Søgeresultater: 60

Verden er ikke altid god og retfærdig. Sommetider kan den være så ondt et sted, at den kan knække et menneske. Det er tilfældet for mange af hovedpersonerne i Christian Skovs novellesamling "Majaften". Novellerne udspiller sig i Sønderjylland under og efter Anden Verdenskrig, og hvor nogle oplever krigen helt tæt på, ligger den for andre som noget fjernt enten i tid eller rum. Alle har dog deres at kæmpe med, og de færreste slipper billigt.

"Titlen ’Majaften’ er blød og lys. Men de ti noveller, der her er samlet, er meget langt fra bløde og lyse. Det er ti mesterstykker i skildringen af dødens tilstedeværelse i den menneskelige bevidsthed, mesterværker, der skånselsløst afdækker sindets dæmoniske afkroge ...
De Skov’ske personer er midt i fornedrelsen eller midt i katastrofen, men samtidig har de både passeret den og er på vej mod den. Det er en mester, der fortæller.
Disse noveller er som resten af Skovs ikke særligt omfangsrige, men ubændigt ærlige forfatterskab, umulige at komme udenom." – Johs. Nørregaard Frandsen, Fyens Stiftstidende Christian Skov (f. 1922) voksede op på øen Als i Sønderjylland. Efter konfirmationen fik han plads på sin onkels gård, men han stak af og blev uddannet lærer og har siden 1968 ernæret sig som fuldtidsforfatter. Christian Skov har modtaget mange hæderspriser, heriblandt Kritikerprisen, og har været nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris.

Efter Danmarks befrielse i 1945 udråbes en ung københavnsk fisker til sin store forbavselse til en af krigens store frihedskæmpere. Han har egentlig ikke gjort noget heltemodigt, men det er ikke til at komme ud af misforståelsen igen, og hans voksende status i medierne hvirvler ham længere og længere ind i et storpolitisk spil.

Tage Voss (f. 1918) er en dansk læge, forfatter og samfundsdebattør, der står bag en lang række romaner, essays og fagbøger. Han har bred erfaring inden for mange sundhedsområder og har gennem årene engageret sig i både den praktiske og den etiske side af lægegerningen.

Anden Verdenskrig raser og Danmark er besat, men den virkelighed er langt væk for den unge kvinde, der er hovedperson i Ragnhild Aggers roman "Parret".
Hun er gift med Laust og tilsyneladende godt tilfreds, men indeni længes hun efter et liv, der rummer andet og mere end det forventelige – og det hun har at se frem til. Efterhånden som fortællingen udvikler sig rykker besættelsen og modstandsbevægelsen tættere på.
Ragnhild Aggers roman er både en beretning om en enkelt kvinde, men bliver også på mange måder et portræt af en hel generation af kvinder, der var unge under krigen, og som på mange måder følte undertrykkelsen med dobbelt vægt. Ragnhild Aggers romaner "Pigen", "Pladser" og "Parret" er delvist selvbiografiske og følger en piges udvikling til ung kvinde og hustru gennem 1930’erne og 40’erne. "Pigen" udkom første gang i 1971 under pseudonymet Rigmor Hansen. Ragnhild Agger blev født i Østjylland i 1918, hvor hun voksede op under fattige vilkår. Hendes store interesse var at læse bøger, men der var ikke meget tid til den slags i dagligdagen. Efter konfirmationen kom hun ud at tjene, og de oplevelser og den erfaring, det førte med sig, har hun beskrevet i debutromanen "Pigen", som hun udgav i 1971 under pseudonymet Rigmor Hansen. Ragnhild Aggers forfatterskab kredser især om landbolivets skæbner og hun har givet en stor stemme til tidens tavse og undertrykte kvinder.

Historien om familien Bertram og de fire familiemedlemmers liv i de sidste måneder af Anden Verdenskrig. Måneder, der skal vise sig skelsættende for dem hver især og familien som helhed.

