Søgeresultater: 19

Den første indledende roman i Thit Jensens store og nærmest episke fortælling om Valdemar Atterdag og hans hustru Helvig, som strækker sig over fire romaner under fællestitlen En kærlighedshistorie. Det rige som Valdemar Atterdag overtager, da han bliver kronet i 1340, er både splittet og gældsat. Med den kærlige og pligttro Dronning Helvig ved sin side forsøger han herfra at få landet til at forenes.

Jane Aamunds debut som forfatter er historisk fiktion, som bygger på grundig research og tegner en række uhøjtidelige portrætter af kongerækkens Christianer og de kvinder, de levede sammen med. Aamund fortæller åbenhjertige historier fra kongernes og ikke mindst dronningernes privatliv, som begynder der hvor eventyret holder op med "og de levede lykkeligt til deres dages ende" - fra bryllupsnatten og frem. På en gang historiebog baseret på sande hændelser og en skildring af ægteskabet som institution. En morsom og medrivende introduktion til den danske kongerække og livet ved hoffet, som både giver anledning til eftertanke og samtidig er særdeles underholdende læsning.

Kongelig dødedans Det dramatiske og tragiske ægteskab mellem kong Christian den 4. og Kirsten Munk. Det kunne have været en barok komedie/tragedie på Det kongelige Teater.

Priorinden er desuden en kærlighedshistorie, der handler om længsler og farlige intriger indenfor kirkens mure.

Det blodige højdepunkt i B.S. Ingemanns historiske roman "Erik Menveds barndom" er kongemordet i Finderup Lade, hvor kong Erik Klipping blev stukket ihjel. Efter mordet må de kongetro, anført af Drost Peder Hessel, beskytte Erik Klippings søn, barnekongen Erik Menved, og kæmpe mod oprørerne med Marsk Stig i spidsen for at sikre ham tronen. slx Bernhard Severin Ingemann (1789- 1862) er nationaldigter fra den danske guldalder, hvis betydning for danskernes læselyst, nationalitetsfølelse og for litteraturens udbredelse er stort set uovertruffen. Hans store litterære produktion tæller både eventyr, historiske romaner, salmer og sange, og især hans historiske romaner, der ikke altid holdt sig til fakta, fik store dele af den uoplyste, danske befolkning til at læse. Men også salmerne, der var enkle, uhøjtidelige og med smukke natur-, lys- og morgenbilleder, kunne samle danskerne; fulde af varme, tryghed og harmoni gav de danskerne en nationalt forankret og tryg fornemmelse i en i øvrigt usikker tid med politisk ustabilitet, statskonkurs og generel landbrugskrise. Litterært bevæger han sig mellem den poetiske realisme med det trygge, nære hverdagsliv i centrum, og så en mere overnaturlig verden fuld af mørke kræfter. Hos Ingemann bliver det imidlertid aldrig rigtig farligt, idet kampen mellem det gode og onde stort set altid falder ud til det godes side. Dette skyldes hans trang til at afdække det uigennemskuelige og igen bevægelsen hen mod realisme.

I 1506 bliver prins Christian sendt til Norge som vicekonge. Under et ophold i Bergen, som er landets vigtigste handels- og søfartsby, møder den unge prins den smukke Dyveke, som bor sammen med sin mor, Sigbrit Willums.

Med moderens billigelse indleder Dyveke et forhold til prinsen, og da Christian rejser til Oslo, tager han både mor og datter med og lader et hus bygge til dem lige over for slottet.

Samtidig med sin forelskelse i Dyveke er Christian imponeret af Mor Sigbrit, som er hollænder og har en solid viden om handel, og da kong Hans dør i 1514, tager Christian Dyveke og Sigbrit med til Danmark og installerer dem på Hvidovre Kongsgård.

I Christian og Elisabeths ægteskabskontrakt står, at kongens forhold til Dyveke skal ophøre. Ikke desto mindre har Dyveke fortsat et værelse på slottet; men stærke kræfter vil have hende fjernet …

Forfatteren og journalisten Carl Ewald (1856-1908) havde en omfangsrig produktion, der strakte sig fra ironiske artikler i Politiken over debatterende samtidsromaner og historiske romaner til eventyr. Carl Ewald er også kendt for sin oversættelse af brødrene Grimms eventyr.

Sofie Amalie Moth var kun 16 år, da hun blev Christian 5’s elskerinde. Han var ti år ældre og havde længe haft øje for hendes skønhed – hun var datter af Frederik 3.’s livlæge.

Den unge konge opsøgte dagligt sin elskerinde i den lejlighed, han havde ladet indrette til hende. Hun var hans fortrolige i enhver henseende, deltog i hoffets fester og sammenkomster og blev grevinde af Samsø. Men selv om Christian 5.’s dronning, Charlotte Amalie, blev åbenlyst tilsidesat, gjorde hun ikke noget for at skade Sofie Amalie, men trak sig tilbage fra hoffet.

Efter kongens sygdom og død fik Sofie Amalie imidlertid skrupler over deres samliv. Hun overlevede ham med tyve år, men isolerede sig på godset Fruens Egede på Sydsjælland.

Forfatteren og journalisten Carl Ewald (1856-1908) havde en omfangsrig produktion, der strakte sig fra ironiske artikler i Politiken over debatterende samtidsromaner og historiske romaner til eventyr. Carl Ewald er også kendt for sin oversættelse af brødrene Grimms eventyr.

I 1711 er der pest i København, og hoffet flytter til Koldinghus. Under en maskerade ser Frederik den 4. for første gang den purunge Anna Sofie, der er datter af storkansler Conrad Reventlow. Det er kærlighed ved første blik, men Anna Sofies mor er meget imod forbindelsen og holder datteren indespærret på familiens gods, Clausholm.

