Søgeresultater: 289

Bind fem i serien Jordens Børn. Ayla og Jondalar har fuldført deres rejse tværs over Europa, som det så ud i istiden, for at blive forenet med Jondalars folk Zelandonierne. I Zelandonifolkets Niende Grotte vil de sætte bo, og her vil Ayla føde det barn, hun bærer på. Mens de gør klar til den formelle Mageceremoni, hvor de to bliver forenet, viser det sig, at ikke alle er lige venligt stemt over for den fremmedartede Ayla, som er opdraget hos dem, de andre kalder fladskaller, men som hun selv kalder Klanen. Først da alle formaliteterne er overstået, er det tid til, at Ayla satser alle sine færdigheder og instinkter på at finde sin plads i dette komplicerede samfund.

”Med det seneste bind i serien har Auel [...] i dén grad leveret varen, at man ærligt under hende både læserne og rigdommen.”
- Anne Knudsen, Weekendavisen

”Efter 12 års venten kunne man have frygtet en skuffelse, men Jean M. Auel fortsætter hvor hun slap.”
- Tina Hannberg, B.T.
 

Klasiker. Da den unge Adela Quested ankommer til den indiske by Chandrapore for at møde sin tilkommende, en britisk embedsmand, skuffes hun over hans og de øvrige englænderes reserverede og fordomsfulde holdning over for det indiske samfund. Hun selv tilstræber en anderledes åbenhed og slutter venskab med den muslimske læge dr. Aziz, som inviterer hende ud på en udflugt til de nærliggende Marabarhuler. Men noget går galt på turen, og venskabet forvandles til en konflikt, som lynhurtigt forplanter sig til de befolkningsgrupper, de to repræsenterer. Vejen til Indien er et hovedværk i engelsk litteratur og en stor roman om det vanskelige møde mellem vidt forskellige kulturer.

"Grønne horisonter" er en erindringsroman af Karen Aabye. I glimt møder vi den unge Karen, som efter morens død, vokser op hos sin mormor sammen med sin bror. Til et julearrangement møder hun sin norske fætter Olav, som hun ikke har set i flere år. Olav er blevet en flot, ung mand og Karen bliver meget forelsket. Men Karen er ikke den eneste, som har lagt mærke til Olav. Hendes smukke moster, har også bemærket den unge mand og Karen oplever for første gang jalousi.

"Grønne horisonter" er historien om en ung pige, som modnes og bliver til kvinde, og de mange søde og smertefulde førstgangsoplevelser, der er forbundet med denne del af livet.

Karen Aabye (1904-1982) var en dansk forfatter og journalist. Karen Aaby debuterede i 1939 med romanen "Der er langt til Paris". Sidenhen udgav hun en lang række bøger, hvoraf Martine-serien (1950-54) er en af de mest kendte.

Karen Aaby var en torn i øjet på den tyske værnemagt under 2. verdenskrig, og Gestapo endte med at sprænge hendes hus 'Kissum bakke' i luften. Heldigvis var ingen hjemme og huset blev genopbygget efter krigen. I 1946 skildrede Karen Aabye flere danske skæbner, der flygtede til Sverige i løbet af krigen.

Fortællingen om den jyske "Robin Hood", der var særlig aktiv under Trediveårskrigen i 1600-tallets Jylland, og som levede et omtumlet liv som fredsløs, efter han dræbte en delefoged, der ønskede Jens' mor brændt som heks. Som de svages vogter og i konstant konflikt med magthaverne skildres Jens Langkniv her som helten med øje for landarbejderens barske kår. Jeppe Aakjærs politiske agitation er dog knap så udtalt som i andre af hans værker, men den sociale indignation ligger lige under overfladen i denne hans gengivelse af det gamle folkesagn.

