Søgeresultater: 91

Det er 1944. Det sidste år under besættelsen. Tyske soldater spankulerer rundt med skarpladte våben. Der er folkestrejke, jernbanesabotage og Gestapo-aflytninger. Chokolade, kaffe, cigaretter og strømpebukser er ikke til at skaffe. Nede i gården, hvor 11-årige Peter, Arnold, Maj Britt og Claus leger, er krigen både fjern og uvirkelig. Men for de voksne beboere i Ryparken vil krigen ingen ende tage. Besættelsen har ellers skabt et fælleskab mellem mennesker, der i fredstid lever efter de skarpt optrukne linjer, klasseskellene dikterer. Der er Maj Britt, hvis far er kommunist og med i noget mod tyskerne; Peter hvis mor tit ønsker sig meget langt væk fra sin pigeglade mand; Arnold, hvis mor er jøde og er flygtet over Øresund i en lille fiskerbåd, og Claus hvis ingeniør-familie læser Politiken og i virkeligheden slet ikke passer ind.

Carsten Clante har med Når krigen er forbi, begået en fin roman om at være uskyldig, mens krigen træder helt ind ad døren, og giver interessant billede af de fleste danskeres liv under besættelsen.
Carsten Clante (f. 1934). Forfatter og tidligere indenrigsredaktør på DR. Medredaktør på magasinet KulturNyt, og instruktør af dokumentarfilmene "Den hårde sandhed" om Tage Skou Hansens forfatterskab, og "Der er stof i os" om narkomani. Han er forfatter til fire romaner, bl.a. "Når krigen er forbi" (1982) og "Klassen (2006)

Der er meget, der helst ikke skal tales om i syvårige Lones hjem i denne femte besættelsesvinter. Man taler fx ikke om de vildtfremmede unge mænd, der af og til overnatter i gæsteværelset. Der bliver heller ikke sagt noget om, at forholdet mellem Lones far og mor ikke er så godt, som det kunne være, eller hvorfor faderen så tit er hjemmefra i kortere og længere perioder. Men livet skal jo leves, og det gør de så, vel vidende at så længe krigen varer, kan alting ske, og at den dag, krigen er slut, vil alt blive anderledes.

Mette Winge skriver godt, sproget lystrer hende, så det er en fornøjelse at forsvinde ind i bogen. Og hun husker godt, med fotografisk præcision, så besættelsens sidste vinter aftegner sig for læserens indre øje, som var det en film, der flimrede forbi. - Johannes H. Christensen, Det fri Aktuelt

På befrielsesdagen den 5. maj 1945 møder vi tolv personer, der alle har en dramatisk og skæbnesvanger historie at fortælle. De tolv historier er vidt forskellige, men er alligevel filtret ind i hinanden.

”Regnskab”, der er en selvstændig fortsættelse til romanen ”Strømme”, er både en spændingsroman, en slægtssaga og en fortælling om perioden fra 1925 til 1950, hvor det danske samfund forandrede sig voldsomt. Bogen udkom første gang i 2005.

Vagn Predbjørn Jensen (1936-2006) var lærer og forfatter. Han begyndte at skrive i en alder af 19 år, men først i en alder af 44 begyndte han at henvende sig til forlagene med sine tekster. Han debuterede i 1983 med ”Tårnet i Atlantis”.

Rosa er en kærlighedshistorie og en stærk, vedkommende skildring af de sidste besættelsesår. Baseret på Williams dagbøger fra gymnasietiden, den aldrende Williams refleksioner samt den unge Rosas breve til søsteren Elsebeth, fortæller forfatterne Lotte og Søren Hammer den tragiske og troværdige historie om, hvad der sker, når en ung, gådefuld og ’fremmed fugl’ flytter til en gymnasieklasse i provinsen - alt imens en kamp om at være 'på den rigtige side' i de sidste besættelsesmåneder udspiller sig.

Vi befinder os lige inden politiets internering i september 1944. En kendt københavnsk filmmand bliver likvideret. Han havde nazistiske sympatier, men en betjent, som undslipper tyskerne, arbejder videre med en anden teori...

