Søgeresultater: 106

"Hjerterfri" er historien om fem voksne søskende og deres tre kusiner, og deres liv og skæbne mellem 1931-45. Romanen er den selvstændige fortsættelse til "Døtre og elskerinder" og "Søstre og brødre" og udgør trilogiens sidste bind.

Birgitte Livbjerg (f.1940) er en dansk romanforfatter, digter, dukkeføre, scenograf og teaterinstruktør. Hun blev født på Frederiksberg og voksede op i Kgs. Lyngby nord for København. Hun har gået på både Kunsthåndværkerskolen og Kunstakademiet i Paris, og har en uddannelse som scenograf og instruktør fra Statens Scenekunstskole (tidl. Statens Teaterskole). Hendes engagement i dansk teaterliv er meget unikt, da hun i flere år arbejdede som dukkeføre ved børneteateret Det Lille Teater i København. Birgitte Livbjerg debuterede som digter i 1978 og som romanforfatter i 1983.

Birgitte Livbjerg har modtaget adskillige arbejds- og rejselegater fra Statens Kunstfond i løbet af sin karriere.

Det hele begynder med mordet på en minister på Christiansborg! Men i takt med at intrigen oprulles, eskalerer begivenhederne, og pludselig kan der trækkes tråde helt tilbage fra besættelsestiden – og det viser sig, at de involverede både kommer fra den kriminelle underverden og den absolutte elite fra samfundets top.

Nils J.A. Schou (f. 1942) er en dansk forfatter, hvis litterære karriere spænder lige fra skuespil til ungdomsromaner. Schou er især kendt for sine samfundskritiske romaner, hvor humoren samtidig er et af Shous foretrukne stiltræk. Schou fik sin romandebut i 1968 med værket "Tapre Hans" og har efterfølgende udgivet mere end 20 værker. Siden årtusindeskiftet har Schou primært udgivet børne- og ungdomsromaner startende med bogen "Fucking forelsket" (2003). Nils J.A. Schou har flere gange modtaget støtte fra Statens Kunstfond og modtog i 1995 Etatsråd Thomas Møllers Legat.

Det er sommeren 1944, og det er ikke bare sommervejret, der er varmt. Også danskernes forhold til besættelses­magten er efterhånden meget ophedet, og da tyskerne endnu en gang reagerer med at udvide spærretiden, bringes sindene for alvor i kog. Hos opdagerne på station 7 på østerbro hober sagerne sig op. En sølle plattenslager forsøger sig i rollen som revolverrøver, en bande har specialiseret sig i at stjæle vasketøj, og midt i det hele sker der noget så usædvanligt som et tyveri af en sporvogn. Kriminalbetjent Bjørner og hans kolleger har nok at rive i og må oven i det hele rykke ud til både stikkerlikvi­deringer og eftersøgning af en gangsterpige med flere dramatiske røverier på samvittigheden. Men så – den 19. september – tager tyskerne det danske politi.

Ole Frøslevs fjerde bind i den unikke og anmelderroste serie Mørketid om hverdagsdanmark under besættelsen. De tidligere bind, Den Grønne Bar, Hestetyven og Slagteren fra Ryesgade, blev modtaget med stor begejstring af anmelderne. Det er foråret 1943, og opdagerne på Station 7 på Østerbro er ved at drukne i sager. Især de mange overtrædelser af forbuddene i forbindelse med besættelsen tager tid og skal klares ved siden af de løbende sager som indbrud, cykeltyverier og ikke mindst en storstilet indsats for at fange en huserende sædelighedsforbrydelser. Midt i travlheden findes en ældre kvinde død i sin lejlighed. Dødsattesten siger hjerteslag, men Bjørner vejrer mord, og snart får han mistanker om, at sagen er større ned som så. Meget tyder nemlig på, at en svindler har slået sig op som profet i den hensigt at franarre ældre damer deres sparepenge. Samtidig tilspidses forholdet til besættelsesmagten. Sabotagen griber om sig, og tyskerne øger presset på politiet for at pågribe gerningsmændene, mens befolkningen straffes med spærretid og falske luftalarmer. Og ikke mindst vokser truslen mod de danske jøder.

