Søgeresultater: 72

Et familiedrama om tre mennesker, i et hus på en helt almindelig villavej. I en tilsyneladende idyl af hjemmelavet keramik, radioavis, racercykel, lørdagsslik, rødvinsmiddage, solsortesang og blomstrede drømmestole. Men noget holdes hemmeligt. - Stillevejen skildrer en families opløsning, set gennem et barns øjne. En historie om kærlighed, tavshed og ubehjælpsomhed. Anmelderne skrev bl.a.: »Carsten Boes familiedrama er gribende læsning, der vidner om betydeligt talent. Boe både kan noget og vil noget.« Lasse Horne Kjældgaard, Politiken. »En skarp debutroman. En interessant outsider i kampen om årets Debutantpris på BogForum.« Klaus Rothstein, Weekendavisen. »På så troværdig vis, at man faktisk føler sig hensat til en 12-13 årigs synsvinkel. Den er tankevækkende.« Katrine Sommer Boysen, Jyllands-Posten. »Rigtig god debutroman. Bred anvendelighed til læsere af stærke romaner.« DBC. www.carstenboe.dk

Lars Saabye Christensens store vidunderlige roman, Halvbroderen, vandt Nordisk Råds Litteraturpris 2002, og er siden blevet en nyklassiker i nordisk litteratur.

Den franske bestseller "Alt må vige for natten" er Delphine de Vigans romanportræt af sin mor, en ung hustru og uortodoks småbarnsmor, der kæmper med et manisk sind og et stigende alkoholmisbrug. Den gribende fortælling om moren er samtidig Delphine de Vigans mesterlige afdækning og bearbejdning, på godt og ondt, af en epoke, som ethvert barn af halvfjerdserne vil kunne genkende. Delphine afsøger sin families historie med et sjældent blik for de labyrinter, vi alle bevæger os i – hvor de lyseste øjeblikke ligger side om side med de mørkeste hemmeligheder. Alt må vige for natten blev tildelt Prix du Roman Fnac og Prix Renaudot des Lycéens og var desuden nomineret til Prix Goncourt. Romanen er solgt til udgivelse i 21 lande, og i Frankrig har den solgt over 500.000 eksemplarer.

Familien skal i skoven en sommerdag i 1958, hvis de altså kan finde ud af at komme af sted. Der er nemlig så meget, de ikke kan finde ud af. For eksempel kan de voksne ikke finde ud af at tage vare på deres børn, og børnene er lidt for små til at tage sig af forældrene, selv om de forsøger. Moderen vil hele tiden tage sit eget liv, faderen vil gerne til Asien for at redde den tredje verden, men ingen kan finde ud af at redde sig selv. Familien som institution er et paradoks: en koncentrationslejr, hvor alle lever i identitetsløs frihed.

Hos familien Cleve taler man om alt, undtagen Robin. Familien var i færd med at forberede middagen den skæbnesvangre dag for tolv år siden: Charlotte kaldte på barnet, men Robin kom ikke. Det var nabokonen, der opdagede ham hængende fra et træ i sin egen have. De uklare omstændigheder omkring drengens død kaster tunge skygger over familien. Da Robin døde, var hans søster Harriet nyfødt. Men nu er hun en stædig tolvårig og fast besluttet på at undersøge alle detaljer omkring sin storebroders død.

`Donna Tartt har begået en monsterroman, emmende af atmosfære, svimlende suverænt turneret ... vital, underholdende og vittig, og med en nærgående stoflighed i sansningerne ... Fornemt, fornyende og selvstændigt lægger Den lille ven sig i traditionen fra William Faulkner for store familiedramaer i sydstaterne ... ´ - Johs. H. Christensen, Jyllands-Posten



` ... hun demonstrerer en fortællekunst, der bringer de helt store forgængere i erindring. Denne forunderlige historie dækkes måske allerbedst af glosen: overdådig.´ - Runa J. Kähler, Kristeligt Dagblad



`En godt fortalt murstensroman ... Den lille ven er usædvanlig velskrevet.´- Connie Bork, Politiken Donna Tartt (1963) er født i Greenwood, Mississippi. Hun debuterede i 1992 med `Den hemmelige historie‘, og ti år senere fulgte `Den lille ven‘. I 2013 udkom `Stillidsen‘.

En rolig sommerhustur for en familie udvikler sig til lidt af et mareridt, da undertrykte aggressioner, gode viljer, mistænksomhed og svaghed bryder ud i lys lue. På turen er en far, der netop er blevet fyret, hans 14 årige datter og hans halvbror, som netop er kommet ud af fængslet.



"Den midterste dag" stiller spørgsmålet om, hvorvidt vi skal bekymre os for hinanden, og hvor meget eller lidt vi skal gøre. Martha Christensen (1926-95) er en dansk forfatter og har siden debutromanen "Vær god ved Remond" (1962) skrevet en lang række romaner og noveller. Martha Christensen blev i 1987 kåret til Årets forfatter og modtog Boghandlernes Gyldne Laurbær for romanen Dansen med Regitze. I 1989 blev hun valgt til Danskernes Ynglingsforfatter.

Rut og Gorm bliver begge født i 1943 og mødes første gang som 9-årige. De føler straks en ganske særlig samhørighed, men de skilles uden at vide noget om hinanden.

