Søgeresultater: 53

Året er 1295. Det kristne imperium i Det Hellige Land ligger i ruiner, og tempelridderen Will Campbell er tilbage i Paris. Tempelridderordenen har allieret sig med Wills gamle fjende, Kong Edward af England, og har afgivet løfte om at hjælpe kongen i krigen mod Skotland. Denne fjendtlige pagt mod Wills hjemland sætter hans tro og loyalitet på alvorlig prøve, samtidig med at forholdet til hans datter Rose forværres og driver hende ud i en farlig kærlighedsaffære. Forrådt af sine egne, og alt hvad han hidtil har troet på, står han over for sit livs sværeste valg. Skal han blive i ordenen og udkæmpe en krig, han ikke længere tror på, eller skal han bryde ud og kæmpe sin egen kamp for freden, om så det betyder at kæmpe på Skotlands side? Slaget om Det Hellige Land er tabt. Tempelriddernes sidste store slag er begyndt. Med Rekviem afslutter Robyn Young sin romantrilogi om tempelridderen Will Campbell, som indledtes med Broderskabet og Korstog.

Kristin Lavransdatter er beretningen om den smukke Kristins liv fra fødsel til død i middelalderens Norge, et liv præget af stor kærlighed, fortvivlelse og dyb tro. Kristin er en stolt kvinde, født med et usædvanligt varmt, krævende og gavmildt sind.

Kristin Lavransdatters forældre har bestemt, at hun skal gifte sig med Simon Andressøn, søn af en ridder og et godt parti tillige. Men inden giftemålet må Kristin på grund af sin unge alder tilbringe et år i kloster i Oslo. Her møder hun den smukke Erlend Nikulaussøn, ridder og af ædel byrd. De forelsker sig inderligt i hinanden, og Kristin ved, at det er Erland hun vil tilbringe sit liv med. Derfor er det med sorg i hjertet, at hun trodser sine forældre og bryder sit ægteskabsløfte til Simon.

Kristin og Erland gifter sig og får sammen otte sønner. Men hele sit liv kæmper Kirstin med en stor skyldfølelse overfor både sine forældre og Gud.

Fortællingen om Kristin Lavransdatter skildrer slægten op gennem generationer med Norges historie og natur omkring år 1300 som fængslende baggrund.

KRANSEN er første bind i Sigrid Undsets trilogi om Kristin Lavransdatter, der yderligere består af romanerne Husfrue og Korset. Trilogien udkom i perioden 1920-22 og blev filmatiseret af Liv Ullman i 1996.

Sigrid Undset (1882-1949) blev født i Kalundborg og opvoksede i Norge. Hun modtog nobelprisen i litteratur i 1928.

Det skrev anmelderne om Kristin Lavrandsdatter:

"De tre bind er på tilsammen næsten 1000 sider – men romanen taber ikke på noget tidspunkt højde. Handlingen er medrivende og dramatisk. Her er stor og vedvarende kærlighed – mellem kvinde og mand, mellem forældre og børn, mellem venner. Her er sorg, lidelse og død. Her er svigt og sammenhold. Personerne er sammensatte – de er overbevisende beskrevet som mennesker på godt og ondt." - Litteratursiden

"Kristin Lavransdatter er en lyst for læseren, og den er en af de romaner, som man vender tilbage til mange gange i sit liv. Det skyldes nok, at romanen, selv om den er en historisk roman, i så høj grad også er styret af det moderne menneskes - især den moderne kvindes - længsler." - Forfatterweb


"historien om Kristin Lavransdatter er et af de smukkeste kvindeportrætter i verdenslitteraturen." - Gitte Raaschou, bibliotekar