København, april 1945. Krigens blodigste måned i Danmark. Man forbereder sig på tiden efter krigen, og det er ikke alt, der tåler dagens lys. Der er mange spil i gang, og det har aldrig været lettere at skille sig af med besværlige brikker. Døden venter lige om hjørnet. Det er på tide at stille sig selv spørgsmålet: Hvem stoler du på? ‘Panzer’ er andet bind i serien om sabotagegruppe BB, en kontant og rå krimi-noir-serie om en af Danmarks historiens mørkeste perioder. Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden.

Den 53-årige komponist Peter Vejland er kørt hjemmefra en fredag morgen for at tilbringe en uge i en bekendts sommerhus i Jylland. Han tager med katamaranfærgen fra Kalundborg, men da skibet lægger til i Århus, står hans bil tilbage på vogndækket, og han selv er ikke til at finde.

Af en eller anden grund bliver den forladte bil det stærkeste billede for kriminalreporter Jesper Lunds indre blik. Der er noget mere uheldsvangert ved det end ved synet af et smadret ulykkesvrag på en motorvej. Det er som om det ikke bare taler om en tragisk tilfældighed, men om et gådefuldt skæbneforløb.

Sammen med fotografen Madeleine Arnvad beslutter Jesper Lund sig for at forsøge at opklare mysteriet om den forsvundne mand. Er han faldet overbord, er han blevet myrdet, har han begået selvmord eller…

Hjulpet af siameserkatten Sursas fornemmelse for nærvær og menneskelige relationer - og af en “grå mand”, der måske optræder i hans drømme, måske i virkeligheden - kommer Jesper Lund på en ydre og indre rejse, der skildres i et atmosfærefyldt, medrivende sprog. Den fører ham ind i en historie, der handler om hvorfor mænd får børn, om identiteter og identitetsskred i god og ond tro.

Efter succes’en med den gotiske roman Ramoth-Bezer har Niels Brunse skrevet en psykologisk thriller, der tager pulsen på det moderne menneskes ofte klaustrofobiske tilværelse i en tilstand mellem skyld og pligt - og lysten til at leve et frit og ubundet liv.

Udgivelsen af den første af hendes tre romanserier, hovedværkerne i forfatterskabet, falder før, under og efter hendes aktive kvindepolitiske virke. Edwardsgave (1900-1912) understreger også Gyrithe Lemches placering blandt hjemstavnsforfatterne. Det er egnene omkring Kongens Lyngby, søerne og ålandskabet, der danner det ofte symbolske og mytologiske grundlag under fortællingerne, og godset Edwardsgave er inspireret af slægten de Conincks Næsseslot på Dronninggaard ved Furesøen, som Gyrithe Lemche kendte fra sin barndom. Genren er slægtsromanen, og bøgerne fortæller om to familiers storhed og delvise fald i perioden 1754 til midt i 1890'erne, hvor godset med en stor sum penge til restaurering går i arv til en kvinde, der har giftet sig uden for familierne. Pengene kommer fra hendes brors hustru, der også er hans kusine, og dette indgiftede, barnløse par er fælles om en psykisk deroute og fortidsbinding som sidste generation i en slægt, der degenererer under mændenes erotiske og politiske splittelser, indtil sønnerne efter 1864 for alvor går i opløsning, mens kvinderne redder sig med sundere blod. Fortællingen om slægtens forfald gennem 100 år genkender man fra Herman Bangs Haabløse Slægter (1880), men også fra Émile Zolas romansuite Les Rougon-Macquart (1871-93) og Thomas Manns Huset Buddenbrook. En families forfald (1901, da. 1903). Lemches slægt er som Bangs mærket af det fatale driftsmotiv, der er centralt i hele forfatterskabet. Seksualiteten har sit Skylla og Charybdis, der vanskeligt finder en balance, og den introduceres i første bind af Edwardsgave i skikkelse af en sydlandsk varmblodet forførerske, født uden for ægteskab og det første i rækken af forfatterskabets familieløse børn. Den unge søns splittelse mellem den erotiske og den afdæmpede kærlighed kompliceres af far-søn-relationen, der per definition synes disharmonisk. De protestantiske dyder arbejde og afkald og fornuftsprægede ægteskaber værdsættes gennem bindene, men ikke uden indsigt i omkostningerne. De vokser til det tragiske i fortællingen om den unge Esther, der i 1864 taber sin egen kærlighedskamp, da familien hindrer hendes ægteskab med en holstener, der er uenig i helstatspolitikken. Hun gifter sig resigneret ind i familien, føder fire børn, men tager sit liv, da hun hører om sin elskedes død. Det politiske opgør influerer her på fortællingens holdning til kærligheden og dens ret. Efterhånden som slægtens og godset Edwardsgaves forfald skrider frem, vinder også det gotiske indpas i historien om de bogstavelige og sjælelige ruiner og deres magt over sindene. Over for de dæmonisk forførende kvindeskikkelser står dels de engleagtige, dels en række stærke damer, gifte eller ugifte som valkyrieskikkelsen Dorthea, der vankelmodigt afviser den legemlige kærlighed. Hvad hun vinder, er en stærk position i dynastiet, hvor hun ikke vakler i sin patriotisme. Men den indgiftede familie går under, mens den helliger sig fortiden og planlægger restaureringen af det spøgelsesagtige gods Edwardsgave. (Store Danske Encyklopædi)

