Søgeresultater: 21

En historisk roman der tager os fra nutiden til Mesopotamien for 5.000 år siden, hvor skriften opfindes og til et karteuserkloster i Middelalderens Danmark.

En tidsrejse gennem krig og fred Året er 1845, det er Sankt Cecilias aften. Scenen er sat i det danske landbrugs­land. Men der er ikke kun dejligt ude på landet – mørke skyer truer i horisonten. På Nonnemøllen på Viborgegnen lever det unge ægtepar Kathrine og Claus Dueholm. Claus er møller, Kathrine er en belæst og driftig kone, og hele egnen lever af udbyttet fra kalkgruberne og de store, magre marker – dette giver arbej­de til møllen. På herregården Harrestrup er et ægtepar, som egnen aldrig har set magen til, flyttet ind. Georgine og Casper Wolffsen er plantage­ejere fra Dansk Vestindien, der er vendt hjem – medbringende et vingesus fra den store verden og en mængde nye ideer. Hvor forskellige ægteparrene end er, finder de to kvinder hurtigt hinanden. De er børn af oplysningstiden og påvirket af den spirende kvindebevægelse. Mod og ukuelig livsvilje præger dem. Samtidig ulmer det i Slesvig-Holsten. Hertugdømmerne bliver scenen for den dansk-tyske krig i 1848, og som så mange andre danske soldater må møller Claus drage i krig. Livet former sig i disse år ikke efter en snor, og store omvæltninger venter de to landbokvinder Kathrine og Georgine. Alle krige er onde, men de mest onde er borgerkrige, hvor landsmænd, naboer og tidligere venner bekriger hinanden. Krigen i hertugdømmerne slutter, men resultatet er ikke en varig fred. Denne og de følgende krige bliver den dramatiske baggrund for de to familiers liv og hverdag fremover. Romanen tegner et billede af et glemt Danmark, af en tid med skæbne­svangre muligheder og af en dramatisk og meget væsentlig periode, som i høj grad var med til at forme det land, vi kender endnu i dag. En tid, hvor Danmark efter et knusende nederlag rejste sig igen.

Molekylærbiologen Mogens Lehmann har skrevet en fantastisk, rigt illustreret, roman om den danske videnskabsmand, astronomen Ole Rømer. Romanen fortæller spændende om Rømers liv og letforståeligt om hans opdagelser, opfindelser og ingeniørarbejder.
 Historien tager sin begyndelse i 1671, da den franske videnskabsmand abbed Jean Picard beder den unge Ole om at ledsage sig til øen Hven for at måle på Tycho Brahes gamle resultater. Herefter følger Ole med Picard til Paris og Det Franske Videnskabernes Selskab. Mens Rømer opholder sig i Paris arbejder han blandt andet som dygtig ingeniør, for Kong Louis, og er med til at anlægge de storslåede fontæner omkring Versailles. Men Rømer arbejder også med astronomien og gør, mens han bor i Paris, den afgørende og vigtige opdagelse at Lyset Tøver. Tilbage i København bliver Ole Rømer hurtigt et aktiv for de skiftende danske konger. Den evigt arbejdsivrige Rømer bliver Københavns stadsingeniør, politimester og kongelig Mathematicus. Han spreder sig over adskillige arbejdsområder og anlægger således blandt andet byens gadebelysning og kloakering. Han hitter på at lægge guldæbler i springvandet på Nytorv, og han opfinder adskillige instrumenter som vi bruger i dag. Således besøger en ung glaspuster ved navn Fahrenheit Rømer i København og bliver betaget af Rømers temperatur-måle-instrument. Han indfører den gregorianske kalender i Danmark, han opmåler landet osv osv.
Alt dette begiver Ole Rømer sig af med, mens han stædigt arbejder mod tiden på at bevise stjernernes parallaksebevægelse, som vil vise, at Kopernikus’s verdensbilelde er det rigtige…

