Søgeresultater: 63

Med udgangspunkt i den unge Clara, der giftes ind i Sparre-familien, skildres her tiden omkring Grevefejden i Danmark. En medrivende fortælling om en turbulent tid i Danmarks historie med både drama, blodige opgør og intriger. Hans Frederik Ewald (1821-1908) var en dansk forfatter, der blandt andet skrev en lang række historiske romaner. Han udgav blandt andet romanen "Svenskerne på Kronborg" i 1867 efter et ophold i Helsingør og vandt ligeledes stor anerkendelse for sine sociale romaner. H.F. Ewald er far til forfatterne Theodor og Carl Ewald.

Jane Aamunds debut som forfatter er historisk fiktion, som bygger på grundig research og tegner en række uhøjtidelige portrætter af kongerækkens Christianer og de kvinder, de levede sammen med. Aamund fortæller åbenhjertige historier fra kongernes og ikke mindst dronningernes privatliv, som begynder der hvor eventyret holder op med "og de levede lykkeligt til deres dages ende" - fra bryllupsnatten og frem. På en gang historiebog baseret på sande hændelser og en skildring af ægteskabet som institution. En morsom og medrivende introduktion til den danske kongerække og livet ved hoffet, som både giver anledning til eftertanke og samtidig er særdeles underholdende læsning.

”Fortællekunst af højeste karat.”
- May Schack, Politiken

”Det er læsning, når det er allerbedst, når sproget synger gennem én, når varme og kulde møder dig på huden, når sansninger og billeder og tanker går op i en fornem enhed.”
- Mai Misfeldt, Berlingske Tidende

Dværgens Bog er en filosofisk eventyrroman om overvindelse af ulykkelig kærlighed.

Dværgen Ludvig Ambrosius Larsen ankommer til slottet i Pløn, hvor han på mystisk vis kommer i berøring med den gamle Rosenkreuzerordens vejledninger. Gennem sit kunstneriske arbejde når han frem til erkendelser om mennesket, som synliggøres i billedet på det livstæppe, han bringer med sig gennem sit liv. Hans skabende arbejde og en alkymisk bog sætter ham på sporet af en højere åndelig indsigt: en erkendelse af det hele menneske.

Omkring dværgen lever et farverigt galleri af personer: en frigiven slavinde – hans livs kærlighed - en cirkusabe, et tårnspøgelse, en oplysningsfyrste og mange flere.

Dværgens Bog er en eventyrlig roman om kunstens og kærlighedens afgørende kraft.

"Vibeke Arndal maler et meget farverigt billede frem af adelens husførelse, skikke og kulturelle interesser, som alt sammen spejles i den reflekterede og distancerede dværgs blik."
- Jyllands-Posten

København, januar 1943. Harriet er nedbrudt efter sin mands død på Østfronten og sin rejse ind i Nazityskland. Nu skal hun forsøge at stable et liv på benene for sig selv og sine to små drenge. Takket være sin enkepension fra Tyskland er hun sikret økonomisk, men hun vil gerne gøre nytte, hvor hun kan. Da Helga von Schalburg, den celebre enke efter lederen af Frikorps Danmark, tilbyder hende et frivilligt arbejde i sin velgørenhedsfond, siger hun ja.

Harriets indsats i fonden er drevet af hendes egen situation som østfrontenke og loyaliteten mod hendes afdøde mand og store kærlighed. Men snart kommer en ny mand ind i hendes liv, en ung og selvsikker shippingmand med et helt andet ståsted – og nu befinder Harriet sig for alvor med et ben i hver lejr.

MØRKET BAG DIG er en roman om en kvinde fanget i besættelsestidens dramaer. En selvstændig fortsættelse af Indtil vanvid, indtil døden (2020) og en skæbnefortælling om menneskers udsathed i krigstid.