Når krigen er forbi - en serie om en familie i opbrud Ebba Torstenson (f.1924) er en dansk forfatter, dramatiker, forlægger og journalist født i Mariager. Ebba Torstenston debuterede i 1950 med romanen "To mennesker", og udgav de efterfølgende fire årtier 30 bøger, der tæller alt fra romaner til noveller og digte, fra dramaer til essays og erindringer, foruden de artikler hun skrev sideløbende med sin forfatterpraksis. Kærligheden som et grundvilkår i tilværelsen er sammen med skildringer af kvindelige eksistensproblemer omdrejningspunktet i en stor del af forfatterskabet. nnEbba Torstenson har modtaget blandt andet Statens Kunstfonds arbejdslegat og engangsydelse flere gange i løbet af sit forfatterskab, ligesom hun i 1964 modtog Frøken Suhrs Forfatterlegat. n

Sorte perler kaldte man engang brunkullene. I "Sorte perler" møder vi det hårde miljø omkring brunkulsarbejderne, der er bagtæppe for Lars Nielsens roman. Historien tager sin begyndelse i starten af besættelsestiden. Krigens knaphed får parret Klaus og Alvilde til at begynde at grave brunkul på deres egen jord, og inden længe viser det sig, at der er nok til, at de kan sælge det. Klaus og Alvilde befinder sig pludselig i en helt anden situation end resten af landet, som går hårde tider i møde... Den danske forfatter Lars Nielsen (1892-1963) debuterede i 1938 med bogen "Bo", og siden da er det blevet til over 60 romaner. Langt de fleste af Lars Nielsens bøger foregår i landdistrikter og følger slægters gang, men de har også ofte en udpræget psykologisk vinkel, der gør hans bøger tidsløse og relevante uanset hvilket miljø, de læses i.

Den 15årige Karl Elmer er flytte med sin familie fra Struer i Vestjylland til Roskilde på Sjælland. Tiden er 1940'erne, og de lyse dage før besættelsen, hvor Karl Elmer mest af alt havde piger og kys på hjernen, bliver langsomt erstattet af krigens mørke alvor, og snart bliver Karl Elmer tvunget til at træde i karakter som en mand.

"Mørkeår" er en fortsættelse af romanen "Skyggeår",men kan sagtens læses selvstændigt. I \"Skygge år\" og \"Mørkeår\" følger vi den unge Karl Elmer i årene lige op til og under Andens Verdenskrig. \n\nBøgerne kan læses uafhængigt af hinanden.\n Carl Otto Petersen (1923-2005) var en dansk forfatter, journalist, filminstruktør, klipper, manuskriptforfatter og oversætter. nI løbet af Anden Verdenskrig var Carl Otto Petersen aktiv i den danske modstandsbevægelse. Og han var sågar nødt til at gå under jorden i en periode, imens han arbejdede for det illegale dagblad "Morgenbladet". En del af hans værker handler om tiden under tyskernes besættelse af Danmark, og hvad det havde af betydning for den almindelige dansker. nCarl Otto Petersen er desuden kendt for sin skarpe satire og humoristiske noveller. n

I en nordsjællandsk kirke i oktober 1943 står en gruppe jøder og venter på at blive sejlet til Sverige. Alle har de fået at vide, at de er nødt til at rejse bort. Men hvad sker der med et menneske, der pludselig får at vide: I morgen må du stå i et andet land! Hvad sker der med os? Hvor meget af os formes af vor personligheds faste kerne, og hvor meget er trampet op af livets skiftende omstændigheder, af skæbnen? Hvad der sker med mennesker, som tvinges til at flygte fra deres fædreland?
Disse eksistentielle spørgsmål undersøger Finn Abrahamowitz’ skuespil "Flugten 43" og bearbejder derigennem et centralt tema for forfatteren, der som jøde levede på flugt i Sverige under 2. verdenskrig. Menneskets psyke og psykisk sygdom står centralt i Finn Abrahamowitz’ (1939-2006) forfatterskab. Abrahamowitz var højskolelærer på Krabbesholm Højskole, forstander på Ubberup Højskole og psykologimedarbejder ved Information og Berlingske Tidende. Han udgav en lang række indføringsbøger om psykologi og psykiatri, som bl.a. Det handler om mennesker (1995), Sjælen og stjernerne (1996), Sårene i sjælen (1996), Depression (1996), Freud. Et liv (1997), Jung. Et liv (1998), Livet er en drøm, (1998) og Mystikkens væsen (1999).

