Søgeresultater: 2910

En samling historier om en familiegruppes eksil til sydens varme fordi moderen er blevet "smittet". I de lange mørke aftener begynder faderen, den ellers så reserverede Tomas Fant, at fortælle historier om sig selv og sine forfædre. Langsomt fortæller han sig ud af sig selv og frem til en hel person, og han fortæller sin kone ud af sygdommen og dem begge frem til et hidtil ukendt nærvær. Tomas Fants fortællinger stammer fra novelleantologien Septemberfortællinger (1988) og genudgives her med venlig tilladelse fra Brøndums Forlag.

Langdigtet "Min mor blev ikke smuk" handler om at være kvinde, og hvad det betyder at skulle leve som andenrangs borger under forældede og forstenede religiøse overbevisninger, der traditionelt fastholder kvinderne og dikterer, hvordan de skal leve og agere. Digtet er et oprør mod alt, der forhindrer dem i at blive frie - og smukke. Digtsamlingen udkom første gang på persisk i Danmark i 1991, og er for længst oversat til flere sprog.

"Tysta Mari" er navnet på en danserestaurant, hvor en halvgammel, underkuet kvinde går til hånde, imens hendes liv slæber sig meningsløst forbi. Lige indtil hun en dag beslutter sig for at tage sin skæbne i egne hænder og flygter fra sin triste tilværelse for at søge lykken.

Alice Guldbrandsen (1909-1995) var en dansk forfatter og skuespillerinde. Hun debuterede som forfatter i 1928 i Aarhus Amtstidende, og fik fire år senere, i 1932, sin romandebut med bogen "Lang vej frem", som hun udgav under pseudonymet Lise Norden. Derudover udgav hun tre bøger i sit eget navn.

Nyskrevet novelle fra Politikens Forlags digitale imprint Unit e om svært genkendelig menneskelige mønstre fra en af Danmarks helt store samtidsforfattere.

De fire skuespil i Carl Erik Soyas samling "30 års henstand" fortæller om de forskellige medlemmer af den danske familie Borch. Vi møder blandt andre den unge Michael Borch, der utålmodigt ser frem til at få sin eksamen, så han endelig kan gifte sig med Edith, som han har et lille barn med. Som om det ikke er slemt nok, at han først kan forsørge hende og sønnen til den tid, så er hun stadig gift med Harry, der har arvet en enorm familieformue. Og selvom Edith og Harry blev gift, inden hun så meget som havde set Michael, så er jalousien stadig et uhyre, der truer deres lykke. Carl Erik Martin Soya (1896-1983) var en dansk forfatter og dramatiker, der skrev en perlerække af skuespil og romaner, som vandt stor popularitet hos publikum såvel som anmeldere. Soya var en stor satiriker og samfundsrevser, og med sin revykomedie "Umbabumba skrifter forfatning" fra 1935 udstillede han gennem det fiktive afrikanske land Umbabumba nazisternes angreb på demokratiet i 1930’erne. Stykkets egen skæbne kom til at understrege, at også den danske ytringsfrihed var under pres, da den danske regering under pres fra Tyskland tog stykket af plakaten, inden det nåede at få premiere. rnrnSoya var en af de største og mest produktive danske forfattere i det tyvende århundrede, og han blev i løbet af sit liv hædret med en lang række priser og legater.

På én gang vidtspændende slægtsroman, levende tidsbillede og psykologisk thriller om den flod af følelser og erfaringer, der løber i blodet fra forældre til børn. Gennem fire generationer følges en dansk familie, fra den idealistiske skrædder Martin Ørum i begyndelsen af 1900-tallet, over hans rebelske datter, Cecilie, der har anlæg for det overnaturlige. Derfra til Cecilies søn, den uforløste kunstner Oluf, og endelig til hans to døtre, Thea og Katrine, som har hver deres mor. Fremme i 1990'erne har de to halvsøskende svært ved at forliges, og de griber tilbage i familiens historie i et forsøg på at forstå sig selv, hinanden og ikke mindst faderen.

11-årige Allan går til begravelser sammen med sin far, hvis taler kan få voksne mænd til at bryde sammen. Det hjælper på farens humor og på omsætningen i familiens lille købmandsbutik, men det tynder ud i begravelserne. Farens ´psykiske nerver´ tager til, og Allan ser ingen anden udvej end at overtale sin storesøster til at ligge med faren på sofaen.Det er på fornemmeste vis lykkes at forvandle Allans historie til levende billeder, og både Jepsens roman og Schønau Foghs film emmer af det Sønderjylland, af hvis muld denne tragikomiske fortælling er runden.Erling Jepsens originalt hjemmestrikkede familiegyser udkom første gang i 2002. Den har siden fået en selvstændig fortsættelse i romanen Med venlig deltagelse fra 2006.

