Søgeresultater: 54

Udgivelsen af den første af hendes tre romanserier, hovedværkerne i forfatterskabet, falder før, under og efter hendes aktive kvindepolitiske virke. Edwardsgave (1900-1912) understreger også Gyrithe Lemches placering blandt hjemstavnsforfatterne. Det er egnene omkring Kongens Lyngby, søerne og ålandskabet, der danner det ofte symbolske og mytologiske grundlag under fortællingerne, og godset Edwardsgave er inspireret af slægten de Conincks Næsseslot på Dronninggaard ved Furesøen, som Gyrithe Lemche kendte fra sin barndom. Genren er slægtsromanen, og bøgerne fortæller om to familiers storhed og delvise fald i perioden 1754 til midt i 1890'erne, hvor godset med en stor sum penge til restaurering går i arv til en kvinde, der har giftet sig uden for familierne. Pengene kommer fra hendes brors hustru, der også er hans kusine, og dette indgiftede, barnløse par er fælles om en psykisk deroute og fortidsbinding som sidste generation i en slægt, der degenererer under mændenes erotiske og politiske splittelser, indtil sønnerne efter 1864 for alvor går i opløsning, mens kvinderne redder sig med sundere blod. Fortællingen om slægtens forfald gennem 100 år genkender man fra Herman Bangs Haabløse Slægter (1880), men også fra Émile Zolas romansuite Les Rougon-Macquart (1871-93) og Thomas Manns Huset Buddenbrook. En families forfald (1901, da. 1903). Lemches slægt er som Bangs mærket af det fatale driftsmotiv, der er centralt i hele forfatterskabet. Seksualiteten har sit Skylla og Charybdis, der vanskeligt finder en balance, og den introduceres i første bind af Edwardsgave i skikkelse af en sydlandsk varmblodet forførerske, født uden for ægteskab og det første i rækken af forfatterskabets familieløse børn. Den unge søns splittelse mellem den erotiske og den afdæmpede kærlighed kompliceres af far-søn-relationen, der per definition synes disharmonisk. De protestantiske dyder arbejde og afkald og fornuftsprægede ægteskaber værdsættes gennem bindene, men ikke uden indsigt i omkostningerne. De vokser til det tragiske i fortællingen om den unge Esther, der i 1864 taber sin egen kærlighedskamp, da familien hindrer hendes ægteskab med en holstener, der er uenig i helstatspolitikken. Hun gifter sig resigneret ind i familien, føder fire børn, men tager sit liv, da hun hører om sin elskedes død. Det politiske opgør influerer her på fortællingens holdning til kærligheden og dens ret. Efterhånden som slægtens og godset Edwardsgaves forfald skrider frem, vinder også det gotiske indpas i historien om de bogstavelige og sjælelige ruiner og deres magt over sindene. Over for de dæmonisk forførende kvindeskikkelser står dels de engleagtige, dels en række stærke damer, gifte eller ugifte som valkyrieskikkelsen Dorthea, der vankelmodigt afviser den legemlige kærlighed. Hvad hun vinder, er en stærk position i dynastiet, hvor hun ikke vakler i sin patriotisme. Men den indgiftede familie går under, mens den helliger sig fortiden og planlægger restaureringen af det spøgelsesagtige gods Edwardsgave. (Store Danske Encyklopædi)

På begge sider af Flensborg Fjord er storbyudviklingen i fuld gang, og velfærdssamfundet blomstrer. Del af drivkraften bag er flere generationer af familien Sunesen-Schleswiger. Men det bliver tydeligt, hvor store veksler de nye strukturer og samfundsværdier trækker på individet – og dermed også familien.

"Handelsmanden"er tredje del af Willy-August Linnemanns store slægtskrøniken om grænselandet, moderniteten og familien Sunesen-Schleswiger.

Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.

Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for Døden må have en årsag. Fra 1968 til 1974 skrev Willy-August Linnemann Sunesen-Schleswiger-serie, en familiekrøniken om en højt begavet søskendeflok i det moderne grænseland mellem Danmark og Tyskland.

På begge sider af Flensborg Fjord er storbyudviklingen i fuld gang, og velfærdssamfundet blomstrer. Del af drivkraften bag er flere generationer af familien Sunesen-Schleswiger. Men det bliver tydeligt, hvor store veksler de nye strukturer og samfundsværdier trækker på individet – og dermed også familien.