Knud er syv år gammel, da hans forældre, kong Erik Egode og dronning Bodil, i 1103 dør under en pilgrimsrejse til Det Hellige Land. Knud opfostres hos stormanden Skjalm Hvide i Fjenneslev, og imens indtager hans farbror, Niels, tronen til stor fortrydelse for Knuds halvbror, Harald Kesja, der har styret riget i sin fars fravær. Det er langt fra ufarligt at være kongesøn, hvorfor Knud sendes til Sachsen, hvor han grundlægger et livslangt venskab med den senere tyske kejser, Lothar. Men Knud kaldes hjem til Danmark af kong Niels, der indsætter ham som grænsejarl i Slesvig. Han gifter sig med Ingeborg, der er fyrstedatter fra Rusland, og befæster sin position som rigets mand mod syd. Men selv om landet ånder ro under den bagstræberiske kong Niels, lurer intrigerne og magtkampene i hvert hjørne af de nedslidte kongsgårde. Knuds to halvbrødre, Harald Kesja og dennes lillebror, Erik Emune, er lige så uberegnelige som kong Niels’ efterhånden voksne søn, Magnus Stærke. Knuds kone, Ingeborg, har som den eneste gennemskuet, hvor faren kommer fra, men hendes mand lytter ikke til hende, og det ender med at kaste det danske rige ud i en over 20 år lang borgerkrig. KNUD LAVARD er historien om kongesønnen, der var sin tids mest oplagte og kvalificerede kongsemne, men skulle ende med at finde sin plads i danmarkshistorien som far til den søn, han aldrig fik at se: Valdemar den Store.

I Stygge Krumpen, én af Thit Jensens mest læste og elskede romaner, føres læseren igennem et malerisk billede af Danmark i 1500-tallets reformationstid. Tidens konflikt mellem protestantisme og katolicisme indebærer store indre kampe for biskoppen Stygge Krumpen. Han plages nemlig af modstridende følelser af fordærvets lyst og begær over for moralens ansvar og pligt.

Stygge Krumpen er en poetisk roman fyldt med smukke formuleringer, som giver den historiske fortælling om et Danmark i bevægelse en dybde, som kun få andre end netop Thit Jensen ville kunne gøre det.

Dette er Stygge Krumpens del 1 af 2.

Thit Jensen (1876-1957) var en af Danmarks vigtigste kvindelige forfattere i det 20. århundrede. Det omfattende forfatterskab breder sig over både historiske og samtids-romaner, men også over novelle-samlinger og en enkelt børnebog. Udover de mange populære værker huskes Thit Jensen idag nok bedst for sin rolle som engageret kvindesagsforkæmper. En rolle som også skinner klart igennem i forfatterskabet, bl.a ved dets mange stærke kvindelige karakterer.

"Et mesterværk, vist det bedste i dansk litteratur" - Søren Espersen i Information

"Thit Jensen [var] også spiritistisk interesseret og hun hævdede selv, at hendes historiske romaner til dels byggede på spiritistiske kontakter med de personer som hun portrætterede. Det tog hendes samtid med oprejst pande ... Danskerne kunne lide Thit" - Dorthe J. Thorsen, Danmarksbloggen.dk

Eskildsø, Roskilde fjord, 1100-tallet.

Der er noget galt på Eskildsø kloster. Munkene lever ikke længere efter klostertugten og de er begyndt at dyrke omgang med lokalbefolkningen. Det vækker bekymring og bestyrtelse i de kirkelige kredse rundt om i landet. Men hvorfor er munkene pludseligt begyndt at bryde med klosterets asketiske og beskedne liv? Og hvordan tør de at trodse den Gud, de selv har viet deres liv og tjeneste til?

"Herrens vilje" er en historisk roman om en række mystiske begivenheder på et munkekloster i middelalderens Danmark, hvor den katolske kirke holdt samfundet i et jerngreb. Historien er baseret på virkelige hændelser og efterfølges af et efterskrift om de virkelige personer og begivenheder, der tager del i handlingsforløbet. Søren Mogensen (f. 1955) er en dansk forfatter og forhenværende konsulent og skoleforstander. Han debuterede i 2011 med den historiske roman "Herrens vilje", der foregår på Eskildsø i Roskilde Fjord i middelalderen. I 2020 udgav Mogensen "Munken" som en selvstændig fortsættelse til "Herrens vilje".

Acre 1274. Efter mange års blodig krig er det lykkedes det hemmelige broderskab at opnå våbenhvile mellem kristne og muslimer i Det Hellige Land. Men den unge tempelridder Will Campbell frygter, at de er blevet forrådt. Den engelske konge forbereder et nyt korstog, og i selve Acre lurer en endnu større fare. En skare vesterlandske handelsmænd, som har tjent gode penge på våben og slaver, udtænker en plan, som skal få hadet blandt Østens muslimer til at blusse op på ny. Og i Egypten konspirerer sultan Baybars’ søn mod sin egen far for at få ham til at angribe de kristne og uddrive dem fra Det Hellige Land en gang for alle. Tempelridderne er trængt fra alle sider, og Will Campbell – der selv er splittet mellem sin ed til tempelridderne, sin rolle i det hemmelige broderskab og sin pligt over for Elwen, kvinden han elsker, men aldrig vil kunne gifte sig med – sendes ud på en hemmelig mission. Korstog er andet bind af Robyn Youngs fængslende romantrilogi om det sidste store korstog.