"Sandheden er det, som er. Sandheden er det, som var. Sandheden er det, som vil komme.” En underlig, antik bog havner hos Matilde i nutidens Aarhus, hvor hun driver et lille forlag. Det er svært at slå igennem i bogbranchen. Alt synes gråt og trist, og hendes eneste lyspunkt er minderne om bedstevennen, Felix. Hun har brug for et mirakel, hvis hun skal lykkes i bogverdenen, men ikke alle vil hende det godt. Den unge tjenestepige, Ariadne, rejser i 1780’erne fra sin elskede, Matteo. Han er arving til et hertugdømme, og det forventes, at han træder i sin fars fodspor. Matteo drømmer om at kæmpe for litteraturen og dens udbredelse. Hvordan kan han forene sine drømme med den virkelighed, som venter ham? I forelskelsens rus og eufori har han skabt et sandt mesterværk, hvis magt ingen kender. Som en tyv i natten stjæler Ariadne manuskriptet, da hun må flygte fra Bøhmen. Bogens Bekendelser er første bind i Det Magiske Manuskript. To historier flettes via den antikke bog ind i hinanden. Enderne knyttes, og serien konkluderes i Bogens Triumf.

I en nordjysk landsby kæmper enken Thyra for at holde sammen på sine fire børn og for at få den barske hverdag under Danmarks besættelse under 2.Verdenskrig til at hænge sammen. Thyra har et stort hjerte og åbner sit hjem for søsterens barn, der er kommet til verden som følge af en voldtægt. Men en dag vil søsteren pludselig have barnet tilbage, og Thyras verden bryder sammen.

Anne Marie Løn (f. 1947) er en dansk forfatter, der er opvokset i Nordjylland og uddannet journalist. Hun har flere gange imponeret publikum og anmeldere med sine psykologisk dybe og smukke fortællinger om menneskers vilkår til alle tider. Hun debuterede som forfatter i 1977 og fik sit store gennembrud med romanen "Fodretid" (1984). Forfatterskabet tæller foruden mange romaner også digte, børnebøger og en biografi om Adda Ravnkilde. Hun vandt i 2001 Boghandlernes Gyldne Laurbær for romanen "Kærlighedens rum".

"[Historien] lever i kraft af alle disse fint sansede detaljer omkring Thyra og hendes hårde, gode tilværelse. Hun er en prægtig kone, stærk og snu i kampen for sig og sine, en Mutter Courage med kolossale reserver." - Edel Hildebrandt, Politiken.

Året er 1199, det er korstogenes og krigenes tid. Valdemarerne tager på togter i syd og øst, men hjemme i Danmark er hungersnøden aldrig langt væk, sygdom har stor magt, og på samfundets bund må man leve med angsten for herremandens voldsomme straffe og kirkens trusler om skærsild og helvede. Karen og Kirsten er døtre af rigmanden Agge Nielsen fra Kvesborg. Karens hu står til fromhed og fordybelse, mens Kirsten er forlystelsessyg og gerne vil giftes rigt. Da herre Iver fra Osborg foreslår ægteskab mellem de to familier, bliver det derfor Kirsten, der troloves med hans søn og arving. I nogle år får Karen lov at prøve klosterlivet og fordybe sig i læren om helbredende planter, men da den tid kommer, hvor hun ikke længere kan afvise giftermål, accepterer hun en trolovelse med Magnus, arving til den velhavende Laustgård og som Karen tiltrukket af religionen. Moderen og søsteren foragter hende for at gifte sig under sin stand, men Karen går glad i gang med at lære de færdigheder, der kræves af en husfrue i disse kår. Som årene går, vokser gårdens velstand, og Karen bruger flittigt sin viden om lægeurter til gavn for høj som lav. Laustgårdens fremgang og Karens gode virke bringer hende dog kun på dårligere fod med moderen og søsteren. Samtidig kommer hendes forhold til kirken i krise, da det går op for hende, at klostrene frem for at vise næstekærlighed i en tid, hvor hungersnøden rammer den fattige befolkning uden nåde, kun skiller sig af med deres rigelige forråd mod god betaling i sølv og guld.

I 1292 bliver Cæcilie Dane voldtaget af sin onkel Janus og forlader slægtens hovedsæde Daneborg i skam. Bruddet med familien bliver begyndelsen på en vanskelig personlig færd. Hun efterlader sin nyfødte søn i kloster og tvinges til at opretholde livet gennem mænds gunst. På Søborg Slot møder hun den karismatiske ærkebisp Jens Grand, der ligger i bitter strid med kong Erik Menved i en magtkamp, som må afgøres af pave Bonifacius i Rom. Som ærkebispens frille følger Cæcilie med på lange rejser til fjerne egne, men savnet efter sønnen nager hende. Hun plages samtidig af en konflikt mellem kroppens erfaringer og en stærk religiøsitet og skyldfølelse. Misbrugt af mænd og knuget af anger må Cæcilie foretage en række svære valg, før Daneborg endnu en gang er sikret en arving.

