Søgeresultater: 24

Solsorten fløjter sorgløst højt på himlen over Værløses villavejskvarterer i de tidlige 70ere. Inde i husene bag ligusterhækkene er stemningen mere trykket. Det er den i hvert fald hjemme hos Merle. Moren er hårdt plaget af en galopperende sygdom, og af og til slår farens tålmodighed ikke til, så er han pludselig forsvundet - enten ned i flasken eller af sted på valsen. Merles storesøster har sit at slås med, og Merle står helt alene med problemer, hun ikke er gammel nok til at løse i sine tidlige teenageår. Solsorten letter fra tagryggen, men Merle får aldrig lov at folde sine vinger ud; den første forelskelse omgærdes af skyld og skam, venner bliver til fjender og de voksne magter ikke at være voksne.

Romanen tegner et tidsbillede af den sorgmuntre optimisme, der prægede de tidlige 70ere og minder om, at selvom man har fået råd til både parcelhus og familiebil, er det ikke sikkert, man kan alt. Som en selvstændig forlængelse af Folkets skønhed møder vi nogle af de samme personer, vi kender fra tidligere. Blandt andre naboen fru Pryds og hendes datter Merete, som bliver Merles veninde. Men livet i de nye forstæder og forventningerne til børnene resulterer i helt andre udfordringer for bogens hovedpersoner.

Lille Jeppe vokser op på et husmandssted i tressernes Thy. Af nød flytter familien til Norge, indtil sygdom tvinger dem tilbage til Nordjylland. Forskellene mellem morens sangglade, solidariske klan og farens stridbare, tonedøve familie kulminerer, mens landsbyens udstødte blomsterbarn Jeppe forelsker sig for første gang. En sorgmunter roman, for alle der vil vide noget om en svunden tid i provinsen og om at overleve som outsider.

Vinder af Bogforums Debutantpris 2018. Anita Furu debuterer med romanen Mit halve liv. Det er i den grad en god historie og en stor fortælling om Ruth: Fra hun i 1906 bliver forældreløs i Rusland i en jødisk ortodoks familie og adopteret af en velhavende jødisk kvinde i København, via ægteskab med en norsk forretningsmand med base i San Sebastián i Baskerlandet i Spanien til ægtemanden dør, og til Ruth omkring 1950 er tilbage i København og endnu engang skal begynde på en frisk.

I romanen "Hver dags billeder" skildrer Lotte Linck den totale magtesløshed, som overvælder den arbejdsløse taxachauffør Troels, der sammen med sin pilleslugende kone har en næsten voksen søn. Sønnen nægter at lade håbløsheden overmande ham, og i et forsøg på at undslippe den, beslutter han sig for at flytte hjemmefra for at realisere sine drømme. Den danske forfatter Lotte Linck (f. 1940) bevæger sig i mange forskellige genrer og har udgivet bøger for både børn og voksne. Linck fik sin litterære debut i 1984 med digtsamlingen "Vi kan roligt være bange" og udgav samme år børnebogen "Det er bare Rita". Igennem sin lange forfatterkarriere har Linck blandt andet udgivet novellesamlingen "To gange Hansen" (1955), den historiske roman "Tiden der revnede" (1997) og den socialrealistiske roman "Krages skygge" (1999).

Kim Blæsbjerg er vinder af De Gyldne Laurbær (2023)

Desertørerne 3 er afsluttende bind i Kim Blæsbjergs store samtidsroman om en families livtag med virkeligheden. En historie om vækst og udnyttelse, kærlighed og jalousi, vold og svigt. Om 00’ernes nybrud og forandringer. Om krigens tiltrækningskraft. Og trangen til at erobre.

2012. Efter sin ufrivillige orlov lukkes Mark tilbage i firmaet, og mens Christian venter på Bagmandspolitiets næste udspil, står Sofie for at skulle tage hul på sin retssag. Simon føler sig stadig rodløs. Han er kortvarigt i København for at støtte sin søster, men haster tilbage til USA og afskærer tilsyneladende helt kontakten til familien.

Sofies retssag får et uventet udfald, og da Christian samtidig opdager Julies utroskab, trues familielivet for alvor. Mark bliver også indblandet og forsøger at afstemme sine forhold til Lea og Sofie, såvel som resten af familien. Undervejs rystes han af en tragisk nyhed fra Lemvig, som tvinger ham til også at revurdere forholdet til sin egen familie.