"Helbrederen" er fjerde del af Willy-August Linnemanns store slægtskrøniken om grænselandet, moderniteten og familien Sunesen-Schleswiger.

Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.

Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for Døden må have en årsag. Fra 1968 til 1974 skrev Willy-August Linnemann Sunesen-Schleswiger-serie, en familiekrøniken om en højt begavet søskendeflok i det moderne grænseland mellem Danmark og Tyskland.

Efter Struensees henrettelse i 1772 regeres Danmark af kupmagerne: enkedronning Juliane Marie, hendes søn, arveprins Frederik, og kabinetssekretæren Ove Høegh-Guldberg. I 1784 begår den 16-årige kronprins Frederik – Christian den 7.s søn med Caroline Mathilde – et modkup, der vælter dette triumvirat. Tiden herefter præges af reformer. I 1788 underskriver statsrådet landboreformerne, som resulterer i stavnsbåndets ophævelse, der besegles ved nedlæggelse af grundstenen til Frihedsstøtten i 1792.

De to overlevende fra branden på Daneborg i 1771 er den purunge Karen Dane og hendes far Frederik. Karen kæmper med sin sorg og sit savn af faderen, der for det meste opholder sig i København. Det bliver derfor hende, der må styre genopbygningen af godset. Bøndernes hårde vilkår har hun set på nært hold, og hun er ikke i tvivl: De skal være frie! Karen er en ensom og særpræget pige, og undervejs må hun slås med kærlighedslivet – en dyb hemmelighed følger hende i årevis. Men ukueligt fortsætter Karen sin seje kamp for sin egen og sine bønders frigørelse.

Skagen 1902. Ane og Jens Peter har været gift i snart fire år, men har ingen børn. Efter et havari på Vesterhavet reddes en sømand i land i live, og Ane får ham bragt til sit hus. Dagen efter er sømanden væk, og ni måneder senere føder Ane en søn, der ikke ligner Jens Peter. Hvad skete der den nat, og hvad blev der af sømanden? Det sætter Ane og Jens Peters oldebarn sig for at opklare hundrede år efter.

Tredje og sidste del i romanserien om familien Bertrams oplevelser i de sidste måneder af Anden Verdenskrig. Oplevelser, som viser sig at være skelsættende og ikke mindst ødelæggende for de fire familiemedlemmer. Når krigen er forbi - en serie om en familie i opbrud Ebba Torstenson (f.1924) er en dansk forfatter, dramatiker, forlægger og journalist født i Mariager. Hun debuterede i 1950 med romanen "To mennesker", og udgav de efterfølgende fire årtier 30 bøger, der tæller alt fra romaner til noveller og digte, fra dramaer til essays og erindringer, foruden de artikler, hun skrev sideløbende med sin forfatterpraksis. Kærligheden som et grundvilkår i tilværelsen er sammen med skildringer af kvindelige eksistensproblemer omdrejningspunktet i en stor del af forfatterskabet. rnrnEbba Torstenson har modtaget blandt andet Statens Kunstfonds arbejdslegat og engangsydelse flere gange i løbet af sit forfatterskab, ligesom hun i 1964 modtog Frøken Suhrs Forfatterlegat. rn

Det store kup udspiller sig i tiden omkring det statskup, kong Frederik III foranstaltede i 1660, hvor Danmark lå i økonomiske ruiner efter svenskekrigene. En ny kongelov blev skrevet under. Den indebærer, at kongen får den absolutte magt, samt at kongens førstefødte drengebarn bliver tronarving. Enevælden er indført.

Vi følger Valdemar Danes personlige løbebane. han er adelsmand på godset Daneborg på Fyn og blandet kongens nærmeste rådgivere og meget konge- og autoritetstro. Livet er dog ikke uden konflikter, og hos hans datter og to sønner lurer et faderopgør. Ditlev, som den ældste, og Birger, som den yngste, placerer han i skriverstillinger, henholdsvis i København og i Odense. Ditlev bliver assistent for rigskansleren Griffenfeld, og Birger stikker senere til søs mod De vestindiske Øer. Uenigheder mellem Ditlev og Valdemar om Griffenfelds metoder udvikler sig til et årelangt fjendskab mellem far og søn, men da Griffenfeld afsløres og dødsdømmes, går Ditlev i forbøn hos ham hos kongen. Valdemar indser da, at Ditlev har handlet heltemodigt og overdrager ham Daneborgs sværd.

