Søgeresultater: 123

I Stygge Krumpen, én af Thit Jensens mest læste og elskede romaner, føres læseren igennem et malerisk billede af Danmark i 1500-tallets reformationstid. Tidens konflikt mellem protestantisme og katolicisme indebærer store indre kampe for biskoppen Stygge Krumpen. Han plages nemlig af modstridende følelser af fordærvets lyst og begær over for moralens ansvar og pligt.

Stygge Krumpen er en poetisk roman fyldt med smukke formuleringer, som giver den historiske fortælling om et Danmark i bevægelse en dybde, som kun få andre end netop Thit Jensen ville kunne gøre det.

Dette er Stygge Krumpens del 2 af 2.

Thit Jensen (1876-1957) var en af Danmarks vigtigste kvindelige forfattere i det 20. århundrede. Det omfattende forfatterskab breder sig over både historiske og samtids-romaner, men også over novelle-samlinger og en enkelt børnebog. Udover de mange populære værker huskes Thit Jensen idag nok bedst for sin rolle som engageret kvindesagsforkæmper. En rolle som også skinner klart igennem i forfatterskabet, bl.a ved dets mange stærke kvindelige karakterer.

"Et mesterværk, vist det bedste i dansk litteratur" - Søren Espersen i Information

"Thit Jensen [var] også spiritistisk interesseret og hun hævdede selv, at hendes historiske romaner til dels byggede på spiritistiske kontakter med de personer som hun portrætterede. Det tog hendes samtid med oprejst pande ... Danskerne kunne lide Thit" - Dorthe J. Thorsen, Danmarksbloggen.dk

Margrete 1. var den legendariske dronning, der samlede Norden. I sin store roman går Maria Helleberg bag om legenden og fortæller den enestående historie om en begavet og viljestærk kvindes vej til magten i 1300-tallets Danmark. En smuk og underholdende roman om magt og kærlighed.

Vi hører om den lille piges opvækst på Vordingborg Slot med de fraværende forældre - den sindsforvirrede dronning Helvig og den magtfulde Valdemar Atterdag - og barneægteskabet med kong Håkon af Norge. Videre følger vi den voksne kvinde og regents erfaringer med kærlighed og krig, til hun i 1397 lader sin adoptivsøn Erik af Pommern krone til konge over sit imperium - dog uden at afgive magten.

Romanen stiller skarpt på de menneskelige ofre, Margrete måtte yde for at vinde og bevare sin suveræne position.

"Et hellebergsk mesterværk" - Søndag

"Historisk underholdningsroman i højt tempo" - Politiken

I romantrilogien "Øhavsfortælling" fortæller Ib Ivar Dahl om livet og den maritime kultur i det sydfynske øhav. Baseret på righoldigt kildemateriale gendigter han en række menneskeskæbner, som de kan have set ud i vikingetiden, middelalderen og perioden fra 1872 og frem til 1921. Ib Ivar Dahl (f. 1942) er forfatter, sømand, kulturformidler og bådfører af kulturhistoriske fartøjer. Han debuterede i 1995 med en række digte og kortprosatekster i "Havfruesangen". Siden har han udgivet både digte, kortere fortællinger og romaner. Fælles for alle hans tekster er, at de kredser om livet på vandet og ved kysterne.

"Dronningens jomfruer" er en historisk roman fra tiden, hvor Magrethe den 1. regerede over Danmark og Norge. Dronning Margrethes stærke ambition om et forenet Skandinavien mødte modstand grundet interne royale magtkampe, hvori parterne kæmpede brutalt for at sikre sig magten. Romanen er en medrivende beskrivelse af en vigtig periode i danmarkshistorien præget af opbrud og omvæltninger. Hans Frederik Ewald (1821-1908) var en dansk forfatter, der blandt andet skrev en lang række historiske romaner. Han udgav blandt andet romanen "Svenskerne på Kronborg" i 1867 efter et ophold i Helsingør og vandt ligeledes stor anerkendelse for sine sociale romaner. H.F. Ewald er far til forfatterne Theodor og Carl Ewald.