Jeppe Aakjær (1866-1930) er kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede og optaget af at skildre menneskets større sammenhæng med og afhængighed af naturen. Altid i et letforståeligt sprog og undertiden endog på dialekt. Men Aakjær var i virkeligheden en politisk forfatter. Arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår, men også i forsøget på at få gamle traditioner til at spille sammen med den moderne verdens præmisser. Aakjær var en del af Den jyske bevægelse, som opstod i starten af 1900-tallet, og hvis medlemmer netop var engageret i at beskrive livsvilkårene på deres hjemstavn – med en hidtil ukendt grad af realisme og sanselighed. Deres mål var at undersøge og beskrive forholdet mellem menneskets sociale betingelser, samspil med naturen, arvemæssige dispositioner og tilfældigheder for at kortlægge den retning, et menneskeliv tager.

I 1650 under Frederik III's København lever mange personligheder, som drives af deres lyster og laster. I bogen møder læseren blandt andet Leonora Christine, Dronning Sophie Amalie og skøgen Dina Vinhofvers, som er nogle af de farverige personer, der udgør de fordærvede kvinder.

"Fordærvede kvinder" er 1. bind i serien "Fordærvede kvinder".

Rolf Gjedsted (f. 1947) er en dansk forfatter, der fik sin debut som 21-årig med udgivelsen "Englefronten". Han har igennem sit produktive forfattervirke udgivet bøger i mange forskellige genrer og prøvet kræfter med alt fra en historisk trilogi over psykologiske romaner til digtsamlingen "Skrigende mand" (2000). Rolf Gjedsted var nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris for digtsamlingen "Gå om bag spejlet". "Fordærvede kvinder" er på samme tid navnet på serien, men også på første bind i serien om folk og fæ i 1650'ernes København, hvor en række personer fra forskellige samfundslag følges til hverdag og fest, i høj grad drevet af deres laster. Serien består foruden "Fordærvede kvinder" af "Fandens karle" og "Fastende hjerter".

Elisabeth af Habsburg, Karl den Femtes søster, er kun fjorten år, da hun bliver gift med den danske kong Kristiern den Anden. I Bruxelles blev hun blevet viet til kongens stedfortræder, Mogens Gøje. Hun kender ikke meget til kongen, hun ved intet om det barske land i Nord, og hun taler ikke dansk. Kong Kristiern fortsætter sit forhold til Dyveke, selv om han havde lovet Elisabeths familie, at det skulle ophøre. Men trods disse problemer og trods de brutale henrettelser og trods den voksende modstand mod kongen blandt jyske adelsmænd knyttes hendes skæbne stadig stærkere til hans.

Palle Laurings spændende og farverige middelalderroman tegner et smukt billede af en ung kvinde, som modnes og vinder stadig større styrke gennem den modgang, hun møder.

Da Knud den Helliges barnebarn, Arnulf, bliver slået til ridder, drager han og hans unge væbner på korstog gennem 1100-tallets Europa. Det bliver en eventyrlig færd, hvor Arnulf blandt andet er med i kampen om grevekronen i Flandern. Hjemme igen bliver han borgridder i Ribe, og store mænd som Knud Lavard, Absalon og Erik Emune spiller også deres rolle i historien.
H.E. Sørensens farverige roman bygger på beretningerne om Riber Ulf, som blandt andet er beskrevet hos Saxo og i andre middelalderlige krøniker. H.E. Sørensen (f. 1940) har skrevet en lang række bøger om rejser, samfund og historie, og især Sønderjylland, hvor forfatteren selv har hjemme, har fået en stor plads i forfatterskabet. H.E. Sørensen er uddannet lærer, har været leder af Skærbæk museum og har gennem mange år drevet eget forlag.

Der er relativt fred og fordragelighed på den jyske vestkyst, lige indtil den tyske kaptajn Fjaltring dukker op ved kysten i 1807, og i de næste 15 år skaber ravage med sine udskejelser - både i forbindelse med sit erhverv, men ikke mindst også ved sine erotiske udfoldelser.

