Søgeresultater: 36

Det år vi gik til begravelser handler om at være hjemløs i sin egen familie, om at finde sig selv i en ny sammenhæng og holde op med at flygte fra livet. Det er en stor og mangesporet fortælling om familie, kærlighed og identitet.

Alt det her er en kortroman om social angst, selvforsvar og mursejlere. Skønt skrevet med stor poetisk præcision kunne den angstplagede hovedpersons fortælling godt virke traurig, men med sin underliggende knastørre humor går den rent hjem, denne historie om en 80'er barndom i blokkene og en nutid med fiktive tarmproblemer, der dækker over social angst. Har man angst, kan et godt trick være at tælle langsomt og koncentreret til hundrede. Hovedpersonen i Alt det her når ikke helt til hundrede, men hun når langt. Kortromanen er et eksperiment, tænkt som hvis man taber en stak diasbilleder på gulvet og derefter tager dem op og ser dem i den rækkefølge, de nu ligger i. Zenia Johnsen romandebuterede i 2016 med den anmelderroste og ligeledes forfriskende eksperimenterende "postkort-roman" Hjerneskælv, der med stor humor og indlevelse lader læseren opleve en traumatisk hjernerystelse set indefra.

“At dele soveværelsesvæg med min bedste ven – som jeg troede, jeg var forelsket i – bliver
enten virkelig fedt eller virkelig forfærdeligt.”

Da Poppy vender tilbage til England efter seks år i udlandet, glæder hun sig til at genoplive venskabet med sin barndomsven Booker.

Booker har aldrig forstået, hvorfor Poppy rejste så abrupt, men han er lykkelig over at have fået sin bedste ven tilbage. Så da hun mangler et midlertidigt sted at bo, tilbyder han hende at flytte ind hos ham.

Poppy siger ja, for Booker ved jo ikke, at han knuste hendes hjerte dengang, og desuden er hun jo ikke forelsket i ham længere. Vel? Men det går hurtigt op for Poppy, at fortiden er svær at begrave, ligesom Booker aldrig før har været opfyldt af så modstridende følelser. For Poppy er ikke længere den lille pige med rottehaler, som han legede med som barn. Hun er nu en voksen kvinde. Og en superlækker en af slagsen.

At falde for sin bedste ven er en skræmmende tanke, for venskabet med Poppy betyder alt for Booker. Men måske er det på tide at gå efter noget mere? Måske er det på tide at satse alt?

Sats alt er den tredje, selvstændige sportsromance i Harris Brothers-serien.
 

“Sats alt er en sportsromance, som helt sikkert vil få dit hjerte til at banke!” – BOOKS AND BOYS BOOK BLOG

“Amy Daws kombinerer romance, sport og fantastiske familiedynamikker i sjove og romantiske historier. Konflikt. Humor. Kærlighed. Begær. Det hele er en del af hendes magi.” – BEWITCHED READER BLOG

“Sats alt er spækket med øjeblikke, som vil smelte dit hjerte, lidenskab, så du må finde viften frem og al det drama, der hører til en ikke helt så ukompliceret venner-til-kærester-historie.” – BOOKAHOLICS READING HAVEN

"Der er nok for Ebbe at være bange for. Skydebanen nede bag Sortevejen og katastroferne inde i fjernsynet. Hestene, der kan sparke, og vandet, der kan komme og oversvømme gården, hvis dæmningen bryder sammen. Men heldigvis er der også Otto. Tættere på Jorden end jorden er historien om at slå det ihjel, du elsker. Og om hjælpen, der kommer, når det, du frygter mest, pludselig træder frem af mørket."

Marie bor i Spanien, men da hendes morfar bliver alvorligt syg, tvinges hun til at rejse hjem og se både ham og de skygger, han har kastet over familien, i øjnene.

I den selvbiografiske roman MIN KAMP beskriver forfatteren Karl Ove Knausgård sin kamp for at komme overens med livet, sig selv, sine litterære ambitioner og de mennesker, han har omkring sig.

I romanen fortæller forfatteren om sit forhold til sin far og faderens død. Dødsfaldet sætter gang i et stort praktisk og følelsesmæssigt oprydningsarbejde, hvor erindringer om opvæksten i en lille familie i Kristiansand i 1970erne, teenageårene og den problematiske far søn-relation blander sig med refleksioner over tilværelsens små og store tildragelser.

I MIN KAMP registreres og beskrives alt det, det indebærer at være menneske: tunge, eksistentielle overvejelser; små, pinlige fortrædeligheder; sårbarhed og smerte, og romanen skildrer mesterligt alt det, der er indeholdt i ethvert menneskeliv.

"Knausgårds roman er ren læsefryd…"
****** (seks hjerter) - Politiken

"Min kamp besidder en række helt traditionelt litterære kvaliteter i meget stor målestok: Alvor, dybde og intensitet. Ballade eller ikke, hvis man vil læse en bog, der betyder noget og vil noget, ja så er det bare at gå i gang."
- Jyllands-Posten

"En rystende god bog."
- Ekstra Bladet

Hovedpersonen og fortælleren, Asle, er maler, enkemand og bor i et hus i Dylgja, hvor han tidligere boede sammen med sin kone Ales. Nu bor han alene og hans eneste venner er naboen Åsleik, en ungkarl og fiskerbonde, og Beyer, en galleriejer der bor i Bjørgvin et par timers kørsel syd for Dylgja. I andet bind står Asle igen og ser på billedet med de to streger som krydser hinanden og tænker over at de gode billeder lyser i mørket. Og han tænker på barndommen. På dengang han og Søsteren gik den forbudte tur ned til Fjorden. På nabodrengen som faldt i vandet og druknede og på Skaldepanden som børn skal tage sig i agt for.