Hun er ud af en magtfuld adelig familie, Hvideslægten. Faderen dør, moren gifter sig igen. Datteren Kirstine bliver anbragt på det nærliggende Stubber Kloster mellem Holstebro, Skive og Viborg.
Romanen foregår i tidsrummet 1275 til 1287 og sætter med stor kyndighed den dramatiske handling på plads i danmarks¬historien.
Efter den første svære tid i klostret dør priorinden, Dagmar, og Kirstine vælges som hendes afløser.
Lars Frederiksens debutroman om den unge Kirstine fortæller fint om hverdagene i og udenfor klostret og gengi¬ver levende middelaldersamfundet og dets mange spændinger mellem adelen og kirken, storbønderne og kongemagten – og klostrene.
Kirstine leder klostret med omtanke og vestjysk handelsta¬lent, og, uden at ville det, bliver hun og klostret inddraget i den lange kæde af dramatiske hændelser, der leder frem til mordet på Erik Klipping.
Den myrdede konge bliver fundet ved Finderup lade, men der er ikke langt til Vinderupgård, hvor rigets tidligere marsk Jens Kalf og hans søn spiller en hovedrolle i kampen om konge-magten, men også i forhold til den unge priorinde, Kirstine, fra Stubber Kloster.

Lars Novrup Frederiksen har været beskæftiget med lokalhistorie i en menneskealder. Arbejdet med at researche og skrive "Kirstine" har stået på i over fem år. Lars Novrup Frederiksen er født i 1952, gift med Ingrid og bor i Sevel i Nordvestjylland.rnI over 40 år har han arbejdet, fortrinsvis i finanssektoren, bl.a. i Grønland og som områdedirektør i et landsdækkende pengeinstitut. De sidste 13 år var han admin. Han har også været direktør for en lokal, grøn bank i København. Udover i finanssektoren har Lars Novrup Frederiksen været beskæftiget med kartoffelavl, og han har sejlet på Nordatlanten ved Færøerne og Grønland.rnHan har dyrket lokalhistorie i en menneskealder og er bl.a. i bestyrelsen for den lokale egnshistoriske forening. Arbejdet med at researche og skrive "Kirstine" har stået på i over fem år.

Den store opdagelsesrejsende Peter Freuchen tager dig med på en rejse til en anden tid, et andet sted. Set med høvdingen Larions øjne får vi beretningen om striden i begyndelsen af 1800-tallet mellem den indfødte indianske befolkning i Alaska og de russiske og engelske pelshandlere. Freuchens store viden om emnet giver vægt og tyngde til dette evigt aktuelle imperialistiske emne.

Peter Freuchen (1886-1957). Dansk forfatter og journalist. Skrev især om sine mange ekspeditioner som opdagelsesrejsende, blandt andet sammen med Knud Rasmussen, med hvem han i 1910 etablerede en udforskningsstation i Thule. Peter Freuchens ekspeditioner gik som oftest til de hårdføre og endnu uudforskede arktiske områder, men i 1935 besøgte han tillige Afrika. Hans forfatterskab er bredt og strækker sig fra rejseskildringer til romaner og selvbiografiske værker – gennemsyret af stor passion.

Kristin Lavransdatter er beretningen om den smukke Kristins liv fra fødsel til død i middelalderens Norge, et liv præget af stor kærlighed, fortvivlelse og dyb tro. Kristin er en stolt kvinde, født med et usædvanligt varmt, krævende og gavmildt sind.

Kristin Lavransdatters forældre har bestemt, at hun skal gifte sig med Simon Andressøn, søn af en ridder og et godt parti tillige. Men inden giftemålet må Kristin på grund af sin unge alder tilbringe et år i kloster i Oslo. Her møder hun den smukke Erlend Nikulaussøn, ridder og af ædel byrd. De forelsker sig inderligt i hinanden, og Kristin ved, at det er Erland hun vil tilbringe sit liv med. Derfor er det med sorg i hjertet, at hun trodser sine forældre og bryder sit ægteskabsløfte til Simon.

Kristin og Erland gifter sig og får sammen otte sønner. Men hele sit liv kæmper Kirstin med en stor skyldfølelse overfor både sine forældre og Gud.

