Søgeresultater: 86

På en og samme tid udspiller sig en kærlighedshistorie og en tragedie med adelsmanden Jørgen Lykke som centrum i 1500-tallets Danmark. Det er reformationstidens brydning mellem konge, adel og magt, som danner baggrunden, men først og fremmest er det den tragiske fortælling om adelsmanden, som bliver mere og mere skruppelløs i sin jagt efter rigdom og magt.
Thit Jensen selv mente, at hun havde en spirituel forbindelse til sine mange historiske figurer, som satte hende i stand til at portrættere dem akkurat, og som hun byggede fortællingerne op ud fra. Denne spiritualitet præger i høj grad både romanen Jørgen Lykke og Thit Jensens mange andre store historiske romaner.

Historien om familien Bertram og de fire familiemedlemmers liv i de sidste måneder af Anden Verdenskrig. Måneder, der skal vise sig skelsættende for dem hver især og familien som helhed.

Når krigen er forbi - en serie om en familie i opbrud Ebba Torstenson (f.1924) er en dansk forfatter, dramatiker, forlægger og journalist født i Mariager. Ebba Torstenston debuterede i 1950 med romanen "To mennesker", og udgav de efterfølgende fire årtier 30 bøger, der tæller alt fra romaner til noveller og digte, fra dramaer til essays og erindringer, foruden de artikler hun skrev sideløbende med sin forfatterpraksis. Kærligheden som et grundvilkår i tilværelsen er sammen med skildringer af kvindelige eksistensproblemer omdrejningspunktet i en stor del af forfatterskabet. nnEbba Torstenson har modtaget blandt andet Statens Kunstfonds arbejdslegat og engangsydelse flere gange i løbet af sit forfatterskab, ligesom hun i 1964 modtog Frøken Suhrs Forfatterlegat. n

Året er 1052, og Svend Estridsøn er blevet konge af Danmark. Folk falder på knæ for ham, hvor end han går, men bag hvert hjørne gemmer der sig en forræder, der stræber efter hans livs. Lensherre Fenge Blintsko er en af dem; han udråber sig selv til biskop og går nu målrettet efter kongens magt.

I "Vindenes Alter" møder vi også Regnar, som er hirdmand i kongens hær, og hans kæreste Blia, der holder hus for høvedsmanden Kløs Molrik i Hestenæs. Parrets skæbne fletter sig ind i kongens, og de står som repræsentanter for livet i starten af det andet årtusinde.

Ole Henrik Laub (f. 1937) er en dansk forfatter, der har udgivet både noveller, romaner, børnebøger, hørespil og skuespil. Hans forfatterskab er præget af en realistisk stil, og mange af hans værker er blevet oversat til fremmedsprog. Ole Henrik Laub har modtaget en lang række prestigiøse stipendier og legater heriblandt Statens Kunstfonds store legat og treårige stipendium.

Da den gode, men vage Prins Nilaus bliver gift med den unge og utroligt smukke prinsesse Lucilla, viser det sig hurtigt svært for den unge prins rigtigt at komme ind til sin hustru. Hun er mindst lige så sky, som hun er smuk, og Nilaus er ikke en handlingens mand. Samtidig bliver forholdet yderligere kompliceret, da den adrætte og handlekraftige Paris dukker op på Sjørringborgen, hvor de bor. Han finder hurtigt et godt øje til den skønne Lucilla og bliver dermed Nilaus tætte rival - et trekantsdrama er under opsejling mellem den udfarende Paris og den langt mere tilbageholdende Nilaus!

Thit Jensen (1876-1957) var en af Danmarks vigtigste kvindelige forfattere i det 20. århundrede. Det omfattende forfatterskab breder sig især over historiske og samtidsromaner, men udover de mange populære værker huskes Thit Jensen i dag også for sin rolle som engageret kvindesagsforkæmper.

Dommer Di bliver tilkaldt i forbindelse med opklaringen af et giftmord. Sagen viser sig dog at være langt mere kompliceret end som så, da den har forbindelse med et andet mord et godt stykke derfra, et 100 år gammelt perletyveri og ikke mindst en mystisk flodgudinde.

"Farvergården" er et menneskeklogt tidsbillede af livet i familien, som det tog sig ud i starten af 1900-tallet. Den første kærlighed, familiens forventinger og løsrivelse eller underlæggelse er blot nogle af de tematikker, der gør romanen til et interessant historisk nedslag i den danske selvforståelse.

Gyrithe Lemche, 1866-1945, var dansk forfatter og huskes især som leder af Dansk Kvindesamfund, hvis historie hun skrev i "Dansk Kvindesamfund gennem 40 Aar" (1912). Desuden redigerede hun bevægelsens blad "Kvinden og Samfundet" i årene omkring vedtagelsen af kvindernes valgret 1915. Men hun kom i modvind med sit syn på moderskabet som det ideelle sted at tjene kvindesagen fra, mens kvinder, ifølge hende betalte en høj pris for deres forsøg på erotisk eller kunstnerisk selvrealisering. Hun blev dog vidt anerkendt for sit arbejde for kvindesagen og var privat lykkelig gift og fødte ti børn. Hun forsvarede også kvinders ret til at få børn uden for ægteskab grundet sin store tiltro til moderskabet som kvindelivets største værdi og væsentligste mulighed for at opnå en selvstændig kvindeidentitet.

