Søgeresultater: 73

"Dalen", der er første bind i Stig Strömholms historiske romantrilogi, handler om en ung gallisk-romersk aristokrat, den 16-årige Titus Parridius Gratus.

Vi følger ham gennem 12 forårsdage i år 451 e.Kr. på den ensomt beliggende herregård i Elsass på grænsen mellem Germanien og Gallien tæt ved den by, der i dag hedder Strasbourg. Her har ynglingen hidtil levet et beskyttet liv. Men Romerriget er begyndt at smuldre. Og på landevejen, en halv dagsmarch fra dalen, drager hunnerkongen Attila forbi med sin store hær, fulgt af alskens strejfende røvere og banditter. Tjenestefolkene på herregården er heller ikke så loyale, som de var. Så alt i alt er det romerske herskabs tilværelse pludselig blevet mere end utryg.

Om romantrilogien siger den danske oversætter, Dronning Margrethe:

"Det er en af de sjældne bøger, hvor forfatteren på forunderlig vis kommer ind under huden på den tid, der beskrives, med tidens egne øjne og øren, i stedet for at se den med vor tids briller. Desuden har værket mange lag af underfundig humor. Alene den måde, det lykkes forfatteren at få vor tids forgabthed i videnskabeligheden hængt ud på, er en ekstra underholdende dimension i bogen." Stig Strömholm er en svensk forfatter og professor emeritus. Han er uddannet jurist på Cambridge University og universitetet i München og var fra 1989-1997 rektor for Uppsalas universitet. Stig Strömholm debuterede som skønlitterær forfatter i 1975 med den historiske roman "Dalen", som er blevet oversat til dansk af Dronning Margrethe. Han har sidenhen udgivet en lang række romaner, heriblandt "Markerne" og "Skoven", som er efterfølgere til "Dalen". Stig Strömholm har modtaget et væld af medaljer, priser og ordner fra flere forskellige lande.

Under falsk navn ankommer den unge Sandrine fra krigens mørke til et solbeskinnet Sverige. Året er 1945. Hendes eneste bagage er et ufødt barn, som hun planlægger at skille sig af med, og en hemmelighed, som hun for alt i verden vil beholde.

Syv måneder senere står hun brud på en ø langt ude i skærgården. Lægen Ivan Ceder har søgt dispensation for sin endnu ikke myndige brud, hvis baggrund er et mysterium. Sandrine gifter sig med Ivan og ind i en fremmed verden: overklasseslægten Ceder. Ægteskabet bliver en iskold alliance, der bygger på hemmeligheder, løgne og frygt. 

VERA er en storslået historisk roman om mødre og døtre, om skyld og skam - og om kærlighed. 

”En ægte pageturner med lige dele gru og poetisk finesse.”

Expressen

Frederik, der er søn af en dansk soldat og en lokal kvinde, kommer til verden på Guldkysten, på den tid da Danmark havde kolonier i Afrika og Vestindien. Han er en begavet dreng, og han bliver adopteret af den danske præst på fortet Christiansborg, der tager ham med til Danmark. Trods universitetsstudier og danske kærester falder Frederik aldrig rigtigt til, og han kommer til at leve hele sit liv splittet mellem sine to kulturer. H.E. Sørensen (f. 1940) har skrevet en lang række bøger om rejser, samfund og historie, og især Sønderjylland, hvor forfatteren selv har hjemme, har fået en stor plads i forfatterskabet. H.E. Sørensen er uddannet lærer, har været leder af Skærbæk museum og har gennem mange år drevet eget forlag.