Fortællingen om Kristin Lavransdatter skildrer slægten op gennem generationer med Norges historie og natur omkring år 1300 som fængslende baggrund.

KORSET er tredje bind i Sigrid Undsets trilogi om Kristin Lavransdatter, der yderligere består af romanerne Kransen og Husfrue. Trilogien udkom i perioden 1920-22 og blev filmatiseret af Liv Ullman i 1996.

Sigrid Undset (1882-1949) blev født i Kalundborg og opvoksede i Norge. Hun modtog nobelprisen i litteratur i 1928.

Det skrev anmelderne om Kristin Lavrandsdatter:

"De tre bind er på tilsammen næsten 1000 sider – men romanen taber ikke på noget tidspunkt højde. Handlingen er medrivende og dramatisk. Her er stor og vedvarende kærlighed – mellem kvinde og mand, mellem forældre og børn, mellem venner. Her er sorg, lidelse og død. Her er svigt og sammenhold. Personerne er sammensatte – de er overbevisende beskrevet som mennesker på godt og ondt." - Litteratursiden

"Kristin Lavransdatter er en lyst for læseren, og den er en af de romaner, som man vender tilbage til mange gange i sit liv. Det skyldes nok, at romanen, selv om den er en historisk roman, i så høj grad også er styret af det moderne menneskes - især den moderne kvindes - længsler." - Forfatterweb


"historien om Kristin Lavransdatter er et af de smukkeste kvindeportrætter i verdenslitteraturen." - Gitte Raaschou, bibliotekar

Danmark er uden konge, og landet er pantsat til et par holstenske grever. I årene omkring 1340 raser en blodig kamp om riget, hvor den ædle danske prins Otto uden held forsøger at vinde tronen. Den tro væbner Svend Trøst er med, da hans morbror, Niels Ebbesen, beslutter at tage kampen op mod Grev Gerhard af Holsten – eller Den kullede Greve, som han også blev kaldt.

slx Bernhard Severin Ingemann (1789- 1862) er nationaldigter fra den danske guldalder, hvis betydning for danskernes læselyst, nationalitetsfølelse og for litteraturens udbredelse er stort set uovertruffen. Hans store litterære produktion tæller både eventyr, historiske romaner, salmer og sange, og især hans historiske romaner, der ikke altid holdt sig til fakta, fik store dele af den uoplyste, danske befolkning til at læse. Men også salmerne, der var enkle, uhøjtidelige og med smukke natur-, lys- og morgenbilleder, kunne samle danskerne; fulde af varme, tryghed og harmoni gav de danskerne en nationalt forankret og tryg fornemmelse i en i øvrigt usikker tid med politisk ustabilitet, statskonkurs og generel landbrugskrise. Litterært bevæger han sig mellem den poetiske realisme med det trygge, nære hverdagsliv i centrum, og så en mere overnaturlig verden fuld af mørke kræfter. Hos Ingemann bliver det imidlertid aldrig rigtig farligt, idet kampen mellem det gode og onde stort set altid falder ud til det godes side. Dette skyldes hans trang til at afdække det uigennemskuelige og igen bevægelsen hen mod realisme.

Pæon lever et beskyttet og privilegeret liv som datter af den velhavende Chen-familie. I dagene op til hendes 16 års fødselsdag lader faderen en lille teatertrup opføre kærlighedsoperaen Pæonpavillonen i familiens have. Moderen er imod, at Pæon får lov til at overvære operaen: "Ugifte piger bør ikke ses i det offentlige." Men de unge piger bliver placeret bag en beskyttende skærm, så de er skjult for mændene under forestillingen. Ikke desto mindre får Pæon et glimt af den smukke og elegante mand Ren og forelsker sig øjeblikkeligt. Operaen handler om kærligheden mellem to unge mennesker, der mødes i en drøm. Pæon selv er lovet væk til en mand, hun aldrig har mødt, og operaens tragiske kærlighedshistorie bliver det fuldendte udtryk for hendes egne længsler og drømme.
Da faderen ved operaens afslutning pludselig annoncerer Pæons bryllup og udpeger brudgommen, ser hun væk. Hun kan ikke bære tanken om at skulle giftes med en anden end Ren. Brylluppet nærmer sig, men Pæon nægter at spise og drikke. Hendes eneste glæde er at læse Pæonpavillonen og nedskrive sine kommentarer. På sit dødsleje erfarer hun, at hendes brudgom faktisk er Ren. Men da er det for sent, og Pæon drager til de dødes verden.
Da Ren gifter sig med den forkælede og kolde Tan Ze, forsøger Pæon at tale til ham fra de dødes verden ved at "overtage" den nye hustrus krop. Det lykkes hende at få Tan Ze til at interessere sig for litteratur og ligeledes nedskrive sine tanker om Pæonpavillonen. Operaen bliver således det univers, hvor Pæon og Ren forenes, og hvor kvinder spejler sig i hinandens skæbner og henter selvindsigt gennem deres fælles lidenskab for poesien.

