Søgeresultater: 448

"Mine radikale krigsdagbøger" er historien om Lars, der er lærling i en lille lokal boghandler i en provinsby under anden verdenskrig. Lars lever som enhver anden ganske almindelig og harmløs borger. Lige indtil han en dag bliver viklet ind i et spind af politiske agendaer, der involverer både modstandsbevægelsen og gestapo, og Lars må pludselig kæmpe for ikke blot at finde sig selv, men også holde fast i sine egne værdier, selvom hans verden bliver mere og mere kaotisk. Den danske forfatter Henning Fonsmark (1926-2006) var både kendt for sit forfatterskab og sit arbejde inden for den danske kultur og litteraturs verden. Han arbejdede blandt andet som redaktør for tidsskriftet Perspektiv i årene 1953-63, men også inden for journalistikkens verden slog Fonsmark sine folder. Han arbejdede blandt andet for Berlingske, hvor han var tilknyttet i otte år fra 1956. Henning Fonsmark skrev flere samfundsdebatterende bøger, hvori han diskuterede alt lige fra demokratiet, etik og uddannelse.

Mens dagligdagen går sin gang for beboerne i kvarteret omkring Borger- og Adelgade i København i besættelsesåret 1943, kontrollerer nazisterne enhver borgers gøren og laden i mindste detalje. Det bliver tydeligt at terrorregimet bor i hver en sprække – og at der må trædes varsomt.

Kollektivromanen "Den sovende by" er den tredje i tetralogien "De fædrelandsløse" om Danmark før og under Besættelsen. Romanens store persongalleri giver forfatteren Angelo Hjort mulighed for at bevise sin store baggrundsviden, sans for detaljer og sin psykologiske indsigt til at skrive bevægende om et mørkt kapitel i den danske historie. Angelo Hjorts romanserie \"De fædrelandsløse\" er en tetralogi om et københavnsk sidegadekvarter under Besættelsen i årene 1938-43. "En herlig og lattermild skrønemager" er den korte og præcise karakteristik af forfatteren Angelo Hjorts (1924-97) veloplagte humoristiske skrivestil. Hjort debuterede med romanen "Jeg er ikke bange" (1956) og udgav i løbet af livet en lang række romaner, noveller og et par prosadigtsamlinger. Særligt kendt blev han for romanserien om Adelgade-Borgergade-kvarteret fra 1938-43: "De fædrelandsløse", "Patrioterne", "Den sovende by" og "De nederdrægtige".

På en og samme tid udspiller sig en kærlighedshistorie og en tragedie med adelsmanden Jørgen Lykke som centrum i 1500-tallets Danmark. Det er reformationstidens brydning mellem konge, adel og magt, som danner baggrunden, men først og fremmest er det den tragiske fortælling om adelsmanden, som bliver mere og mere skruppelløs i sin jagt efter rigdom og magt.
Thit Jensen selv mente, at hun havde en spirituel forbindelse til sine mange historiske figurer, som satte hende i stand til at portrættere dem akkurat, og som hun byggede fortællingerne op ud fra. Denne spiritualitet præger i høj grad både romanen Jørgen Lykke og Thit Jensens mange andre store historiske romaner.

Det er 1944. Det sidste år under besættelsen. Tyske soldater spankulerer rundt med skarpladte våben. Der er folkestrejke, jernbanesabotage og Gestapo-aflytninger. Chokolade, kaffe, cigaretter og strømpebukser er ikke til at skaffe. Nede i gården, hvor 11-årige Peter, Arnold, Maj Britt og Claus leger, er krigen både fjern og uvirkelig. Men for de voksne beboere i Ryparken vil krigen ingen ende tage. Besættelsen har ellers skabt et fælleskab mellem mennesker, der i fredstid lever efter de skarpt optrukne linjer, klasseskellene dikterer. Der er Maj Britt, hvis far er kommunist og med i noget mod tyskerne; Peter hvis mor tit ønsker sig meget langt væk fra sin pigeglade mand; Arnold, hvis mor er jøde og er flygtet over Øresund i en lille fiskerbåd, og Claus hvis ingeniør-familie læser Politiken og i virkeligheden slet ikke passer ind.

