Søgeresultater: 30

Når alt kommer for en dag er femte bog i fortællingen om Wintherdynastiet.
En fremmed banker på døren hjemme hos enkefru Mathilde Skjønberg. En banken, som vil vende op og ned på både enkefruens og familien Winthers tilværelse. Men er den fremmede, smukke Anna den, hun udgiver sig for at være?

Med Datteren sætter Ragde et fornemt punktum for sin store slægtsfortælling om Neshov-familien.

Torunn har fundet sig til rette i det lille bysamfund og har valgt at føre begravelsesforretningen videre efter Margidos død. Også for at være der sin farfar, Tormod, der bor på plejehjemmet. Med arven efter Margido renoverer hun gården og nyder forbedringerne - ikke mindst luksusbadeværelset og indretningen af gæsteværelserne til den danske storfamilie, når den er på besøg. Kai Roger, Torunns gamle kæreste, forærer hende et par smågrise, som både hun og hendes hund, Ann,a hurtigt bliver glade for og ikke vil af med. Men hun føler sig også alene og vover springet, da en charmerende præst lægger op til mere end den rent faglige relation. Han står imidlertid ikke distancen, og Torunn må ty til Kaj Roger, da en krise opstår. En usædvanlig gæst fra Østrig dukker op med en hilsen til Tormod - og via en Skype-forbindelse genforenes han i sit livs efterår med sin store og forbudte kærlighed, den tyske soldat Dieter. 

Sara Susanne, Elida og Hjørdis – er hhv. Herbjørg Wassmos oldemor, mormor og mor. Hundrede år er romanen om de tre generationers liv gennem hundrede år. Det er fortællingen om deres skæbner, de mænd de ville have og aldrig fik - eller de mænd de fik og levede med på godt og ondt. Og selvfølgelig er det historierne om deres børn. Det er også historien om en lille pige, som stikker af for at gemme sig for ham, den truende mandeskikkelse, der forpester hendes barndom. Hun har en gul blyant, som hun spidser med en kniv. Den bruger hun til at skrive - og det bliver hendes overlevelse at kunne skrive historier. Denne pige er født i 1942, nøjagtig hundrede år efter oldemoren, den stærke Sara Susanne, som stod model for englen på altertavlen, der i dag befinder sig i Lofotkatedralen.

Herbjørg Wassmos roman Hundrede år er en storslået beretning om sin slægts kvinder og deres skæbner, som de formede sig i det norske landskab op gennem de seneste hundrede år; en stærk beretning om hårdt arbejde, store afsavn, kærligheden og børnene, om friheden og om længslen efter noget andet.

"Herbjørg Wassmo er en medrivende fortæller."
- Kristeligt Dagblad

"Herbjørg Wassmo fortæller usentimentalt og smukt om sine formødre i en fremragende slægtsroman."
- Berlingske

"Ny Wassmo-roman brænder sig ind i sindet"
- Politiken

I 5. bind af Finnskog-serien, Det synger i løvet, er vi kommet til tiden omkring 1900. Igen møder vi Linas uægte datter Annikka, der stadig går og sørger over det barn, hun engang fødte i hemmelighed og begravede i et stenskred. Vi møder den afsatte, godhjertede, men fordrukne præst, der engang elskede en mand, og som har en ulykkelig og opofrende kone. Og der er den snart 100-årige, ekstremt nærige kone på Valkola. Parallelt med handlingen i Finnskogen følger vi de udvandrere, der har arbejdet sig op i Amerika.

Finnskog-serien foregår i midten af 1800-tallet i området mellem Hedmark i Norge og Värmland i Sverige og handler om de såkaldte skovfinner; efterkommere af finske emigranter der slog sig ned i de store nåleskove og gjorde finnskog-kulturen til noget helt særegent med røghytter, badstuer, finnesprog og en overtro, der holdt sig meget længe. Seriens forfatter stammer selv fra skovfinnerne.

Louise svæver mellem liv og død. Vil nogen finde hende, eller vil hun dø alene herude i kulden? Pludselig nærmer tunge skridt sig, men hun er for træt til at løbe. Hvis det er ham, der er vendt tilbage for at gøre det af med hende, ønsker hun bare, at han gør det hurtigt …

FØR SNEEN KOMMER er Britt Karin Larsens fjerde fritstående bog i den kritikerroste serie om folket i Finnskogen, om skovfinnerne fra området mellem Hedmark og Värmland i attenhundredetallet.

Centralt i denne bog er den fantastiske skildring af brylluppet på Mostamägg, hvor Taneli og Linas datter Anna gifter sig med Hildas søn Lars. På Mostamägg samles så at sige alle fra Finnskogen, og festen sår både nye frø samt tager dramatiske vendinger.

Pressen skrev om første bind i serien, Der vokser et træ i Mostamägg:

”Britt Karin Larsens roman om en ringeagtet etnisk minoritet er nænsom og drabelig, pirrende og poetisk. […] Det er historisk romanskrivning af høj klasse med genkendelige træk fra nutidens syn på etniske minoriteter.” - Weekendavisen

”Fremragende fortælling om skovfinnerne, der lever i de dybe skove på grænsen mellem Norge og Sverige. Romanen emmer af stemning og er en fryd at læse. Til alle med interesse for slægt, historie og norsk litteratur.” - Bibliotekernes lektørudtalelse

”Det er en farverig fortælling på liv og død, vi er ude i med slægtens videreførelse som det bærende dramatiske drive. […] Meget kan ske, men en ting er sikkert - skovfinnen holder vi med.”- Politiken

Om de tre første bøger:

”En unik norsk forfatter.” – VG, Norge

”Forfatteren har en fortællerstemme af Guds nåde.” Dagens Nyheter, Sverige

”Det er imponerende hvordan Britt Karin Larsen formår at holde både intensiteten og den vældige bredde i Finnskog-serien. […] Dette er fortsat romaner helt i topklasse.”  - Hamar Arbeiderblad, Norge

”Dette er fantastisk! […] Storslået litteratur. Det er som en rus, man bare vil have skal vare ved.”