'Ting jeg tænker på' er en poetisk romancollage, som gennem nedslag følger en kvindes opvækst i Danmark fra 1970’erne og frem til i dag. Her er forvandlingskugler i en iskiosk ved Tranum, Silvo-pudsemiddel, blommetrifli i portionsglas, TV-Shoppen, dymomaskiner, bygotto og speedway fra Vojens.

Maja vil så gerne være glad. Hun er adoptivbarn fra Vietnam og har svært ved at forstå sine omgivelser. Gennem livet går hun rundt og venter på et forløsende klik, der skal få hendes verden til at hænge sammen. Hun prøver at tilpasse sig, smiler og er dygtig, men under huden kribler det uroligt. Hendes godtroenhed udnyttes på forskellig vis af andre, og hun må erkende, at hun har levet på en løgn. Desillusioneret flygter hun til Vietnam, hvor hun vil søge efter noget familie og måske finde et ståsted. Hun trives godt i sit fædreland, blomstrer op og føler sig nærmest lykkelig. Alligevel må hun erkende, at hun ikke kan fortsætte det liv. Hun må hjem til sin syge adoptivmor og hverdagen i Danmark. Trist men modnet vender hun tilbage til Eventyrkvarteret. Men hun har noget at kæmpe for nu og finder styrke til at få visse drømme opfyldt. Anne Hjælmsø er cand. mag. i nordisk litteratur. Hun debuterede i 2007 med sejler-romanen, ”Elsker til vanvid”. Romanen, ”Syvstjernen” blev en læsersucces, den udkom i to oplag, ligesom novellesamlingen, ”Det værste til sidst”. Noveller herfra anvendes jævnligt til undervisning og eksamensopgaver i gymnasier, sosu-assistentuddannelser og på erhvervsskoler.

Den ældre forfatter Juan Diego er på vej til Filippinerne, og sammen med ham rejser hans drømme og minder om barndommen og hans tidlige ungdom i Mexico.
14-årige Juan har en 13-årig søster, som hedder Lupe, og hun tror, at hun kan forudse deres fremtid. Og så kan Lupe læse de flestes tanker, og hun kan som regel regne ud, hvad de værste ting, som er hændt en person, er - en evne hun gør flittigt brug af.

Lupe kan dog ikke forudse fremtiden med samme nøjagtighed, men det er en frygtelig byrde at tro, man ved, hvad der vil ske i fremtiden – især hvis der vil ske noget, for et menneske man holder af. For hvad vil en 13-årig drive sig selv til at gøre, hvis hun tror, det kan ændre begivenhederne?

John Irving vender tilbage med en historie, der centrerer sig omkring de temaer, han har har været elsket og beundret for, siden han i sin tid etablerede sig som forfatter.

"Mysteriernes Allé" er historien om Juan Diego og om de ting, der hændte ham i hans fortid i Mexico, der pludselig kolliderer med hans fremtid. En aldeles fascinerende roman om skæbne og minder. John Irving er født i Exeter, New Hampshire, i 1942. Han debuterede med romanen Slip bjørnene fri i 1968, og siden er det blevet til tolv romaner. John Irving bor i Vermont og Toronto med sin familie.

Plejebarnet Molly bliver efter et tyveri fra det lokale bibliotek idømt samfundstjeneste, hvor hun skal hjælpe den velhavende 91-årige enke Vivian med at rydde op på hendes loft. Loftet er proppet med kasser fra Vivians lange liv, og efterhånden som lågene kommer af, afdækkes sandheden om Vivians fortid. En sandhed, hun selv har forsøgt at fortrænge hele sit liv. Vivian var nemlig togbarn.

Vadehavet. Jord og hav er altid i bevægelse ind og ud af hinanden, som Theas tanker der flyder mellem fortid og nutid, som tidevandet. Det ville være så meget nemmere, hvis tingene lå fast, og hun ikke skulle tage alle de beslutninger. Hun trænger til substans Hængsler, der skal skrues fast på låger, et gulv, der skal skures, en cykel, som skal lappes. Hun trænger til malerklatter på en gammel skjorte og at dele en øl med nogen. Det er så længe siden, hun har lavet andet end at løbe efter sig selv. Så flytter hun ind i mormorens tomme hus ude i marsken og begynder at sætte det i stand. Det fysiske arbejde er godt. Kroppen holder sammen på hende, og langsomt begynder tankerne at falde til ro. Han har fundet den lille høneskål i vindueskarmen og står og vender og drejer den. – Sådan en havde mine bedsteforældre også, han løfter låget. – Den er fabrikslavet, siger han forbavset. – Havde de også slik i den? – Vi fik aldrig slik. Han smiler kort og drejer den lidt i hånden. – Tænk, at den bare er masseproduceret. Han lader fingeren glide tankefuldt hen ad hønens hoved. Hun snupper den lidt fortørnet ud af hånden på ham. – Det er da lige meget. Det er stadig en særlig del af ens barndom. Han fløjter lavt. – Men den er så ikke så enestående, som man måske troede engang. Christine Tjalve, cand.mag., debuterede med romanen Ræven har sin hule, 2011, har boet i en række lande bl.a. England, USA, Frankrig, Mexico og Canada. Børnebogen Møllen går amok, udkom i 2017 (samarbejde med Boum Pyndiah), og desuden har hun skrevet noveller og dramatik.