Søgeresultater: 110

Elisabeth af Habsburg, Karl den Femtes søster, er kun fjorten år, da hun bliver gift med den danske kong Kristiern den Anden. I Bruxelles blev hun blevet viet til kongens stedfortræder, Mogens Gøje. Hun kender ikke meget til kongen, hun ved intet om det barske land i Nord, og hun taler ikke dansk. Kong Kristiern fortsætter sit forhold til Dyveke, selv om han havde lovet Elisabeths familie, at det skulle ophøre. Men trods disse problemer og trods de brutale henrettelser og trods den voksende modstand mod kongen blandt jyske adelsmænd knyttes hendes skæbne stadig stærkere til hans.

Palle Laurings spændende og farverige middelalderroman tegner et smukt billede af en ung kvinde, som modnes og vinder stadig større styrke gennem den modgang, hun møder.

Kongers død er anden del af Conn Igguldens hæsblæsende og farverige romanserie om romerrigets mægtigste og mest berømte feltherre og politiker.

I dette bind møder vi den unge Julius i det turbulente og krigshærgede Middelhavsområde. Her gør han tjeneste i flåden, og da han redder en officer i kamp, cementeres hans ry som dristig kampleder yderligere. Julius hædres for sin indsats, men når næppe at nyde sin mindeværdige sejr før han overfaldes og kidnappes af pirater. Først efter mange måneders indespærring frigives han, og nu vil han have hævn ... Han rekrutterer sin egen hær, besejrer kidnapperne, og nedkæmper samtidig et gryende oprør i Grækenland. I mellemtiden i Rom er Sulla blevet myrdet, og Julius anser det for sikkert at vende hjem. Den skønne Cornelia har født ham en datter, Julia, og vor unge krigshelt kan genforenes med sin barndomsven Brutus. I Rom modtages og hyldes Julius som en stor krigsherre - og dermed også som en potentiel fare for sine politiske fjender. Men en ny krise af langt større dimensioner truer: En slavehær af gladiatorer nærmer sig den romerske by, og oprørslederen er ingen andre end den frygtløse gladiator Spartakus. Forude venter ét af de mest blodige slag, de to barndomsvenner hidtil har deltaget i ...

Året er 1537. Den engelske konge, Henrik den Ottende, har omsider fået en søn og kongeriget en arving. Men dagen får en ganske anden betydning for maleren Hans Holbein. Han genser Thomas Mores datter, Meg, og bliver vidne til et drabsforsøg på pigen. Kun i besiddelse af en indgraveret kniv som det eneste spor, sætter Hans ud for at finde svaret på, hvorfor nogen ønsker Meg død. Da dronningen dør i barselssengen, bliver han pludselig viklet ind i dramaet om udvælgelsen af kongens næste hustru.

Helle Stangerup (1939-2015) var en dansk forfatter, der særligt var kendt og hædret for sine romaner og noveller. Stangerup blev cand.jur. i 1966 og fik sin litterære debut i 1967 med krimiromanen "Gravskrift for Rødhætte". Året efter fik hun sit litterære gennembrud med værket "De gule handsker". I løbet af sin karriere modtog hun adskillige priser, heriblandt De Gyldne Laurbær i 1985 og Thit Jensens forfatterlegat i 1990. Udover sine skønlitterære værker udgav Stangerup flere faglitterære værker om historikeren Saxo.

At klæde sig i purpur er i det sjette århundredes Konstantinopel forbeholdt kejseren og hans nærmeste.

Kejserinde Theodora elsker purpur. Den fremhæver hendes skønhed og viser hendes magt. Theodora er sluppet ud af sin barndoms fattigdom og nu hævet over sin fortid som danserinde – et pænere ord for luder eller holdt kvinde.

Folk kalder hende skøge eller helgen, den onde eller den gode. Theodora lader dem snakke, for de kan ikke røre hende.

Ved afslutningen af sit korte dramatiske liv giver hun i tilbageblik sin egen ucensurerede version.

Klædt i purpur er en sanselig og barsk roman om kvinden af folket, der blev kejser Justinians livsledsager.

