Søgeresultater: 4

I 952 bliver Erik Torvaldsson født i Norge. Da hans far dømmes fredløs, kommer han som 14-årig til Island, og senere videre ud i verden, hvor han blandt andet som den første europæer bosætter sig i Grønland. Hans samtidige og hans eftertid kender ham som Erik den Røde.

Han er en drømmer og en slagsbror, der står på god fod med guden Tor. Men han er også ofte sin egen, sine kvinders og sine venners værste fjende, og kastes til stadighed rasende ud i nye og ukendte verdener.

Romanen om ham, hvoraf Skibet og sværdet skildrer hans barndom og første ungdomsår, er et storslået panorama over Nordens tidlige historie, baseret på omfattende research og er et dramatisk, blodigt og sanseligt portræt af en af vikingetidens største skikkelser.

"... en farvestrålende historie om vikingernes liv og rejser."
- Litteratursiden

"Ingen bryder sig om at besøge ruinen ved nattetide, heller ikke når tågen ligger tyk og dampende i Eriksfjorden. Man holder sig inden døre. Men skyggen hviler ikke, den er overalt ved de gamle nordbobygder (...) Denne skygge, som ingen af nutidens grønlænderne bryder sig om at møde, er mig - den sidste nordbo, som ikke kan dø."

Den sidste nordbo er fortællingen om Olav, der engang var storbonde på gården Brattahlid, der nu ligger i ruiner. Olav er den sidste overlevende nordbo i Østerbygden i det sydvestlige Grønland. Igennem ham berettes der om nordboernes liv på Grønland fra 900-tallet og frem til 1400-tallet; om deres kamp mod naturen og mod de indfødte og den altoverskyggende frygt for fremtiden.

Elisabeth Lyneborg (f. 1939). Debuterede i 1979 med Præster er osse mennesker og har siden da skrevet en række voksen- og børnebøger, bl.a. erindringsbogen Jeg var der! 21. marts 1945 om bombardementet på Den Franske Skole på Frederiksberg. Lyneborg som forfatter lader sig ikke begrænse, og hun spænder vidt over humor, gys, historie, erindring og børnebøger - alt skrevet med en varme og en nerve, som vidner om, at her er en forfatter med meget på hjerte.

SANGEN FOR LIVET er en samlet udgave af trilogien Heq, Arluk og Soré, og er en storslået grønlandsk slægtssaga fra de tidligste tider til i dag, hvor båndene i slægtsfølgen knyttes i et mylder af fortællinger gennem et årtusinde.

"En sang og hyldest til livet i en enkel og glad form. Et enestående stykke fortællekunst i moderne dansk litteratur."

INFORMATION



"Utrolig smuk og varm, halvt skrøne, halvt myte. Han er bare en gudbenådet fortæller."

EKSTRA BLADET Den danske forfatter Jørn Riel (f. 1931) debuterede med romantrilogien "Mine fædres hus" (1970-72), men havde inden da rejst rundt i det meste af verden, blandt andet i forbindelse med forskellige erhverv. Jørn Riel var en del af Lauge Koch-ekspeditionenen (1951-53) og var efterfølgende udstationeret i Grønland i 10 år. Imellem 1964-71 arbejdede han hernæst som FN-observatør, før han omlagde sin karrierevej og blev forfatter. Riel har både udgivet store romaner såvel som små novellesamlinger, og i 2010 blev Jørn Riel tildelt Det Danske Akademis Store Pris, der udover hædersbevisningen består af 300.000 kroner.

Ploven og sangen er den selvstændige fortsættelse af Skibet og sværdet, fortællingen om Erik Torvaldsson. Hans samtid og eftertid kender ham som Erik den Røde.

Han er en drømmer og en slagsbror, der står på god fod med guden Tor. Men han er også ofte sin egen, sine kvinders og sine venners værste fjende, og kastes til stadighed rasende ud i nye og ukendte verdener.

I dette bind skildres hans manddomsår på Island og hans opdagelse af Grønland, som han betræder som den første europæer, og hvor han grundlægger en nation uden hverken konge eller jarl. Som bind 1 er det et storslået, detalje- og handlingsmættet panorama over Nordens tidlige historie, baseret på omfattende førstehåndsresearch og kildekendskab - og et dramatisk, blodigt og sanseligt portræt af en af vikingetidens største skikkelser.