Søgeresultater: 450

Det begyndte med Hulebjørnens klan... Nu er Ayla tilbage!
Med Hulernes sang afslutter Jean M. Auel sagaen om istidspigen Ayla - en af verdens største bogsucceser, med et salg på mere end 45 millioner eksemplarer verden over.
I Hulernes sang fortsættes sagaen om istidspigen Ayla. Som femårig måtte hun lære at overleve i en storslået og nådesløs natur, da et jordskælv udslettede alle hendes nærmeste. Siden blev hun optaget i en klan af neandertalere, hvor hun levede som outsider og blev oplært af medicinkvinden Iza. Udstødt fra klanen måtte hun igen klare sig på egen hånd, lære at jage og helbrede sig selv. Hun tæmmede en hest og opfostrede en ulv, som blev hendes nærmeste venner, og hun mødte en enlig rejsende, Jondalar, som tog hende med til sit folk og gjorde hende til sin mage. Sammen har de nu fået datteren Jonayla, og Ayla er i træning til at blive Zelandoni, en spirituel leder og healer. Det er et ærefuldt hverv, men også svært at forene med hendes nye rolle som mor. På trods af at hun nu er tilbage hos et folk, der ligner hende selv, stikker hun ud på grund af sin mærkelige accent og fremmedartede væremåde. Ingen her har før set en kvinde, der har tæmmet en ulv og har en så enestående evnet til at aflæse naturen. Det er ikke alle, der er lige begjstrede for den fremmedartede kvinde.

Bind fem i serien Jordens Børn. Ayla og Jondalar har fuldført deres rejse tværs over Europa, som det så ud i istiden, for at blive forenet med Jondalars folk Zelandonierne. I Zelandonifolkets Niende Grotte vil de sætte bo, og her vil Ayla føde det barn, hun bærer på. Mens de gør klar til den formelle Mageceremoni, hvor de to bliver forenet, viser det sig, at ikke alle er lige venligt stemt over for den fremmedartede Ayla, som er opdraget hos dem, de andre kalder fladskaller, men som hun selv kalder Klanen. Først da alle formaliteterne er overstået, er det tid til, at Ayla satser alle sine færdigheder og instinkter på at finde sin plads i dette komplicerede samfund.

”Med det seneste bind i serien har Auel [...] i dén grad leveret varen, at man ærligt under hende både læserne og rigdommen.”
- Anne Knudsen, Weekendavisen

”Efter 12 års venten kunne man have frygtet en skuffelse, men Jean M. Auel fortsætter hvor hun slap.”
- Tina Hannberg, B.T.
 

Året er 1295. Det kristne imperium i Det Hellige Land ligger i ruiner, og tempelridderen Will Campbell er tilbage i Paris. Tempelridderordenen har allieret sig med Wills gamle fjende, Kong Edward af England, og har afgivet løfte om at hjælpe kongen i krigen mod Skotland. Denne fjendtlige pagt mod Wills hjemland sætter hans tro og loyalitet på alvorlig prøve, samtidig med at forholdet til hans datter Rose forværres og driver hende ud i en farlig kærlighedsaffære. Forrådt af sine egne, og alt hvad han hidtil har troet på, står han over for sit livs sværeste valg. Skal han blive i ordenen og udkæmpe en krig, han ikke længere tror på, eller skal han bryde ud og kæmpe sin egen kamp for freden, om så det betyder at kæmpe på Skotlands side? Slaget om Det Hellige Land er tabt. Tempelriddernes sidste store slag er begyndt. Med Rekviem afslutter Robyn Young sin romantrilogi om tempelridderen Will Campbell, som indledtes med Broderskabet og Korstog.

Kristin Lavransdatter er beretningen om den smukke Kristins liv fra fødsel til død i middelalderens Norge, et liv præget af stor kærlighed, fortvivlelse og dyb tro. Kristin er en stolt kvinde, født med et usædvanligt varmt, krævende og gavmildt sind.