Anden del i Ole og Ida triologien, en historie- eller krønikeskrivning om perioden fra omkring 1940 til i dag. Hvilken forbindelse er der mellem en gammel papæske i et pulterkammer i Bergthorasgade, en halvfemsårig veteran fra den spanske borgerkrig i kørestol på et plejehjem i Kongelunden og en sommerudfluft i den finske skærgård? I sin tredje roman “Flyttedag” vender Per Vadmand tilbage til nogle af personerne fra debuten “Bag Døren.” Gennem en række krydsklip i tid mellem Vinterkrigen i Finland, Danmarks besættelse og befrielse og årene frem til nutiden oplever læseren, hvordan fortidens kampe stadig udkæmpes – endda med tilbagevirkende kraft.” Ole og Ida triologien: - Bag døren (2003) - Flyttedag (2007) - Idas hus (2013) "Vadmand skal roses for på en elegant måde at betro os, hvilke tanker der ligger bag de fem smilende ansigter (på forsidebilledet, PV). Han tegner dem med lys og skygger - og med små spring i tiden tildeles læserne stadig flere brikker til et ikke helt let puslespil. Dette (...) giver læseren hovedbrud - og holder hende/ham fængslet til bogens sidste sider." - Arne Klinder, Lokalbladet Midtsjælland - "God, hverdagsrealistisk roman fra nutidens Danmark, men tyngdepunktet i handlingen er tilbageblik på personer i tiden omkring 1940, som skildres fængende og overbevisende. (...) Godt romanhåndværk med fint tidsbillede, troværdige personer og levende sprog - Marianne Majgaard Jensen, DBC -

Med KONGENS KVINDER fortæller Maria Helleberg med stor indlevelsesevne om de tre kvinder, som styrede manden, der styrede landet.

Christian d. 4 satte sit præg på kongeriget på godt og ondt. Han kørte riget i sænk militært og økonomisk, rejste ikoniske bygningsværker, og fik et hav af børn med sine mange ægtefæller og elskerinder. KONGENS KVINDER handler om de mest magtfulde kvinder i kongens liv: Den entreprenante adelskvinde, Ellen Marsvin, hendes manipulerbare datter Kirsten Munk, som hun fik gift væk til kongen og ikke mindst den egenrådige Vibeke Kruse, Ellen placerer ved hoffet for at aflede kongens opmærksomhed fra hendes datters utroskab, men som snart begyndte at udfordre Ellens ellers så stærke greb om magt og indflydelse hos kongen.
 

Danmark 1942. I Aalborg danner en gruppe store drenge en hemmelig klub med det formål at gøre værnemagten til grin. Men tingene udvikler sig fra drengestreger til livsfarlig sabotage. Bogen bag filmen af samme navn.

Jørgens krig er fortællingen om den unge Jørgen Røjel, der under besættelsen ikke kunne lade være, men måtte blande sig. Beslutningen om at gå til modstand traf han, mens han gjorde tjeneste som underlæge på en minestryger. I roklubben lærte han Kronprins Frederik at kende, og på Amalienborg drøftede han en sen aften over en øl Danmarks situation med Kronprinsen: Samarbejde og pragmatisme eller modstand og idealisme? For Jørgen var der ikke noget valg. Og måske derfor blev han snart en af modstandsbevægelsen store skikkelser.

AUTENTISK ROMAN OM FLUGTEN I OKTOBER ’43.

Jøderne i Husaby er en usædvanlig roman. Forfatteren, OTTO GELSTED (1888-1968), var højt estimeret dansk digter, kritiker og oversætter. Som kommunist og anti-nazist måtte han flygte over Sundet i oktober 43 og levede som flygtning i Sverige.

Hér nedskrev han, dag for dag, reportageromanen Jøderne i Husaby, den eneste roman han nogensinde skrev. Bogen udkom på svensk i 1944 og på dansk i 1945 under titlen Flygtninge i Husaby.

Som reportageroman og dokument ligner den ikke noget andet i dansk litteratur; det særlige er at en stor digter på flugt havde overskud til at fastholde dramaet og miraklet i oktober 1943, mens det udfoldede sig.