Rut vokser op som datter af en prædikant, og hendes barndom er præget af en rigid og undertrykkende livsholdning. Som voksen flytter hun til udlandet og bliver en berømt kunstmaler.

Gorm er søn af en succesfuld forretningsmand, og hele hans liv er rettet ind mod karrieren. Ved faderens død overtager han både firmaet og elskerinden.

Igennem årene mødes de to igen og igen tilfældigt, men hver gang er omstændighederne imod dem, og de må følge hver deres vej. Deres sidste møde, det syvende, bliver skæbnesvangert.

"... En storslået og vild romantisk historie ... det er fabelagtig kærlighedsskildring om sød musik, der måske bruser ved det syvende møde! Som en rigtig symfoni efter en årelang ouverture ..."- B.T



"... endnu en væsentlig tilføjelse til et i forvejen fornemt forfatterskab."

- Kristeligt Dagblad



"Herbjørg Wassmo har skrevet en klassisk skåret udviklingsroman, der ender i kærlighed. Det syvende møde er en rørende lavmælt, stor roman. En læseoplevelse af dem man forsvinder fuldstændigt i."- Børsen



"Hvert ord er som ladet. Der slår gnister op fra teksten ... Bogen måtte gerne have været dobbelt så lang."- Jyllands-Posten Herbjørg Wassmo (f. 1942) er født i Vesterålen i Norge og debuterede i 1976 med digtsamlingen "Vingeslag". Hun har bl.a. fået Kritikerprisen, Amalie Skram-prisen og Nordisk Råds Litteraturpris.

Øjne som ser er skrevet ud fra min stærke erindring om følelser, dufte og sindsstemninger fra jeg blev født og frem til tiårsalderen. Det er en kærlig, meget ærlig og til tider meget skræmmende fortælling om en tid og en opvækst set gennem en lille piges øjne. Opvæksten fandt sted i en arbejderfamilie i Lemvig med en hjemmegående mor, søstre og en far, der måtte slide hårdt i det for at skaffe mad på bordet. Det er en fortælling, hvor jeg som voksen vender tilbage til barndommen og hudløst ærligt fortæller om livet i en familie med meget trange kår, hvor børn ikke måtte ses og ofte slet ikke høres. Opdragelsesmetoden var trusler og straf. Den røde tråd i bogen er øjnene, der ser alt og husker alt. Det er en identitetsskabende bog om at skabe tabte eller aldrig erhvervede redskaber til at begå sig blandt andre mennesker.

7. bind i Margit Sandemo nye, dramatiske serie. LYSETS RIGE Griselda var en ægte heks af den værste slags. Ved hjælp af en speciel salve kunne hun gøre mænd vilde af begær, hun kunne få vidner til fuldstændigt at glemme, og hun var særligt dygtig til at få andre kvinder dømt til døden for hekseri. Nu var hun kommet til Lysets rige, og aldrig havde hun set så mange attråværdige mandfolk som der. Men først og fremmest måtte hun rydde en række unge kvinder af vejen …

Hendes kæreste sagde hun var spøjs, men det var mere end det. Visse ting var vigtige. Dem var man nødt til at kæmpe for. Helen var bare ikke så stærk som folk troede. Hun prøvede at være det, men det lykkedes ikke altid for hende. Det gør det ikke for nogen. Ingen kan være stærk hele tiden. Tillid, kærlighed, forhold; forældre, børn, elskere; død, velstand og hjem. Alle de ting her i livet som er så almindelige – og helt enestående når man tænker over det. Og det gjorde Helen, i alle døgnets vågne timer, lige til det sælsomme øjeblik da hun på vejen hjem fra arbejde ser den her radmagre, forhutlede fyr gå over gaden lige foran hende. Brian? Hendes for længst forsvundne bror? Hvordan kunne det gå til? Men det var samme skikkelse, nøjagtig samme udstråling. Kunne det virkelig passe? Sådan begynder 24 timer i en ung kvindes liv, en kvinde der er lige så almindelig, og lige så unik, som alle os andre. Mo sagde hun var spøjs – men Helen rummer mere end det, meget mere.

Atlanterhavet vokser er en tekstsamling om at være søstre, om at være ”mulit” og om at være ”hudfarvet”, om hår, navne og kørekort, om at være adskilt af Atlanterhavet og om ikke at kunne fortælle Congos historie.

Robert er tandlæge. Rebecca underviser

i geografi på VUC. De mødtes under en

rodbehandling. En måned efter flyttede de

sammen med deres sure teenagebørn i hans

store lejlighed. De har jævnligt en form

for samleje.

En dag har Robert fået sig en badge.

”Jeg

skjuler en flygtning”

, står der. Derefter

begynder han at sige:

”Handling giver

forvandling”

, og så skal den illegale

Amir pludselig bo der.

Rebecca er ikke begejstret for det

pludselige engagement. Og slet ikke for

Roberts gamle ven, Mark, der råber paroler

fra 80’erne og drikker deres rødvin og

bager på Roberts datter. Eller for Amir,

der ryger og er depressiv og hele tiden

er der. Faktisk er hun slet ikke rigtig

begejstret eller engageret i noget som

helst. Og hvad med hendes egen kronragede

søn. Hvad har han gang i? Og hvorfor er

Roberts datter pludselig blevet så tynd?

Måske er det tid til at engagere sig?