Mens harmonien således vakler både på Frederiksberg og i Lemvig, indtræffer en stor katastrofe, der involverer både Mark og alle Kappel Bruhn-familiens medlemmer, og som sætter de enkeltes loyalitet på prøve. Udfaldet bliver afgørende for dem alle – sammen og hver for sig.

Pressen skriver:

»Desertørerne skriger på en filmatisering, men i første omgang fortjener den en stor læserskare.« – Information

»Desertørerne 3 [er] elementært fængende læsning og en stærk afslutning på en ambitiøs trilogi.« – Politiken

»Intrigerig ... Kim Blæsbjergs temaer er gennemført velvalgte. Hans globaliseringskritik er absolut relevant.« – Weekendavisen

»Blæsbjergs nye roman er litterært håndværk af fin kvalitet. Hans psykologisk nuancerede stil skaber læseglæde og giver appetit på mere.« – **** Kristeligt Dagblad

»Spændingen glider med fra side til side.« – **** Nordjyske Stiftstidende

Midaldrende Peter står stærkt beruset på Nørreport Station, parat til at hoppe ud foran det første tog. Pludselig taler året 2017 til ham, og snart blander også tidligere årtier sig i samtalen. Mens Peter forsøger at få hold på sin fortid, udfoldes historien om hans forhold til Ellen, Agnes og Gunilla, som tager sin begyndelse i 1982 på en katolsk skole på Østerbro. For enden af perronen er en roman om venskab og kærlighed, vrede og medfølelse, tro og begær – og om tiden, der taler med, alt imens vi med blandet held forsøger at skabe sammenhæng i vores liv.

En skøn bog om alle de valg, man skal træffe som ung.

Efter at have boet nogle år i en mindre by på Sjælland flytter Svend og Irene med deres niårige søn, Benjamin, til Nordgrønland og bosætter sig dér i en længere årrække. De efterlader den næsten voksne datter, Stella, i Danmark. Svend, Irene og Benjamin fascineres af Grønland, af naturen, kulturen og menneskene. Benjamin så meget, at han som voksen bliver boende i landet, mens Svend og Irene vender tilbage til Danmark, hvor Stella har stiftet familie. Vor nordlige vej er historien om Svend og Irene, der er splittede mellem to kulturer og to verdener, som de holder lige meget af, og som de forsøger at bygge bro imellem for at skabe sammenhæng og forståelse i tilværelsen. Vor nordlige vej giver et levende og nuanceret billede af Grønland og det grønlandske samfund. Bogen er en selvstændig fortsættelse af romanen Vores vej, som udkom i maj 2018. Uddrag af bogen Men nu er vi her. I Qeqertarsuaq. Vores slutdestination. – Vi skal lige huske at stille urene fire timer tilbage, så vi kan følge med den rigtige tid, siger jeg og tager armbåndsuret af. Vi finder et par sandwich frem fra posen og spiser i stilhed. Noget skal lige bundfælde sig. Meget skal bundfælde sig. Irene bryder tavsheden. – Hvad laver vi egentlig her? siger hun spøgende. Vi udfordrer os selv. Når du flytter, udfordrer du dig selv. Når du flytter til et sted så anderledes end Karrebæk, udfordrer du dig selv endnu mere. Vi er kommet for at arbejde som lærere, passe et job, udforske naturen, opleve og tage ved lære af en anden verden, en anden kultur, en anden måde at leve livet på. Indgå i nye sammenhænge, nye fællesskaber. Om forfatteren Klaus Møller er født 1950 i Næstved. Opvokset i Tårnby på Amager. Har boet og arbejdet i Grønland i en længere årrække. Blandt andet på Disko og i Nuuk. Han har tidligere udgivet digtsamlingen Tumit – Spor i mig af Grønland (2016) og romanen Vores vej (2018).

"Vinterkrigen" er fortællingen om den 13-årige Lars, hvis store passion er vejr og meteorologi, især is og sne. Lars forsøger at komme overens med sin mors død samtidig med, at han er et sted i sit liv, hvor han skal lære at tackle venskaber, svigt, forelskelse, spirende seksualitet og får indsigt i voksenverdenens bedrag og dobbeltmoral. Den tidsmæssige ramme om fortællingen er vinteren 1978-1979, hvor århundredets snestorm, kaldet Vinterkrigen, begravede Danmark i sne. Bogen er fortalt i et poetisk sprog og balancerer mellem det humoristiske, komiske og tragiske. Finn Wiedemann er lektor ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet, Vinterkrigen er hans ottende roman.

