Søgeresultater: 120

I Stygge Krumpen, én af Thit Jensens mest læste og elskede romaner, føres læseren igennem et malerisk billede af Danmark i 1500-tallets reformationstid. Tidens konflikt mellem protestantisme og katolicisme indebærer store indre kampe for biskoppen Stygge Krumpen. Han plages nemlig af modstridende følelser af fordærvets lyst og begær over for moralens ansvar og pligt.

Stygge Krumpen er en poetisk roman fyldt med smukke formuleringer, som giver den historiske fortælling om et Danmark i bevægelse en dybde, som kun få andre end netop Thit Jensen ville kunne gøre det.

Dette er Stygge Krumpens del 1 af 2.

Thit Jensen (1876-1957) var en af Danmarks vigtigste kvindelige forfattere i det 20. århundrede. Det omfattende forfatterskab breder sig over både historiske og samtids-romaner, men også over novelle-samlinger og en enkelt børnebog. Udover de mange populære værker huskes Thit Jensen idag nok bedst for sin rolle som engageret kvindesagsforkæmper. En rolle som også skinner klart igennem i forfatterskabet, bl.a ved dets mange stærke kvindelige karakterer.

"Et mesterværk, vist det bedste i dansk litteratur" - Søren Espersen i Information

"Thit Jensen [var] også spiritistisk interesseret og hun hævdede selv, at hendes historiske romaner til dels byggede på spiritistiske kontakter med de personer som hun portrætterede. Det tog hendes samtid med oprejst pande ... Danskerne kunne lide Thit" - Dorthe J. Thorsen, Danmarksbloggen.dk

Kristin Lavransdatter er beretningen om den smukke Kristins liv fra fødsel til død i middelalderens Norge, et liv præget af stor kærlighed, fortvivlelse og dyb tro. Kristin er en stolt kvinde, født med et usædvanligt varmt, krævende og gavmildt sind.

Kristin Lavransdatters forældre har bestemt, at hun skal gifte sig med Simon Andressøn, søn af en ridder og et godt parti tillige. Men inden giftemålet må Kristin på grund af sin unge alder tilbringe et år i kloster i Oslo. Her møder hun den smukke Erlend Nikulaussøn, ridder og af ædel byrd. De forelsker sig inderligt i hinanden, og Kristin ved, at det er Erland hun vil tilbringe sit liv med. Derfor er det med sorg i hjertet, at hun trodser sine forældre og bryder sit ægteskabsløfte til Simon.

Kristin og Erland gifter sig og får sammen otte sønner. Men hele sit liv kæmper Kirstin med en stor skyldfølelse overfor både sine forældre og Gud.

Fortællingen om Kristin Lavransdatter skildrer slægten op gennem generationer med Norges historie og natur omkring år 1300 som fængslende baggrund.

KRANSEN er første bind i Sigrid Undsets trilogi om Kristin Lavransdatter, der yderligere består af romanerne Husfrue og Korset. Trilogien udkom i perioden 1920-22 og blev filmatiseret af Liv Ullman i 1996.

Sigrid Undset (1882-1949) blev født i Kalundborg og opvoksede i Norge. Hun modtog nobelprisen i litteratur i 1928.

Det skrev anmelderne om Kristin Lavrandsdatter:

"De tre bind er på tilsammen næsten 1000 sider – men romanen taber ikke på noget tidspunkt højde. Handlingen er medrivende og dramatisk. Her er stor og vedvarende kærlighed – mellem kvinde og mand, mellem forældre og børn, mellem venner. Her er sorg, lidelse og død. Her er svigt og sammenhold. Personerne er sammensatte – de er overbevisende beskrevet som mennesker på godt og ondt." - Litteratursiden

"Kristin Lavransdatter er en lyst for læseren, og den er en af de romaner, som man vender tilbage til mange gange i sit liv. Det skyldes nok, at romanen, selv om den er en historisk roman, i så høj grad også er styret af det moderne menneskes - især den moderne kvindes - længsler." - Forfatterweb


"historien om Kristin Lavransdatter er et af de smukkeste kvindeportrætter i verdenslitteraturen." - Gitte Raaschou, bibliotekar

NOVEMBER 1963. Præsident Kennedy er blevet skudt, og alle avisredaktioner er på den anden ende. Også hos chefredaktør Holberg. Oven i det hele bliver tre københavnske prostituerede myrdet, og Holberg sætter sin bedste kriminalreporter på sagen. Men da en hemmelig kilde - en diplomat fra den sovjetiske ambassade - presser ham til at interessere sig for de dræbte kvinder, mærker han jorden brænde under sig. For et er, at han i mange år har haft en alt for tæt kontakt til den anden side af jerntæppet. Men derudover har russeren kendskab til en hændelse i Holbergs fortid - en død prostitueret under besættelsen - som helst skal forblive i glemmebogen. Den blå græshoppe er en historie fra den kolde krig, hvor mange indgik uhellige alliancer uden at gøre sig klart, hvad konsekvenserne kunne blive.