"Så gløderne ulmer i ørkenen" præsenterer den fransk-russiske oprører og anti-stalinist Victor Serges (1890-1947) digte i Thorvald Berthelsens oversættelse og med hans fyldige introduktion. Victor Serge er mest kendt for syv romaner om menneskers tilværelse i revolutionens første tid i Rusland og for sit erindringsværk om revolutionen, En revolutionærs erindringer (Tiderne skifter, 1976) Hele sit voksne liv levede han som professionel revolutionær. Først deltog han som anarkist og senere syndikalist i aktioner og opstande i Belgien, Frankrig og Spanien og blev selvfølgelig fængslet og udvist i flere omgange på den baggrund. Fra 1919 til 1936 deltog han som bolsjevik og senere venstre-oppositionel (trotskist) i den russiske revolution, borgerkrigen, Kominterns internationale arbejde og kampen mod Stalins magtovertagelse, der sluttede med at han blev ekskluderet af kommunistpartiet i 1928, fængslet i to omgange og til sidst forvist til Orenburg ved floden Ural i 1933. Digtenes udgangspunkt er – ligesom de syv romaner – altid en påkaldelse af enkeltpersoner rodfæstet i deres historiske situations ofte barske realiteter. Men Serges universelle og globale perspektiv sprænger digtet og udvider det i tid og rum. Bogen er fuld af livsbilleder, af bedstemoderen på landet, pigerne i sommeraftenen, menneskene i flodbåden og de døde kammerater.

Ny pragtudgave af den berømte Walter Scott-klassiker Ivanhoe. Med denne udgave er Mette Finderup gået tilbage til Scotts originalmanuskript fra 1820 og har arbejdet ud fra det i stedet for blot at modernisere allerede bearbejdede versioner.

Mette Finderup har valgt at være så tro mod handlingen som muligt, men har især bearbejdet sproget, så både store børn og voksne i år 2019 kan få glæde af den vidunderlige ridderfortælling. 

Der er der stadig fuld fart på alle de tvekampe, bortførelser, borgnedbrændinger, forræderier og magtkampe, der gør Ivanhoe til en stolt forfader for tv-serien Game of Thrones.

Sangen i knoglerne er syvende bind i Diana Gabaldons forrygende kærlighedsdrama om skotten Jamie Fraser og hans kone Claire Randall, som stadig er en ”Outlander”, en fremmed i tid og sted.

North Carolina 1777. Jamie Fraser, tidligere jakobit og oprører af nød, ved allerede tre ting om den amerikanske opstand: Amerikanerne vinder, at kæmpe på de sejrendes side er ingen garanti for overlevelse, og hellere dø end møde sin uægte søn – en ung løjtnant i den britiske hær – for enden af et geværløb.

Claire Randall ved også, hvordan det hele ender, men ikke hvad den ultimative pris vil blive. Den må under ingen omstændigheder indbefatte, at Jamie mister livet – ikke hvis hun har noget at skulle have sagt.

I mellemtiden befinder Jamie og Claires datter, Brianna, og hendes mand, Roger MacKenzie, sig i relativ sikkerhed i det tyvende århundred. Her har de igen bosat sig i et historisk, skotsk hjem, hvor de gennem Claires breve og hen over en afgrund på to hundred år følger den dramatiske udvikling i forældrenes historie. Brevene afslører Claires store kærlighed til den sårede Jamie Fraser og deres flugt fra North Carolina og ud på åbent hav, hvor de udsættes for kapere og blodige søslag. Alt imens søger Brianna og Roger efter ledetråde, ikke blot til Claires, men deres egen skæbne, fordi MacKenzie-familiens fremtid i det skotske Højland på mystisk, uigenkaldelig og intim vis er forbundet med liv og død i det krigshærgede, koloniserede Amerika.

Sangen i knoglerne rummer stærke portrætter af historiske karakterer fra Benedict Arnold til Benjamin Franklin og er et pragtværk af fantasi, indsigt og eventyr – en roman, der giver genlyd i sindet, længe efter at den sidste side er vendt.

Da kejser Tiberius udnævner Pontius Pilatus til guvernør i Judæa er det et markant trin op ad rangstigen for den fremadstræbende embedsmand – og et muligt springbræt til endnu højere stillinger i den romerske administration. Sammen med sin hustru Procula sætter han kursen mod den fjerne romerske provins og tager ivrigt fat på opgaverne. Pilatus er dog uforberedt på de politiske og religiøse intriger, som venter ham i Judæa, og da det politiske klima i Rom også pludselig ændrer sig, truer det med at trække tæppet væk under ham og alt, hvad han har opnået.