 - Dagbladet, Norge

Magido Neshov er ungkarl, midt i halvtredserne og bedemand i Trondheim. På den forfaldne slægtsgård uden for byen bor storebroren Tor sammen med sin gamle mor, den forkuede far og alle grisene. I København bor den tredje bror, Erlend, som stak af som ung og sprang ud som bøsse. I ugen før juleaften får brødrenes mor et slagtilfælde og ligger for døden. Ved morens dødsleje viser det sig, at de rødder, brødrene har forsøgt at rive over, stikker dybere, end de troede. Og der viser sig nye forbindelser, som de slet ikke vidste fandtes.

”Intet er så vidunderligt som bøger man bliver kompromisløst indfanget af efter første linje … BERLINERPOPLERNE er en sådan læseoplevelse.”
- Christa Leve Poulsen, Børsen

”Det er nordisk litteratur, når det er bedst, og bogen kan ikke anbefales varmt nok.”
- Christina Dahl, Dagbladenes Bureau
 

En familiekrønike foldes ud i en fortryllende og uimodståelig serie om livet i den velhavende Winther-familie. Serien udspiller sig i Trondhjem mens 1800-tallet går på hæld. I Norge er en ny æra begyndt og økonomisk nedgang truer, mens arbejderklassen spirer og kvinders rettigheder styrkes. Med alt dette står gamle traditioner for fald. Vi følger kvinderne i familien Winther, både i de overdådige herskabsstuer og i de travle og sydende køkkener, men også i deres drømme, deres længsler og i deres håb for livet og fremtiden.

Trondhjem, 1903.
Familien Winther er samlet på Rosenlyst, deres sommerresidens og lystgård ved Trondhjemsfjorden. Her tilbringer de dagene med cykelture, tennis, badning i fjorden og te på terrassen.
Gitte er stadig vred på Fredrik efter han sendte hendes bror på sanatoriet, men ellers er dagene lyse og lange. Sommeridyllen forsvinder dog brat, da en gæst uventet dukker op.
Tilbage til Rosenlyst er ottende bog i fortællingen om WINTHERDYNASTIETS drømme, ambitioner og håb på tærsklen til 1900-tallet og ind i det spirende nye århundrede, hvor den gamle og den nye verden mødes midt på de bonede gulve. Snakken går på trapperne, og gryderne syder i køkkenet, mens familiens kvinder drømmer om fremtiden, nogle i velkendte, trygge rammer, andre uden fortidens snævre bånd.

Dokumentaristen Rhea, coachen Miriam og gymnasielæreren Joel kæmper hver især med at finde retning og formål i et Danmark præget af lige dele privilegier og undergangsfornemmelser. Da deres morfar Ernst dør, samles de tre søskende til hans begravelse i Søhøjlandet. Det bliver startskuddet til en vidtforgrenet fortælling om kærlighed, om forholdet mellem natur og kapitalisme, om guld, sølv, marmor, ler og olie og om Vestens langsomme undergang – men frem for alt om en familie i tre generationer, som er forbundet på tværs af tid og rum på måder, de ikke selv er klar over. 

JORDISK er en slægtsroman om de grundstoffer, som udgør et menneskeliv, og om de kræfter, der binder os sammen med hinanden, med samfundet, med jorden og med universet.

Jyllands-Posten:

En mammutroman, der blidt og melankolsk udfolder en bølgende slægtshistorie (…) Hvor Ørntofts tidligere udgivelser er jeg-centrerede, tager han nu livtag med slægtsromanen. (…) noget af det imponerende ved Jordisk er, at den – en udfordring for den slags forgrenede kollektivfortællinger – fremstiller de mange karakterer med nysgerrighed, troværdighed og intensitet. (…) ambitiøs roman.

Berlingske:

Svimlende suveræn (…)  en original slægtsroman, der skildrer tiden fra 1967 og ud i fremtiden til 2036. De fem knivskarpe miniromaner bobler af fortælleglæde og undersøger kærligheden, tilgivelse og menneskehedens evolutions-og kulturhistorie helt tilbage til universets oprindelse. Intet mindre. (…)

Politiken.

Stor og fængende romankunst fra økokatastrofens tidsalder (…) Ørntoft har skrevet en roman, der får mig til at genforelske mig i romangenren og det, den kan, samtidig med at jeg under læsningen har tænkt, at den måske lige så meget er en tv-serie som en roman. Nogen burde i hvert fald straks sikre sig rettighederne til at lave en tv-serie ud af den, for de får et skønt persongalleri serveret og en historie om den vestlige økonomis udvikling (…)

Louise er chokeret over Alstads forslag. Hvordan kan han tro, at hun vil begå sådan en synd? Pludselig forekommer alt, der før var spændende og tillokkende, hende afskyeligt. Iselilja betror Oleanna historien om den voldsomme ugerning, som Elen engang udsatte hende for. Men er der mere på færde i historien, end Iselilja kan huske?

’Nemesis’ er niende del af Kaja Nylunds ’Nordenvinden’-serie, en medrivende slægtssaga fyldt med kærlighed, intriger og mod i 1800-tallets smukke, men barske Nordnorge. Serien er en uimodståelig blanding af historisk drama og romantik, der fra første bind har fanget både læsere og lyttere i hele Norden.