Søgeresultater: 13

Den engelske bestsellerforfatter Santa Montefiore udkommer nu med første bind i en stærk trilogi om krig og kærlighed under umulige betingelser. I begyndelsen af 1900-tallet vokser Kitty Deverill, Bridie Doyle og Celia Deverill op i det stilfærdige og naturskønne landskab ved familien Deverills slot i det vestlige Irland. Her lever pigerne en ubekymret og sorgfri tilværelse langt fra alverdens problemer og bekymringer. Men den irske uafhængighedskrig vender op og ned på deres liv, og slottet er pludselig i fare. Kitty må vælge mellem loyaliteten til sit engelske ophav og sin dybfølte kærlighed til Irland og ikke mindst irlænderen Jack O’Leary. Hvis man savner lidt Downton Abbey-stemning, er det bare om at kaste sig over Sange om krig og kærlighed!

Det er marts 1969. Om bare nogle måneder vil amerikanerne lande på månen og verden blive en anden. En ung mand kommer ind på galleriet Marlborough Fine Art i London hvor der vises en udstilling med Oskar Kokoschka. Han vil høre hvad det vil koste at få den østrigske kunstner til at male et portræt af hans mormor. Bare en cirkapris, et slag på tasken. Mormoren er ingen anden end den kendte krimiforfatter Agatha Christie, og portrættet er tænkt som en gave i anledning af hendes 80-årsdag. Meget modvilligt går de to aldrende kunstnere med til projektet, og i løbet af de seks sessioner hvor Christie sidder model for maleren nærmer de sig hinanden, afslører hvilke rædsler og lidenskaber der former et skabende liv. Det bliver en samtale om døden, kærligheden og kunsten – i tilfældig rækkefølge.

Historisk roman, der foregår i cirkusmiljøet 1894-1916. Bogen er baseret på Irma Altenburgs erindringer. Irma var akrobat, klovn, musiker, rytter og varietékunstner. Hendes tre brødre var Arnold, Louis og Frederik (Gugele) Schmidt, der senere stiftede Cirkus Brdr. Schmidt.

”Kære bror. Når du læser dette brev, er jeg død … Så læs dette nøje, og gør hvad jeg siger til dig. Det er vigtigt, for dig, vores familie, for Grønland.”

Bygden Sydprøven i Vestgrønland, 1883. Hanseeraq får brev fra sin bror, der ligger for døden i Danmark. Han skriver om løgne, skyld og guld og beder om at få sendt sønnen Jens til København. Jens rejser med næste skib og efterlader sin onkel Hanseeraq og kusine Sara midt i en ophedet familiekonflikt, der får Sara til at flygte ud i vildmarken. Også Hanseeraq må væk fra de spøgelser, der hjemsøger ham, og tager i sidste øjeblik med på en farefuld ekspedition til den næsten ukendte østside af landet. Men hvem kan gøre sig fri af fortiden?

EFTER ÅNDEMANEREN er en stor, dramatisk fortælling, der bevæger sig mellem en lille bygd i Vestgrønland, de barske landskaber på Grønlands østkyst og Herman Bangs dekadente København. En roman om danskere og grønlændere, om begær og bedrag, en families jagt på frihed og den mørke arv, der binder dem.

Vejen til Berlin er en modernistisk udgave af den klassiske dannelsesroman. Vi befinder os i København i 1893. Karl Henrik Theodor Severinsen vandrer fortvivlet rundt i natten, efter at den kvinde, han elsker, er blevet gift med hans bedste ven. Da han inderst inde ved, at hans nederlag har rod i ham selv, flygter han ud i verden. Han tager ophold i en lille sydvestsjællandsk landsby. Her går han i gang med at skrive sin roman ”Forgjort”, hvor han selv optræder sammen med den lille bys borgere, som han indskriver i handlingen. Fiktion er dog ikke så let at styre, og snart bliver det svært at holde roman og virkelighed adskilt. Med oprørske romanfigurer og fanget i endnu en pinagtig trekant, flygter han videre ud i verden. Ankommet til Berlin etablerer han sig som skribent, men problemer har det med at gentages. Er det forfatteren, der skaber sine romanfigurer, eller romanfigurerne, der skaber deres forfatter? Og hvem løber af med sejren? Sten Jacobsen er cand.mag. i samfundsfag og historie og har været gymnasielærer fra
1978 til 2015. Seneste udgivelser: Novellesamlingerne Blind trappe, Hvem kan gøre en dukke fortræd? samt Hulter til bulter. Har også udgivet bøger om mikro- og mentalitetshistorie, bl. a. Saadan er de og Nu er jeg her altsaa ganske ene – Asta Kofod 1876-1923

Med fængende detaljerigdom og gehør for København anno 1924 fortæller Lone Hørslev i romanform sin oldemors historie om en skæbnesvanger sommerforelskelse.

Krigens arv er en spændingsroman fyldt med action, skrevet af bestsellerforfatteren Wilbur Smith.