1870’ernes Nordjylland, nærmere bestemt Vendsyssel. Folk er forarmede. Sult, overtro og vold hører til livet i denne naturskønne del af Danmark.
En magtfuld godsejer har gjort sig upopulær blandt egnens folk, da han i sin egenskab af birkedommer har udstedt en streng dom for selvtægt. Skæbnen vil det, at godejerens egen søn findes myrdet. Retsassessor von Håge sendes i området fra København for at opklare sagen. Men von Håge er ikke så optaget af at opklare sagen som at pine de implicerede.

"Norden for lands lov" er en grusom roman om det danske retsvæsens brutalitet og om kulturel ulighed på tværs af landet i 1800-tallet.

I 1292 bliver Cæcilie Dane voldtaget af sin onkel Janus og forlader slægtens hovedsæde Daneborg i skam. Bruddet med familien bliver begyndelsen på en vanskelig personlig færd. Hun efterlader sin nyfødte søn i kloster og tvinges til at opretholde livet gennem mænds gunst. På Søborg Slot møder hun den karismatiske ærkebisp Jens Grand, der ligger i bitter strid med kong Erik Menved i en magtkamp, som må afgøres af pave Bonifacius i Rom. Som ærkebispens frille følger Cæcilie med på lange rejser til fjerne egne, men savnet efter sønnen nager hende. Hun plages samtidig af en konflikt mellem kroppens erfaringer og en stærk religiøsitet og skyldfølelse. Misbrugt af mænd og knuget af anger må Cæcilie foretage en række svære valg, før Daneborg endnu en gang er sikret en arving.

Da Ruth vågner og spørger efter sit barn, får hun at vide, at det var dødfødt. Forslået og fortumlet forlader hun hospitalet for at gøre en ende på sit liv. Det er natten til 5. maj 1945. Kun få dage efter befinder hun sig i et sønderbombet Berlin. Her må hun skjule sin sande identitet overfor Uwe, samtidig med, at han skaffer hende en ny, som Thea Nielsen Althaus. Hans kone. Hjemme i Sundby på Amager gør familien alt, hvad de kan for at glemme Ruth. Tyskertøsen. Feltmadrassen. Stikkeren. Men var hun det? "Tavshedens Børn" er en roman om tavshed og skam i familien og de valg, kvinder må gøre, når mænd går i krig.

Årtierne i den sene guldalder var præget ikke blot af et blomstrende kulturliv, men også af politiske stridigheder, ikke mindst oprøret i Slesvig-Holsten samt underskrivelsen af Danmarks første demokratiske grundlov den 5. juni 1849. Den voksende nationalisme i Danmark samt i det tysksindede Slesvig-Holsten førte til Treårskrigen 1848-50, som endte med en dansk sejr, men uden at problemerne dermed blev løst. Grundloven var både et resultat af den voksende nationalisme og af et selvsikkert borgerskabs krav om forandring og indflydelse bort fra de middelalderlige lav og feudale samfundsformer.

Jens Christian Dane, kaldet I.C., er en følelseskold godsejer og statsmand, som helst opholder sig i magtens korridorer i København. Han er gift med Giesela fra Holsten, som han har fire børn med, men som han forstøder. I.C.’s liv er præget af det traumatiske ægteskab mellem forældrene, Troels og Marie-Louise. Dette er antagelig skyld i skyggesider af hans liv og udvikling af en brutal karakter, som er nær ved at koste ham hans anseelse. I Treårskrigen mister I.C. sin ældste søn, Karl, der som 16-årig såres dødeligt på slagmarken. Karl med det følsomme og kunstneriske sind er gået i krig for at gøre indtryk på sin utilnærmelige far. Endnu er der tre børn tilbage i en omtumlet tid, som kræver sine ofre.

Slægtshistorie om den dansk/tyske familie Haken i Danmark i 50'erne. Familien rummer både tyskvenlige og dansksindede, og dette udstikker kursen i deres liv i 1950'ernes Danmark.