Uglegården har altid i været i slægten Fanes eje, men da Poul Fane dør, opstår der for første gang stridigheder i familien. For hvem skal arve gården? Dines og Jørgen ligner deres far både af udseende og af sind, mens Jesper har arvet sin mors mørke hår og tunge sind. Jesper, den ældste, giver afkald på gården og flytter ind i købmandsgården Fanegård. Den yngste søn, Dines, arver Uglegården, og Jørgen rejser i vrede til Amerika. Men striden bliver bilagt, da Dines ligger for døden, og det store bankkrak truer hele slægten. Nu må de tre fætre; krøblingen Martin fra Fanegården, den unge Jørgen fra Uglegården og Claus fra Amerika, arbejde sammen for at redde slægten fra ruin. Men kærligheden spiller dem et puds, og pludseligt bryder striden ud igen... Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

Mona har i en sen alder fået en universitetsuddannelse og er nu taget til Spanien for at bruge tre måneders orlov til at skrive en afhandling. Under opholdet genoplever hun i tilbageblik den hårde tid med små børn, arbejdet på hendes og mandens skrantende gartneri og årene derefter, hvor hun trods manglende opbakning fra hjemmefronten stædigt arbejder sig gennem sit studium.

"De meget skønne dage" er en roman om en lillebys store opstand, da den fornemme digter Josef Garding flytter til byen.

Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.

Marcus Lauesen (1907-75) var en dansk forfatter og digter. Marcus Lauesen voksede op på Aabenraa-egnen i Sønderjylland inden genforeningen. Den sønderjyske identitet er et genkommende tema i Marcus Lauesens forfatterskab.

Makkerparret Peter Decker og Rina Lazarus er blevet gift. Og selv om Peter ikke er meget for det, går deres bryllupsrejse til Brooklyn, New York. Bryllupsrejsen byder på lidt af hvert, og Peter stifter i endnu højere grad bekendtskab med sin hustrus ortodoks-jødiske baggrund. En baggrund, han indtil for ganske nyligt var uvidende om, at han selv havde, da han blev adopteret som spæd.
På turen bliver Peter introduceret til en jødisk højtid. Stemning er god og humøret højt lige ind til den unge Noam forsvinder. Først regner familien med, at han er løbet hjemmefra, og Peter er straks på sagen. Men efterhånden som Peter og Rina kommer tættere og tættere på, viser det sig, at der ligger en forbrydelse bag den unge mands forsvinden.

Makker- og ægteparret Peter Decker og Rina Lazarus opklarer forbrydelser i fællesskab. Faye Kellerman (f.1952) er en amerikansk forfatter. Kellerman har udgivet 27 romaner, hvoraf 8 indtil videre er udkommet på dansk. Bøgerne om politimanden Peter Decker og hans opklaringsmakker Rina Lazarus har haft succes over det meste af verden.

Anton Tjekhov (1860-1904) er en russisk novellist og dramatiker. Han er en af de store russiske realister og forfatterskabet tegner et billede af den russiske middelklasse på deres landsæder i provinsen i slutningen af det 19. århundrede. Novellerne er kendt for deres nøgterne, lakoniske stil, der har inspireret forfattere som Joyce og Hemingway. Mest kendt er han dog for sine dramaer, hvor de kendteste er Mågen, Onkel Vanja, Tre søstre og Kirsebærhaven, der alle fortsat hører til de mest spillede stykker verden over.

Kirsebærhaven er det fjerde og sidste af Tjekhovs store dramaer opført et halvt år før hans død i 1904. Stykket foregår som Tjekhovs øvrige dramaer på et gods i den russiske provins. Godsejerinden Ljuba Ranjévskaja kommer efter flere års udlandsophold tilbage til sit gods, der er kendt for sin meget store og berømte kirsebærhave. Men økonomien skranter, godset er stærkt forgældet og en tvangsauktion truer. En ven af familien, handelsmanden Lopakhin, der har kæmpet sig op fra fattige kår, foreslår at løse gældskrisen ved udstykning af kirsebærhaven i parceller med salg for øje. Men godsejerinden kan ikke forestille sig at opgive sin kirsebærhave. Hun lever i en fortidig illusion og er uden realitetsand og handlekraft og må ruineret forlade godset til lyden af ”øksens fjerne, dumpe hug mod træerne.”.