Molekylærbiologen Mogens Lehmann har skrevet en fantastisk, rigt illustreret, roman om den danske videnskabsmand, astronomen Ole Rømer. Romanen fortæller spændende om Rømers liv og letforståeligt om hans opdagelser, opfindelser og ingeniørarbejder.
 Historien tager sin begyndelse i 1671, da den franske videnskabsmand abbed Jean Picard beder den unge Ole om at ledsage sig til øen Hven for at måle på Tycho Brahes gamle resultater. Herefter følger Ole med Picard til Paris og Det Franske Videnskabernes Selskab. Mens Rømer opholder sig i Paris arbejder han blandt andet som dygtig ingeniør, for Kong Louis, og er med til at anlægge de storslåede fontæner omkring Versailles. Men Rømer arbejder også med astronomien og gør, mens han bor i Paris, den afgørende og vigtige opdagelse at Lyset Tøver. Tilbage i København bliver Ole Rømer hurtigt et aktiv for de skiftende danske konger. Den evigt arbejdsivrige Rømer bliver Københavns stadsingeniør, politimester og kongelig Mathematicus. Han spreder sig over adskillige arbejdsområder og anlægger således blandt andet byens gadebelysning og kloakering. Han hitter på at lægge guldæbler i springvandet på Nytorv, og han opfinder adskillige instrumenter som vi bruger i dag. Således besøger en ung glaspuster ved navn Fahrenheit Rømer i København og bliver betaget af Rømers temperatur-måle-instrument. Han indfører den gregorianske kalender i Danmark, han opmåler landet osv osv.
Alt dette begiver Ole Rømer sig af med, mens han stædigt arbejder mod tiden på at bevise stjernernes parallaksebevægelse, som vil vise, at Kopernikus’s verdensbilelde er det rigtige…

Om Jomfru Fanny virkelig var datter af Christian den Ottende og prinsesse Charlotte Frederikke af Mecklenburg, bliver stadig diskuteret blandt de lærde, men den mundtlige overlevering i Sønderjylland lader ingen tvivl tilbage, og det er også, derfor Jomfru Fanny bliver kaldt ‘Dronningen af Aabenraa‘.

Hvad end hendes herkomst var, så var Jomfru Fanny alt andet end almindelig. Alle egnens folk lyttede til hendes forudsigelser om krige og om Sønderjyllands skæbne, og mange af dem holdt så meget stik, at hun blev censureret, da nazisterne indtog Danmark, for hun havde før sin død i 1881 forudsagt, at en frygtelig krig ville følge efter den værste isvinter i mands minde, og at den danske konge næsten ville blive afsat, men at krigslykken så ville vende, og Preussen ville skrumpe ind til et lille bitte rige.

Bodil Steensen-Leths "Jomfru Fanny – en roman om ‘Dronningen af Aabenraa‘" er en medrivende roman såvel som en spændende lektion i Sønderjyllands historie.

"Sankt Markus nat" er en slægtsroman, der følger en mor og hendes datter, Mette, der bliver født på netop Sankt Markus nat i året 1533. Epoken kendes som en af de mest dramatiske i historien, og Mette vokser op i en tid præget af overtro, heksejagt og angsten for det onde.

Helle Stangerup (1939-2015) var en dansk forfatter, der særligt var kendt og hædret for sine romaner og noveller. Stangerup blev cand.jur. i 1966 og fik sin litterære debut i 1967 med krimiromanen "Gravskrift for Rødhætte". Året efter fik hun sit litterære gennembrud med værket "De gule handsker". I løbet af sin karriere modtog hun adskillige priser, heriblandt De Gyldne Laurbær i 1985 og Thit Jensens forfatterlegat i 1990. Udover sine skønlitterære værker udgav Stangerup flere faglitterære værker om historikeren Saxo.

To danske kvindeskæbner kædes ad snoede stier sammen i deres møde med Indien:   Det er teosoffen Erna, som vi først møder, mens hun er ansat som privatlærer på et stort gods på Lolland, og som senere bliver husbestyrerinde hos Indiens første premierminister, Jawaharlal Nehru, og det er missionæren Mariane, der rejser til Indien for at udbrede kristendommen, bliver optaget af Gandhi og hans kamp for Indiens uafhængighed og efterhånden bliver gode venner og fortrolig med ham. 

