"

En hjemmegående husmor i 1970‘ernes Nordsjælland fortæller om hverdag og fest i de nybyggede parcelhuskvarterer, hvor naboerne lærer hinanden at kende på flere forskellige måder – ikke mindst til fest lørdag aften med rigeligt med alkohol og uforpligtende sex ...

Den danske forfatter Lone Diana Jørgensen (f. 1947) har blandt andet skrevet en lang række ungdomsbøger. Hun er cand.mag. i dansk og teatervidenskab og var i en længere årrække klummeskribent i Berlingske Tidende. Lone Diana Jørgensen debuterede i 1985 med erindringsromanen "Ikke to i én stol! – En personlig beretning om min ufuldstændige barndom".