Den gyldne trappe er Vor Frelsers Kirkes himmelstige. Den snor sig udvendigt om spirets grønne kobberstilk som et vartegn for Christianshavns gamle kvarter med kanaler, smukke købmandsgårde og gader med toppede brosten.

Årene er 1940-1945, de fem år under besættelsen set med en halvvoksen piges øjne. En tid med isvintre og mørklægning og skjulte længsler, men hvor livet ikke desto mindre glider af sted i rolig hverdagsrytme trods det daglige syn af de forhadte tyske soldater, rationeringens besvær, manglen på brændsel og navnlig manglen på frihed.

Fortælleren befinder sig i erindringens sfære mellem fantasi og virkelighed, og hun befolker øen med mangfoldige, farverige menneskeskæbner, tragiske og komiske, de handlende, kunstnerne, excentrikerne. Men det er forældrene, der er hendes centrum på godt og ondt – trods deres uregerlige temperament og hemmeligheder, alt imens hun med barnets selvfølgelige accept af tingenes tilstand og sans for dramatisk spænding oplever folkesejren, sabotager, modstandsbevægelsen og endelig befrielsen. Det hele udgør trin på vejen mod at blive voksen. En ny verden åbner sig øverst på himmelstigen. Anne Chaplin Hansen (f. 1924) er en dansk-fransk forfatter, der har skrevet en lang række romaner og noveller og endvidere har arbejdet som teateranmelder for BT og teater- og litteraturanmelder hos Jyllands-Posten. Anne Chaplin Hansen er uddannet i romansk filologi og debuterede som forfatter i 1956 med novellesamlingen "Olivenlunden".

Mens dagligdagen går sin gang for beboerne i kvarteret omkring Borger- og Adelgade i København i besættelsesåret 1943, kontrollerer nazisterne enhver borgers gøren og laden i mindste detalje. Det bliver tydeligt at terrorregimet bor i hver en sprække – og at der må trædes varsomt.

Kollektivromanen "Den sovende by" er den tredje i tetralogien "De fædrelandsløse" om Danmark før og under Besættelsen. Romanens store persongalleri giver forfatteren Angelo Hjort mulighed for at bevise sin store baggrundsviden, sans for detaljer og sin psykologiske indsigt til at skrive bevægende om et mørkt kapitel i den danske historie. Angelo Hjorts romanserie \"De fædrelandsløse\" er en tetralogi om et københavnsk sidegadekvarter under Besættelsen i årene 1938-43. "En herlig og lattermild skrønemager" er den korte og præcise karakteristik af forfatteren Angelo Hjorts (1924-97) veloplagte humoristiske skrivestil. Hjort debuterede med romanen "Jeg er ikke bange" (1956) og udgav i løbet af livet en lang række romaner, noveller og et par prosadigtsamlinger. Særligt kendt blev han for romanserien om Adelgade-Borgergade-kvarteret fra 1938-43: "De fædrelandsløse", "Patrioterne", "Den sovende by" og "De nederdrægtige".