Fortidens fodspor er den tredje og sidste roman i en sammenhængende trilogi, der foregår i vores tid. Det er en fordel, hvis man har læst de to forrige bøger, Drømmen om den danske prins og Den lange vej til Joanna, men det er ikke en forudsætning. Denne roman kan sagtens stå alene som en spændende fortælling om et familiedrama, der her får sin foreløbige afslutning. Det er op til læseren at forestille sig, hvad der videre sker med de personer, der er tilbage, men én ting er sikkert: Livet fortsætter, uanset hvilken tid vi befinder os i, og hvilke menneskeskæbner der tegner historien, mens vi er her. Mennesker fødes, og mennesker dør. Det er der ikke noget nyt i. Det uforudsigelige er, hvordan livet former sig undervejs, hvilke valg vi træffer, og hvilke konsekvenser det får. Uddrag af bogen Stine kigger ud i haven. Sandkassen er tom. Joannas lyserøde hue ligger forladt på trækanten. Stine øjne spejder søgende rundt, men hun kan ikke få øje på hende. Med bankende hjerte løber hun ud i haven. Joanna er ingen steder. Så ser hun, at døren ned til den gamle frugtkule står åben. Da hun kommer nærmere, kan hun høre, der er nogen dernede. Det er Joanna. Hun maser med de tomme frugtkasser. De fleste har hun fået stablet sammen i det ene hjørne. Nu vender hun sig stolt mod sin mor: – Joanna arbejder ligesom far! Stine ler, løfter sin datter op og svinger hende rundt, mens hun tænker, at det vil hun fortælle Johannes. Måske vil det glæde ham, at hans barn tænker på ham, når han ikke er hjemme. Hun gemmer sit ansigt i Joannas bløde krøller og hvisker glad: – Din lille røver! Du må ikke sådan gå og gemme dig. Mor blev rigtig bange. Joanna ler tilbage, henrykt over at have magt til at gøre sin mor bange. Om forfatteren Hanne Bistrup er sprunget ud som forfatter i en moden alder. Hendes bøger omhandler menneskeskæbner fra mange forskellige miljøer. De handler om vores allesammens kamp for at få så meget ud af livet, som vi evner, uanset alder og herkomst. Hendes bøger er skrevet i et letlæseligt sprog, så de kan nå ud til rigtig mange mennesker. Hanne Bistrup siger selv: ”Det er min klare ambition at fortælle historier, der kan vække genkendelse og eftertænksomhed hos læseren. Man må gerne både le og græde undervejs. Mine bøger skal ses som afslappende underholdning for folk i en hektisk og fortravlet tid. Det er altid mentalt stimulerende at slappe af med en god bog!

To brødre vokser op i årtierne efter 2. Verdenskrig. Deres far har været leder af modstandsbevægelsen i Frederikshavn og har måttet foretage nogle valg, der forfølger ham, og som han ikke kan tale om.

Poul har passet på sin mor, mens faren var under jorden, og føler stadig et stort ansvar for hende og sin forsigtige lillebror, Jens. Men som 15-årig får han nok og stikker til søs, og den 12-årige Jens er nu alene på hjemmefronten, da faren pludselig forsvinder og efterlader ham og moren husvilde og alene i et lånt sommerhus.

Vi er brødre er en familiefortælling om fædre og sønner, om det ambivalente forhold mellem den følsomme drømmer Jens og den vrede aktivist Poul, om deres splittelse og længsel efter at gøre en forskel i en verden under hastig forandring

Lilli og Axel er godt tilfredse med deres samliv, familie og ægteskab. De bor i Kolding og har sammen døtrene Ellen og Kirsten. Men da Lilli en dag får en psykisk sygdom, bliver hele familiens daglidag vendt på hovedet, og intet er som det plejer. For hvordan tackler man det, når ens kone og ens mor pludselig får en psykisk lidelse?

Sonja Sabinsky (f. 1954), dansk journalist, skuespiller og forfatter. Hun arbejdede for Odense Teater og Aalborg Teater, før hun i 1994 startede på Danmarks Journalisthøjskole. I 2000 udgav hun interviewbogen "Sammen – om kærlighed, der lykkes" og i 2002 udgav hun romanen "Sover du?".