Søgeresultater: 44

Til deres dages ende er den tredje og sidste bog om Helvig Pedersdatter fra Refs i Thy. Læseren følger hende, fra hun bliver gift i 1852 til hun dør i 1898. Som i de to foregående bøger Helvig (2003) og Ud og hjem (2008) får læseren et formidabelt indgående indblik i livet blandt bønder, husmænd og landarbejdere men også den landlige overklasses døre lukker forfatteren op i et hovedværk, der beskriver omtrent hele det 19. århundrede.

Med LIVLINER afslutter Vibeke Grønfeldt sin romansuite om livet på landet i det 20. århundrede med et brag af en bog. Den rapkæftede, handlekraftige landmandsdatter, som vi har fulgt gennem tre bøger, er blevet en gammel kone. Sent i livet driver hun et håndkøbsudsalg. Med sine beholdninger af Fontex og Cipramil bestemmer Agate, om byen skal være i godt eller dårligt humør.

På Fælleden i den fiktive tyske provinsby Paulstadt ligger flere generationer af byens borgere begravet. De har set byen vokse og forandre sig fra et lokalt landbrugssamfund til en moderne provinsby med indvandring og udkantsproblematikker. Nu vågner 29 af dem en sidste gang for at fortælle deres historie. Robert Seethaler er født i Wien i 1966 og bor i dag i Berlin og i Wien. Han fik sit internationale gennembrud med romanen Et helt liv, der udkom på dansk i 2016, og som blev nomineret til den prestigefyldte Man Booker International Prize.

I 2009 dør landmanden Villy omgivet af sin ekskone Marie og de tre halvsøskende Ole, Jens og Helle. Efter dødsfaldet vender Helle tilbage til den egn, hun forlod 22 år tidligere. Første gang kom hun inkognito og var fuld af vrede. Hun blev nemlig bortadopteret efter fødslen, fordi Marie skulle giftes med Villy, og han ville ikke have det barn, hun ventede med en anden. Da Helle kom og blev medhjælper på Villys rideskole, gik det langsomt op for Marie, hvem hun havde boende. Det endte ikke med forsoning, men med Helles replik til Marie: "Du solgte mig. Du byttede mig væk for en elendig bondegård."
I 2010 prøver Helle igen. Hun vender tilbage til det sted, hvor hun aldrig har været velkommen, drevet af længslen efter at vende hjem.

"Som brødre vi dele" er tredje, selvstændige bind i Lendrup-serien, hvor lokaliteten er den samme, men personerne skiftende.

Familien opløses. Gus er solidarisk med moren og solidarisk med faren og kan intet stille op.

Vi er midt i 1500-tallet. Den unge Niels Kaas fra Staarupgård er på dannelsesrejse gennem Europa. Venskaber og viden følges ad. I landsbyen Selde lever man, som man plejer. Børn bliver født, gamle dør og unge Gudrun og Rasmus i smedjen har hænderne fulde. Børneflokken er vokset og bekymringerne med. I Aalborg er det ikke uden problemer at være tjenestepige, når madmor er syg og man skal passe en stor købmandsgård, mens købmanden er på togt til Norge og man selv er en horeunge fra præstens i Selde. Tilde må træffe svære valg. Hun har en viden, som hun har uden at bede om den.I 'Pelsjægerinden' møder vi et galleri af personer fra 'Gudruns arv' og 'De tavse vidner': Rasmus, Maren, Niels Kaas og ikke mindst Tilde. Togter og rejser over vand og over land gennem tidens Europa, til fods, i båd eller på hesteryg for at nå derhen, hvor der er indsigt, som man kan tilegne sig. Marianne Jørgensens roman leverer et levende billede af Danmark for 500 år siden, et billede af høj og lav, indfølt og med stor fortællekraft Pelsjægerinden er en tredje og sidste selvstændige bind af De tavse vidner, der udkom i 2015.

Bogen om Helvig Pedersdatter.

'Tritonus' er en musikalsk roman om fællesskab og ensomhed, om fremgang og prisen for den, om kunst, og om en mand fra byen, der møder den finske provins - fortalt med lige dele alvor og varme.