Den tredje roman i Thit Jensens store og nærmest episke fortælling om Valdemar Atterdag og hans hustru Helvig, som strækker sig over fire romaner under fællestitlen En kærlighedshistorie. Kongen Valdemar Atterdag og dronningen Helvig har med fast hånd samlet det danske rige, men de bliver ramt af en tragedie, da kongeparrets søn og tronarving Christoffer dør, og der dermed ikke er nogen til at overtage styringen af landet.

Efter nedkæmpelsen af bøndernes oprør i Grevens fejde er livet for de fleste i Danmark rykket længere ud på Herrens mark. Det gælder også i Salling og Aalborg. I Gudruns arv følger Marianne Jørgensen en række personer og deres udvikling i årene efter 1550, tilsammen tegner der sig et billede af et hverdags-Danmark, hvor det er kvindernes liv og perspektiv, der dominerer.

En tidsrejse gennem krig og fred Året er 1845, det er Sankt Cecilias aften. Scenen er sat i det danske landbrugs­land. Men der er ikke kun dejligt ude på landet – mørke skyer truer i horisonten. På Nonnemøllen på Viborgegnen lever det unge ægtepar Kathrine og Claus Dueholm. Claus er møller, Kathrine er en belæst og driftig kone, og hele egnen lever af udbyttet fra kalkgruberne og de store, magre marker – dette giver arbej­de til møllen. På herregården Harrestrup er et ægtepar, som egnen aldrig har set magen til, flyttet ind. Georgine og Casper Wolffsen er plantage­ejere fra Dansk Vestindien, der er vendt hjem – medbringende et vingesus fra den store verden og en mængde nye ideer. Hvor forskellige ægteparrene end er, finder de to kvinder hurtigt hinanden. De er børn af oplysningstiden og påvirket af den spirende kvindebevægelse. Mod og ukuelig livsvilje præger dem. Samtidig ulmer det i Slesvig-Holsten. Hertugdømmerne bliver scenen for den dansk-tyske krig i 1848, og som så mange andre danske soldater må møller Claus drage i krig. Livet former sig i disse år ikke efter en snor, og store omvæltninger venter de to landbokvinder Kathrine og Georgine. Alle krige er onde, men de mest onde er borgerkrige, hvor landsmænd, naboer og tidligere venner bekriger hinanden. Krigen i hertugdømmerne slutter, men resultatet er ikke en varig fred. Denne og de følgende krige bliver den dramatiske baggrund for de to familiers liv og hverdag fremover. Romanen tegner et billede af et glemt Danmark, af en tid med skæbne­svangre muligheder og af en dramatisk og meget væsentlig periode, som i høj grad var med til at forme det land, vi kender endnu i dag. En tid, hvor Danmark efter et knusende nederlag rejste sig igen.

Kongers død er anden del af Conn Igguldens hæsblæsende og farverige romanserie om romerrigets mægtigste og mest berømte feltherre og politiker.

I dette bind møder vi den unge Julius i det turbulente og krigshærgede Middelhavsområde. Her gør han tjeneste i flåden, og da han redder en officer i kamp, cementeres hans ry som dristig kampleder yderligere. Julius hædres for sin indsats, men når næppe at nyde sin mindeværdige sejr før han overfaldes og kidnappes af pirater. Først efter mange måneders indespærring frigives han, og nu vil han have hævn ... Han rekrutterer sin egen hær, besejrer kidnapperne, og nedkæmper samtidig et gryende oprør i Grækenland. I mellemtiden i Rom er Sulla blevet myrdet, og Julius anser det for sikkert at vende hjem. Den skønne Cornelia har født ham en datter, Julia, og vor unge krigshelt kan genforenes med sin barndomsven Brutus. I Rom modtages og hyldes Julius som en stor krigsherre - og dermed også som en potentiel fare for sine politiske fjender. Men en ny krise af langt større dimensioner truer: En slavehær af gladiatorer nærmer sig den romerske by, og oprørslederen er ingen andre end den frygtløse gladiator Spartakus. Forude venter ét af de mest blodige slag, de to barndomsvenner hidtil har deltaget i ...