Søgeresultater: 8

Kristiania, 1885. Pyntekonen Elvira er forsvundet som dug for solen, og Oda frygter, at hun er blevet bortført. Oda og Anders begiver sig derfor ud på en dramatisk og farefuld redningsaktion for at finde hende i det snedækkede landskab.
Imens opsøger Georg Sommer sin svigerfar, Johan Gram, for at fortælle ham noget, der vil få store konsekvenser.
Redningen er niende bog i Katrine Wessels debutserie om 1880’ernes teaterverden og bohemernes Kristiania, hvor moral og traditioner udforskes og udfordres og drømme kan blive til virkelighed. Det er en fortælling om unge mennesker på tærsklen til voksenlivet, som hver må brolægge sin egen skæbne, hvis de skal klare sig i en foranderlig verden.

Roman som med stærk indlevelse og stor sagkundskab skildrer svenske emigrantskæbner i USA fra 1897 og frem til vores tid.

Kristiania, 1885. Julen har med sin dyne af sne lagt sig over hovedstaden, og der bages og pyntes op på Josefinesgade. Men det eneste, tjenestepigen Hanna kan tænke på, er at finde højgravide Elin, som er forsvundet som dug for solen.
Syersken Oda er stadig ved at komme sig efter fundet af et lig ved byens kaj. Men forfærdelsen begynder først for alvor, da hun opdager, hvem den døde person i vandet er, og hvilke følger det vil få. Kan julefreden mon nogensinde nå at sænke sig over Josefinesgade?
Jul i byen er syvende bog i Katrine Wessels debutserie om 1880’ernes teaterverden og bohemernes Kristiania, hvor moral og traditioner udforskes og udfordres og drømme kan blive til virkelighed. Det er en fortælling om unge mennesker på tærsklen til voksenlivet, som hver må brolægge sin egen skæbne, hvis de skal klare sig i en foranderlig verden.

Eilert Knudtson er kommet tilbage til Norge for at træffe sine søskende.
Og for at komme sig over sorgen og tabet, efter at Martha døde i barselsseng og efterlod ham, alene med deres otte børn. Året er 1927.
Seksten år gamle Lars vil med Eilert tilbage til Canada. Han siger, han må væk, fordi en sten skygger for solen, hvor han er nu. Og onklen vil gerne have ham med. For Eilert mangler selskab – og arbejdskraft, og Lars er stærk.
Lars Hoems liv i Canada bliver en mørk tråd i romanen, der fører frem mod de nådesløse depressionsår i 30’erne.
Og Eilert kommer ind i en hård kamp – med myndighederne. Da han ikke kan betale afdrag på den jord, han har købt for at klare sig, tvinger myndighederne ham til at leje hans ejendom. Den ældre farmer kæmper med tørke, haglstorme og græshopper – foruden faldende priser – for at vinde tilbage, hvad han har tabt.
"Liv andre har levet" er en stor familiesaga med uforglemmelige hovedpersoner. Romanen stiller med stor skarphed det fundamentale spørgsmål: I hvor høj grad kan et menneske styre sit liv ved egen indsats, og hvor meget bliver afgjort af kræfter, som vi ikke råder over?

"Edvard Hoems slægtshistorie er moderne verdenshistorie, og den fortsætter. Når Hoem skriver om sine romdalske forfædre og deres menneskelige længsler efter et land at leve i, skriver han også om dagens migranter." – Klassekampen Edvard Hoem (f. 1949) er en prisvindende norsk forfatter. Han slog igennem med romanen "Kjærleikens ferjreiser" da han var kun 25 år gammel og har siden skrevet talrige romaner, digtsamlinger og skuespil. I 1997 var han med til oprette Det Norske Shakespeareselskab og har i mange år beskæftiget sig med oversættelse af Shakespeares klassiske værker til nynorsk.

»Stærk og fængslende«
- Delia Owens, forfatter til HVOR FLODKREBSENE SYNGER

TEXAS, 1934

Millioner af mennesker er arbejdsløse, og en ekstrem tørke breder sig over landet. Bønderne kæmper for at redde deres sidste levebrød, mens afgrøderne langsomt visner, og voldsomme støvstorme truer med at begrave alle levende.

Det er svære tider, og Elsa Martinelli må som så mange andre træffe et skæbnesvangert valg: kæmpe for alt, hvad hun kender og har kært, eller drage mod vest med sine to børn i søgen efter et bedre liv i Californien.

Elsas utrolige rejse gennem det barske og ufremkommelige landskab bliver et vidnesbyrd om urokkeligt håb, hjerterum og offervilje. Det er historien om en mors endeløse kærlighed til sine børn og om kvinders styrke og udholdenhed, når verden rammes af mørke.

De fire vinde er et uforglemmeligt portræt af USA og den amerikanske drøm set gennem øjnene på en kvinde, hvis mod og trængsler får afgørende betydning for en hel generation.

Pressen skriver:
»Gennem én kvindes kamp for at overleve under de forfærdelige støvstorme minder den formidable Kristin Hannah os om, at mennesket såvel som vores jord kan være så barsk og så blid som vindens skiften.«
- Delia Owens, forfatter til HVOR FLODKREBSENE SYNGER

»Fængslende, episk, sublim. En hjertegribende fortælling om modgang og kærlighed.«
- USA TODAY

»En storslået og medrivende fortælling om kærlighed, offervilje og overlevelse.«
- KATE MORTON

»Kristin Hannah levendegør folkevandringen under støvstormene i denne medrivende fortælling om kærlighed, mod og opofrelse, hvor rå realisme forenes med stærke karakterer og lyrisk prosa, der skinner igennem lige fra første sætning.«
- PUBLISHER’S WEEKLY 

»De fire vinde virker uhyggeligt forudseende. Budskabet vækker kamplyst og håb. Vi har oplevet mørke tider før og vil komme til det igen. Så værn om dem, du elsker.«
- NEW YORK TIMES

»Et spektakulært mesterværk om kvinders vigtige, men ofte usynlige indsats i mellemkrigsårene.«
- PEOPLE MAGAZINE

»Ganske enkelt fremragende … En mægtig og medrivende fortælling om familiebånd, udholdenhed og kvinders venskab og styrke.«
- BOOKLIST

Seksten og et halvt år, så gammel er Eilert Knutsen, da han midt i 1890‘erne går om bord på dampskibet s/s Juno i Kristiansund med kurs mod det forjættede land, Amerika. På kajen står hans far, Høstkarlen Nesje, med tårer i øjnene.