De to kvinder er vidt forskellige af såvel statur som temperament; men fælles for dem er, at deres tro og overbevisning fører dem til Indien, hvor de tilbringer fyrre år. For den ene er det eventyr og for den anden et kald, men begge er parate til at betale prisen, både den materielle og den åndelige, for deres usædvanlige valg.

I 1882 blev en af Danmarks store kvindeskikkelser, Maren Sørensen, født i Ål, Vestjylland. Hun var på mange måder forud for sin tid og kunne smykke sig med titler som sygeplejerske, frihedskæmper, frimenighedspræst og kvindesagsforkæmper. I 1952 blev hun belønnet med ridderkorset for sin enestående indsats i grænselandet.

Hans Lyngby Jepsens "Men fuglene flyver" er en historisk roman om Frederik den 2. (1194-1250), hersker over Italien og Tyskland, kronet som romersk kejser, konge af Jerusalem og af Sicilien.

Frederik var en kriger, der hadede kamp, og en både blid og brutal statsmand af forbavsende fremsynethed. Han var en af 1200-tallets mest lærde, en livsnyder og en varm fortaler for kunst og videnskab. Romanen om hans liv er en dramatisk og farverig fortælling om krig og korstog, om oprør og mordforsøg og om kærlighed, blandt andet fire ægteskaber og en tid med et harem (som dog bliver røvet af fjender).

"Men fuglene flyver" viser en mand, der i sit sociale syn var forud for sin tid, som blev stærkt påvirket af mødet med arabisk og orientalsk filosofi og som hele tiden måtte stille sig selv spørgsmålet: Er det lykken at herske over meget?

Hans Lyngby Jepsen (1920-2001) var en dansk skønlitterær forfatter. Hans Lyngby Jepsen blev født på en fattiggård i Aalborg, hvor hans far var forstander. Han flyttede fra byen efter studentereksamen, for at studere på Polyteknisk Læreanstalt i København. Hans Lyngby Jepsen debuterede i 1943 med en novelle i Politiken, i 1945 udkom hans første novellesamling og i 1946 debuterede han som romanforfatter. Hans Lyngby Jepsen har bestridt indflydelsesrige poster i både Dansk Forfatterforening og Danske Skønlitterære Forfattere. I perioden 1964-88 boede han på Sicilien. Efter 1988 har han boet i København, på Frederiksberg og i Nordjylland.

Knud er syv år gammel, da hans forældre, kong Erik Egode og dronning Bodil, i 1103 dør under en pilgrimsrejse til Det Hellige Land. Knud opfostres hos stormanden Skjalm Hvide i Fjenneslev, og imens indtager hans farbror, Niels, tronen til stor fortrydelse for Knuds halvbror, Harald Kesja, der har styret riget i sin fars fravær. Det er langt fra ufarligt at være kongesøn, hvorfor Knud sendes til Sachsen, hvor han grundlægger et livslangt venskab med den senere tyske kejser, Lothar. Men Knud kaldes hjem til Danmark af kong Niels, der indsætter ham som grænsejarl i Slesvig. Han gifter sig med Ingeborg, der er fyrstedatter fra Rusland, og befæster sin position som rigets mand mod syd. Men selv om landet ånder ro under den bagstræberiske kong Niels, lurer intrigerne og magtkampene i hvert hjørne af de nedslidte kongsgårde. Knuds to halvbrødre, Harald Kesja og dennes lillebror, Erik Emune, er lige så uberegnelige som kong Niels’ efterhånden voksne søn, Magnus Stærke. Knuds kone, Ingeborg, har som den eneste gennemskuet, hvor faren kommer fra, men hendes mand lytter ikke til hende, og det ender med at kaste det danske rige ud i en over 20 år lang borgerkrig. KNUD LAVARD er historien om kongesønnen, der var sin tids mest oplagte og kvalificerede kongsemne, men skulle ende med at finde sin plads i danmarkshistorien som far til den søn, han aldrig fik at se: Valdemar den Store.