"Mine radikale krigsdagbøger" er historien om Lars, der er lærling i en lille lokal boghandler i en provinsby under anden verdenskrig. Lars lever som enhver anden ganske almindelig og harmløs borger. Lige indtil han en dag bliver viklet ind i et spind af politiske agendaer, der involverer både modstandsbevægelsen og gestapo, og Lars må pludselig kæmpe for ikke blot at finde sig selv, men også holde fast i sine egne værdier, selvom hans verden bliver mere og mere kaotisk. Den danske forfatter Henning Fonsmark (1926-2006) var både kendt for sit forfatterskab og sit arbejde inden for den danske kultur og litteraturs verden. Han arbejdede blandt andet som redaktør for tidsskriftet Perspektiv i årene 1953-63, men også inden for journalistikkens verden slog Fonsmark sine folder. Han arbejdede blandt andet for Berlingske, hvor han var tilknyttet i otte år fra 1956. Henning Fonsmark skrev flere samfundsdebatterende bøger, hvori han diskuterede alt lige fra demokratiet, etik og uddannelse.

"Da bilen standsede, vidste Pelle, at det var Gestapo. Ingen andre ville holde lige foran huset. Det ville være et groft brud på ordrerne. Han stod ud af sengen. Trods det lange sygeleje var han stærk nok til at gå hurtigt over gulvet og hen til vinduet. Han stillede sig i skjul bag gardinet. Det smertede i hans ryg, hvor Schalburgmandens kugle for en måned siden gik ind. Men han var stærk nok til at de ikke fik ham. De ville aldrig få ham, havde han sagt. Ikke levende. Og han havde bagefter tænkt, at man skal være varsom med hvad man siger, for han havde ikke tvivlet på, at sådan ville det gå. Skjult selvtillid var ikke det mest karakteristiske ved ham."

En roman om den unge mand Pelle, der er en aktiv del af modstandskampen mod den tyske besættelsesmagt. Men Pelle ejer ikke samme ukuelige optimisme og dumdristig som flere af hans kammerater. I stedet har tvivlen et voldsomt tag i ham. En tvivl, der ofte virker en som snubletråd på den evige flugt fra forfølgerne. Hans Jørgen Lembourn (1923-1997) var en dansk forfatter, journalist og politiker. Lembourn debuterede som skønlitterær forfatter i 1950 med romanen "Sandhedens forbandelse". Inspirationen til romanens handling fandt han i Den Græske Borgerkrig (1946-49), som han tidligere havde dækket i jobbet som journalist. I en længere årrække sad han i Folketinget for Det Konservative Folkeparti (1964-77), var formand for Dansk Forfatterforening (1971-81) og sad i Dansk Kunstråd (1978-87). nHans Jørgen Lembourns forfatterskab består af fiktionsværker såvel som essays.nn

" – Jeg kan jo ikke behandle hende, når jeg ikke ved, hvad hun skal behandles for. Vel?
– Far sagde, at hun foreløbig bare trængte til ro. Hun har været udsat for alvorlig fysisk overlast, så hun havde brug for ro, også for at blive gennemvarm og få hold på nerverne.
– Hvor kom hun fra?
– Aner det ikke.
– Er det tyskerne, tror du?
– Det er ikke til at vide.
– Hun ligner ellers ikke en, der laver ballade. Med sabotage og den slags.
– Det er svært at vurdere, tror jeg. Men hvis det er noget med tyskerne, er det sikkert bedst at vide så lidt som muligt."

Henrik Oldenburgs spændingsroman fortæller den sande historie om den bornholmske modstandskvinde Ida Koefoed. Bogen udkom på 70-året for Danmarks befrielse fra nazisterne, men minder samtidig om, at Bornholm først 11 måneder efter resten af landet blev befriet – denne gang fra bolsjevikkerne. Henrik Oldenburg (f.1946) er vinekspert og mag.art. i nordisk litteratur. I 1985 blev han som den første dansker fuldtidsansat vinjournalist og -kritiker og har siden udgivet flere bøger om vin - blandt andet verdens største portvinsbog. Henrik Oldenburg har desuden mange års erfaring som kulturskribent, ligesom han har skrevet bøger om danske kulturpersonligheder. Han påviste blandt andet, at Jacob Paludan - en af Danmarks største forfattere - ikke selv fandt på de emner han skrev om, men betalte en god ven for idéerne.