Den franske forfatter Honoré de Balzac (1799-1850) er mest kendt for sine romaner "Eugenie Grandet", "Kurtisanerne" og "Far Goriot". De indgår i en kæmpemæssig serie af romaner, noveller og kortromaner, der beskriver alle facetter af livet og samfundet, som Balzac så det i sit store, og ofte urolige hjemland. Serien kaldte han ”Den menneskelige komedie”, som et åbenlyst modspil til Dantes "Guddommelige komedie". Dante selv indgår optræder i øvrigt i denne samling i novellen "De fordrevne" hvor han i sit eksil fra Firenze er nået til Paris. Udvalget, som udkommer i Det Poetiske Bureaus Klassikerbibliotek i Ove Gregers Petersens oversættelse, er hentet blandt de noveller og kortromaner der indgår i Den menneskelige komedie, og bevæger sig gennem de fleste af seriens overordnede temaer: landlivet, livet i Paris, livsfilosofiske fortællinger, politiske fortællinger. Blandt fortællingerne i bogen er den gribende "En episode under rædselsregimet", om tiden omkring den franske revolution, "Gambara" og "Massimilla Doni", hvor Balzac slipper sin begejstring for Italien og den italienske opera løs, "Melmoths forsoning" og "Jesus Kristus i Flandern", hvor forfatteren viser at overnaturlige elementer ikke er ham fremmed, og den historiske thriller "Mester Cornelius" hvor en middelalderlig flamsk gnier i Balzacs hjemby Tours er så uheldig at blive impliceret i en kærlighedsintrige. Ingen af disse noveller har tidligere været oversat til dansk. Balzac er i det hele taget ikke udkommet på dansk siden midt i 1990’erne, hvor et udvalg af "Skæmtsomme fortællinger" lagde sig til de to klassiske romaner, der udkom på dansk senest i 1980’erne. Balzac nævnes som inspirationskilde for så forskellige forfattere som Dostojevskij, Zola, Dickens, Flaubert, Kerouac og Henry James, samt filminstruktøren Akira Kurosawa. Hans stil er en tidlig realisme, fuld af følelsesmæssigt nærvær og distanceret iagttagen, og det er ikke uden grund han ofte bliver benævnt som den moderne romans fader.

"Da havde ikke alene han talt til hende; men hun havde åbnet sit hjerte ganske for ham og ladet ham føle, hvilken skat af kærlighed det gemte. Dybt grebet havde han forladt hende for at følge kongen på den rejse til Skåne, som blev kongens sidste. Siden havde hun ikke set ham; et kort brev, hvori han undskyldte sin fraværelse med forretninger, var al den hilsen, hun havde fået fra ham. Selv var hun dog længe rolig og tillidsfuld; men nu, da han var hende så nær, begyndte hun at ængstes og hendes fader at vredes over hans vedvarende fraværelse."



Den historiske roman "Knud Gyldenstjerne" fortæller historien om den danske biskop Knud Henriksen Gyldenstierne. Om hans liv, før han valgte den gejstlige vej, om de mennesker, han mødte og forlod og om hans forhold til konge, fædreland og Gud. Hans Frederik Ewald (1821-1908) var en dansk forfatter, der blandt andet skrev en lang række historiske romaner. Han udgav blandt andet romanen "Svenskerne på Kronborg" i 1867 efter et ophold i Helsingør og vandt ligeledes stor anerkendelse for sine sociale romaner. H.F. Ewald er far til forfatterne Theodor og Carl Ewald.

" – Jeg kan jo ikke behandle hende, når jeg ikke ved, hvad hun skal behandles for. Vel?
– Far sagde, at hun foreløbig bare trængte til ro. Hun har været udsat for alvorlig fysisk overlast, så hun havde brug for ro, også for at blive gennemvarm og få hold på nerverne.
– Hvor kom hun fra?
– Aner det ikke.
– Er det tyskerne, tror du?
– Det er ikke til at vide.
– Hun ligner ellers ikke en, der laver ballade. Med sabotage og den slags.
– Det er svært at vurdere, tror jeg. Men hvis det er noget med tyskerne, er det sikkert bedst at vide så lidt som muligt."