Vi befinder os i et Europa i starten af 40’erne – på kanten af verdenskrig. Hitler har allerede annekteret Tjekkoslovakiet, Polen står over for at blive invaderet, og over hele kontinentet er stem­ningen højspændt. Også i England er atmosfæren rødglødende. 

Richard Myles, professor ved Oxford, og hans smukke, eventyrlystne hustru Frances bliver kontaktet af deres ven Peter, som er ansat i Udenrigsministeriet. Han beder ægteparret om at tage af sted på en angiveligt ganske simpel mission under dække af en ferietur. Men intet er, som det ser ud til, i disse dage inden Anden Verdens­krig bryder ud. Og deres færd bliver farefuld. 

Farlig ferie blev skrevet i starten af 1940’erne og udgivet i starten af 50’erne. Denne roman var med til for alvor at slå Helen MacInnes’ navn som bestseller-spionromanforfatter fast. Helen MacInnes (1907-1985) er uddannet fra universitetet i Glasgow i Skotland i 1928 med en grad i fransk og tysk. Arbejdede som bibliotekarrnog giftede sig med Gilbert Highet i 1932. Parret flyttede til New York i 1937. Hun slog igennem som forfatter i 1942 med Above Suspicion, som senere er filmatiseret.

Marie Bregendahl arbejdede i mange år med "Holger Hauge og hans hustru", der skildrer Danmarks udvikling under Estrups diktatur - fra 1877 til 1901. Bind 1 omfatter romanværkets to første dele, der udspiller sig i 1877 og 1883. "I 1877 køber det unge ægtepar Hauge den forsømte proprietærgård Harreborg, og dermed planter de en ny tid i sognets muld. Holger vil forandring og fremskridt, han er ungdommelig, begavet, dygtig og optændt af andelsbevægelsens ideer. Han er andelsøkonomiens, foreningernes, folkehøjskolernes, forsamlingshusenes og folkestyrets mand, men samtidig opfattes han som en fremmed i sognet. De lokale sladdermaskiner er klar med fordommene, da Kirstine indlægges med nyrebetændelse, og der kommer en yngre pige i huset på Harreborg, for Holger anses for at være et lumskt driftsmenneske:.. Holger er ikke af gammel bondeæt og bærer ikke traditionens arvelod, men er tidligere løjtnant og forvalter. På den måde udgør Holger Hauge og Kræn Højgaard modsætninger, som navnene også antyder i det gamle bondebrugs højgård over for den dyrkede have. Holger skaber omstilling og indfører det moderne, så han er romanens tilsyneladende helteskikkelse, der erobrer den Thorsted'ske offentlighed og fører den ind i det moderne. Hans fremmedhed og mangel på forankring i de gamle traditioner udvikler sig imidlertid til dæmoniske modkræfter, fordi han ikke bare repræsenterer den ny tids foretagsomhed, men også dens individualisme og egoisme. Holger vil ikke bare den ny tids andelsbevægelse, han vil også i høj grad sig selv, hvorfor han i stigende grad gør andelsbevægelsen til en løftestang for sine personlige ambitioner. På den måde viser hans værk og liv sig efterhånden dybest set at være koncentreret om at tilfredsstille egne mål. Så Holger Hauge vinder nok livtaget med Kræn Højgaard og den tunge traditionskultur, men han taber samtidig på et andet plan det ideale sigte og dermed selve sagen, fordi den undervejs forandrer sig fra fællesskab til et individuelt projekt. Holger er altså ikke i stand til at forløse idealerne i det fællesskab, han er stedt i. Den fremmede Holger Hauge fører nok de nødvendige forandringer ind i sognet, men fremskridtet savner folkelig forankring. Derfor får projektet et tragisk forløb og en tragisk udgang, hvilket afspejles i ægteskabshistorien." (Dansk Litteraturs historie)

1965. Guy Roland er privatdetektiv på jagt efter svar. Femten år tidligere mistede han hukommelsen i en mystisk ulykke og blev givet en ny identitet. I takt med at han graver dybere og dybere ned i sin fortid, finder han ud af, at hans rigtige navn er Jimmy Pedro Stern. Han rejser fra Frankrig til Polynesien for at lede efter en barndomskammerat, men da han når frem, er vennen forsvundet, og Guy har kun en gammel adresse som eneste spor.

Patrick Modiano vandt i 1978 den prestigefyldte Prix Goncourt for romanen, som anses som et hovedværk i hans imponerende store forfatterskab. Og i 2014 blev han tildelt Nobelprisen i litteratur "for den erindringskunst, med hvilken han har fremmanet de mest uhåndgribelige menneskeskæber og afdækket besættelsens livsverden."

"Inden for genren ‘det forsvundne Paris’ har Patrick Modiano næppe sin lige, og det er en ren fryd at forsvinde i byen med ham ved hånden." – Lars Bonnevie, Weekendavisen om Askeblomster

’Efter mørke’ er en handlingsmættet familiekrønike, som beskriver et stykke spændende Danmarkshistorie i ’40’erne. Vi oplever familiens menneskelige og sårbare sider i en tid, hvor alting enten er sort eller hvidt. Bogen er den 3. i serien om familien Andersen, og kan læses uafhængigt af de andre bøger.