Carsten Clante har med Når krigen er forbi, begået en fin roman om at være uskyldig, mens krigen træder helt ind ad døren, og giver interessant billede af de fleste danskeres liv under besættelsen.
Carsten Clante (f. 1934). Forfatter og tidligere indenrigsredaktør på DR. Medredaktør på magasinet KulturNyt, og instruktør af dokumentarfilmene "Den hårde sandhed" om Tage Skou Hansens forfatterskab, og "Der er stof i os" om narkomani. Han er forfatter til fire romaner, bl.a. "Når krigen er forbi" (1982) og "Klassen (2006)

"Da bilen standsede, vidste Pelle, at det var Gestapo. Ingen andre ville holde lige foran huset. Det ville være et groft brud på ordrerne. Han stod ud af sengen. Trods det lange sygeleje var han stærk nok til at gå hurtigt over gulvet og hen til vinduet. Han stillede sig i skjul bag gardinet. Det smertede i hans ryg, hvor Schalburgmandens kugle for en måned siden gik ind. Men han var stærk nok til at de ikke fik ham. De ville aldrig få ham, havde han sagt. Ikke levende. Og han havde bagefter tænkt, at man skal være varsom med hvad man siger, for han havde ikke tvivlet på, at sådan ville det gå. Skjult selvtillid var ikke det mest karakteristiske ved ham."

En roman om den unge mand Pelle, der er en aktiv del af modstandskampen mod den tyske besættelsesmagt. Men Pelle ejer ikke samme ukuelige optimisme og dumdristig som flere af hans kammerater. I stedet har tvivlen et voldsomt tag i ham. En tvivl, der ofte virker en som snubletråd på den evige flugt fra forfølgerne. Hans Jørgen Lembourn (1923-1997) var en dansk forfatter, journalist og politiker. Lembourn debuterede som skønlitterær forfatter i 1950 med romanen "Sandhedens forbandelse". Inspirationen til romanens handling fandt han i Den Græske Borgerkrig (1946-49), som han tidligere havde dækket i jobbet som journalist. I en længere årrække sad han i Folketinget for Det Konservative Folkeparti (1964-77), var formand for Dansk Forfatterforening (1971-81) og sad i Dansk Kunstråd (1978-87). nHans Jørgen Lembourns forfatterskab består af fiktionsværker såvel som essays.nn

"Da havde ikke alene han talt til hende; men hun havde åbnet sit hjerte ganske for ham og ladet ham føle, hvilken skat af kærlighed det gemte. Dybt grebet havde han forladt hende for at følge kongen på den rejse til Skåne, som blev kongens sidste. Siden havde hun ikke set ham; et kort brev, hvori han undskyldte sin fraværelse med forretninger, var al den hilsen, hun havde fået fra ham. Selv var hun dog længe rolig og tillidsfuld; men nu, da han var hende så nær, begyndte hun at ængstes og hendes fader at vredes over hans vedvarende fraværelse."



Den historiske roman "Knud Gyldenstjerne" fortæller historien om den danske biskop Knud Henriksen Gyldenstierne. Om hans liv, før han valgte den gejstlige vej, om de mennesker, han mødte og forlod og om hans forhold til konge, fædreland og Gud. Hans Frederik Ewald (1821-1908) var en dansk forfatter, der blandt andet skrev en lang række historiske romaner. Han udgav blandt andet romanen "Svenskerne på Kronborg" i 1867 efter et ophold i Helsingør og vandt ligeledes stor anerkendelse for sine sociale romaner. H.F. Ewald er far til forfatterne Theodor og Carl Ewald.

" – Jeg kan jo ikke behandle hende, når jeg ikke ved, hvad hun skal behandles for. Vel?
– Far sagde, at hun foreløbig bare trængte til ro. Hun har været udsat for alvorlig fysisk overlast, så hun havde brug for ro, også for at blive gennemvarm og få hold på nerverne.
– Hvor kom hun fra?
– Aner det ikke.
– Er det tyskerne, tror du?
– Det er ikke til at vide.
– Hun ligner ellers ikke en, der laver ballade. Med sabotage og den slags.
– Det er svært at vurdere, tror jeg. Men hvis det er noget med tyskerne, er det sikkert bedst at vide så lidt som muligt."

Henrik Oldenburgs spændingsroman fortæller den sande historie om den bornholmske modstandskvinde Ida Koefoed. Bogen udkom på 70-året for Danmarks befrielse fra nazisterne, men minder samtidig om, at Bornholm først 11 måneder efter resten af landet blev befriet – denne gang fra bolsjevikkerne. Henrik Oldenburg (f.1946) er vinekspert og mag.art. i nordisk litteratur. I 1985 blev han som den første dansker fuldtidsansat vinjournalist og -kritiker og har siden udgivet flere bøger om vin - blandt andet verdens største portvinsbog. Henrik Oldenburg har desuden mange års erfaring som kulturskribent, ligesom han har skrevet bøger om danske kulturpersonligheder. Han påviste blandt andet, at Jacob Paludan - en af Danmarks største forfattere - ikke selv fandt på de emner han skrev om, men betalte en god ven for idéerne.

I første del af bogen foregår under reformationen. Her møder vi Broder Søren, der er endt på det lille Gråbrødre Kloster på Fyn, hvis liv væves ind i en moderne kærligheds- og kriminalhistorie, da mordet på organisten ved Sct. Nicolai Kirke fører tilbage til fortiden.

