Søgeresultater: 43

Den opgave, som Nataniel Torn havde fået af Det Sorte Pentagrams broderskab, var delvist mislykket. Målet havde været at tage Alexander Falck til fange og finde Edits dagbog. Men hvor bogen befandt sig, var fortsat en gåde.

På Kullagård kæmper Agnes videre. Hun er gravid, og savnet efter Alexander er stort. Der er hele tiden beslutninger, der må tages, og Agnes føler sig ofte utilstrækkelig. Nataniel kommer ofte på besøg, hvilket Agnes er stærkt utilfreds med. Hun har stadig ikke opgivet håbet om, at Alexander stadig er i live.

På en ødegård dybt inde i Finnvedens skove ligger Alexander bevidstløs, mens Erik lægger planer for deres flugt. Men hvad skal han gøre, hvis Alexander ikke vågner op igen?

Finnvedens orakel er nr. 4 i Saga Borgs serie Blodbrødre.

Vi befinder os i Sverige i 1494. På godset Saxegård, som ejes af familien Dufva, er den eneste arving, den 15-årige Agnes, gifteklar.

Et dagsridt fra Saxegård ligger godset Kullagård, som ejes af den 20-årige Alexander Falck. Begge hans forældre er døde af lungebetændelse – eller det er i hvert fald, hvad han har fået af vide.

Under et stort bal kommer Agnes og Alexander til at sidde ved siden af hinanden – og de bliver straks forelskede og går i gang med at planlægge bryllup.

Men der er noget mystisk ved det hele. Det viser sig nemlig, at det segl, som symboliserer Alexanders gods, er Satans pentagram, og at hele hans familie, uden Alexanders viden, åbenbart har dyrket det onde ...

Forbandelsen er nr. 1 i Saga Borgs serie Blodbrødre.

For at vinde hjertet hos Englands smukkeste mand, må Lettice Knollys samle alt sit mod. For Robert Dudley, jarlen af Leicester, er dronningens elskede, og i et land, hvor Elizabeths ord er lov, og bødlens skygge falder på enhver, der vover at fornærme hende, er det farligt at følge sit hjerte. I hele sit liv elskede dronning Elizabeth d. I kun to mænd lidenskabeligt: jarlen af Leicester og jarlen af Essex. Og dog var der én bestemt kvinde, som altid stod i vejen for dronningen: Den smukke Lettice Knollys, som giftede sig med jarlen af Leicester, og som bogstavligt talt stjal ham for næsen af dronningen, og derved trodsede hendes benhårde vilje. Og mærkeligt nok var det den selvsamme Lettice, der var mor til dronningens elskede jarl af Essex; manden som med sit forræderi en dag skulle komme til at knuse dronningens hjerte. Skrevet, som om den impulsive, selvstændige Lettice var beretteren, fortæller denne spændende roman historien om to kvinders kamp for de samme mænd – om magt, intriger og fjendskab, men også om den dybe, inderlige kærlighed.

Victoria Holt (1906-1993), pseudonym for Eleanor Alice Burford Hibbert, var en af verdens mest elskede og mest produktive forfattere i sin levetid. Hun begyndte allerede at skrive som 17-årig, og en række af hendes tidlige noveller blev trykt i London-aviserne. Det var dog romaner i den historiske genre, der gav det internationale gennembrud, og i dag er hendes romaner solgt i over 50 millioner eksemplarer verden over.

"En af de ypperste forfattere af gotiske kærlighedsromaner og en stærk historiefortæller, hvis gribende romaner har begejstret millioner af læsere." – RT Book Reviews

Agnes er lykkelig over det ægteskab, hun netop har indgået med Alexander og glæder sig til at begynde livet som fru Falck. Men samtidig sker der mange mærkelige og uforklarlige ting.

Karin, Agnes' tidligere kammerjomfru der brutalt blev myrdet, begynder at vise sig for Agnes hver nat. Hun vil have Agnes til at gøre noget – men hvad?

Samtidig bliver Alexander pludselig kaldt i krig, da Storbønderne i syd er på fremmarch i samråd med den danske konge. Hvordan skal Agnes klare både godset og alle de mærkelige hændelser alene?

Bogen er nr. 2 i serien Blodbrødre.