I 1944 er koncentrationslejren Ravensbrück forbeholdt kvinder. Mila er 22 år, da hun ankommer til lejrens porte - bare ét blandt fire hundrede bange ansigter. Gemt væk i barakkerne er hver og en af disse kvinder nødt til at kæmpe en daglig kamp for at overleve én dag af gangen. Og så er Mila ovenikøbet gravid. Vil det sende hende direkte til henrettelse, hvis nogen opdager det? Hun hører tale om et ‘kinderzimmer’, men ser ingen babyer ...

Kinderzimmer er en stærk skildring af kvindernes liv i koncentrationslejren Ravensbrück under anden verdenskrig og af de rædsler og uhyrligheder, de måtte gennemgå for at overleve.

"Hvad skal man sige, udover at man skal læse bogen, så absolut, og at antallet af stjerner er lige meget; det er en bog uden for kategori, en smuk og tankevækkende bog, en bog, man ikke slipper uberørt fra." - L’Express Valentine Goby (f. 1974) er en fransk forfatterinde. Hun har udgivet en lang række bøger for både voksne og unge. "Kinderzimmer" er det første af hendes værker, der er blevet udgivet i dansk oversættelse.

"Grækeren" er fortsættelsen af Lasse Holms "Romeren", en storpolitisk thriller fra antikken, der beskriver den romerske republiks dødskamp, og som modtog store anmelderroser i de danske dagblade.

Athen, år 63 før vor tidsregning. Lægen Demetrios tilkaldes, da et drengelig bliver fundet i et af Piræus’ pakhuse. Snart er han rodet ind i en affære, der truer med at knuse både ham selv og hans familie. Og alle spor fører mod Rom, hvorfra han er idømt eksil på livstid.

Om trilogiens første del skrev pressen:

"Lasse Holm skriver sig ganske mirakuløst ind blandt de ypperste."
– Anne Knudsen, Weekendavisen

"At forfatteren lader sin detektiv være græsk læge med en videnskabelig tilgang til følgeslutninger er blot en af bogens genistreger."
– bog.nu

Unge, smukke, forkælede Maria Antonia af Østrig forvandles til Marie Antoinette af Frankrig på hendes bryllupsdag. Ægteskabet med Dauphinen, som blev den sidste konge af Frankrig, den godhjertede, men svage Louis XVI, forvandlede Marie til en af historiens mest udskældte kvinder. En dronnings bekendelser er hendes historie.

Romanen om Marie Antoinettes liv, set gennem hendes egne øjne, er et fascinerende indblik i på den ene side et strålende hof, hvor ungdom og skønhed fejres, men også de begivenheder, der førte til Den franske revolution og afslutningen på monarkiet i Frankrig. Da Marie Antoinette endelig indser, at hendes handlinger og udskejelser har politiske konsekvenser, er det for sent, og både hende og hendes mands skæbne er forseglet.

Det er En dronnings bekendelsers del 2 af 2.

Victoria Holt (1906-1993), pseudonym for Eleanor Alice Burford Hibbert, var en af verdens mest elskede og mest produktive forfattere i sin levetid. Hun begyndte allerede at skrive som 17-årig, og en række af hendes tidlige noveller blev trykt i London-aviserne. Det var dog romaner i den historiske genre, der gav det internationale gennembrud, og i dag er hendes romaner solgt i over 50 millioner eksemplarer verden over.

"En af de ypperste forfattere af gotiske kærlighedsromaner og en stærk historiefortæller, hvis gribende romaner har begejstret millioner af læsere."
– RT Book Reviews

Første bind af Danmarksfortællingerne handler om Danmarks fødsel – fra de første indvandrere satte deres fod i landet, der senere skulle blive til danmark, og frem til slutningen af vikingetiden. Hvem er vi, os der bor i det her lille nordlige hjørne af verden, vi kalder Danmark? Hører vi sammen? Og betyder det overhovedet noget? De færreste kan i vore dage kongerækken, og selv de store linjer i Danmarkshistorien står uklare for mange. Men den fælles fortælling, der skaber sammenhæng mellem nogle tilfældige mennesker og gør dem til et folk, kan vi slet ikke undvære, mente Ebbe Kløvedal Reich. Derfor insisterede han på at genfortælle den, så vi alle kunne være med. Ebbe Kløvedal Reich gør Danmarkshistorien så levende og nærværende, at man som læser uundgåeligt føler sammenhæng og tilhør med konger såvel som trælle. Han fortæller, så det er en fryd, om alle dem, der var her før os. De, som skabte det Danmark, der kun eksisterer, så længe historien om det lever iblandt os.

Da Charlottes far dør, tager hun efter 20 års frivillig eksil tilbage til huset på Bornholms klippekyst, for at få styr på tingene. Men dybt begravede hemmeligheder kradser sig op til overfladen, og pludselig befinder hun sig i sit livs kamp for overlevelse.