I år 1061 sidder Svend Estridsøn på den danske trone, men på Ræveborch har den rige og mægtige Jekkel Storch endnu den ubestridte magt. To hustruer har han lagt i graven, og nu er hans øje faldet på Ylke Flenge fra nabogården. I mellemtiden dukker den unge pige Greti op, som påstår at være hans datter – men kan det nu også passe? Jekkel har jo ikke set sin datter, siden hun var barn.

Samtidig gør hans søn, Emmel, oprør, og faren ser ingen anden mulighed end at smide ham i fangekælderen. Da Emmels ven udfordrer Greti til tvekamp, spidser situationen endnu mere til på Ræveborch.

Milady de Winter må siges at være en af verdenslitteraturens største skurkinder. Også kendt som Anne de Breuil og Constance de la Fère var hun De Tre Musketerers smukkeste modstander.
Nu viser det sig, at hun ikke fik hovedet hugget af i Lille som hidtil antaget, men at hun levede et langt liv efter denne episode som mor og hustru.
Maria Helleberg er, under et ophold i Rom, kommet i besiddelse af den forsvarstale, Milady henvendte til bøddelen i Lille, og den gengives her.

Byen Bråthested (Hadsund) er blevet ødelagt af ransmænd, og sammen med sin kæreste Blia og munken Anselm rejser stormanden Regnar til Hestenæs (Horsens).

Men Hestenæs er præget af ganske andre skikke og love, end de tre er vant til, og byen holdes i et jerngreb af den nådesløse tyran Kløs Molrik. Munken Anselm forfærdes over synet af en kvinde, der trækkes omkring i et bur, mens folk håner hende og spytter på hende. Hun har bedrevet hork og, som skik er, skal hun brændes på bålet.

Både Anselm og Regnar vil have forandringer i Hestenæs og befri befolkningen fra Kløs Molriks herredømme, men de er dybt uenige om metoderne, der skal anvendes: Anselm prædiker kærlighed og tilgivelse i Kristi navn, men Regnar mener, der skal drastisk handling til for at rense ud i byen…

"Gudernes Død" er andet bind i Ole Henrik Laubs saga om Danmark på Svend Estridsøns tid. Alle bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden.

Ole Henrik Laub (f. 1937) er en dansk forfatter, der har udgivet både noveller, romaner, børnebøger, hørespil og skuespil. Hans forfatterskab er præget af en realistisk stil, og mange af hans værker er blevet oversat til fremmedsprog. Ole Henrik Laub har modtaget en lang række prestigiøse stipendier og legater heriblandt Statens Kunstfonds store legat og treårige stipendium.

Manden i tårnet Det begynder med et grimt overfald. Så kommer der et til – og et til. Skoleeleven, Mattis, bliver blandet ind i sagen, da hans moster også bliver overfaldet. Byens råd undersøger, hvad der er sket. Men folk fortæller ikke alt, hvad de ved, og ikke alt i byen er, som det skal være. Matti samler brikkerne i det store puslespil: en uskyldig anklaget, en vægter, en munk, en tidligere borgmester og alle de andre implicerede. Fortællingen bygger på hændelser, som fandt sted i Ribe i årene 1376-77. Krimi-let serien henvender sig til unge og voksne, der godt kan lide en god krimi med spændende plots, mysterier, snyd, bedrag, intriger og mord. Denne serie har det hele. Emnerne er nutidige og aktuelle eller hentet fra en tid der var engang i Danmark.

Den tredje roman i Thit Jensens store og nærmest episke fortælling om Valdemar Atterdag og hans hustru Helvig, som strækker sig over fire romaner under fællestitlen En kærlighedshistorie. Kongen Valdemar Atterdag og dronningen Helvig har med fast hånd samlet det danske rige, men de bliver ramt af en tragedie, da kongeparrets søn og tronarving Christoffer dør, og der dermed ikke er nogen til at overtage styringen af landet.

Fortællingen om den jyske "Robin Hood", der var særlig aktiv under Trediveårskrigen i 1600-tallets Jylland, og som levede et omtumlet liv som fredsløs, efter han dræbte en delefoged, der ønskede Jens' mor brændt som heks. Som de svages vogter og i konstant konflikt med magthaverne skildres Jens Langkniv her som helten med øje for landarbejderens barske kår. Jeppe Aakjærs politiske agitation er dog knap så udtalt som i andre af hans værker, men den sociale indignation ligger lige under overfladen i denne hans gengivelse af det gamle folkesagn.

Jeppe Aakjær (1866-1930) er kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede og optaget af at skildre menneskets større sammenhæng med og afhængighed af naturen. Altid i et letforståeligt sprog og undertiden endog på dialekt. Men Aakjær var i virkeligheden en politisk forfatter. Arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår, men også i forsøget på at få gamle traditioner til at spille sammen med den moderne verdens præmisser. Aakjær var en del af Den jyske bevægelse, som opstod i starten af 1900-tallet, og hvis medlemmer netop var engageret i at beskrive livsvilkårene på deres hjemstavn – med en hidtil ukendt grad af realisme og sanselighed. Deres mål var at undersøge og beskrive forholdet mellem menneskets sociale betingelser, samspil med naturen, arvemæssige dispositioner og tilfældigheder for at kortlægge den retning, et menneskeliv tager.