Birgithe Kosovic modtager i 2019 Politikens Litteraturpris for Den inderste fare, hendes biografiske roman i to bind om Erik Scavenius
Hvor meget af din frihed vil du ofre for freden? Hvor meget af din fred vil du ofre for friheden?
Den inderste fare II fuldender første binds politisk-personlige romanportræt af Erik Scavenius, den frafaldne adelssøn, den hidsige regeringsleder og kvindeglade mand.
Det er 1942. Igennem to og et halvt år har udenrigsminister Erik Scavenius kæmpet for Danmarks selvstændighed under besættelsen, da kongen har påkaldt sig Hitlers vrede. En ny rigsbefuldmægtiget, gestapochef Werner Best, bliver sendt til København: Nu skal landet nazificeres. Scavenius anser nu sin rolle som beskytter af land og folk for udspillet og vil gå af. Men den nye rigsbefuldmægtigede, der ikke kun er en elegant og kultiveret yngre mand, men også er kendt som ’Blodhunden fra Paris’, tvinger ham til som statsminister.
En dans om magten begynder mellem de to mænd. Men hvem er den stærkeste? Hvor går grænsen mellem underkastelse og integritet? Og hvad er det for en slags venskab, der vokser frem mellem dem?
De to mænd holder ikke kun de danske jøders skæbne i deres hænder. Også for hinanden ender de med at spille en livsafgørende rolle.

På bedste fiktive vis iscenesættes her en selvbiografi skrevet af den tyske rigsbefuldmægtigede, Dr. Werner Best, i Danmark under besættelsen. Heri beskriver han samarbejdspolitikken, mens han samtidig ihærdigt forsøger at fralægge sig ethvert ansvar for Holocaust. Vilhelm Topsøe, født 1944, dommerfuldmægtig og forfatter. Han udgav den politiske biografi "Poul Sørensen og dansk politik 1960-70" i 1972 og fik skønlitterær debut året efter med romanen "Dømt". Han var medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Det Konservative Folkeparti 1986-87 og debuterede i disse år også som dramatiker. Derudover var han kronikredaktør og lederskribent ved Berlingske Tidende i 1987-88, senere blev han også tilknyttet Weekendavisen og B.T.

64 korte tekster, som danner et samlet forløb, der beskriver en ung kvinde og hendes hverdag i det krigsramte københavn. Bevægende og næsten besættende tekster, som ganske kort og ekstremt præcis rammer læseren og giver dyb indsigt i den unge kvindes gøren, laden og følelser. Ganske kort beskrives hverdagen under 2. verdenskrig på en måde, som man føler, at man selv er tilstede.
Thorstein Thomsen henvender sig med denne billedroman, som både er poetisk og nøgtern til de unge voksne, fra 14 år og op. Thorstein Thomsen har en lang række roste børne- og billedbøger bag sig. Han udgav sidste år den anmelderroste voksenroman, "Sne på hendes ansigt" og i år "At elske Charlotte".

Morten Nielsen skrev mange breve og en del af dem er senere udgivet i to samlinger. Han skrev især til sine forældre og morfar og til venner som Morten Ruge (R. eller M. i brevene), Mogens Krustrup og Halfdan Rasmussen.Forfatterweb skriver:Disse breve efterlader læseren med indtrykket af et
nuanceret menneske, hvis livssyn var præget af stor alvor, men
også af elementær legesyge og nysgerrighed. Gennem brevene får
man indtryk af et rigt menneske. Et menneske der følte en stor
taknemmelighed over for livet og menneskene i sit liv på trods af
krigens alt for tidlige vielse af ham til grublerier over store
problemer, sygdom hos sig selv og sine venner, angst og frygt for ikke
at slå til som digter og intellektuel. I sin barndom var han flere gange
døden nær i forbindelse med sygdom, men han fjernede sig aldrig fra
livet på trods af, at tanker om døden fyldte meget i hans bevidsthed.
Han nød foråret, og trods sin unge alder forstod han at nyde den
ukrænkelige livsfølelse, som det trods alt giver én at få sit hjerte
knust af en pige. Han kunne skrive naivt, men hans forståelse for
følelseslivet, og hans mod til at kaste sig ud i livet, kunne have gjort
ham til et langt mere erfarent menneske.

Unge digtere og kunstnere mødes under besættelsen og opretter en klub. Blandt medlemmerne er Morten Nielsen, Tove Ditlevsen og Halfdan Rasmussen. Bogen følger dem gennem fire år med digte, forelskelser og modstandskamp.

En historisk roman om korrupte betjente og den fine linje mellem lovlydighed og kriminalitet.

Da Ruth vågner og spørger efter sit barn, får hun at vide, at det var dødfødt. Forslået og fortumlet forlader hun hospitalet for at gøre en ende på sit liv. Det er natten til 5. maj 1945. Kun få dage efter befinder hun sig i et sønderbombet Berlin. Her må hun skjule sin sande identitet overfor Uwe, samtidig med, at han skaffer hende en ny, som Thea Nielsen Althaus. Hans kone. Hjemme i Sundby på Amager gør familien alt, hvad de kan for at glemme Ruth. Tyskertøsen. Feltmadrassen. Stikkeren. Men var hun det? "Tavshedens Børn" er en roman om tavshed og skam i familien og de valg, kvinder må gøre, når mænd går i krig.