Søgeresultater: 67

Sand fyger gennem Esbjergs snorlige gader. Det passerer borgerskabets fine samtalesaloner og agtværdige afholdsforeninger og afsøger trøstesløse fattigkvarterer og lyssky værtshuse, hvor menneskelig elendighed vokser vildt som marehalm i klitterne. Året er 1899, da den 20-årige Dagny ankommer med toget fra København til den nyanlagte købstad for at tilbringe en stille ferie ved Vesterhavet i selskab med sin tante Marina og sin onkel, politikommissær Thomas Fabricius. Da 9-årige Edith fra fattigkvarteret Klatterup forsvinder sporløst, beslutter den egenrådige Dagny sig for at assistere sin onkel med opklaringsarbejdet. Men i sin søgen på svar bliver Dagny ført ind i en understrøm af byens mørke hemmeligheder.

I år 1003 stævner jarl Arnulf Ulveblod på hævntogt med Svend Tveskæg. Den engelske kong Æthelred har beordret alle danere i England dræbt, og overfaldet skal gengældes blodigt. En vældig flåde samles, og Arnulfs kampbrødre fra Jomsborg deltager tillige med norske og svenske krigere. Forbund og troskab spændes hårdt i de heftige begivenheder, og Arnulf får brug for al sin erfaring, da ansvaret vokser. Det er ikke let at holde fodfæstet som jarl og fosterfar for kong Svends unge sønner. Når det største skal forsvares! Danehævnen er niende og sidste bind i Arnulf sagaen

Slægtsromanen om Helvig Pedersdatter fra Thy - foregår i årene 1816 til 1838. Helvig har fået en skæv start i livet som uægte barn af en ung gårdmandssøn og en tjenestepige, og læseren følger hende gennem mange prøvelser i hendes unge år.

”En insisterende brummen i det fjerne fik hende til at kigge op. En sort plet på himlen nærmede sig i afsindig fart, og i næste øjeblik var en flyvemaskine over dem.” Den 4. september 1939 nærmer et engelsk bombefly sig vestkysten. Ved en forfærdelig fejl kaster piloten fire bomber over Esbjerg. Flere personer bliver såret, og en kvinde mister livet. Panikken griber om sig, og folk er overbevist om, at krigen er kommet til Danmark. Det gælder også romanens hovedperson, Margrethe, hvis liv vi følger fra ungdommen i Esbjerg til voksenlivet i København. Anden Verdenskrig og besættelsen sætter sit præg på hverdagen, byen, og på Margrethes liv. Det gælder i høj grad også hendes familie, hvor gammelt nag og hemmeligheder ligger gemt, men ikke glemt. En uskyldig bemærkning misforstås med katastrofale følger. PIGEN FRA VESTKYSTEN er en roman om kærligheden, døden, brudte relationer og tilgivelse i skyggen af Anden Verdenskrig. Om forfatteren Claudia Westh Lonning (f. 1977) er cand.mag. og debuterede i 2019 med den historiske roman Skakmesteren fra Tirana.

Efter afslutningen på Karl Gustav-krigene 1660 har Danmark måttet afstå Skåne, Halland og Blekinge til den svenske overmagt, og i den skånske befolkning er forvirringen stor. På en gård i det østlige Skåne lever Boel med sin husbond, Malte. Efterhånden som krigen breder sig, er der knap til dagen og vejen, og oven i sulten må de opleve den ulykke at se alle deres sønner drage i krig »Bogen er en gave til alle historisk interesserede ... en krigs- og kærlighedsroman fra krigen om Skåne, Halland og Blekinge i sidste halvdel af 1600-tallet, der rammer læseren lige i hjertekulen.« - Kristeligt Dagblad

Det er ikke hver dag, en af landets profilerede advokater springer ud og debuterer som romanforfatter. Det er ikke desto mindre, hvad Georg Lett gør med kærlighedsromanen En uendelig affære. Roland er pensioneret juraprofessor med speciale i menneskerettigheder. Han lever et afslappet liv sammen med kæresten Vibeke, da han en dag modtager en opfordring om at komme til begravelse. Hans ungdomskærlighed, som han ingen forbindelse har haft med i over 50 år, er død. Og mailen er fra hendes søn.

