Søgeresultater: 80

Opbrud i oktober er Anna Ladegaards debut og foregår i Rhodesia, hvor en ung kvinde bryder ud af et mislykket ægteskab med en rig plantageejer. I glimt løfter fortælleren sløret for hendes ejendommelige livshistorie.

Anna Ladegaard (1913-2000) dansk forfatter med et internationalt udsyn; arbejdede i udgangspunktet med turisme i flere europæiske lande, senere ansat ved den danske ambassade i Stockholm. I 1953 flyttede hun til Rhodesia for i 1960 at vende tilbage og slå sig ned i Danmark, kun afbrudt af enkelte ophold i Spanien. Hendes internationale baggrund spiller en stor rolle for forfatterskabet, der består af både rejseartikler, noveller, kronikker og anmeldelser til dag- og ugeblade. Debutromanen Opbrud i oktober fra 1966 udspiller sig desuden i Rhodesia og er en psykologisk analyse af et ægteskabs opløsning. Ud over et vægtigt ægteskabsanalytisk indhold er det kendetegnede for Anna Ladegaards romaner, at de er omhyggeligt komponerede og helt elementært spændende, og at synsvinklen altid er kvindens. Anna Ladegaard blev tildelt boghandlernes prestigefulde pris De Gyldne laurbær i 1973 for Egoisterne.

Ellinor og hendes mor tilhører den oversete del af en københavnsk bourgeoisifamilie og bor i den forkerte ende af Dronningens Tværgade, hvor de møder folk fra alle samfundslag, også dem, de selv føler sig hævet over. "Også i de andre huse" følger deres liv før og under 2. verdenskrig, hvor kærligheden sætter gang i deres liv på godt og ondt.

"Som menneskeskildrer er Edith Rode aldrig nået højere end her. Det er det ene af hendes to store aktiver. Det andet er hendes mageløse sprogbeherskelse." – Politiken Edith Rode (1879-1956) var en dansk forfatter, digter, journalist og brevkasseredaktør. Hun debuterede i 1901 med romanen "Misse Wichman", som forsvarede kvinders ret til seksualitet, et emne hun også tog op i sine senere værker. Edith Rodes forfatterskab spænder over digte, noveller, erindringer, romaner, filmmanuskripter, rejseskildringer, biografier, kogebøger samt det store opslagsværk "Den gyldne bog om danske kvinder", som hun var hovedredaktør på. Edith Rode beskæftigede sig gennem hele sit forfatterskab med kvinders rettigheder og udgav flere biografier om kendte danske kvinder.

Camilla, der er i begyndelsen af trediverne, har tilsyneladende det hele. God lægeuddannelse, godt gift med en læge, nyindkøbt hus i det rigtige kvarter og nyfødt barn. Alligevel er det følelsen af ikke at slå til, der trænger sig på; af ikke at være rigtig til stede. Forældrenes manglende evne til indlevelse og nærhed kommer til at bære meget af ansvaret for, at det er gået galt. Camilla har valgt det sikre, men hun plages af fornemmelsen af at have valgt for let. Har hun overhovedet valgt?

Rapport fra havbunden er en moderne variation af folkevisens Agnete og havmanden. Agnete kommer fra København til en lille sydfynsk ø, hvor hun gifter sig med skibsværftsejeren Birger. Han er en midaldrende borgermand, HUN drages mod eventyr og frihed. Bogen fortæller om hendes tøvende skridt væk fra tryghed og stagnation, ud i et nyt forhold til sømanden Erling. Måske er den frihed, Agnete opnår med sin havmand kun en ny underkastelse? Eller er det begyndelsen til en ny åbenhed? Det vil hun helst tro. Men hun er usikker og finder støtte hos sømandskonerne i det snævre ø-samfund, hvor handlingen udspilles, et spejlbillede af det store samfund med sociale skel og uretfærdigheder og skarpt optrukne fronter mellem miljøerne.

Åse er 54 og står i rod til op over begge øre. Skilsmisserod, flytterod og rod fra barndommen. Så længe hun kan huske, har hun befundet sig i et mentalt fængsel præget af hensynsyge og passivitet. Men det skal være slut nu. Spørgsmålet er bare, om det overhovedet er muligt for Åse at slippe fri fra dydens fængsel.

‘Dydens datter’ handler om den eksistentielle kamp, som mange voksne må tage på et eller andet tidspunkt i livet. En kamp mod det indre barns angst for ikke at blive elsket. En kamp om at turde tro på, at man er værd at elske. Og ikke mindst en kamp om at lære at elske sig selv.

Bogen er Hjørdis Varmers første roman for voksne.

Hjørdis Varmer (f. 1936) er en dansk forfatter og foredragsholder, som debuterede i 1971 med børnebogen "Per og Torben pjækker den". Hun har skrevet over 100 romaner, novellesamlinger og biografier med særligt fokus på historiske børnebøger. Hjørdis Varmer vandt Danmarks Skolebibliotekarers Børnebogspris i 1987, Martin Andersen Nexø Legatet i 1997 og Lise Louise Laura Volst Pris i 2000.