Året er 1052, og Svend Estridsøn er blevet konge af Danmark. Folk falder på knæ for ham, hvor end han går, men bag hvert hjørne gemmer der sig en forræder, der stræber efter hans livs. Lensherre Fenge Blintsko er en af dem; han udråber sig selv til biskop og går nu målrettet efter kongens magt.

I "Vindenes Alter" møder vi også Regnar, som er hirdmand i kongens hær, og hans kæreste Blia, der holder hus for høvedsmanden Kløs Molrik i Hestenæs. Parrets skæbne fletter sig ind i kongens, og de står som repræsentanter for livet i starten af det andet årtusinde.

Ole Henrik Laub (f. 1937) er en dansk forfatter, der har udgivet både noveller, romaner, børnebøger, hørespil og skuespil. Hans forfatterskab er præget af en realistisk stil, og mange af hans værker er blevet oversat til fremmedsprog. Ole Henrik Laub har modtaget en lang række prestigiøse stipendier og legater heriblandt Statens Kunstfonds store legat og treårige stipendium.

Historien udspiller sig omkring et lille italiensk kloster i 1300-tallet, hvor franciskanermunken Broder William og hans lærling Adso hidkaldes for at bistå opklaringen af et mystisk mord blandt munkene. ROSENS NAVN er thrilleren, der gjorde Umberto Eco verdensberømt for langt mere en blot en velkonstrueret mordgåde. Værket centrerer sig omkring middelalderens religiøse magtkampe og sociale udvikling og har ligeledes de komplekse forbindelser mellem det 14. og det 20. århundrede som et centralt tema i dette på en gang historiske og meget postmoderne mesterstykke.

I år 1061 sidder Svend Estridsøn på den danske trone, men på Ræveborch har den rige og mægtige Jekkel Storch endnu den ubestridte magt. To hustruer har han lagt i graven, og nu er hans øje faldet på Ylke Flenge fra nabogården. I mellemtiden dukker den unge pige Greti op, som påstår at være hans datter – men kan det nu også passe? Jekkel har jo ikke set sin datter, siden hun var barn.

Samtidig gør hans søn, Emmel, oprør, og faren ser ingen anden mulighed end at smide ham i fangekælderen. Da Emmels ven udfordrer Greti til tvekamp, spidser situationen endnu mere til på Ræveborch.

Syner og fristelser følger benediktinermunken Othlo af St. Emmeram på to rejser: fra klosterets spisesal til dets sygefløj og fra Himlens rosenby til Helvedes smedjer og bordeller. I følgeskab med et lam og en kolerisk ånd ser han de frelstes fornøjelser og de dømtes pinsler, han hører om Himmelbyens Narrefest og ser tarmtapetet blævre over Vævertorvet i Helvede.

"Rejsen er nødvendig. Et valg havde bønderne ikke til sidst. De er på flugt og på rejse. Det giver ingen mening at spørge, om de to mest er på flugt eller mest er på rejse. De er på vej til Købffenhavn med dokumenter livsvigtige for dem og deres by. Dokumenterne er to kongelige breve. De har begået et mord, eller rettere …” I 1533 kom en gruppe bønder til at slå herremandens foged ihjel (alle stak de ham, så skylden ikke kunne pålægges en enkelt), og det er udgangspunktet for denne både litterært velskrevne og elementært spændende historiske 'road-roman’ om kampen for retfærdighed mod overmagten.

1137, England. Alt ånder fred og idyl i urtehaven ved klostret Shrewsbury, hvor benediktinermunken Broder Cadfael passer sit havearbejde. Freden forstyrres dog brat, da han hidkaldes til en vigtig mission: I følgeskab med en gruppe munke sendes Cadfael til Wales, hvor den lyssky klosterforstander Robert har i sinde at indsamle de hellige rester fra helgenen Skt. Winifreds. Men i Wales møder munkene stor modstand fra lokalbefolkningen.
Da udgravningens største modstander findes død med en mystisk pil boret i brystet, begynder spekulationerne at røre på sig. Har selveste Skt. Winifred ført pilen? Broder Cadfael ved bedre, men han må bruge alt sit vid for at udpege den sande morder.