Søgeresultater: 56

To kvinder er på flugt. På hver deres tid og på hver deres vilkår. For oversygeplejerske Louise er parcelhuset og ægteskabet i Valby for stramt. Væk, væk. Hun har sin oldemor Olgas pistol gemt på loftet. I april 45 – Det tredje Riges sidste, smuldrende dage – har malkepigen Olga travlt. Den kvindetørstige Røde Armé nærmer sig det preussiske gods. Væk, væk gennem afsvedne byer og landskaber, mens kanonerne buldrer bag skovene. Begge kvinder skal vove et tydeligt nej, selv om hjerteblod flyder. Og rigtigt blod flyder, når patronerne er skarpe. Løjtnant Wolf går imod sine ordrer og tager Olga med på sin motorcykel. De flygter trods forbud, feltgendarmer og forrædere. For at Louise kan skrive sin egen historie, må hun kende Olgas. Hun kan se på Google Satellite, at godset stadig findes. Pistolen tager hun med for en sikkerheds skyld. Hun rejser den modsatte vej i Olgas fodspor. Tilbage, som kan være fremad, hvis man tør. Askedage er en spændingsroman om to kvinders skæbnevalg. Om opbrud, fejhed og mod i en verdenskrig og i valbysk fred. Om hadere og hjælpere. Tyskere mod tyskere. Kvinder mod mænd. Om at sige et tydeligt nej.

En voksen søn finder sin fars gamle dagbøger fra dengang, han selv var en ung mand i 1920'ernes og 1930'ernes Berlin. Romanen går helt tæt på, hvordan livet føltes for en nyudklækket og sandhedssøgende journalist i en tid, hvor ideologiernes ulmende kamp brød ud i lys lue for til sidst at blive vundet af nazismen...

Bent William Rasmussen (1924-2010) var en dansk skønlitterær forfatter og dramatiker. Bent William Rasmussen var oprindeligt uddannet jurist og arbejdede i flere år i bankvæsenet, inden han debuterede i 1963 med romanen "Karruselrejsen". Sidenhen fulgte adskillige romaner, novellesamlinger og skuespil. Han fik sit litterære gennembrud i 1970 med den anmelderroste "Til venstre for Virum".

Bent William Rasmussen modtog Henrik Pontoppidans mindelegat i 1981 og Weekendavisens litteraturpris 1986.

En ganske særlig himmelseng udgør rammen for Erik Mortensens roman "77001 nat", der med udgangspunkt i sengens naive og troskyldige oplevelser fortæller historier om alle de folk, der, på tværs af forskellige lande, igennem 200 år har benyttet sig af himmelsengen. Erik Mortensen (1926-1998), dansk modeskaber og forfatter. Mortensen kom som bare 15-årig i sylære i Holger Bloms modesalon, men tog allerede i 1948 springet fra København til Paris. Her blev han videreuddannet hos Pierre Balmain. Fra 1960 og herefter fulgte et liv i centrum af modeindustriens bankende hjerte. Erik Mortensen udgav i 1987 erindringsværket "Ej blot til pynt" og i 1990 romanen "77001 nat".

Som barn blev Karine Volden brutalt vold taget to gange. Selv om dettil en vis grad lykkedes hende at undertrykke de grusomme oplevelser,blev hun stadig mere indesluttet og bange for kontakt med andre. Under krigen blev hun udsat for et nyt overgreb, og reaktionen varvoldsom. Endnu værre blev det, da hun følte, at det var overfaldets– og dermed hendes – skyld, at broderen Jonathan blev sendt til enkoncentrationslejr i Tyskland … Dette er 38. bog i Sagaen om Isfolket – om den onde Tengels efterkommere og deres pagt med djævelen.

På begge sider af Flensborg Fjord er storbyudviklingen i fuld gang, og velfærdssamfundet blomstrer. Del af drivkraften bag er flere generationer af familien Sunesen-Schleswiger. Men det bliver tydeligt, hvor store veksler de nye strukturer og samfundsværdier trækker på individet – og dermed også familien.

"Handelsmanden"er tredje del af Willy-August Linnemanns store slægtskrøniken om grænselandet, moderniteten og familien Sunesen-Schleswiger.

Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.

Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for Døden må have en årsag. Fra 1968 til 1974 skrev Willy-August Linnemann Sunesen-Schleswiger-serie, en familiekrøniken om en højt begavet søskendeflok i det moderne grænseland mellem Danmark og Tyskland.

På begge sider af Flensborg Fjord er storbyudviklingen i fuld gang, og velfærdssamfundet blomstrer. Del af drivkraften bag er flere generationer af familien Sunesen-Schleswiger. Men det bliver tydeligt, hvor store veksler de nye strukturer og samfundsværdier trækker på individet – og dermed også familien.

"Helbrederen" er fjerde del af Willy-August Linnemanns store slægtskrøniken om grænselandet, moderniteten og familien Sunesen-Schleswiger.

Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.

Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for Døden må have en årsag. Fra 1968 til 1974 skrev Willy-August Linnemann Sunesen-Schleswiger-serie, en familiekrøniken om en højt begavet søskendeflok i det moderne grænseland mellem Danmark og Tyskland.

I stålstormen er et uomgængeligt værk om krig og om 1. verdenskrig i særdeleshed. Hvad krigen gør ved mennesket. I stålstormen er et hovedværk i tysk og europæisk litteratur fra det 20. århundrede, krigens århundrede.
Bogen er på højde med og modstykket til Remarques Intet nyt fra Vestfronten.

En kærlighedserklæring til klodens liv. En episk historie om den altopslugende passion hos en kvinde, der først famlende, siden selvsikkert finder sin egen stemme og vej. På samme vis som insekter undergår gådefulde metamorfoser, forandres Maria gennem 370 år og bliver undervejs et betagende billede på kvindens frigørelseshistorie "Kvinden der elskede insekter er som et japansk træsnit, der folder sig langsomt, blidt og eksotisk ud. Gådefuld og fantastisk fascinerende" – Helsingin Sanomat

Roman, der følger to unge og deres skæbne alt imens den sociale og politiske uro bliver værre og værre i takt med at forholdene ved grænsen mellem Tyskland og Danmark forværres.

Willy-August Linnemann (1914-1985) var en dansk forfatter, der havde sin forfatterdebut i 1939. Linnemann var sydslesviger, og han var særligt kendt for sin samfundskritik, som han ofte havde som centrum for sine værker. Det var særligt tilfældet for hans senere romaner.

Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for Døden må have en årsag.

Hotellet ved Skyggesøen er en skøn familiesaga - tilsat mystik og kærlighed - til kvindelige fans af historisk fiktion med et nutidigt spor. Romanen spænder over hundrede år, to kontinenter og to verdenskrige og er spækket med intriger, kærlighed- og mord. Historien er inspireret af virkelige hændelser i forfatterens egen familie.

Bogen giver en smuk og indfølende beskrivelse af et drengevenskab, der splittes af den omsiggribende nazisme, hvis uhyrligheder og infiltration af det tyske samfund fremstår grelt på baggrund af bogens afdæmpede, lyriske tone.

"Uafrysteligt mesterværk … Gængse udtryk som gribende og rystende bliver flade som kagerim over for denne ballade om sjælens adel i et venskab, der splittes som offer for nazismens hærværk." – Tage Taaning, Berlingske

Gennem skildringen af lokalpolitiske og personlige intriger i en tysk lilleby i 1890'erne søger forfatteren at karakterisere og pege på farerne ved blind underkastelse og magtdyrkelse.

Man ved i Danmark alt for lidt om, hvad der gjorde det muligt for en Hitler at komme til magten i Tyskland. Heinrich Mann (1871-1950) vidste det allerede, da han i 1914 skrev sin roman "Undersåtten" - og fik offentliggørelsen standset, så den først så dagens lys i Weimar-republikkens år: Nationalsocialismen blev båret frem af den kombination af underdanighed og aggresivitet, der skabte småborgeren, for hvem den brune skjorte var som skræddersyet.

"Her er den tyske mand i sin helhed: i sin sygelige lyst til at befale og adlyde, i sin råhed og religiøsitet, i sin blinde succestilbedelse - og navnløse fejhed."
- Kurt Tucholsky