Pæon lever et beskyttet og privilegeret liv som datter af den velhavende Chen-familie. I dagene op til hendes 16 års fødselsdag lader faderen en lille teatertrup opføre kærlighedsoperaen Pæonpavillonen i familiens have. Moderen er imod, at Pæon får lov til at overvære operaen: "Ugifte piger bør ikke ses i det offentlige." Men de unge piger bliver placeret bag en beskyttende skærm, så de er skjult for mændene under forestillingen. Ikke desto mindre får Pæon et glimt af den smukke og elegante mand Ren og forelsker sig øjeblikkeligt. Operaen handler om kærligheden mellem to unge mennesker, der mødes i en drøm. Pæon selv er lovet væk til en mand, hun aldrig har mødt, og operaens tragiske kærlighedshistorie bliver det fuldendte udtryk for hendes egne længsler og drømme.
Da faderen ved operaens afslutning pludselig annoncerer Pæons bryllup og udpeger brudgommen, ser hun væk. Hun kan ikke bære tanken om at skulle giftes med en anden end Ren. Brylluppet nærmer sig, men Pæon nægter at spise og drikke. Hendes eneste glæde er at læse Pæonpavillonen og nedskrive sine kommentarer. På sit dødsleje erfarer hun, at hendes brudgom faktisk er Ren. Men da er det for sent, og Pæon drager til de dødes verden.
Da Ren gifter sig med den forkælede og kolde Tan Ze, forsøger Pæon at tale til ham fra de dødes verden ved at "overtage" den nye hustrus krop. Det lykkes hende at få Tan Ze til at interessere sig for litteratur og ligeledes nedskrive sine tanker om Pæonpavillonen. Operaen bliver således det univers, hvor Pæon og Ren forenes, og hvor kvinder spejler sig i hinandens skæbner og henter selvindsigt gennem deres fælles lidenskab for poesien.

Lisa Sees roman er et enestående indblik i kvinders beskyttede liv i 1600-tallets Kina. Den er baseret på autentiske kvindeskæbner, der har nedfældet deres friheds- og kærlighedstrang inspireret af den klassiske kinesiske opera Pæonpavillonen.

Den anden roman i Thit Jensens store og nærmest episke fortælling om Valdemar Atterdag og hans hustru Helvig, som strækker sig over fire romaner under fællestitlen En kærlighedshistorie. Drotten, eller herskeren, er netop Valdemar Atterdag, som, med dronning Helvig ved sin side, forsøger at samle det splittede land, han regerer over. Det er både fortællingen om den ideelle og romantiske kærlighed mellem kongen og dronningen og om landets udvikling i en turbulent periode af historien.

Thit Jensen (1876-1957) var en af Danmarks vigtigste kvindelige forfattere i det 20. århundrede. Det omfattende forfatterskab breder sig især over historiske og samtidsromaner, men udover de mange populære værker huskes Thit Jensen i dag også for sin rolle som engageret kvindesagsforkæmper.

I Gunhilds kamp følger vi stamfaderen Valdemar Danes barnebarn, Gunhild, og hendes kamp for at vinde respekt og fodfæste i en mandsdomineret verden. Hun er dog ikke helt som andre kvinder, eftersom hun er blevet opdraget som en dreng og trænet som en mand. Da Gunhilds far, Svend, dør og hendes fremtidsudsigt er et arrangeret ægteskab med en forhadt fætter, flygter hun stolt sammen med barndomsvennen Toke og den unge prælat, Absalon - den senere ærkebiskop, kendt som Københavns grundlægger.
Trekløveret slutter sig hurtigt til kredsen omkring Valdemar den Store, søn af Knud Lavard, som Gunhilds far både var knyttet til gennem sin fortid og sit blod. Og da slaget skal stå, om hvem der skal være Danmarks konge, støtter også Gunhild Valdemar i kampen mod rivalerne Sven og Knud.

Mens Alexander og Beata er ude for at skaffe Alexanders ring tilbage, gemmer Agnes og tvillingerne sig i den faldefærdige hytte på Kullagårds jorder. Agnes er ude af sig selv af fryg for, hvordan de skal overleve alt det, Nataniel Torn tvinger dem til at gennemleve, og det er kun et spørgsmål om tid, før nogen opdager dem.

Samtidig sker der mystiske ting i skovene omkring Kullagård og Norrgården, og igen bliver Agnes mindet om de ord, tiggeren sagde til hende: "Hun er mørkets skøge og mor til døden. Hun er livets jomfru og føder duens forkæmper. Ve dig, ve dig, måtte du dø for den plage, du skal udsætte verden for!" Vil det nu endelig lykkes hende at finde ud af, hvad forbandelsen betyder?

Bogen er nr. 8 i serien Blodbrødre.