Vi er i 1624, i Aalborg. Boghandlerens søn, Daniel, leder efter sin far, der er faldet i unåde, fordi han har solgt ”ulovlige” bøger og er forsvundet.Med afsæt i virkelige hændelser fortæller Lars Jespersen historien om to unge mennesker og en by, der rammes hårdt af historiens gang. Omfattende research har skabt et tidsbillede af livet for fire hundrede år siden, hvor folketro, krig, sygdom og sult støder sammen med ekspanderende købmandsimperier – man er netop i færd med at lægge de sidste hænder på Jens Bangs Stenhus, da romanen starter. Daniel møder præstedatteren Christine og trods standsforskelle modnes deres forhold, og de forsøger sammen at finde ud af, hvorfor Christines mor mistede sin forstand. Men samtidig er Daniel blevet ansat hos Jens Bang, og hans aktier stiger gennem bogen, samtidig med at en truende undergang gradvist bliver til dramatisk virkelighed, da Christian 4 involverer landet i religionskrigen mellem protestanter og katolikker, og kejserens tropper ankommer og splitter byen ad. Boghandlerens søn er en dramatisk fortælling om købmænd, borgere og soldater, men også om håndværkere, sørøvere og fattigfolk. Samtidig fortæller Lars Jespersen historien om to unge mennesker, deres kærlighed og deres forsøg på at finde veje i en kaotisk verden.Er det mon Aalborgs, og den moderne verdens DNA, Lars Jespersen har indfanget?

Johannesminde er en roman om valg og muligheder, kvindeliv og social mobilitet i et Danmark kun få generationer tilbage i tiden.

Kong Erik Ejegod og dronning Bodil drager på pilgrimsfærd til Det Hellige Land i 1102. Kongen er levende optaget af kirkepolitiske spørgsmål og smittet af korstogsbevægelsen. Derfor er det naturligt at tage på pilgrimsfærd til Jerusalem, der få år før var blevet tilbageerobret efter muslimsk besættelse. Med sin dronning og følge begiver han sig på den lange rejse og oplever undervejs magtcentrene Novgorod og Konstantinopel. Imidlertid skal Erik Ejegod aldrig få Det Hellige Land at se, for han dør på Cypern af et maveonde. Var det giftmord? Kongen manglede bestemt ikke fjender. Stod hans egen dronning bag? Bodil befinder sig i en desperat sindstilstand, der grænser til skizofreni. Også hun er i det skjulte viklet ind i rigets opslidende magtkampe, ligesom hun følelsesmæssigt er spændt til det yderste i sit kærlighedsforhold til en mand, der trods sin gudfrygtighed ikke forsager frillernes tjenester. Hvordan det end forholder sig, fortsætter hun ufortrødent mod Det Hellige Land for at finde frelse for sin sjæl, trods det hun er tæt på sammenbruddet. Den ukuelige kvinde strider sig afsted, og i hendes brændende hjerne slås fromhed og begær, uselviskhed og egoisme. Vil hun nå sit mål og finde tilgivelse for alt, hvad hun har bedrevet? Uddrag af bogen Jeg ved ikke, hvorfor jeg her til morgen er trådt ud af mig selv og ikke blot kan være Bodil? Vrede har det meste af natten suget melankoli til sig. Erik og frillerne, Ragnhild og Sigrid, ønsker jeg igen død og ulykke. Det er dronningens ønske. Om end jeg altid vender den anden kind til, fordi jeg er Bodil, landets og Eriks fromme frue. Aftenens lystige latterbrøl, gøglernes lokkende lyrespil og sjofle spilopper gærer fortsat i mig her til morgen. Al den livsglæde lokker dronningens ulmende djævelskab frem i mig. Det var derfor, jeg i nattens bøn med Asser ville bede om tilgivelse for dronningens slette tanker. Og så indfandt Asser sig ikke i mit kammer. Om forfatteren Pia Grandjean Odderskov er født i 1963. Bosiddende på Mors.

Jens og Marie er stræbsomme mennesker i 1800-tallets hedeland i Jylland. De møder medgang og modgang, både personligt og landbrugsfagligt, og deres hverdag er befolket af deres familier, sognets præster, sognerådsmedlemmer og solide bønder, som alle er en del af denne fortælling. Og så er der de skæve eksistenser: den fordrukne degn, der falder i brønden, den sære husmand, der strør om sig med bibelcitater, tjenestepigen, der bliver voldtaget og senere dør i barselsseng, den småt begavede gårdmandssøn, som af sognerådet bliver ekspederet til Amerika sammen med kone og mindreårige børn og tjenestekarlen, der har succes hos kvinder, men bestemt ikke magter at ”svare enhver sit”. Albæk, Snejbjerg, Haunstrup, Snærlund, Kølkær og Rind er stednavne på Herningkanten. Personerne i Svare enhver sit lever på den egn, men de kunne lige så vel have levet på Vardeegnen, i Vejen eller Vendsyssel – eller tæt på Viborg. Livsbetingelser i 1800-tallet var mere eller mindre ens i den del af Danmark, hvor heden havde stor udbredelse. Personerne kunne for så vidt også have levet i mere frugtbare egne. Den økonomiske, sociale, kulturelle, folkelige og religiøse udvikling, som er bogens overordnede tema, havde samme udtryksformer i forskellige egne.