En turbulent familie. Et land i ruiner.

Krigen er slut, Hitler er død - og alligevel lever hans onde arv videre. Saffron Courtney og hendes elskede mand, Gerhard, overlever med nød og næppe den brutale konflikt, men Gerhards nazistiske bror, Konrad, går stadig frit omkring og er fast besluttet på at få genoprejsning.

Som kattens leg med musen udvikler det sig, og et komplot imod Saffron og Gerhard er under opsejling.

Et komplot som vil få alvorlige konsekvenser for hele Europa

På de kenyanske sletter føler de sidste dele af den britiske kolonimagt et oprør nært forestående. Da situationen bliver voldelig og Courtney-familiens hjem bliver truet, føler Leon Courtney sig fanget mellem to magtfulde sider - og kampen om landets frihed bryder ud.

De elskede karakterer, Leon Courtney, Centaine De Thiry og Shasa Courtney vender her tilbage i en actionfyldt og spændende efterfølger til Courtneys krig og afslutningen på det episke Assegai-spor i Wilbur Smiths storslåede Courtney-serie.

Da Karoline – som så mange andre tjenestepiger på den tid – udsættes for overgreb, voldsomme overgreb, og får et barn, hvor faderen er ”ukendt”, er det også mormor Karen, der siger til hende, at ”ondskaben har sat sit mærke på dig, men ondskaben skal ikke have lov at stå alene. Du må finde din måde at bekæmpe den på.” Karolines måde bliver at hjælpe andre kvinder, der er blevet ofre for den tids manglende muligheder for at beskytte sig selv og sine børn. Hun bliver kendt langt uden for sognets grænser, som klog kone og som en, hvortil kvinder i nød kan komme og blive hjulpet. Kvindekampen foregik ikke kun inde i byerne blandt borgerskabets kvinder, men også i den fattige almuebefolkning ude på Pilegårdsmark hos den kloge kone i kvindehuset. I romanen, der indeholder en del historiske markører, optræder både Thit Jensen,

Snehild kommer til verden midt under en blodig krig. Hendes mor flygter gennem skovene og videre til Himlinge, hvor Snehild vokser op. Da byens magtfulde ypperstepræstinde Ragnfrid får mistanke om, at Snehild har evner, der overgår　hendes egne, beslutter hun, at Snehild må skaffes af vejen.

Anne-Marie Vedsø Olesens nye serie Vølvens vej er inspireret af nordisk mytologi og udspiller sig i jernalderen i Danmark. En medrivende fortælling om stærke kvinder, blodhævn, skæbne og gudernes gunst fra en tid, hvor lidenskab og ære bestemte slagets gang.

Den magtfulde og velhavende jernbanemagnat Tom Severin har alt, hvad hjertet kan begære – undtagen en hustru. Så hvorfor er det så svært for ham at finde den rette?

Da Tom fanger det første glimt af den smukke og begavede lady Cassandra Ravenel, ved han, at han har fundet den perfekte kvinde – men selv om Cassandra drages mod den charmerende, men også skruppelløse Tom, vil hun aldrig kunne blive hans. Hun længes efter at gifte sig af kærlighed, dén ene ting han tilsyneladende aldrig vil kunne give hende.

Da en uventet katastrofe pludselig truer Cassandras ry, giver Tom hende et tilbud, hun ikke kan afslå. Med et forestående bryllup i horisonten, er Toms jagt på hendes hånd ovre. Men han må sande, at kampen for hendes hjerte kun lige er begyndt …

Lady Cassandras valg er den sjette bog i Lisa Kleypas’ historiske og romantiske Ravenel-serie.

I 1890 vender Idas storebror hjem til Stubbekøbing på sommervisit. Med sig har han en ung malerkollega ved navn Vilhelm Hammershøi. Inden sommeren er ovre, er Ida og Vilhelm forlovet.

Den unge kvinde Folkví og hendes bror Áslakr er vokset op inden for høvdingepladsens beskyttende hegn. De to har altid været tæt fortrolige og spejlet hinanden, så da Áslakr kommer hjem fra sit første overvintrende togt og lader sig forlove med den femtenårige Gerd, overmandes Folkví af en rasende frygt for at skulle stå alene. I romanens hovedspor snubler Folkví sig ulykkeligt og hovedkulds vej gennem sommeren, hvor Áslakr bliver forlovet og skal giftes. Som midaldrende ser Áslakr tilbage på de dramatiske begivenheder i tiden omkring sit bryllup og prøver at begribe, hvad der egentlig skete. Og ved foden af et gammelt træ sidder nornerne og forsøger at holde styr på menneskernes besynderlige liv. Det er en fortælling om en grænseløs søskendekærlighed, om tilfældigheder og tegn, og om med al magt at ville fastholde en tid, mens man uvægerligt bliver ældre. Om forfatteren: Maria Hesselager (f. 1984) er uddannet fra Forfatterskolen og debuterer med dette portræt af en ung kvinde, sat i en fri fortolkning af vikingetiden.