Søgeresultater: 20

"Farvergården" er et menneskeklogt tidsbillede af livet i familien, som det tog sig ud i starten af 1900-tallet. Den første kærlighed, familiens forventinger og løsrivelse eller underlæggelse er blot nogle af de tematikker, der gør romanen til et interessant historisk nedslag i den danske selvforståelse.

Gyrithe Lemche, 1866-1945, var dansk forfatter og huskes især som leder af Dansk Kvindesamfund, hvis historie hun skrev i "Dansk Kvindesamfund gennem 40 Aar" (1912). Desuden redigerede hun bevægelsens blad "Kvinden og Samfundet" i årene omkring vedtagelsen af kvindernes valgret 1915. Men hun kom i modvind med sit syn på moderskabet som det ideelle sted at tjene kvindesagen fra, mens kvinder, ifølge hende betalte en høj pris for deres forsøg på erotisk eller kunstnerisk selvrealisering. Hun blev dog vidt anerkendt for sit arbejde for kvindesagen og var privat lykkelig gift og fødte ti børn. Hun forsvarede også kvinders ret til at få børn uden for ægteskab grundet sin store tiltro til moderskabet som kvindelivets største værdi og væsentligste mulighed for at opnå en selvstændig kvindeidentitet.

Historien om familien Bertram og de fire familiemedlemmers liv i de sidste måneder af Anden Verdenskrig. Måneder, der skal vise sig skelsættende for dem hver især og familien som helhed.

Når krigen er forbi - en serie om en familie i opbrud Ebba Torstenson (f.1924) er en dansk forfatter, dramatiker, forlægger og journalist født i Mariager. Ebba Torstenston debuterede i 1950 med romanen "To mennesker", og udgav de efterfølgende fire årtier 30 bøger, der tæller alt fra romaner til noveller og digte, fra dramaer til essays og erindringer, foruden de artikler hun skrev sideløbende med sin forfatterpraksis. Kærligheden som et grundvilkår i tilværelsen er sammen med skildringer af kvindelige eksistensproblemer omdrejningspunktet i en stor del af forfatterskabet. nnEbba Torstenson har modtaget blandt andet Statens Kunstfonds arbejdslegat og engangsydelse flere gange i løbet af sit forfatterskab, ligesom hun i 1964 modtog Frøken Suhrs Forfatterlegat. n

Med udgangspunkt i København i midten af 1800-tallet, følger "Da dage blev til år" en embedsfamilies tilværelse i medgang og modgang, igennem politisk og social bølgegang og personlige op- og nedture.

"Da dage blev til år" er anden del af trilogien "De oprigtige", der består af tre bind.

Jørgen Mathiassen (f. 1933) er oprindeligt uddannet advokat, men har også fungeret inden for forfattergerningen både inden for faglitteratur og skønlitteratur. Han er primært kendt for sine krimier, men har også skrevet utallige bøger og artikler om sit fag (jura). Han blev tildelt Poe-Prisen for årets bedste kriminalroman i 1978 og 1987.

23. januar 1951 lægger hospitalsskibet Jutlandia fra kaj i København. Ombord er den unge Molly Dahl, som er en af de toogfyrre sygeplejersker, der er sluppet gennem nåleøjet og blevet antaget til tjeneste på skibet.

Med sig har Molly erfaringer fra operationsgangen på Odense Sygehus, hvor hun på dagen for Danmarks befrielse har taget imod døende og hårdt sårede skudofre. Men befrielsen har også givet Molly tunge, personlige oplevelser med i bagagen.

I Korea har elleveårige Yun mistet bogstavelig talt alt. Mens napalmflammerne æder hendes hjem, hendes familie og den landsby i Nordkorea, hvor hun er vokset op, flygter hun sammen med to andre børn mod syd, ind midt i slagmarkens ragnarok.

Både Molly og Yun lægger deres liv bag sig i håbet om at finde et nyt og bedre i Sydkorea. Men for begges vedkommende bliver rejsen lang og uforudsigelig.

I den sydkoreanske havneby Pusan flettes deres skæbner sammen. Men kan Molly redde Yun? Og hvem skal redde Molly? 