Bogen er forsynet med indledning af HANS HERTEL, professor i litteratur og prisbelønnet forfatter til en lang række bøger, senest den anmelderroste Poul Henningsen-biografi (2012). I indledningen udfoldes Gelsteds glemte biografi og det vitale emigrantmiljø i Sverige på grundlag af breve og andre nyfundne kilder. Otto Gelsted (1888-1968) var dansk forfatter, kritiker og oversætter med en central placering især i mellemkrigstidens kunstneriske og politiske miljøer.

Imago blev nomineret til den fornemme Augustpris og Deckarprisen 2003 for årets bedste svenske krimi. Sønderjylland 1938: En tørvegraver finder et moselig i Frøslev Mose i det gamle dansk-tyske grænseområde. En soldat fra 1864 hviler i jorden, sammenkrøbet under sin frakke, som om han sov - en erindring om de gamle dansk-tyske krige i en tid, hvor en ny krig nærmer sig. Tre mænd, to danskere og en tysker, begiver sig ud på mosens hængedynd for at søge efter ledetråde til soldatens skæbne. I stedet opstår der flere spørgsmål, da tyskeren pludselig forsvinder. København 2000: Esmé gør rent om natten på Historisk Institut i København. Ved et tilfælde finder hun nogle dokumenter vedrørende ligfundet i Frøslev. Esmé, som er ivrig amatørhistoriker, kan ikke modstå fristelsen. Hun "låner" dokumenterne med hjem, og de bliver begyndelsen på en rejse til Sønderjylland og tilbage til fortiden. Hendes egen opvækst, en ung soldats skæbne og en tysk doktors forsvinden bliver vævet sammen i en fortælling rig på atmosfære. Sønderjylland 1864: Hvem er moseliget, hvem har skåret fødderne af ham og hvorfor? I den sønderjyske mose ligger menneskekroppe og erfaringer nedsænket i en egn, hvor historiens magi hersker. Eva-Marie Liffner debuterede i 2001 med romanen Camera, der fik fem priser, bl.a. Deckarakademiets debutantpris og Flintyxan for bedste historiske roman.

Nøgternt og nådesløst fortæller den 56-årige forfatter om de af krigens rædsler, hans far politifuldmægtig Poul Kjær fra Ålborg har været med til og lidt mere end dét.
Forfatterens far levede et dobbeltliv under krigen. Han havde kontakt med Gestapo samtidig med, at han var aktiv i modstandskampen. Forfatteren så ham i cellen, da han var tre år gammel. Faderen var da 32 og står foran en dødsdom.
Forfatteren forestiller sig faderens bøddels liv, gestapochef Fritz Bohle. Mødet imellem offer og bøddel er historiens omdrejningspunkt og samtidig historiens tragedie. Med de to som hovedpersoner får man beskrevet nye personlige sider af krigen.

Det er en krigsberetning, hvor fakta og fiktion flyder ind i hinanden, og hvor dramatiske scener med dialog ganske umærkeligt afløses af regulære oplysninger om hverdagens gru under Anden Verdenskrig.

"Frem for alt er "Mands liv, mands ære" en vedkommende og vigtig bog om små mennesker i engagement mod uretten."- Bo Tao Michaëlis, Politiken

"Stærk og meget personlig. Han formår med enkle virkemidler at skrive sig ind til den traumatiske oplevelse, det er for en treårig at se sin far i total opløsning bag lås og slå, for siden hen fuldstændig at forsvinde ... En gribende roman om to mænds skæbne."- Leon Jaurnow, Kristeligt Dagblad

"Hvor kan han dog skrive Niels Peter Juel Larsen! Dramatisk, levende, nuanceret, varieret. [...] En blændende bog af en forfatter med enormt potentiale og kæmpe talent." - Michael Halskov Christensen, Information Niels Peter Juel Larsen er forfatter til flere anmelderroste historiske romaner, herunder "Mands liv, Mands ære" og "Hos de døde". Siden 1985 har han levet i Berlin som freelanceskribent, journalist og romanforfatter.