Juan vokser op i 1500-tallets Europa som uægte søn af en spansk adelsmand og en hedensk maurerpige. Han er fredet af sin fars status, men foragtes for sin mors. Skæbnen fører ham sammen den nederlandske pige Gertrud, der indædt hader det spanske overherredømme, skønt hendes egen far tjener fedt på at gå spaniernes ærinde. De to unges egne fordomme og racehad står i vejen for dem side om side med samfundets.

Palle Laurings roman er en spændende skildring af den spanske storhedstid under Philip den Anden, men de temaer, den tager fat i – racehad, umenneskelighed, vold, forfølgelse af anderledes mennesker – er evigtgyldige temaer, hvis relevans stadig består.

Palle Lauring (1909-1996) var en dansk forfatter og historieformidler, der skrev dusinvis af bøger om dansk og europæisk historie. Palle Lauring er blevet tildelt adskillige legater og hædret med prestigiøse priser. I 1960 modtog han De Gyldne Laurbær for Historiske portrætter.

Under Anden Verdenskrig må den polske halvjøde og kommunist Julia flygte fra den tyske trussel. Hun kommer til Moskva og bliver senere partisan ved fronten, hvor hun møder marskallen Konstantin Rokossovskij.
Dette møde udvikler sig til en kærlighed og passion, der kommer til at gå forud for alt andet, men også en kærlighed der fører lidelse og isolation med sig.
Konstantin Rokossovskij var højt placeret i det sovjetiske militær, og efter krigen var han først forsvarsminister i Polen og siden sovjetisk viceforsvarsminister. Om Julia virkelig har eksisteret, eller om hun er en af den slags legender, der opstod som følge af stalinismens særprægede officielle historieskrivning, ved vi ikke – men Maria Helleberg formidler i "Marskallens kvinde" historiske fakta og store følelser på både fængslende og indlevende vis. Hjørdis Varmer (f. 1936), dansk forfatter og foredragsholder, debuterede i 1971 med børnebogen "Per og Torben pjækker den". Hun har skrevet over 100 romaner, novellesamlinger og biografier med særligt fokus på historiske børnebøger. Hjørdis Varmer vandt Danmarks Skolebibliotekarers Børnebogspris i 1987, Martin Andersen Nexø Legatet i 1997 og Lise Louise Laura Volst Pris i 2000.

I onde tider vælger kærligheden sine egne veje.

Når krigen slutter er et stykke lokal Danmarkshistorie fortalt af Bent Haller. Edith har netop fået en tjenesteplads hos mejeristen i Bangsbostrand, da 2. Verdenskrig bryder ud. Det lille samfund vågner op til en ny virkelighed, hvor alle må sno sig for at tilpasse sig besættelsesmagtens lune. Frederikshavn bliver et knudepunkt i krigen, hvor tyskerne kan transportere deres tropper videre nordpå. Edith forsøger at forsætte livet på bedste vis, hun tager ud og danser og forelsker sig. Som altid går kærligheden sine egne veje. Edith forelsker sig i den østrigske soldat Helmut, hvilket får store konsekvenser for resten af hendes liv. For en dag slutter krigen, men slutter den også for Edith?

Når krigen slutter er et indblik i de skæbner, der både under krigsårene, men i særdeleshed også efter, måtte leve og bearbejde det traume, krigen havde sat.

Bent Haller er selv vokset op i området omkring Bangsbostrand. Han er opvokset i efterkrigstiden og kender derfor helt personligt til, hvordan krigsårene prægede lokalsamfundet og dets indbyggere. Når krigen slutter er samtid et romanportræt af Bent Hallers mor.

Bent Haller (f.1946) er forfatter til mere end 100 bøger både for voksne, børn og unge. Han har udgivet erindringsromanen Det man husker (2015) og Abelone på Bangsbo (2017), baseret på hans oldemors historie.  

Alexander har opdaget det hemmelige rum, og stemningen mellem ham og Agnes er spændt. Hun har beholdt hemmeligheden om rummet for sig selv, fordi det var et sted, hvor hun kunne gå hen og lære ting, ingen andre kendte til. Men det forstår Alexander ikke.

Pludselig skyder en smerte gennem Agnes, og hun ved, hvad der nu skal ske. Tvillingerne er på vej. Et voldsomt tordenvejr ruller hen over Kullagård, da drengene ser dagens lys, og pludselig husker Agnes tiggerens ord: Hun er mørkets skøge og mor til døden. Hun er livets jomfru og føder duens forkæmper ...

Bogen er nr. 4 i serien Blodbrødre.