På begge sider af Flensborg Fjord er storbyudviklingen i fuld gang, og velfærdssamfundet blomstrer. Del af drivkraften bag er flere generationer af familien Sunesen-Schleswiger. Men det bliver tydeligt, hvor store veksler de nye strukturer og samfundsværdier trækker på individet – og dermed også familien.

"Lovgiveren" er sjettet del af Willy-August Linnemanns store slægtskrøniken om grænselandet, moderniteten og familien Sunesen-Schleswiger.

Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.

Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for Døden må have en årsag. Fra 1968 til 1974 skrev Willy-August Linnemann Sunesen-Schleswiger-serie, en familiekrøniken om en højt begavet søskendeflok i det moderne grænseland mellem Danmark og Tyskland.

Kaj Munk levede fra 1898 til 1944. Han var en kendt dansk præst og forfatter, og han var frihedskæmper for Danmark under 2. Verdenskrig. Kaj Munk fik sammen med Lise fem børn. Familien betød meget for ham. Men Danmark havde også en stor plads i hans hjerte. Han kæmpede – og døde – for sit land, og mange danskere husker ham for det i dag. Bogen fortæller om Kaj Munks liv i dagbogsform, hvor både Kaj og Lise fortæller. Målgruppe: Unge og voksne tosprogede, læsesvage børn og unge i folkeskolen samt voksne læsesvage.

"Huset Jacoby" er den amerikansk-jiddische forfatter Isaac Bashevis Singers fortælling om en polsk-jødisk families brogede liv fyldt med kærlighed og had, håb, drømme, sejre og nederlag. Historien foregår i sidste halvdel af 1800-tallets Europa og USA, en tid hvor industriel vækst og sociale forandringer, gjorde det muligt for det jødiske samfund til at flytte fra ghettoen til mere fremtrædende lokationer.

Isaac Bashevis Singer, 1904-1991, amerikansk-jiddisch forfatter, født i Polen, udvandrede i 1935 til USA. Hans værker er nok bedst kendt på engelsk, men er skrevet på jiddisch først. Centralt i forfatterskabet står livet i jødiske landsbyer i Central- og Østeuropa før holocaust. Stilen er realistisk med et islæt af mystik. Persongalleriet udspringer af jødisk folklore og byder på alt fra synske personer, troldmænd, tåber, vise, ludere, bodfærdige, fanatikere til djævle, dæmoner og intellektuelle. I tråd hermed afspejles indholdsmæssigt kampe mellem tradition og modernitet, godt og ondt og moral og liderlighed. De mandlige hovedpersoner er Don Juan-typer, der pines af samvittighedsnag, mens de drives frem af deres lidenskaber. Kvindeskikkelserne lider under Singers tvetydige eller ligefrem fjendtlige holdning. Forfatterskabet, både romaner, noveller, børnefortællinger og erindringer, indbragte i 1978 Singer Nobelprisen.

"The Manor is an epic of Polish Jewry and of the mystery of human hope . . . a great book." The Boston Globe

På begge sider af Flensborg Fjord er storbyudviklingen i fuld gang, og velfærdssamfundet blomstrer. Del af drivkraften bag er flere generationer af familien Sunesen-Schleswiger. Men det bliver tydeligt, hvor store veksler de nye strukturer og samfundsværdier trækker på individet – og dermed også familien.

"Handelsmanden"er tredje del af Willy-August Linnemanns store slægtskrøniken om grænselandet, moderniteten og familien Sunesen-Schleswiger.

Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.

Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for Døden må have en årsag. Fra 1968 til 1974 skrev Willy-August Linnemann Sunesen-Schleswiger-serie, en familiekrøniken om en højt begavet søskendeflok i det moderne grænseland mellem Danmark og Tyskland.

På begge sider af Flensborg Fjord er storbyudviklingen i fuld gang, og velfærdssamfundet blomstrer. Del af drivkraften bag er flere generationer af familien Sunesen-Schleswiger. Men det bliver tydeligt, hvor store veksler de nye strukturer og samfundsværdier trækker på individet – og dermed også familien.