To forskellige kvindetyper mødes, og modsætningerne mellem dem træder frem. Den livsglade, levende Laura overfor den lidt køligere forfatterinde Agnete. Det er Agnete, der her fortæller historien om Laura, fra hun blot er en pige, videre gennem ægteskab og elsker, og til hun når op i årene. Det bliver en mosaik, hvor drømmens Laura og virkelighedens Laura spiller lige store roller.

Grethe Heltbergs roman "Salut for Laura" er både humoristisk og vemodig, og det er svært ikke at blive lidt forelsket i bogens hovedperson.

Kirsten er en kvindelig kunstmaler – boheme, globetrotter, og så boltrer hun sig i mandlige bekendtskaber. Karin Michaëlis’ roman "Hjertets vagabond" går tæt på og fortæller i brevform om Kirstens liv og mændene, der stadig afløser hinanden, efterhånden som hun giver dem løbepas.

Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.


Karin Michaëlis (1872-1950) var en af sin tids bedst kendte danske forfattere og er oversat til talrige sprog. Hun var forud for sin tid i sin skildring af pigers og kvinders psykologi og seksualitet.

Hovedpersonen Frida ønsker at starte og påbegynde et helt nyt kapitel i sit liv, så i et forsøg på at frigøre sig fra sine forældres kærlige omklamring, tager hun på rygsækrejse til Østen, hvor hun blandt andet møder tangodanseren Toivo, før hun rejser hjem. Tilbage i København følger vi Fridas tilværelse, heriblandt hendes forhold til den gamle skolekammerat, Morten.

Syv liv, syv søstre. Den ene sangerinde, den anden kunsthistoriker og den tredje jordemoder. De fire andre er borgerligt gift. Deres sammenhold og meget forskellige liv, bestemt af deres psyke og sociale forhold, fortælles her både nænsomt og råt gennem brevvekslinger mellem de tre, der i begyndelsen af romanen er selverhvervende og ugifte.

Karin Michaëlis "Syv søstre sad" (1923) er et stærkt og afbalanceret portræt af kvindefigurer, der trods ens gener, udvikler sig i vidt forskellige retninger.

Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.

Karin Michaëlis (1872-1950) var en af sin tids bedst kendte danske forfattere og er oversat til talrige sprog. Hun var forud for sin tid i sin skildring af pigers og kvinders psykologi og seksualitet.

"Jeg trænger til at skrige, til at hvine, hvine, så jeg sprænger min strube. Men jeg gør det ikke, så vækker jeg Lennart, og han skal have ro. Han har arbejdet overmenneskeligt i sommer. De siger, hans Hudsonbilleder står over Whistlers. Det er vel, fordi han har mere sjæl. Skønt, hvad ved jeg om Whistlers sjæl? Hvad er det for en lyd? Det er jo toget! Men der er ingen bane her... Så er det ingen drøm. Gud i himlen, så er det ingen drøm."

Karin Michaëlis "Hjertets drømme" (1915) består af de fem historier "Af en ulykkelig kvindes dagbogsoptegnelser", "Gæsten", "Erasta", "Gådens løsning" og "Lisulas træ". Historierne skildrer og dissekerer kvindens stilling i ægteskabets normer og konventioner i en tid, hvor ligestillingsdrømmene vokser sig større...

Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning. Karin Michaëlis (1872-1950) var en af sin tids bedst kendte danske forfattere og er oversat til talrige sprog. Hun var forud for sin tid i sin skildring af pigers og kvinders psykologi og seksualitet.

En kvinde vågner betragtes som en af forløberne i den feministiske litteratur på linje med Tolstojs Anna Karenina og Flauberts Madame Bovary. Da den udkom første gang i USA i 1899, sendte denne radikale fortælling chokbølger gennem det amerikanske samfund, og den fortsætter uanfægtet med at tale til læserne nu mere end hundrede år senere. Denne fremragende, følsomme og forførende roman er lige så smukt skrevet, som den er politisk engagerende.

I 1880‘ernes København leder den unge Christiane efter et godt parti. Hun kommer fra en af det bedre borgerskabsfamilier, og det at indgå et passende ægteskab er hendes eneste opgave. Men hendes verden tipper, da den mand, hun har udset sig, rejser bort, og barndomsveninden dør under dramatiske omstændigheder.

1800-tallets kvindeliv står i centrum i Ingegerd Danielsens roman "Frøken Christiane og parringsvalget". Frøken Christianes bevidstgørelse om livets uretfærdigheder er skarpt portrætteret, og imens vækkes datidens København til live med lyde, lugte, gadeliv og et mylder af personer.

Ingegerd Danielsen er en dansk forfatter, født 1946 i Silkeborg. Hun har en magisterkonferens i kunsthistorie og har blandt andet arbejdet som underviser, oversætter, anmelder og museumskonsulent. Hun debuterede i 1996 med "Frøken Christiane og parringsvalget", en roman om en ung kvinde fra det bedre borgerskab i 1800-tallets København.