Der er Mærkedage der skal fejres - en konfirmation i 1934, et sølvbryllup i 1967 og en tresårsdag i 2003. Det sker i Staun Forsamlingshus, så længe det er der, og så - da alt andet også er forandret - på et stort hotel. Gennem festerne følger vi de to familier på Bisgaard og Kristiansminde, men også mange af deres gæster, der for det meste er lige så ihærdigt optaget af at tilpasse sig skiftende tider og skikke som af at følge deres helt egne længsler.

Den gamle Søren Godiksen må se alt hvad han har troet på blive til ingenting. Sønnerne og døtrene på de to gårde søger hver på sin måde at indrette deres liv i en ny tid, hvor meget lidt er givet på forhånd: adoptivbarnet Axel kommer til at overtage det meste af landsbyen; de vilde "tøser" Emma og Mary finder udveje fra de tidligere så fastlagte men nu ganske meningsløse kvinderoller; deres lillebror Peder og hans elskede kusine Ellen kommer til at optræde på den store verdens scene, som krigshelt og som FN-ansat.

Og den næste generation har helt indlevet sig i nutidens forbrugersamfund, men arbejder måske også, som akademikeren Søren Lundbæk, på at "forstå" alle de voldsomme forandringer op gennem det 20. århundrede.

Mærkedage er en både tragisk og lattermild fortælling om den gamle bondekulturs endelige opløsning i den moderne verden.

Jens Smærup Sørensen modtog i 2008 De Gyldne Laurbær for romanen

Litteraturen lever i høj grad af urimelige påstande. Således påstår Hans Otto Jørgensen i Revolutionær, at han fra sit sjette år forfaldt til revolten, fordi han blev sparket halvt ihjel af et par kvier, fordi hans far, som skulle have passet ham – og altså også passet på ham – svigtede og forsvandt ud i laden, og fordi hospitalet svigtede og lod ham ligge og ingenting sige i 2 måneder.
Som det hedder: Volden kommer fra neden, fra et ophøjet sted. Det fornedrede ophøjes.
Men det er kun ét spor. – En Andy Warhol-komposition peger nemlig på en række serier, nogle opkaldt efter Warhol, som BEAUTIFUL flowers, Flesh, CAMPBELL’S SOUP, det er de vandrette linjer, andre, og det er så de lodrette, har William S. Burroughs, bondemanden Jens Thorsensen og søsterens død som strøm. Alle ikonografiske størrelser, som er kendt fra Hans Otto Jørgensens tidligere bøger, fra debuten Tårnet i 1989 via Nåden fra 1996 til Hestens øjne 2008, og som her gennemskrives igen. Som en undersøgelse, hvor nye forbindelser opstår og forsvinder til fordel for endnu andre fortællinger.Hans Otto Jørgensen har talt om, at det er bekvemt, at have et net at indfange stoffet med. I Revolutionær forsøger han at skrive uden for dette net. Uden for lands lov og ret. I en geografi, som bliver kaldt Burroughs Island.
En anden påstand: Kysset er tilbage for den, som smadrede alting. Som udgør forsoning. Hvor det ellers kan være svært at se, hvor forsoningen er. Hvor der er plads. På Herrens mark.

De to brødre Kaj og Eskild vokser op på den samme gård i Nordvestjylland, men deres skæbne bliver vidt forskellig. Kaj bryder ud af det hårde og arbejdssomme bondeliv og bliver ingeniør i København og gifter sig med den smukke Silke. Eskild er mere kompliceret og er ved at gå til i ensomheden med arbejdet, efter at han overtog gården. Da Kaj kommer og viser Silke frem forelsker Eskild sig i hende, men også hun fatter om ikke andet sympati for den kejtede mand, men det bliver ikke til noget mellem dem. Derefter handler romanen om Eskilds deroute og hans fornemmelse af at være ekskluderet fra livet.
Exodus er en beretning om mænd på landet, der går op i limningen og ikke kan samle deres liv op.