"Helbrederen" er fjerde del af Willy-August Linnemanns store slægtskrøniken om grænselandet, moderniteten og familien Sunesen-Schleswiger.

Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.

Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for Døden må have en årsag. Fra 1968 til 1974 skrev Willy-August Linnemann Sunesen-Schleswiger-serie, en familiekrøniken om en højt begavet søskendeflok i det moderne grænseland mellem Danmark og Tyskland.

Med en københavnsk embedsfamilie i centrum følger "Kopisten" den unge retsskriver Charles Dehns tilværelse i årene 1836-1846 - igennem både professionelle såvel som personlige op- og nedture.

"Kopisten" er første bind i serien "De oprigtige", der består af tre bind.

Jørgen Mathiassen (f. 1933) er oprindeligt uddannet advokat, men har også fungeret inden for forfattergerningen både inden for faglitteratur og skønlitteratur. Han er primært kendt for sine krimier, men har også skrevet utallige bøger og artikler om sig fag (jura). Han blev tildelt Poe-Prisen for årets bedste kriminalroman i 1978 og 1987.

"Huset Jacoby" er fortællingen om en polsk-jødisk families brogede liv. Et liv fyldt med kærlighed og had, håb, drømme, sejre og nederlag. Historien foregår i sidste halvdel af 1800-tallets Europa og USA – en tid med hastig industriel vækst og radikal social forandring, der gjorde det muligt for det jødiske samfund til at flytte fra ghettoen til mere fremtrædende lokationer.

Isaac Bashevis Singer, 1904-1991, amerikansk-jiddisch forfatter. Født i Polen og udvandret til USA. Hans værker er bedst kendt på engelsk, men de er skrevet på jiddisch. Centralt i forfatterskabet er livet i jødiske landsbyer i Central- og Østeuropa før holocaust, stilen er realistisk med et islæt af mystik. Personerne udspringer af jødisk folklore og byder på synske personer, troldmænd, tåber, vise, ludere, bodfærdige, fanatikere og djævle, dæmoner og intellektuelle. Indholdsmæssigt afspejles kampe mellem tradition og modernitet og moral og liderlighed. De mandlige hovedpersoner er Don Juan’er, der pines af samvittighedsnag, og drives frem af deres lidenskaber, kvindeskikkelserne er tvetydige. Forfatterskabet tæller romaner, noveller, børnefortællinger og erindringer. I 1978 modtog Singer Nobelprisen.

"The Manor is an epic of Polish Jewry and of the mystery of human hope ... a great book." The Boston Globe

"What he has achieved [in The Estate] is a sense of impetuousness, the fury, the bursting energy in the hearts of these Jews. ... Tragedy is followed by new sorrows; joy by new joys." Newsday

"Livets dræt og dødens" er en socialerealistisk litterær skildring af en vestjysk fiskerfamilies liv fra århundredeskiftet til 1942. Jakob Bech Nygaard (1911-1988). Dansk forfatter, der havde de uønskedes situation som grundtema. Gennem en udpræget socialrealisme giver han et nærmest dokumentarisk billede af de udstødte svage som ofre for samfundsmajoritetens undertrykkelse. Hans konstante samfundsanklage, der også indbefattede kritik af Danmarks behandling af Grønland og af den vestlige verdens dominerende holdning til u-landene, afstedkom langvarige offentlige debatter og en stor læserskare. I 1946 blev han imidlertid ekskluderet af Dansk Forfatterforening på grund af sit kortvarige medlemskab af DNSAP. Hans forsvar var dog, at hans tilhørsforhold alene var arbejdsrelateret, og hans sag blev genoptaget ved en æresret. I 1948 kunne han så, efter mere end tre års tavshed som skribent, renset vende tilbage til offentligheden. Guds blinde Øje er den mest berømte roman i forfatterskabet, der ud over flere romaner tæller en enkelt novellesamling og en lille samling børnebøger. I 1963 modtog han De Gyldne Laurbær for Natten er nådig og i 1980 statens livsvarige ydelse.