Søgeresultater: 23

Da Asle skal aflevere malerierne til den årlige udstilling i Galleri Beyer, kommer han i tanke om den første udstilling han holdt i Barmen Ungdomshus, hvor ingen af de lokale købte noget. Så kom der en mand fra Bjørgvin forbi som forstod sig på kunst. Og han hed Beyer. Da han har afleveret malerierne til galleriet kan han mærke at han for første gang i sit liv ikke føler trang til at male. Så kan han jo bare nyde freden i sit gode gamle hus, sammen med hunden Brage, fordybet i lange samtaler med sin afdøde hustru Ales, som han savner så inderligt.

”Så du troede, du var voksen nu? Giv mig et par minutter, så tager vi lige en snak om det.” At være voksen er at give slip på ungdommens kaos og stå på egne ben. Men ved vi voksne egentlig, hvem vi er? Og formår vi at bibeholde vores nysgerrighed og glæde ved livet? Linn Skåber har brugt sine egne og andres erfaringer til at skrive fiktive monologer – små historier – hvor hun forsøger at sige noget om voksenlivet. Hun skriver om lyst og begær, rynker og træningshysteri, ensomhed og kærlighed, store og små bekymringer, forhold, der går i stykker og lugte, vi aldrig glemmer. Det er historier, vi alle kan genkende os selv i, skrevet i en let, humoristisk tone, hvor alvoren dog altid skinner igennem.

Gribende fortælling om en ung kvinde og en kvindelig kunstners udvikling. En stor nordisk klassiker og et mesterligt portræt af en kvinde, der går sine egne veje.

Sommerens hundedage er i gang. Radioen melder om hedebølge. Luften dirrer og porerne åbner sig, så sveden driver. Vi møder Rebekka, Beate og Live, 3 teenagepiger i en lille provinsby i Norge. De tager på tur til en hytte højt oppe i skoven, hvor de vil lave tacos og drikke øl. Så møder de nogle ældre drenge... Vi følger først og fremmest Rebekka, som for nylig har mistet sin far. Sorgen over tabet går hånd i hånd med en utålmodig appetit på livet og en tiltagende trang til oprør.

17-årige Fredrik Markussen er en af Mjøndalens helt store profiler, og mens rygterne svirrer om storklubber og vilde kontrakter, kommer hans far pludselig med et tilbud, som vil gøre Fredrik mangemillionær. Men livet som professionel fodboldspiller i udlandet viser sig at være alt andet, end hvad Fredrik har drømt om. For bag facaden er den professionelle fodboldverden fuld af svære beslutninger, politik og skruppelløse mennesker.

Hovedpersonen og fortælleren Alle er maler, enkemand og bor i Dylgja, i huset hvor han plejede at bo sammen med sin kone Ales. Nu bor han alene og hans eneste venner er hans nabo Åsleik, en ungkarl og fiskerbonde, og Beyer, en galleriejer der bor i Bjørgvin. I Bjørgvin bor en anden Alle, som også er maler. Septologien er en storslået fortælling om hvad kunst er, om Gud, alkoholisme, venskab og tiden som går. Det handler om døden, men også om hvad det vil sige at være i livet. "Læs den!" – Politiken ♥︎♥︎♥︎♥︎♥︎♥︎ "Jon Fosse har ikke kun skrevet en vidunderlig roman, men også leveret en sørgmodig blues for ensomheden." – Berlingske ★★★★★ "… man overgiver sig, og er læseren først kommet indenfor i Fosses univers, da klapper fælden, og man anmoder begærligt om at få mere serveret." – Nordjyske ★★★★★ "Syv stjerner: Fosse i fuld flamme ... en læsefest af de store. Dette værk er en ild." – BOK 365 ★★★★★★

En fraskilt far kommer til at slå sin lille datter. En kvinde lyver sig gravid, en anden savner sin bedste veninde. En mand tager med sin kone til Sydamerika for at adoptere en lille dreng, men fortryder.

Der er ikke langt fra længsel til fortvivlelse i Marie Auberts ni noveller om relationer og tabuer. Med underspillet humor og præcision beskriver hun mennesker i opbrud. Mennesker, der klamrer sig til forestillingen om, at der venter dem noget bedre end det, de har vendt ryggen.

"Afsindigt vedkommende noveller. De er som en projektør, der lyser ind på vores liv og tid og fanger sprækkerne, hvor ubehaget vælter ud som kryb og kravl." - Thomas Korsgaard

 "Marie Aubert har et skarpt, psykologisk blik Hun får vanskelige og komplicerede følelser frem i overraskende og rammende situationsbilleder." - Dagsavisen

"Det er dialogen, som driver novellerne frem. Ikke den gode samtale, men den vanskelige samtale, som vi ofte undgår. Fælles for novellerne er, at der er noget på spil." - Aftenposten

"Velskrevet novellesamling fuld af charme og tristesse Dialogen glider let, og personerne føles ægte." - VG

"I et afdæmpet, præcist sprog formår Aubert at fremmale hverdagslivets gråtoner, den murrende smerte og den stille desperation." - Stavanger Aftenblad