København 1875. Qua en forelskelse trækkes den forudsætningsløse 21-årige Frederikke ind i en celeber kreds af moderne fritænkere i miljøet omkring Georg Brandes. Selv om det lykkes hende dårligt at blive en del af det miljø, hun så gerne vil tilhøre, kommer disse år til at stå som nogle af de vigtigste i hendes liv. Det står klart, da vi møder Frederikke igen i årene op til hendes død i 1933. Nu sidder den gamle dame tilbage, bitter og frustreret over, at hun ikke magtede det liv, hun gerne ville have levet.


"Som roman er Jette A. Kaarsbøls debut kendetegnet ved sikker stofbeherskelse, stor bredde i det sproglige register og originale fortælletekniske greb ... (at hun) som en anden Karen Blixen bruger sin skrift og hele stil som en slags oprørsform og dermed stiller værket suverænt og frit i forhold til den forudsatte læser og over for litterær konvention. På god postmodernistisk facon krænger romanen sit indre ud og afslører sig som spøg og spil. Med Den lukkede bog har vi fået en mere end lovende debut af en ambitiøs forfatter med holdninger til kærlighed og frihed."
Erik Skyum-Nielsen, Information

"En særdeles velfortalt historisk roman om kærlighed i det moderne gennembruds tid. Den rammer lige ind i vor egen tids tvetydige opgør med kulturradikalismen ... en yderst dreven fortæller med et velgørende overskud af sprog. Ligesom Pontoppidan ejer Kaarsbøl en skikkelsesdannende evne, som er sjælden, og som gør, at personerne ikke bare er karikerede papfigurer men virkelig lever og ånder i en tredimensionel verden. Selv træder Kaarsbøl imponerende sikkert ind i en realistisk tradition, der skriver sig tilbage til det moderne gennembrud, som hun på én gang arver og kuldslået forholder sig kritisk til."
Lars Handesten, Berlingske Tidende

"En af den slags sjældne udgivelser, der overrumpler. Ikke alene i kraft at det talent, den demonstrerer. Men også fordi absolut ingen i danske litterære kredse nogen sinde havde hørt om forfatteren før den dag, da hun ... lod et manuskript på over 500 sider dumpe ind hos Gyldendal og hensatte de garvede forlæggere i forundring over, at noget så helstøbt kunne komme fra en person, der aldrig tidligere har udgivet så meget som et lille bitte digt i et litterært tidsskrift."
Søren Kassebeer, Berlingske Tidende

"Jette Kaarsbøls overbevisende debut tilgodeser både litteraturens grovædere og de kræsne sprogsmagere. Forfatteren behersker det store format, et myldrende persongalleri og sin egen moderne forfatterrolle, som hun endda har frækhed og overskud til (sine steder næsten risikabelt) at minde om. Hun har modet til bardus at lade forfatterstemmen kommentere moral- og samfundsforhold midt i fortællingen, som da heller ikke lader sig standse."
Marie Tetzlaff, Politiken

Den norske forfatter Herbjørg Wassmos roman "Lykkens søn" er en selvstændig fortsættelse af den fantastiske bestseller "Dinas bog".



Romanen følger Dinas søn Benjamin, der overværede drabet på morens elsker, en begivenhed der mærker ham for livstid. Benjamin drager til København for at studere medicin, men hele tiden hviler Dinas tilstedeværelse som en skygge over ham.