Bendt Gammeltoft-Hansen (1932-2008) var opfostret i et kirkeligt miljø som søn af en sognepræst, og han blev ved det kirkelige resten af livet. Både som komponist, organist og kantor i forskellige kirker, men også som en berømt dansk klokkenist. Han skrev tolv bøger af både skøn- og faglitterær art, og et tilbagevendende tema i de historisk orienterede værker var klokkespillet i dets mange varianter fra middelalderen og frem. Det gælder, hvad enten vi taler hans fagbøger, romaner eller mange artikler i tidens løb.

Manden i tårnet Det begynder med et grimt overfald. Så kommer der et til – og et til. Skoleeleven, Mattis, bliver blandet ind i sagen, da hans moster også bliver overfaldet. Byens råd undersøger, hvad der er sket. Men folk fortæller ikke alt, hvad de ved, og ikke alt i byen er, som det skal være. Matti samler brikkerne i det store puslespil: en uskyldig anklaget, en vægter, en munk, en tidligere borgmester og alle de andre implicerede. Fortællingen bygger på hændelser, som fandt sted i Ribe i årene 1376-77. Krimi-let serien henvender sig til unge og voksne, der godt kan lide en god krimi med spændende plots, mysterier, snyd, bedrag, intriger og mord. Denne serie har det hele. Emnerne er nutidige og aktuelle eller hentet fra en tid der var engang i Danmark.

Året er 1180, og Absalon er blevet indsat som ærkebisp – det højeste kirkelige embede i Norden – med sæde i Lund, Skånelandets vigtigste by.

Gennem mere end to årtier har fosterbrødrene Absalon og Valdemar den Store – som henholdsvis bisp i Roskilde og konge over Danmark – gjort sig store bestræbelser på at knytte hidtil usete bånd mellem kirke og rige. Målet er at befæste både kirke og kongemagt som urørlige bastioner i en fælles og særdeles effektiv magtudøvelse.

Opgaven synes at lykkes over al forventning, og med Absalon placeret som ærkebisp, er det nu endelig også muligt at udrulle magten over Danmarks mest genstridige landsdel.

Men først skal en munk flygte fra et lille kloster på Eskildsø allerede 14 år tidligere ...

"Munken" er en fortsættelse af "Herrens vilje" fra 2011. Bøgerne kan både læses i forlængelse af hinanden og hver for sig.

Søren Mogensen er en dansk forfatter. Han står blandt andet bag de historiske romaner "Herrens vilje" og "Munken", der begge er inspirerede af virkelige historier fra danmarkshistorien.

Den purunge vampyr Sonia Bagatova fortæller med rapkæftet galgenhumor om sine oplevelser i hendes foreløbigt kun 600 år lange liv. Om Europas og Sovjetunionens brutale og blodige historie og om de to store verdenskrige. I Sonia Bagatovas optegnelser er omdrejningspunktet menneskets forhold til døden og dets kamp for magt og evigt liv. Siden sin fødsel omkring år 1400 har Sonia med undren iagttaget, hvordan den voldelige menneskeslægt paradoksalt nok konstant ofrer menneskesblod i forsøget på at opnå udødelighed. Bogen er en humoristisk og underholdende roman om historiens alvorligste begivenheder.
Tørk Haxthausen (1924-2012) var en dansk forfatter, debatør og kunstner. Under anden verdenskrig var han en del af modstandsgruppen BOPA og måtte i 1944 flygte til Sverige. Han uddannede sig på en kunstskole i Stockholm, men flyttede efter krigen tilbage til Danmark, hvor han påbegyndte et omfattende arbejdsliv som freelancer. Han skrev for Politiken og Dagbladet Information, lavede radiospil og -montager for Danmarks Radio og udgav en lang række digte, essays, romaner og noveller. I perioden 1959 til 1982 instruerede han 50 kortfilm, som blandt andet foregår i Østafrika, Sovjetunionen, DDR, Bulgarien og Jugoslavien. Haxthausen tilhørte den danske venstrefløj og var medredaktør på de tre venstrefløjsmedier "Salt", "Kritisk Debat" og "Kritik og Kaos" på modkraft.dk.

Thit Jensens første historiske roman er et farverigt og storladent malerisk indblik i højrenæssancens Danmark. Som en slags Romeo og Julie-fortælling om umulig kærlighed følger vi det unge forelskede par, Jens og Helle, hvis familier sætter sig imod deres ægteskab. De unge mennesker kommer til at stå i midten af deres respektive adelsfamiliers strid, og bliver dermed fanget i et magtspil som er større end dem selv.

Thit Jensen (1876-1957) var en af Danmarks vigtigste kvindelige forfattere i det 20. århundrede. Det omfattende forfatterskab breder sig især over historiske og samtidsromaner, men udover de mange populære værker huskes Thit Jensen i dag også for sin rolle som engageret kvindesagsforkæmper.