Søgeresultater: 36

Hun var datter af hertugen af Augustenborg og prinsesse Louise Augusta, Struensee og dronning Caroline Mathildes "kærlighedsbarn". Fra forældrene arver hun sin skønhed, men også det helvede, som de gjorde hendes barndomshjem til efter deres ægteskabs sammenbrud. Hun ville for enhver pris væk hjemmefra og forelsker sig voldsomt i sin ti år ældre gudfar, prins Christian Frederik. Han er fraskilt og har rygte som skørtejæger, alligevel gør hun ham og deres ægteskab til sit livs projekt. Hun kommer på en hård prøve, men hårdest da de pludselig ser ud til at skulle blive Danmarks næste kongepar: Christian den Ottende og dronning Caroline Amalie. Med Dronningeskolen har Maria Helleberg skrevet en stor roman om det tredje led i den kvindelinje, som dramatisk har præget vores historie.

”Altafgørende for projektets kunstneriske succes er imidlertid Hellebergs eksemplariske stilistiske cool og fortællemæssige underspil (nu og da grænsende til decideret minimalisme). Her skal ikke tegnes familietræer eller prales med belæsthed, her skal med respekt og solidaritet fortælles klart og præcist i og fra det enkelte nu, så det bliver så godt som nyt.”
- Lars Bukdahl, Weekendavisen
 

En af bestemmelserne i ærkebiskop Absalons testamente lyder på frigivelse af en træl ved navn Eskil Badesvend. Gennem hans lange og omtumlede liv får vi indblik i den tidlige middelalders hektiske historie, hvor Danmarks historie skabes i brydningerne mellem religion og militær magtudøvelse og mellem den nye religion og den gamle asatro.

Drine er hittebarn og vokser op på børnehjemmet Vibes­høj, hvor der bliver holdt streng disciplin. De andre piger på hjemmet har erindringer om mødre og søskende, men Drine har ingenting – bortset fra skammen over at være hittebarn. Hendes faste holdepunkt bliver den lidt yngre pige Ena, og sammen opdigter de to en historie om, at de er søstre. Livet igennem holder de fast ved historien, og deres skæbner bindes sammen på en måde, som ingen af dem havde forestillet sig. AF INGENTING er fortællingen om Drines liv som børnehjemsbarn, som tjenestepige og som søster, mor og hustru, samt en fortælling om skammen, der ikke kan vaskes væk.

Vi er på Haarby på Fyn. Året er 1326. Her begynder historien om den unge kvinde Thrunds rejse gennem et krigshærget land i følget på en lejet hær. Det er en bade bark og broget fortælling om tilværelsen blandt kvinder, der måtte bjerge føden som soldaterhorer.

Året er 1864, og Danmark er i knæ. Nederlaget ved Dybbøl har kostet en stor del af riget og sat sig varige, pinagtige spor i den nationale selvbevidsthed. Men landet er også i forandring. Det oplever den unge Rasmus, da han som invalid krigsveteran vender hjem til Helsingør. Og byen er den egentlige hovedperson i Noget fremmed, Lars Kjædegaards store historiske roman om mænd og kvinder, kærlighed og vold, gamle traditioner og hastig udvikling.

Jernbanen kommer til byen. Dermed får den direkte livlinje til hovedstaden København, med alt hvad deraf følger. Mange slags konflikter i og omkring byen spidser til: mellem en gammel feudal godsejerklasse på landet omkring byen og et nyt, i vidt omfang jødisk handelsborgerskab, mellem generationerne – og mellem mændene og deres stadig mere frigjorte kvinder. For kærligheden, erotikken og ægteskabet er heller ikke hvad det har været. Hvad enten det er godsejerfruen, der vælger at forsvinde sporløst fra sin afstumpede mand, kropigen, der beslutter at arbejde sig op i verden, eller den prostituerede, der drømmer om et bedre liv.

I midten af alle spændingerne står Rasmus og hans jødiske ven Benjamin. Det er fra den lille by i provinsen, at deres verden går. Men de ved også begge, at de hver på deres måde og ud fra hver deres baggrund er ved at blive fremmede for den – og omvendt.

""Noget fremmed" føjer sig flot til den øvrige del af Lars Kjædegaards forfatterskab ... Dette er hans første historiske roman, men forhåbentlig ikke den sidste." – Litteratursiden.dk

Sommeren 1332. Varmen er ulidelig. I måneder er der ikke faldet en dråbe regn i Assens. Folk kigger længselsfuldt mod himlen efter skyer.

Året er 1333, og i det tyske arbejder afdøde kong Kristoffers søn Otto på at skaffe sig militær og økonomisk støtte til at erobre Danmark, som Den kullede Greve regerer i samarbejde med de danske stormænd.

Bisp er en selvstændig fortsættelse af romanen Bastard. Det er den videre historie om Eskil Badesvend og hans nære forbindelse til Absalon, Valdemar og andre kendte personer fra den danske middelalderhistorie. Eskil Badesvend er overgangsfiguren mellem asatroen og kristendommen i Danmark, et religionsskifte, som reelt fandt sted over nogle hundrede år og uden tvangskristning og korstog. Det er historien om fortiet kærlighed og om et tab, som fik historiske følger. Bisp er også historien om kirkens magt og herredømmet over Danmark.

Slægtshistorie om den dansk/tyske familie Haken i Danmark i 50'erne. Familien rummer både tyskvenlige og dansksindede, og dette udstikker kursen i deres liv i 1950'ernes Danmark.

Året er 1330, og Danmark er i panthavernes vold. I Assens passer byfoged Eske Litle sit arbejde – godt hjulpet af sin sergent, friseren Bane – og forsøger at holde sig uden for de politiske forviklinger, da en slesvigsk købmand præsenterer ham for et krav, han ikke kan sidde overhørigt.

Slægtshistorie om den dansk/tyske familie Haken i Danmark i 50'erne. Familien rummer både tyskvenlige og dansksindede, og dette udstikker kursen i deres liv i 1950'ernes Danmark.

Dybbøl 1864: Feltgendarmer og tidligere overbetjent i Københavns politi Hans Bielke er typen, som med sin blotte tilstedeværelse kan få Fanden til at skide i bukserne. Da Bielkes ven, general du Plat, findes myrdet under den preussiske belejring af Dybbøl Banke, sættes Bielke på sagen. Mens preusserne dænger den hjælpeløse danske hær til med granater, må Bielke og hans medhjælpere manøvrere mellem lazaretter, skanser, Dybbøl Mølle og et sønderbombet Sønderborg for at optrevle mordgåden. Undervejs blokeres efterforskningen af korruption, Røde Kors, ambitiøse officerer, den hovmodige militære ledelse og måske endda af preussiske spioner. Opklaringsarbejdet stiller Bielke ansigt til ansigt med sin fortid og årsagen til, at han trods gamle krigsskader og et desillusioneret syn på folk i uniform atter befinder sig i begivenhedernes centrum. Tiden er knap. Mytterier i den danske hær er under opsejling. Et preussisk angreb er nært forestående. Kan Bielke nå at opklare mordet, før det uigenkaldeligt er for sent? Mordet ved Dybbøl banke er en fortættet og intrikat historisk krimi af Claus Mørkbak Højrup, der er officer af reserven ved feltartilleriet i den danske hær, og som her debuterer som romanforfatter.