Trilogien "Dinas bog", "Lykkens søn" og "Karnas arv" har tilsammen solgt over 250.000 eksemplarer.

"Wassmos teknik er fortsat overraskende. Dina gør det, ingen tør. Dina er kynisk, aggressiv og bundet til et seksuelt begær. Når romanerne er så læseværdige, skyldes det først og fremmest en elementær spænding og et dristigt erotisk element. Dina er i drifternes vold i et puritansk samfund, hvor mændene regerer ... En veloplagt fortsættelse." – Grethe Rostbøll, Jyllands-Posten

"... en spændende og evig aktuel skildring af båndet mellem en mor og hendes søn." – Berlingske Tidende Herbjørg Wassmo (f. 1942) er født i Vesterålen i Norge og debuterede i 1976 med digtsamlingen "Vingeslag". Hun har bl.a. fået Kritikerprisen, Amalie Skram-prisen og Nordisk Råds Litteraturpris.

En selvstændig og veloplagt fortsættelse af Esbern med stort set det samme persongalleri. Tiden er nu henlagt til krigen og den tyske besættelse, hvor danskerne i forfatterens beskrivelse ikke opfører sig så ideologisk korrekt og moralsk anstændigt, som man måske bilder sig ind.

Alt har sin pris: Friheden, kunsten, kærligheden. Thomasine gifter sig med sin lærer, Peter Andreas Heiberg, og får sin eneste søn Johan Ludvig.

Heiberg er hendes menneskelige ideal, men de finder ikke hinanden i ægteskabet. Heiberg er republikaner, ateist, og kæmper polemisk imod alle autoriteter. Han landsforvises og mister alt: sit sprog, publikum, teater. Og til sidst også kone og barn, for Thomasine gifter sig med den mand, hun har forelsket sig i, den svenske adelsmand Carl Gyllemborg. I samme åndedrag mister hun sin søn, et krav fra Heiberg for at acceptere skilsmissen. Men kan selv det mest elskede menneske fylde hele ens liv? Erstatte ens barn? Som forfatter finder Thomasine sin egen inderste uerstattelige frihed. Men også den har sin pris.

Thomasine Gyllembourg var en af guldalderens banebrydende forfattere. En stærk og uafhængig kvinde, som gik imod konventionerne og havde modet til at vælge sin egen vej.

Hvad gør man, når verden ændrer sig, og man ikke selv har mulighed for at følge med? Når flertallet slår ind på en vej, som man ikke har lyst til at følge - eller er afskåret fra at følge? Når de ideer, man troede på, eller den virksomhed, man har investeret sine penge i, ikke længere rummer håb om en bedre fremtid, men trusler om udstødelse af fællesskabet - eller det, der er værre? Sejrherren skriver historien, siger man. Denne bog handler om nogle af dem, som troede, at de var på sejrherrens side under Danmarks besættelse 1940-45. Eller måske troede de bare, at de var på fremskridtets side? At fremtiden tilhørte Tyskland og nazismen? At det gjaldt om ikke at komme for sent til toget? Nordværk var en maskinfabrik i København, som i 1943 fik en stor entreprise med at reparere flymotorer for BMW i München. Motorer til tyske jagerfly. For de to ejere - en fabrikant og en sagfører - var det en chance for at foretage et kvantespring fra beskedent maskinværksted til stor industrivirksomhed. En chance som alle forretningsfolk drømmer om. Omkring fabrikken samlede sig et miljø af arbejdere, kontorfolk og sabotagevagter. For Nordværk var selvfølgelig et oplagt sabotagemål. Men vagterne var veltrænede og velmotiverede. Mange var nazister og havde tidligere kæmpet som soldater på den tyske østfront. Og da Nordværk lukkede i efteråret 1944, gled mange af dem videre til anden tyske tjeneste. Som meddelere, der lyttede til snakken på gaden, i sporvognen og på værtshuse. Eller som ansatte i det nye hjælpepoliti Hipo. Vi følger folkene omkring Nordværk i romanens form. Lærer deres tanker og overvejelser at kende. Med digterisk frihed, men med basis i det store kildemateriale, der er bevaret. For den, der vil vide, hvor meget der er digtet til, gennemgås kilderne afsnit for afsnit.