En tidsrejse gennem krig og fred Året er 1845, det er Sankt Cecilias aften. Scenen er sat i det danske landbrugs­land. Men der er ikke kun dejligt ude på landet – mørke skyer truer i horisonten. På Nonnemøllen på Viborgegnen lever det unge ægtepar Kathrine og Claus Dueholm. Claus er møller, Kathrine er en belæst og driftig kone, og hele egnen lever af udbyttet fra kalkgruberne og de store, magre marker – dette giver arbej­de til møllen. På herregården Harrestrup er et ægtepar, som egnen aldrig har set magen til, flyttet ind. Georgine og Casper Wolffsen er plantage­ejere fra Dansk Vestindien, der er vendt hjem – medbringende et vingesus fra den store verden og en mængde nye ideer. Hvor forskellige ægteparrene end er, finder de to kvinder hurtigt hinanden. De er børn af oplysningstiden og påvirket af den spirende kvindebevægelse. Mod og ukuelig livsvilje præger dem. Samtidig ulmer det i Slesvig-Holsten. Hertugdømmerne bliver scenen for den dansk-tyske krig i 1848, og som så mange andre danske soldater må møller Claus drage i krig. Livet former sig i disse år ikke efter en snor, og store omvæltninger venter de to landbokvinder Kathrine og Georgine. Alle krige er onde, men de mest onde er borgerkrige, hvor landsmænd, naboer og tidligere venner bekriger hinanden. Krigen i hertugdømmerne slutter, men resultatet er ikke en varig fred. Denne og de følgende krige bliver den dramatiske baggrund for de to familiers liv og hverdag fremover. Romanen tegner et billede af et glemt Danmark, af en tid med skæbne­svangre muligheder og af en dramatisk og meget væsentlig periode, som i høj grad var med til at forme det land, vi kender endnu i dag. En tid, hvor Danmark efter et knusende nederlag rejste sig igen.

I 1412 ligger Norges dronning og hele Nordens herskerinde, Margrete den Første, for døden på et skib i Flensborg fjord. Ved hendes dødsleje våger den 15-årige Sofie Dane, oldebarn af livlægen Peter Dane, og nu det unge overhoved for sin slægt.

Her må den unge pige løfte arven efter sine forfædre, da hun lover den døende regent at støtte hendes stedsøn, kong Erik af Pommern. Som kongens frille kommer Sofie over de næste årtier tættere på kongemagten end nogen anden Dane tidligere har været. Da hun i dyb hemmelighed føder kongens uægte søn, lærer hun i sandhed den største kærlighed og det største had at kende.

Hun oplever oprør, krig og store omvæltninger, hun følger kongen på rejser til fjerne egne. Den tankeløse unge pige vokser med sine opgaver og lærer, at det ikke altid er så enkelt at skelne godt fra ondt.

Om Jomfru Fanny virkelig var datter af Christian den Ottende og prinsesse Charlotte Frederikke af Mecklenburg, bliver stadig diskuteret blandt de lærde, men den mundtlige overlevering i Sønderjylland lader ingen tvivl tilbage, og det er også, derfor Jomfru Fanny bliver kaldt ‘Dronningen af Aabenraa‘.

Hvad end hendes herkomst var, så var Jomfru Fanny alt andet end almindelig. Alle egnens folk lyttede til hendes forudsigelser om krige og om Sønderjyllands skæbne, og mange af dem holdt så meget stik, at hun blev censureret, da nazisterne indtog Danmark, for hun havde før sin død i 1881 forudsagt, at en frygtelig krig ville følge efter den værste isvinter i mands minde, og at den danske konge næsten ville blive afsat, men at krigslykken så ville vende, og Preussen ville skrumpe ind til et lille bitte rige.

Bodil Steensen-Leths "Jomfru Fanny – en roman om ‘Dronningen af Aabenraa‘" er en medrivende roman såvel som en spændende lektion i Sønderjyllands historie.