Kristin Lavransdatters forældre har bestemt, at hun skal gifte sig med Simon Andressøn, søn af en ridder og et godt parti tillige. Men inden giftemålet må Kristin på grund af sin unge alder tilbringe et år i kloster i Oslo. Her møder hun den smukke Erlend Nikulaussøn, ridder og af ædel byrd. De forelsker sig inderligt i hinanden, og Kristin ved, at det er Erland hun vil tilbringe sit liv med. Derfor er det med sorg i hjertet, at hun trodser sine forældre og bryder sit ægteskabsløfte til Simon.

Kristin og Erland gifter sig og får sammen otte sønner. Men hele sit liv kæmper Kirstin med en stor skyldfølelse overfor både sine forældre og Gud.

Fortællingen om Kristin Lavransdatter skildrer slægten op gennem generationer med Norges historie og natur omkring år 1300 som fængslende baggrund.

KRANSEN er første bind i Sigrid Undsets trilogi om Kristin Lavransdatter, der yderligere består af romanerne Husfrue og Korset. Trilogien udkom i perioden 1920-22 og blev filmatiseret af Liv Ullman i 1996.

Sigrid Undset (1882-1949) blev født i Kalundborg og opvoksede i Norge. Hun modtog nobelprisen i litteratur i 1928.

Det skrev anmelderne om Kristin Lavrandsdatter:

"De tre bind er på tilsammen næsten 1000 sider – men romanen taber ikke på noget tidspunkt højde. Handlingen er medrivende og dramatisk. Her er stor og vedvarende kærlighed – mellem kvinde og mand, mellem forældre og børn, mellem venner. Her er sorg, lidelse og død. Her er svigt og sammenhold. Personerne er sammensatte – de er overbevisende beskrevet som mennesker på godt og ondt." - Litteratursiden

"Kristin Lavransdatter er en lyst for læseren, og den er en af de romaner, som man vender tilbage til mange gange i sit liv. Det skyldes nok, at romanen, selv om den er en historisk roman, i så høj grad også er styret af det moderne menneskes - især den moderne kvindes - længsler." - Forfatterweb


"historien om Kristin Lavransdatter er et af de smukkeste kvindeportrætter i verdenslitteraturen." - Gitte Raaschou, bibliotekar

Knud er syv år gammel, da hans forældre, kong Erik Egode og dronning Bodil, i 1103 dør under en pilgrimsrejse til Det Hellige Land. Knud opfostres hos stormanden Skjalm Hvide i Fjenneslev, og imens indtager hans farbror, Niels, tronen til stor fortrydelse for Knuds halvbror, Harald Kesja, der har styret riget i sin fars fravær. Det er langt fra ufarligt at være kongesøn, hvorfor Knud sendes til Sachsen, hvor han grundlægger et livslangt venskab med den senere tyske kejser, Lothar. Men Knud kaldes hjem til Danmark af kong Niels, der indsætter ham som grænsejarl i Slesvig. Han gifter sig med Ingeborg, der er fyrstedatter fra Rusland, og befæster sin position som rigets mand mod syd. Men selv om landet ånder ro under den bagstræberiske kong Niels, lurer intrigerne og magtkampene i hvert hjørne af de nedslidte kongsgårde. Knuds to halvbrødre, Harald Kesja og dennes lillebror, Erik Emune, er lige så uberegnelige som kong Niels’ efterhånden voksne søn, Magnus Stærke. Knuds kone, Ingeborg, har som den eneste gennemskuet, hvor faren kommer fra, men hendes mand lytter ikke til hende, og det ender med at kaste det danske rige ud i en over 20 år lang borgerkrig. KNUD LAVARD er historien om kongesønnen, der var sin tids mest oplagte og kvalificerede kongsemne, men skulle ende med at finde sin plads i danmarkshistorien som far til den søn, han aldrig fik at se: Valdemar den Store.