Sårfeber er en selvstændig fortsættelse af Som boblerne i bækken, hvor vi tog afsked med personerne, da krigen i 1864 sluttede. Danmark måtte opgive hertugdømmerne, og den grænse, som blev trukket ved Kongeåen, blev et åbent sår for landet og befolkningen både nord for og syd for åen. Mennesker levede videre med sår på krop og sjæl. Nogle mistede deres livsgrundlag, andre kastede sig ud i tvivlsomme projekter med en feberagtig aktivitet. I Sårfeber følger vi personerne fra Som boblerne i bækken, og nye kommer til. Vi hører om artilleristen Lorentz, der vender hjem, men bukker under for de skader, krigen har påført ham. Tilbage står hans enke med to små drenge, som hun sætter alt ind på at få godt i vej. På Als bliver tilværelsen efter krigen tiltagende vanskelig for de dansksindede, og flere tvinges væk. Feltlægen Johs plages af psykiske eftervirkninger, som ødelægger hans relationer til de nærmeste. Andre veteraner finder en ny tilværelse ved at udvandre, mens nogle bliver draget af alkoholens smertelindrende effekt. 1800-tallet rinder ud, og en ny generation tager gradvist over. Personerne lever i en tid, hvor landet skal lære at opfatte sig selv som en småstat. Samtidig påvirkes landet af den industrielle omformning af landbrug og håndværk og den dermed voksende socialisme. Arbejderne får fagforeninger og magt. Kvindernes krav om indflydelse og uddannelse bliver stadig vanskeligere at overhøre. Litteraturen, teatret og kunsten suger denne nye virkelighed til sig, og pressen får en selvstændig stemme. Bogens personer fortæller os gennem deres livshistorier om en historisk periode, hvor livet blev ændret radikalt for næsten hele befolkningen. Ulla Fasting har en baggrund som sygeplejerske, underviser, forsker, landmand og medlem af Det Etiske Råd. Hun har arbejdet internationalt med uddannelse af sundhedspersonale i krigshærgede lande. I en periode var hun medlem af Regionsrådet i Region Midtjylland. Ulla blev født under krigen i Haderslev og flyttede som 9-årig til Frederiksberg, hvor hun boede hos sine bedsteforældre sammen med sin mor og lillesøster. Bedsteforældrenes hus var fyldt med fortællinger, som Ulla sugede til sig, og som vakte hendes interesse for fortællingens mange lag og muligheder. Fortællingen blev hendes måde at forstå verden på. ”Jeg har fortalt eventyr både til mine egne børn og til de syge børn, jeg tog hånd om som sygeplejerske. Da jeg sad i Det Etiske Råd, rejste jeg landet rundt og fortalte om etiske dilemmaer, og siden har jeg fortalt om mine oplevelser fra Kosova, Irak og Afghanistan.” Ulla Fastings debutroman Som boblerne i bækken udkom i 2020 og har rødder i hendes egen slægts fortælling ligesom Sårfeber, der er en selvstændig fortsættelse af debutromanen. www.saarfeber.dk

Sverige, 1938. Verden brænder, ondskaben breder sig, og fra Tyskland spreder nazismens gift sig ud i verden. I Sverige er verdens første racebiologiske institut blevet etableret for at beskytte den såkaldt ”rene svenske race”, og regeringen har lukket landets grænser for jøder.
I sin søgen efter tre forsvundne, finske krigsbørn møder den revolutionære feminist Magdalena den gammeladelige officer Carl-Magnus. Det bliver et møde, der kommer til at forandre både deres og andres liv, da de med mod og medmenneskelighed kommer til at gøre en forskel for mange mennesker. Men Magdalena og Carl-Magnus må samtidig betale en pris for retten til frihed for både krop og sjæl og for at nægte at adlyde ordrer.
Ulvenes tid er en roman om at udvise og udleve mod i krigens mægtige skygge, om at forsvare de svage og udsatte, og om at være parat til at ofre alt for det, man inderst inde tror på.