Søgeresultater: 138

Dametur – en bittersød road movie af en roman om tre ”damer” fra tre forskellige generationer på en ufrivillig biltur gennem Danmark i en gammel Mercedes. En rejse gennem livet og det danske landskab. Turen går fra København til Hjørring i væbnet tavshed og anstrengt høflighed. Bilen er fuld af indre stemmer og tilbageholdte konflikter. Esther på 83 år er den nordjyske svigermor på vej hjem mod livets endestation. Irene på 55 år er den entreprenante svigerdatter, som faktisk har nok i sit eget. Karina på 19 år er et utilpasset adoptivbarn og socialpædagogisk klient – og enhver ambitiøs svigermors ondeste drøm. En roman om en biltur en fredag i marts. Om at måtte rejse ud for at finde hjem – til sig selv.

Nina lever et lykkeligt liv med sin mand, kunstmaleren Lothar, i en lille provinsby tæt ved havet. Men da hun en dag begynder at modtage anonyme breve med sit navn udenpå og intet andet end et stykke blankt, hvidt papir indeni, sætter det gang i en række tanker om fortiden og om ungdommens store drømme. Nina, der snart er midtvejs i livet, har et regnskab, der skal gøres op ... Gerz Feigenberg (1956-2011) var en dansk romanforfatter, dramatiker, skuespiller og instruktør. Som forfatter debuterede han i 1980 med romanen "Du skal ikke skånes", og siden skrev han både romaner og skuespil. Gerz Feigenberg var uddannet skuespiller fra Aarhus Teater i 1981.

Grethe Heltberg skrev om sig selv som barn, ung og gift kvinde i erindringstrilogien "Pige fra Provinsen", "En jomfru fra Jylland" og "Vi". I "En gnist af glæde" kaster hun sig over sin mors liv og ægteskab, og fortæller om kvinden Eva, der er gift med en dominerende og herskesyg mand.

"En gnist af glæde" bygger på Grethe Heltbergs mors egne erindringer, men den er samtidig et samlende portræt af en hel generation af kvinder, der måtte kæmpe for at forene rollen som hustru og mor med retten til at være menneske.

ALLE DE MANGE BÅND, der binder et engang forelsket par sammen i et ægteskab og danner ledetrådene for en familie, brister, da den 34-årige Aldo beslutter sig for at forfølge sin stormende forelskelse i den unge Lidia. Hans opbrud skaber voldsomme dønninger i hele det følsomme samspil, også mellem forældrene og deres to børn, Sandro og Anna. Ude af sig selv skriver den forladte hustru, Vanda, brev efter brev til sin forsvundne ægtefælle, mens han på sin side prøver at forstå og forsvare sine handlinger. Mange år efter, da dramaet i hvert fald på overfladen har fortonet sig, dukker brevene op under uventede omstændigheder, der på ny kaster et afslørende lys over begivenhederne dengang og de følger, de fik.
BÅND er en raffineret og ubønhørligt ærlig fortælling om uhåndgribelige størrelser som kærlighed, begær, ægteskab og familieliv – om de roller, vi spiller for hinanden, og de rammer, vi kan få en ubændig lyst til at ødelægge for at bryde fri.
”Alle par er en gåde for udenforstående, og ofte også for sig selv. Bånd handler også om det, om de uudtalte mysterier, der binder os, skubber os væk fra hinanden og bringer os tilbage igen. … den strammest imponerede, mest underspillede og følelsesmæssigt kraftfulde af Domenico Starnones romaner.” The New York Times
Domenico Starnone, født 1943 i Napoli, er en af Italiens mest anerkendte og prisbelønnede forfattere. Han har skrevet en lang række romaner, hvoraf de to seneste, Lacci, 2014 (da. Bånd) og Scherzetto, 2016 (da. Drilleri), er udkommet på dansk i 2018. Starnones romaner bliver i disse år oversat og udgivet på flere sprog til stadig større opmærksomhed og en voksende læserskare.

En dag kommer Olgas mand hjem og meddeler at han forlader hende. Det er optakten til en historie man har hørt før. Men i Elena Ferrantes roman tager utroskabshistorien en forbløffende drejning og bliver til en hudløs skildring af en kvinde, der pludselig møder sig selv i en skikkelse hun dårligt genkender.

Johanne, hendes mand Jakob og deres tre børn tager som altid af sted til deres sommerhus på Fanø for at tilbringe ferien der. Alt forløber, som det plejer, med strandliv, dasen, selskabelighed, snak, men med den ene undtagelse, at Johanne efter en meget våd sankthansfest går med en fremmed mand hjem. Hun lister ubemærket tilbage til sin familie om morgenen - det har været et øjebliks spænding, der står i modsætning til hendes  lidt lidenskabsløse, rutineprægede, men velfungerende og harmoniske familie- og hverdagsliv .

Sommerferie er en ægteskabsroman om et forhold, der fungerer, men hvor den enes drift mod spænding bliver fatal.