– Du skal se, han kommer hjem igen, når han har tjent nogle penge, siger faderens bekendte hjemme i Molde.

Seks uger senere banker Eilert på døren hos tante Gjertine i Day County i Syd-Dakota.

Eilert er en smuk ung mand, meget høj, stærk i troen og med et betydeligt kvindetække.

Men han er bange for det med kvinderne, og da han langt om længe falder for den smukke Rosa Edelblad og investerer al sin lidenskab – og sine fremtidshåb - er frygten for at blive bundet der stadigvæk. For hvad er mon Guds plan med ham...?



Efter tolv år som løsarbejder bryder han op fra Midtvesten og tager til Canada – som 50.000 andre danskere og nordmænd – og tager land ved Eidsvold på Alberta-prærien. Der finder han Martha, som han gifter sig med.

Hjemme i Molde går tiden, og Nesje er bekymret for, om han mon får sønnen at se igen.

"Din bror på prærien" er en slægtsroman, men også en autentisk western om håb, længsler og hårdt arbejde, sanseligt og poetisk fortalt som Hoems første roman om sin slægts historie "Høstkarl i himlen". Edvard Hoem født 1949 i Fræna ved Molde. Han bor i dag i Oslo. Prisbelønnet norsk forfatter, der fire gange var nomineret til Nordisk Råds litteraturpris. Han har skrevet i alle genrer, lyrik, en kæmpe-biografi om den norske nationalskjald Bjørnstjerne Bjørnson, Shakespeare-gendigtninger og en lang række romaner. Romanserien om hans familie, hvor "Høstkarl i himlen" er den første og "Din bror på prærien" den anden, er blevet modtaget med begejstring, både af anmelderne og af læserne. Serien tåler let sammenligning med Vilhelm Mobergs "Udvandrerne", men også med Laura Ingalls Wilders "Det lille hus på Prærien" Titlen på næste bind er "Lande ingen har set".

Brødrene Eilert og Anton Edvard sender breve til hinanden over Atlanten et par gange om året. De arbejder begge hårdt for at blive gældfrie. I Europa raser Første Verdenskrig, og millioner dør i skyttegravene på Vestfronten.
I Romsdal kæmper Anton Edvard energisk på sin gård, som er for lille til at dække hans udgifter. Om vinteren tager han derfor på fiskeri i Bjørnsund, hvilket i mange år giver ham en god fortjeneste. På Alberta-prærien bliver Eilert tvunget til at opdyrke et stadig større område for at kunne overleve de prisfald på korn, der sætter ind ved krigens slutning. Efter at have overvundet modgangen bliver hans store familie imidlertid ramt af en ulykke, der vender op og ned på alting.
"Landet ingen har set" er tredje roman i Edvard Hoems store krønike om Knut Hansen Nesje og hans slægt. Fortællingen om de eventyrlystne mennesker, som rejste over Atlanten for at bygge et nyt samfund, sættes i Hoems romaner med stor effekt op over for fortællingen om de mennesker, som valgte at blive hjemme for at skabe fremgang og bedre tider.

"Edvard Hoems slægtshistorie er moderne verdenshistorie, og den fortsætter. Når Hoem skriver om sine romdalske forfædre og deres menneskelige længsler efter et land at leve i, skriver han også om dagens migranter. Også heri findes der en digterisk sandhed." – Klassekampen

"Hoem skriver smukt og tidsnært. Han udforsker skæbnerne gennem kirkebøger, breve, anekdoter og gennem historien – og en stor portion ren fiktion." – Cathrine Krøger, Dagbladet

"Norsk samtidslitteratur er fuld af stillesiddende, skærmafhængige og introverte figurer, som ikke ved, hvad der er op og ned på en høtyv. Hoem skildrer livfuldt og godt." – Aftenposten Edvard Hoem (f. 1949) er en prisvindende norsk forfatter. Han slog igennem med romanen "Kjærleikens ferjreiser" da han var kun 25 år gammel og har siden skrevet talrige romaner, digtsamlinger og skuespil. I 1997 var han med til oprette Det Norske Shakespeareselskab og har i mange år beskæftiget sig med oversættelse af Shakespeares klassiske værker til nynorsk.

Kristiania, 1885. Sommeren er lige om hjørnet, og Frøken Lied skal giftes, men hun er ikke meget for at overlade sin kjolesalon i fremmede hænder.
Samtidig bliver syersken Oda inviteret til en helt særlig kunstudstilling, og familien Sommer får sig en stor overraskelse, da uønskede gæster pludselig aflægger visit.
Hvo intet vover er tiende bog i Katrine Wessels debutserie om 1880’ernes teaterverden og bohemernes Kristiania, hvor moral og traditioner udforskes og udfordres og drømme kan blive til virkelighed. Det er en fortælling om unge mennesker på tærsklen til voksenlivet, som hver må brolægge sin egen skæbne, hvis de skal klare sig i en foranderlig verden.