Lisa Sees roman er et enestående indblik i kvinders beskyttede liv i 1600-tallets Kina. Den er baseret på autentiske kvindeskæbner, der har nedfældet deres friheds- og kærlighedstrang inspireret af den klassiske kinesiske opera Pæonpavillonen.

Efter fyrre år som pirat i de østerlandske have vender Peyrol tilbage til sit hjemland, Frankrig, for at nyde et fredeligt otium. Men Frankrig står på den anden ende: Revolutionen lakker mod enden, men har efterladt landet hærget af frygt og badet i blod, Napoleon vinder frem, og franskmændene kæmper bitre kampe mod englænderne i Middelhavet. Lige som Peyrol har mødt den dejlige kvinde Arlette og gør sig klar til at falde til ro, bliver den søvnige landsby opsøgt af den barske franske virkelighed, og han må igen ruste sig til kamp.

Joseph Conrad (1857-1924) var en polsk-britisk forfatter, der anses for at være en af de bedste forfattere inden for engelsksproget litteratur. Han var en vigtig forgangsmand inden for den moderne litteratur og har inspireret forfattere som Ernest Hemingway, F. Scott Fitzgerald og Joseph Heller. Mange af Joseph Conrads romaner har været inspiration til populære film. Francis Ford Coppolas filmklassiker "Dommedag nu" fra 1979 er baseret på Joseph Conrads "Mørkets hjerte", Alfred Hitchcocks film "Sabotage" fra 1936 bygger på Joseph Conrads "Den hemmelige agent", og Ridley Scotts film "The Duellists" er baseret på Joseph Conrads "Duellen".

Lars Nielsens historiske roman "Det lyner" fører os tilbage til en dyster tid i danmarkshistorien, der var præget af dyb social uretfærdighed. De magtfulde herremænd undertrykte hovbønderne med hård hånd og nød godt af deres trængsel. Men en dag kommer en fremmed fjende, der gjorde livet surt og farligt for undertrykkere såvel som de undertrykte. I år 1629 drager de tyske landsknægte nemlig op igennem Jylland, og på deres vej plyndrer og hærger de det danske land. Kan danskerne forenes på tværs af klasseskellet mod den fælles fjende?

Den danske forfatter Lars Nielsen (1892-1963) debuterede i 1938 med bogen "Bo", og siden da er det blevet til over 60 romaner. Langt de fleste af Lars Nielsens bøger foregår i landdistrikter og følger slægters gang, men de har også ofte en udpræget psykologisk vinkel, der gør hans bøger tidsløse og relevante uanset hvilket miljø, de læses i.

Året er 1010 Havjærven med det imponerende dragehoved ligger for havn i Rom med dens prægtige mand­skab af røvere og retskafne mænd. Togtet på vej dertil har været tyndt. Kun handelen ser ud til at gå godt. Men mændene er sultne efter mere og læn­g­es efter at bruge deres kræfter. Grønlænderen – nordboen Ulfr med de isfarvede øjne og det benhvide hår går om bord med et bestemt formål. Han vil have Havjærven og vikingerne gennem Serkland (Spanien) og dybt ind i Blåland (Afrika), hvor ingen hvid mand har været før. Hvilken skæbne venter dem?