I Stygge Krumpen, én af Thit Jensens mest læste og elskede romaner, føres læseren igennem et malerisk billede af Danmark i 1500-tallets reformationstid. Tidens konflikt mellem protestantisme og katolicisme indebærer store indre kampe for biskoppen Stygge Krumpen. Han plages nemlig af modstridende følelser af fordærvets lyst og begær over for moralens ansvar og pligt.

Stygge Krumpen er en poetisk roman fyldt med smukke formuleringer, som giver den historiske fortælling om et Danmark i bevægelse en dybde, som kun få andre end netop Thit Jensen ville kunne gøre det.

Dette er Stygge Krumpens del 1 af 2.

Thit Jensen (1876-1957) var en af Danmarks vigtigste kvindelige forfattere i det 20. århundrede. Det omfattende forfatterskab breder sig over både historiske og samtids-romaner, men også over novelle-samlinger og en enkelt børnebog. Udover de mange populære værker huskes Thit Jensen idag nok bedst for sin rolle som engageret kvindesagsforkæmper. En rolle som også skinner klart igennem i forfatterskabet, bl.a ved dets mange stærke kvindelige karakterer.

"Et mesterværk, vist det bedste i dansk litteratur" - Søren Espersen i Information

"Thit Jensen [var] også spiritistisk interesseret og hun hævdede selv, at hendes historiske romaner til dels byggede på spiritistiske kontakter med de personer som hun portrætterede. Det tog hendes samtid med oprejst pande ... Danskerne kunne lide Thit" - Dorthe J. Thorsen, Danmarksbloggen.dk

Eskildsø, Roskilde fjord, 1100-tallet.

Der er noget galt på Eskildsø kloster. Munkene lever ikke længere efter klostertugten og de er begyndt at dyrke omgang med lokalbefolkningen. Det vækker bekymring og bestyrtelse i de kirkelige kredse rundt om i landet. Men hvorfor er munkene pludseligt begyndt at bryde med klosterets asketiske og beskedne liv? Og hvordan tør de at trodse den Gud, de selv har viet deres liv og tjeneste til?

"Herrens vilje" er en historisk roman om en række mystiske begivenheder på et munkekloster i middelalderens Danmark, hvor den katolske kirke holdt samfundet i et jerngreb. Historien er baseret på virkelige hændelser og efterfølges af et efterskrift om de virkelige personer og begivenheder, der tager del i handlingsforløbet. Søren Mogensen (f. 1955) er en dansk forfatter og forhenværende konsulent og skoleforstander. Han debuterede i 2011 med den historiske roman "Herrens vilje", der foregår på Eskildsø i Roskilde Fjord i middelalderen. I 2020 udgav Mogensen "Munken" som en selvstændig fortsættelse til "Herrens vilje".

Acre 1274. Efter mange års blodig krig er det lykkedes det hemmelige broderskab at opnå våbenhvile mellem kristne og muslimer i Det Hellige Land. Men den unge tempelridder Will Campbell frygter, at de er blevet forrådt. Den engelske konge forbereder et nyt korstog, og i selve Acre lurer en endnu større fare. En skare vesterlandske handelsmænd, som har tjent gode penge på våben og slaver, udtænker en plan, som skal få hadet blandt Østens muslimer til at blusse op på ny. Og i Egypten konspirerer sultan Baybars’ søn mod sin egen far for at få ham til at angribe de kristne og uddrive dem fra Det Hellige Land en gang for alle. Tempelridderne er trængt fra alle sider, og Will Campbell – der selv er splittet mellem sin ed til tempelridderne, sin rolle i det hemmelige broderskab og sin pligt over for Elwen, kvinden han elsker, men aldrig vil kunne gifte sig med – sendes ud på en hemmelig mission. Korstog er andet bind af Robyn Youngs fængslende romantrilogi om det sidste store korstog.

"Grønne horisonter" er en erindringsroman af Karen Aabye. I glimt møder vi den unge Karen, som efter morens død, vokser op hos sin mormor sammen med sin bror. Til et julearrangement møder hun sin norske fætter Olav, som hun ikke har set i flere år. Olav er blevet en flot, ung mand og Karen bliver meget forelsket. Men Karen er ikke den eneste, som har lagt mærke til Olav. Hendes smukke moster, har også bemærket den unge mand og Karen oplever for første gang jalousi.