Det er blevet lillejuleaften. Asle har sovet på køkkenbænken med alt tøjet på, der er koldt i huset, han orker knap nok at tænde op. Han har mistet lysten til at male, og nu pakker han malergrejerne væk og sorterer sine malerier så kun et portræt af hans afdøde kone Ales bliver tilbage. Resten skal udgøre hans sidste udstillinger. Han kører endnu en gang til Bjørgvin og afleverer en ekstra stabel malerier til Beyer på galleriet, og imens han er i byen viser det sig at der er sket dramatiske ting med to af hans bekendte. Vi hører om Asles studietid, hvor udlejeren Herdis Åsen vil have Asle for sig selv, og hun betaler ham for at male sit portræt, ligesom hun som ung er blevet malet af en kendt maler. Ales er utryg ved Herdis Åsen og kræver at Asle flytter ud, og kæresteparret flytter snart sammen selv om de næsten lige har mødt hinanden. Ales er glødende katolik, og Asle der ellers ikke er meget for religion drages af kirken og ritualerne, der giver ham ro. Asle har for første gang sagt ja til at fejre jul med Åsleik og hans søster Guro. Juleaften sejler Åsleik, Asle og hunden Brage med Sjarken ind i Sygnefjorden til den ø hvor Guro bor. De har strømmen med sig, det fine tøj er pakket ned og de skiftes til at stå ved roret. Med sig har de to malerier som skal være Guros julegaver. Hjemme hos Guro dufter der af røget pindekød, og hun virker bekendt, selv om hun og Asle aldrig har mødt hinanden.

Asle er maler, enkemand og bor i Dylgja. Hans eneste venner er hans nabo Åsleik og Beyer, en galleriejer der bor i Bjørgvin. I første bind fandt Asle sin fordrukne navnebror liggende i sneen og bragte ham på sygehuset. I andet bind hører vi om Asles barndom og den forbudte tur ned til Fjorden og mødet med Skaldepanden, ham som børn skal tage sig i agt for. I tredje bind finder moren tre enkroner i Asles lomme og beskylder ham for at have stjålet dem. Og Asle kan i hvert fald ikke fortælle at han fik dem af Skaldepanden, så han siger at han fandt dem uden for bageren. For at slippe for alle de billeder han har i sit hoved af søsterens alt for tidlige død, vil Asle spille guitar og starter et band. De vil ud og spille op til dans og tjene penge, for alle ved jo at kvindfolk er vilde med spillemænd. Men det der kommer ud af højtalerne er mest larm, ingen af dem kan rigtig spille. Og da trommeslageren siger at de lige så godt kan opgive hele bandet, siger Asle som sædvanlig ikke noget. Nej, han har nok for langt hår til at han kan snakke, siger forsangeren Olve.

TikTok-stjernen Tess går normalt mest op i at lave nye makeup-tutorials, men pludselig hyldes hun for sit opgør mod racisme, da en video, hvor hun slår en mandlig popstjerne, går viralt. Med hashtagget slåigen vokser hendes popularitet, og hun går aktivt ind i samfundsdebatten om sexisme og racisme. Men ved hun overhovedet, hvad hun taler om? Og hvad hvis virkeligheden viser sig ikke at være helt så sort-hvid, som Tess troede?
På tronen er en moderne kærlighedshistorie om længslen efter at blive set, faren ved at se sig blind - og om pludselig at stå midt i en kendis-shitstorm.

På tronen er tredje bog i den norske serie Det halve kongerige.

I bind fem hører vi om dengang Asle boede på værelse i Aga mens han går på gymnasiet der skal være hans indgangsbillet til Kunstskolen. På gymnasiet mærker han pludselig en angst for at høre sig selv læse op. Han må lave aftaler med sine lærere så han fritages for at læse op i timerne, for ellers gør angsten ham ude af stand til at møde op på skolen. I denne periode mødes han af og til med en gammel bekendt, tyskerbarnet Sigve, der har været inde og sidde et par gange for småkriminalitet og som nu arbejder på en møbelfabrik, læser bøger og drikker lige lovligt meget. Sammen med ham finder Asle ud af at det dæmper angsten når han drikker øl. Gennem Sigve møder Asle sin navnebror, der også er kunstmaler og ligner ham selv på en prik. Navnebroren optages på Kunstskolen uden studentereksamen på grund af sit åbenlyse talent.

Amy rejser med sine tre døtre op langs Norges kyst til Tromsø for at deltage i en familiefest hos sin norske kæreste, Mats. Med sig på rejsen har hun også sine to veninder, Lulu og Kari. De tre kvinder har alle problematiske forhold med sig i bagagen. Karis mand har skjult et misbrug, Lulu kan ikke få en partner på krogen og ved heller ikke, om hun har lyst til det, og Amy skal finde fodfæste i en sammenbragt familie. Selv om livet i den nye familiekonstellation åbner op for, at Amy oplever kærlighedens kraft på en anden måde, er den også fyldt med udfordrende dilemmaer. Hvad gør hun med marsvinet, der har fået stress af at flytte mellem to hjem? Hvad skal hun hedde, når ”bonusmor” er et no-go? Og hvem piller dørskiltet hos Mats ned, hvor ekskonens navn stadig står?

I deres ungdomsår i 90’erne bor Kari, Lulu og Amy sammen i Kalundborg. De arbejder i boghandlen og hænger ud på loftet over rideskolen, hvor Amys ungdomskæreste dyrker Vestsjællands bedste pot sammen med den lokale pusher. Der er fester i nedlagte lader, campingture i en aflagt rustvogn og badeture i fjorden, indtil pothandlen løber af sporet og sætter uigenkendelige spor i dem alle. 

Det bliver hurtigt klart, at Amy, Lulu og Kari har begivet sig ud på en rejse, der ikke kun bringer dem ud i Norges vilde natur, men også ind i ukendte afkroge af deres sind. Ud af det vokser en vidtforgrenet fortælling om det liv, der knytter dem sammen, om deres tætte venskabs styrker og sårbarheder og om kærlighed – den man mister, den man fravælger, og den man gerne vil kæmpe for.

"Mod midnatssolen" er en rørende og humoristisk roman om venskabets livgivende kraft, om moderne familieformer og de fortællinger, der spirer frem, når forestillingen om kernefamilien er brudt sammen. Den handler om at blive synlige for hinanden og finde hjem, på et sted og i en familie.