Året efter bortfører Frederik den 4. imidlertid Anna Sofie, udnævner hende til hertuginde af Slesvig og lader sig vie til hende til venstre hånd.

Anna Sofie er forhadt hos store dele af hoffet, og specielt kronprinsen, den senere Christian den 4., afskyr hende.

Ved dronning Louises død i 1721 gifter Frederik den 4. sig med Anna Sofie til højre hånd og lader hende krone til dronning. Hun bliver således den eneste danske dronning af ikke-fyrstelig herkomst.

Forfatteren og journalisten Carl Ewald (1856-1908) havde en omfangsrig produktion, der strakte sig fra ironiske artikler i Politiken over debatterende samtidsromaner og historiske romaner til eventyr. Carl Ewald er også kendt for sin oversættelse af brødrene Grimms eventyr.

Kong Erik Ejegod og dronning Bodil drager på pilgrimsfærd til Det Hellige Land i 1102. Kongen er levende optaget af kirkepolitiske spørgsmål og smittet af korstogsbevægelsen. Derfor er det naturligt at tage på pilgrimsfærd til Jerusalem, der få år før var blevet tilbageerobret efter muslimsk besættelse. Med sin dronning og følge begiver han sig på den lange rejse og oplever undervejs magtcentrene Novgorod og Konstantinopel. Imidlertid skal Erik Ejegod aldrig få Det Hellige Land at se, for han dør på Cypern af et maveonde. Var det giftmord? Kongen manglede bestemt ikke fjender. Stod hans egen dronning bag? Bodil befinder sig i en desperat sindstilstand, der grænser til skizofreni. Også hun er i det skjulte viklet ind i rigets opslidende magtkampe, ligesom hun følelsesmæssigt er spændt til det yderste i sit kærlighedsforhold til en mand, der trods sin gudfrygtighed ikke forsager frillernes tjenester. Hvordan det end forholder sig, fortsætter hun ufortrødent mod Det Hellige Land for at finde frelse for sin sjæl, trods det hun er tæt på sammenbruddet. Den ukuelige kvinde strider sig afsted, og i hendes brændende hjerne slås fromhed og begær, uselviskhed og egoisme. Vil hun nå sit mål og finde tilgivelse for alt, hvad hun har bedrevet? Uddrag af bogen Jeg ved ikke, hvorfor jeg her til morgen er trådt ud af mig selv og ikke blot kan være Bodil? Vrede har det meste af natten suget melankoli til sig. Erik og frillerne, Ragnhild og Sigrid, ønsker jeg igen død og ulykke. Det er dronningens ønske. Om end jeg altid vender den anden kind til, fordi jeg er Bodil, landets og Eriks fromme frue. Aftenens lystige latterbrøl, gøglernes lokkende lyrespil og sjofle spilopper gærer fortsat i mig her til morgen. Al den livsglæde lokker dronningens ulmende djævelskab frem i mig. Det var derfor, jeg i nattens bøn med Asser ville bede om tilgivelse for dronningens slette tanker. Og så indfandt Asser sig ikke i mit kammer. Om forfatteren Pia Grandjean Odderskov er født i 1963. Bosiddende på Mors.

Den tredje roman i Thit Jensens store og nærmest episke fortælling om Valdemar Atterdag og hans hustru Helvig, som strækker sig over fire romaner under fællestitlen En kærlighedshistorie. Kongen Valdemar Atterdag og dronningen Helvig har med fast hånd samlet det danske rige, men de bliver ramt af en tragedie, da kongeparrets søn og tronarving Christoffer dør, og der dermed ikke er nogen til at overtage styringen af landet.

"Hjerterkonge" er en anderledes roman om den danske Kong Christian II (1481-1559). Kongen, der i Danmark mest er kendt som den blodtørstige tyran fra det stockholmske blodbad, skildres i denne historiske roman som et progressiv menneske forud for sin tid. Med forfatterens egne kommentarer fortælles historien om Christians rejse til Nederlandene og hans møde med elskerinden Dyveke og dennes mor, Sigbrit Willoms, der endte med at få afgørende betydning for kongen og hans regeringsperiode. Brigitte Raskin (f. 1947) er en belgisk forfatter og journalist. Hun har arbejdet som journalist for magasinerne De Nieuwe og De Groene Amsterdammer og debuterede som forfatter i 1988. Hun har skrevet en lang række romaner, hvoraf "Hjerterkonge" om Kong Christian II er oversat til dansk.

Kirstine Munk var Christian 4.’s store kærlighed; men det var en kærlighed, der kom til at koste ham dyrt.

De traf hinanden ved et bal i 1615. Da var kongen 38, og hun var 16. Kongen var ikke i tvivl – hende skulle det være. Det krævede dog lange og hårde forhandlinger med Kirstines mor, den hovedrige Ellen Marsvin, at få hendes tilladelse.

Kirstine havde svært ved at begå sig ved hoffet, hvor hun hurtigt skaffede sig mange fjender, og hendes ægteskab med kongen udviklede sig katastrofalt. Det gik endda så vidt, at hun forsøgte at forgive ham. Alligevel fortsatte de samlivet, frem til hun forelskede sig i rhingreven, Otto af Salm, og forlod kongen.

Konflikterne imellem dem fortsatte imidlertid, og Christian 4. forsøgte at retfærdiggøre sin forurettelse og forfølgelse af Kirstine ved at blotlægge selv de mest intime detaljer af deres forhold.

Forfatteren og journalisten Carl Ewald (1856-1908) havde en omfangsrig produktion, der strakte sig fra ironiske artikler i Politiken over debatterende samtidsromaner og historiske romaner til eventyr. Carl Ewald er også kendt for sin oversættelse af brødrene Grimms eventyr.