"Grønne horisonter" er historien om en ung pige, som modnes og bliver til kvinde, og de mange søde og smertefulde førstgangsoplevelser, der er forbundet med denne del af livet.

Karen Aabye (1904-1982) var en dansk forfatter og journalist. Karen Aaby debuterede i 1939 med romanen "Der er langt til Paris". Sidenhen udgav hun en lang række bøger, hvoraf Martine-serien (1950-54) er en af de mest kendte.

Karen Aaby var en torn i øjet på den tyske værnemagt under 2. verdenskrig, og Gestapo endte med at sprænge hendes hus 'Kissum bakke' i luften. Heldigvis var ingen hjemme og huset blev genopbygget efter krigen. I 1946 skildrede Karen Aabye flere danske skæbner, der flygtede til Sverige i løbet af krigen.

Fortællingen om den jyske "Robin Hood", der var særlig aktiv under Trediveårskrigen i 1600-tallets Jylland, og som levede et omtumlet liv som fredsløs, efter han dræbte en delefoged, der ønskede Jens' mor brændt som heks. Som de svages vogter og i konstant konflikt med magthaverne skildres Jens Langkniv her som helten med øje for landarbejderens barske kår. Jeppe Aakjærs politiske agitation er dog knap så udtalt som i andre af hans værker, men den sociale indignation ligger lige under overfladen i denne hans gengivelse af det gamle folkesagn.

Jeppe Aakjær (1866-1930) er kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede og optaget af at skildre menneskets større sammenhæng med og afhængighed af naturen. Altid i et letforståeligt sprog og undertiden endog på dialekt. Men Aakjær var i virkeligheden en politisk forfatter. Arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår, men også i forsøget på at få gamle traditioner til at spille sammen med den moderne verdens præmisser. Aakjær var en del af Den jyske bevægelse, som opstod i starten af 1900-tallet, og hvis medlemmer netop var engageret i at beskrive livsvilkårene på deres hjemstavn – med en hidtil ukendt grad af realisme og sanselighed. Deres mål var at undersøge og beskrive forholdet mellem menneskets sociale betingelser, samspil med naturen, arvemæssige dispositioner og tilfældigheder for at kortlægge den retning, et menneskeliv tager.

Klasiker. Da den unge Adela Quested ankommer til den indiske by Chandrapore for at møde sin tilkommende, en britisk embedsmand, skuffes hun over hans og de øvrige englænderes reserverede og fordomsfulde holdning over for det indiske samfund. Hun selv tilstræber en anderledes åbenhed og slutter venskab med den muslimske læge dr. Aziz, som inviterer hende ud på en udflugt til de nærliggende Marabarhuler. Men noget går galt på turen, og venskabet forvandles til en konflikt, som lynhurtigt forplanter sig til de befolkningsgrupper, de to repræsenterer. Vejen til Indien er et hovedværk i engelsk litteratur og en stor roman om det vanskelige møde mellem vidt forskellige kulturer.

Elisabeth af Habsburg, Karl den Femtes søster, er kun fjorten år, da hun bliver gift med den danske kong Kristiern den Anden. I Bruxelles blev hun blevet viet til kongens stedfortræder, Mogens Gøje. Hun kender ikke meget til kongen, hun ved intet om det barske land i Nord, og hun taler ikke dansk. Kong Kristiern fortsætter sit forhold til Dyveke, selv om han havde lovet Elisabeths familie, at det skulle ophøre. Men trods disse problemer og trods de brutale henrettelser og trods den voksende modstand mod kongen blandt jyske adelsmænd knyttes hendes skæbne stadig stærkere til hans.

Palle Laurings spændende og farverige middelalderroman tegner et smukt billede af en ung kvinde, som modnes og vinder stadig større styrke gennem den modgang, hun møder.