Henrik Oldenburgs spændingsroman fortæller den sande historie om den bornholmske modstandskvinde Ida Koefoed. Bogen udkom på 70-året for Danmarks befrielse fra nazisterne, men minder samtidig om, at Bornholm først 11 måneder efter resten af landet blev befriet – denne gang fra bolsjevikkerne. Henrik Oldenburg (f.1946) er vinekspert og mag.art. i nordisk litteratur. I 1985 blev han som den første dansker fuldtidsansat vinjournalist og -kritiker og har siden udgivet flere bøger om vin - blandt andet verdens største portvinsbog. Henrik Oldenburg har desuden mange års erfaring som kulturskribent, ligesom han har skrevet bøger om danske kulturpersonligheder. Han påviste blandt andet, at Jacob Paludan - en af Danmarks største forfattere - ikke selv fandt på de emner han skrev om, men betalte en god ven for idéerne.

Hotellet ved Skyggesøen er en skøn familiesaga - tilsat mystik og kærlighed - til kvindelige fans af historisk fiktion med et nutidigt spor. Romanen spænder over hundrede år, to kontinenter og to verdenskrige og er spækket med intriger, kærlighed- og mord. Historien er inspireret af virkelige hændelser i forfatterens egen familie.

Claude Cahun er en kunstnerisk pseudonym, der delvis dækker over Lucy Schwob, født i Nantes i 1894 – død 1954 på øen Jersey, og som blev en af de få kvindelige skikkelser i den franske surrealistiske bevægelse. Efter Første Verdenskrig indgår hun i et kunstnerisk og privat partnerskab med Suzanne Malherbe, som også delvis bliver en del af Cahun-pseudonymet. Kristina Stoltz roman skildrer frit meddigtende og legesygt Cahuns tilværelse som kunster og modstandskvinde op til og under Anden Verdenskrig. Læserne præsenteres for et levende drama, hvor kærlighed, livseksperiment, identitet og politisk modstand indgår i en forunderlig skæbnefortælling – med djævelen og forfatteren selv mellem linjerne.

Kristina Stoltz er helt sin egen og fornyer sig fra bog til bog, men skriver sig ofte ind i en international litterær tendens: det autobiografiske i Som om, den politisk engagerede behandling af flygtninges vilkår i Æsel, det grænsesøgende erotiske i Et kød og aktuelt det ”eksobiografiske”, den fiktive behandling af en historisk skikkelse, i romanen Cahun. Kristina Stoltz når i disse år nye kunstneriske højder. Hun kan sammenlignes med Christina Hesselholdt, Merete Pryds Helle og en Josefine Klougart, som i kraft af kunstnerisk kvalitet og integritet høster anerkendelse, møder et publikum og får en vis international interesse.

Pressen skriver: 

»Stoltz styrer showet sikkert… Cahun er ambitiøst altfavnende og vil ikke kun være en historisk roman, men også en historie om krig… den giver et bud på, hvorfor fantasien får kraft, når fascismen gør.«
– Information

»Kristina Stoltz' nye roman handler om den franske avantgardekunstner Claude Cahun (1894-1954), der legede med identitet og køn og var en af de få kvinder i surrealismen og en tidlig queer-figur. Romanen er langt fra traditionelt fortalt… Der er en forløsende selvironi på spil i fortællerens grublerier...«
– Politiken

»»Cahun« er meget andet og mere end endnu et feltstudie i queer-biologien… et mesterværk… mest af alt er »Cahun« et rørende velskrevet, velproportioneret og ambitiøst manifest for fantasien og den fri fabulerens tyngdekraft. Det er gisnen, men Claude Cahun ville næppe have ønsket det anderledes.«
– Berlingske

»At læse " Cahun" er at komme med på en drømmerejse ind i en verden, hvor vi kan være dem, vi gerne vil, og hvor hverdagen og normalitetens evigt kværnende maskine sættes på pause… Kun fantasien bør sætte grænsen, og så bliver der dejligt højt til himlen. Tak for det, Stoltz og Cahun.«
****** – Avisen Danmark