Inés og Bøg er romanen om et døgn i et pars liv. Via deres tanker, følelser og handlinger møder vi historien om to mennesker i 90’ernes Danmark. Vi følger de to hovedpersoner, sammen og hver for sig, på hospicet, hvor Bøgs mor ligger, på onklens stamværtshus og i mødet med fortiden. De møder Sanne, en groupie, ekskonen Hélène og sønnen Peder, der er flyttet med mor til Sverige og blevet medlem af Sverigesdemokraterne. En indre stemme, der har fulgt Bøg siden farens selvmord, kommenterer sideløbende hans liv. Begivenheder, tanker og erindringer dukker op og væver sig ind i deres nuværende liv: sexanklagerne, skilsmisse, vuggedød og Inés’ liv som alenemor. Romanens øvrige persongalleri, forældre, søskende og veninder, er vigtige brikker i puslespillet omkring Inés’ og Bøgs liv i et betydningsfuldt døgn. Uddrag af bogen ”Du bliver ikke sur?” Inés tjekker hans ansigtsudtryk og lægger kælent hovedet på skrå. Med spids mund, som når hun tantekysser, puster hun en røgstråle i hans retning og skodder cigaretten med et hårdt tryk på fjederen, der lukker askebægret. Han ryger ikke mere, men kan mærke, at røgen prikker til noget i ham. Det var svært at stoppe, men han gjorde det efter et morgenhosteanfald. (…) ”Nej, gå bare, jeg vil hellere se landskampen, Danmark er underseedet … det er lige straks.” Jo vist bliver han sur, eller nærmere misfornøjet, når hun går. Nærmere tom og melankolsk. Han ved godt, det bliver sent, når hun skal ud med Birgitte. Inés er et menneske, der lever af livsglæden. Om forfatteren Jørn Laursen er psykolog og forfatter. Han har skrevet romanerne Carls odyssé, Pælebjerget, Høfde 42 og Algot og eftermælet. Dertil en række fagbøger, bl.a. Eksistentielle Livskriser, to samtalebøger for par: Jeg elsker dig – med det hele og Følelser og erotik i parforholdet. Jørn er født i Skanderborg, har boet mange år i Hellerup og er nu bosiddende i Birkerød.

Camilla, der er i begyndelsen af trediverne, har tilsyneladende det hele. God lægeuddannelse, godt gift med en læge, nyindkøbt hus i det rigtige kvarter og nyfødt barn. Alligevel er det følelsen af ikke at slå til, der trænger sig på; af ikke at være rigtig til stede. Forældrenes manglende evne til indlevelse og nærhed kommer til at bære meget af ansvaret for, at det er gået galt. Camilla har valgt det sikre, men hun plages af fornemmelsen af at have valgt for let. Har hun overhovedet valgt?

Anden Verdenskrig raser og Danmark er besat, men den virkelighed er langt væk for den unge kvinde, der er hovedperson i Ragnhild Aggers roman "Parret".
Hun er gift med Laust og tilsyneladende godt tilfreds, men indeni længes hun efter et liv, der rummer andet og mere end det forventelige – og det hun har at se frem til. Efterhånden som fortællingen udvikler sig rykker besættelsen og modstandsbevægelsen tættere på.
Ragnhild Aggers roman er både en beretning om en enkelt kvinde, men bliver også på mange måder et portræt af en hel generation af kvinder, der var unge under krigen, og som på mange måder følte undertrykkelsen med dobbelt vægt. Ragnhild Aggers romaner "Pigen", "Pladser" og "Parret" er delvist selvbiografiske og følger en piges udvikling til ung kvinde og hustru gennem 1930’erne og 40’erne. "Pigen" udkom første gang i 1971 under pseudonymet Rigmor Hansen. Ragnhild Agger blev født i Østjylland i 1918, hvor hun voksede op under fattige vilkår. Hendes store interesse var at læse bøger, men der var ikke meget tid til den slags i dagligdagen. Efter konfirmationen kom hun ud at tjene, og de oplevelser og den erfaring, det førte med sig, har hun beskrevet i debutromanen "Pigen", som hun udgav i 1971 under pseudonymet Rigmor Hansen. Ragnhild Aggers forfatterskab kredser især om landbolivets skæbner og hun har givet en stor stemme til tidens tavse og undertrykte kvinder.

Den fyrreårige danske forfatter Anna Bergsohn bliver fanget i et militærkup under en studierejse til et nordafrikansk land. For at slippe ud af landet må hun på en dramatisk tur gennem ørkenen, og de voldsomme oplevelser resulterer i en dybdegående personlig krise, da hun er vel tilbage i Danmark. Hun må igennem en skilsmisse, en abort, en depression og en skrivekrise, før hun finder fodfæstet igen og kan fortsætte sit liv alene.

Med 70‘erne som baggrundstæppe, tegner Maria Helleberg i "Undtagelsestilstand" et portræt af den globale og lokale samtid, og kaster samtidig et indgående blik på den danske medie- og forlagsverden, som hun kender gennem sit eget arbejde som forfatter.

Et midaldrende ægtepar kommer ud for en trafikulykke. Manden slipper uden skrammer, men kvinden brækker nakken og bliver indlagt på hospitalet. Her glider hun ind og ud af en morfindøs og genoplever scener fra sit liv – et arbejdsomt og beskedent kvindeliv.

Ragnhild Agger blev født i Østjylland i 1918, hvor hun voksede op under fattige vilkår. Hendes store interesse var at læse bøger, men der var ikke megen tid til den slags i dagligdagen. Efter konfirmationen kom hun ud at tjene, og de oplevelser og den erfaring det førte med sig, har hun beskrevet i debutromanen "Pigen", som hun udgav i 1971 under pseudonymet Rigmor Hansen. Ragnhild Aggers forfatterskab kredser især om landbolivets skæbner, og hun har givet en stor stemme til tidens tavse og undertrykte kvinder.

Inger er en stærk og karismatisk kvinde, hvis stolte og frie livssyn provokerer det småborgerlige samfund, der omgiver hende. Jakob Knudsen skildrer smerteligt livagtigt, hvordan omgivelsernes skinhellighed og misundelse forfølger hende og truer hendes livsanskuelse og integritet.

Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.

Jakob Knudsen (1858-1917) var en dansk præst, digter og forfatter. Jakob Knudsen har skrevet en række romaner og står endvidere bag salmerne "Se, nu stiger solen" og "Tunge, mørke natteskyer".