Søgeresultater: 5

”Kære bror. Når du læser dette brev, er jeg død … Så læs dette nøje, og gør hvad jeg siger til dig. Det er vigtigt, for dig, vores familie, for Grønland.”

Bygden Sydprøven i Vestgrønland, 1883. Hanseeraq får brev fra sin bror, der ligger for døden i Danmark. Han skriver om løgne, skyld og guld og beder om at få sendt sønnen Jens til København. Jens rejser med næste skib og efterlader sin onkel Hanseeraq og kusine Sara midt i en ophedet familiekonflikt, der får Sara til at flygte ud i vildmarken. Også Hanseeraq må væk fra de spøgelser, der hjemsøger ham, og tager i sidste øjeblik med på en farefuld ekspedition til den næsten ukendte østside af landet. Men hvem kan gøre sig fri af fortiden?

EFTER ÅNDEMANEREN er en stor, dramatisk fortælling, der bevæger sig mellem en lille bygd i Vestgrønland, de barske landskaber på Grønlands østkyst og Herman Bangs dekadente København. En roman om danskere og grønlændere, om begær og bedrag, en families jagt på frihed og den mørke arv, der binder dem.

"Undskyld, men jeg har ingen andre steder at gå hen" er en chatroman om online venskaber og trygheden og begrænsningerne ved de kasser, man putter sig selv i.

Rebekka har taget orlov fra religionsstudiet og skal være et halvt år i Aasiaat i Grønland. ”Det bliver så godt for dig,” siger Rebekkas mor, men hvad er det egentlig, hun er taget derop for? Det står mere og mere uklart for Rebekka, som dagene går i det gamle kristne hotel Gudhjem, hvor hun arbejder i receptionen og afholder bibelaftener. Samtidig begynder der at ske mystiske ting omkring hende. Den gamle dame Hanne mener, der er noget helt galt på hotellet, rengøringsdamen nægter at gøre rent på værelse 209, en ung mand dukker både op på hotellet og i Rebekkas drømme, og folk i byen snakker om fjeldgængeren Paalu, der er kommet ned fra fjeldet og nu leder efter et offer.

HVAD ER MIT NAVN? JEG HAR IKKE ET NAVN, JEG ER BARE ET TAL.

Hun oplevede det første selvmord, da hun var tretten. Selv vil hun begraves mellem de høje fjelde i den østgrønlandske by Tasiilaq, hvor de navnløse grave på kirkegården i Blomsterdalen er dækket med blå, røde og pink plastikblomster, der skriger i den rene sne.

Hun har en kæreste, hun elsker, en omsorgsfuld familie, og hun er lige kommet ind på universitetet i Aarhus. Verden står åben, men intet føles rigtigt, og gradvist begynder verden at snævre sig ind omkring hende, og en nedtælling begynder.

Blomsterdalen er en kuldslået og fandenivoldsk, men også sorthumoristisk fortælling om kærlighed, venskab og sorg – og om at være forkert i et samfund, hvor ingen taler om de døde.

Hun oplevede det første selvmord, da hun var tretten. Selv vil hun begraves mellem de høje fjelde i den østgrønlandske by Tasiilaq, hvor de navnløse grave på kirkegården i Blomsterdalen er dækket med blå, røde og pink plastikblomster, der skriger i den rene sne.

Hun har en kæreste, hun elsker, en omsorgsfuld familie, og hun er lige kommet ind på universitetet i Aarhus. Verden står åben, men intet føles rigtigt, og gradvist begynder verden at snævre sig ind omkring hende, og en nedtælling begynder.

BLOMSTERDALEN er en kuldslået og fandenivoldsk, men også sorthumoristisk roman om kærlighed, venskab og sorg – og om at være forkert i et samfund, hvor ingen taler om de døde - skrevet af Niviaq Korneliussen, Grønlands nye litterære stjerne.

NAASULIARDARPI oqaluttualiaavoq asanninnermut, ikinngutigiinnermut aliasunnermullu tunngasoq qulumaatsoq, aammali avaanngunartunik quiasaarutiginninnertalik – taavalu inuiaqatigiinni toqusortaminnik eqqartuisanngitsuni inissaminiinngitsutut misigisimanermut tunngasoq.