Søgeresultater: 26

"Hvordan mon hun havde det nu? Anna lukkede øjnene. Gad vidst, hvordan hun klarede pensionisttilværelsen sammen med sin mand, som hun indimellem var så træt af, at hun fremprovokerede et skænderi blot for at få ham til at skrubbe ned i sommerhuset et par dage, så hun kunne få lidt tid for sig selv. Hun fik åndenød af at have ham om sig konstant. Gudskelov for arbejdet, og gudskelov for sommerhuset. Det sagde hun tit, når hun søgte trøst hos kollegerne."

Anna har ramt de 50, og hendes liv ser ikke længere ud, som hun kunne have ønsket. Kærligheden er kølnet af, mens hedeturene tager til. I "Kvindelig" hører vi sørgmuntre historier fra Annas egen tilværelse, men også fra kvinderne omkring hende, om deres op- og nedture med kærligheden, om troskab og utroskab, kvindelighed og mænd ...

Den danske forfatter Lone Diana Jørgensen (f. 1947) har blandt andet skrevet en lang række ungdomsbøger. Hun er cand.mag. i dansk og teatervidenskab og var i en længere årrække klummeskribent i Berlingske Tidende. Lone Diana Jørgensen debuterede i 1985 med erindringsromanen "Ikke to i én stol! – En personlig beretning om min ufuldstændige barndom".

To forskellige kvindetyper mødes, og modsætningerne mellem dem træder frem. Den livsglade, levende Laura overfor den lidt køligere forfatterinde Agnete. Det er Agnete, der her fortæller historien om Laura, fra hun blot er en pige, videre gennem ægteskab og elsker, og til hun når op i årene. Det bliver en mosaik, hvor drømmens Laura og virkelighedens Laura spiller lige store roller.

Grethe Heltbergs roman "Salut for Laura" er både humoristisk og vemodig, og det er svært ikke at blive lidt forelsket i bogens hovedperson.

Vores vej er en roman om Svend og Irene, et ungt par i 1960’erne og 70’erne. Et par, som tidligt bliver gravide, og som sammen prøver at finde deres ståsted mellem forældrenes efterkrigsgeneration og de mange nye muligheder og ideer i 60’ernes København. Det er historien om Irene og Svend, der er unge i 1968, men som ikke bliver 68’ere. De bliver i stedet en del af den store middelklasse, der bærer Danmark fremad og ind i den digitale tidsalder. Svend følges på hans færd ad sin egen vej, før han til sidst slår ind på den fælles vej. Det er en smuk almenmenneskelig historie om det at blive voksen og de kompromisser, der må indgås mellem egne drømme og omverdenens krav. Vores vej giver et overbevisende og nuanceret billede af den tid, den skildrer. Uddrag af bogen Og jeg finder svar, når jeg stiller mig ind midt på scenegulvet og tager del i livet, tager del i samtalen. Kulisserne har far og mor skabt. De har på deres måde sat grænser og begrænsninger for mig. Der var ensrettede magtrelationer hjemme hos os. De gik fra far til mor til os tre drenge. Men nu er jeg klar til at være mig selv. Være mig, Svend. Klar til selv at flytte grænserne langt ud i horisonten. Den mulighed skulle jeg have haft, fra jeg var en lille dreng, for jeg skal snart komme til ved selvsyn at erfare, at et menneske fra begyndelsen er helt sin egen. Irene har længe været i gang med at skabe sit liv. Om forfatteren Klaus Møller er født i 1950 i Næstved og opvokset i Tårnby på Amager. Har boet og arbejdet i Grønland i en længere årrække. Blandt andet på Disko og i Nuuk. Har tidligere udgivet digtsamlingen Tumit – Spor i mig af Grønland (2016).

Efter at have været udenlands en del år får ingeniør Karl Magnus Aurel til opgave at udvikle en omfattende plan for Sydhavnsområdet i København. Han får Iva Merete som kollega. En kvinde, som Karl Magnus for mange år siden har haft en affære med. Karl Magnus øjner muligheden for en behagelig genoptagelse af forholdet. Hans ægteskab knager nemlig en del. Men Iva Merete har forandret sig. Hun er modnet og har fundet sit værd, hvilket åbenbart ikke er til Karl Magnus fordel. Midt i al rodet med kvinderne, dør ingeniørens far. Dødsfaldet påvirker naturligvis Karl Magnus, der samtidig finder ud af, at hans prestigeprojekt blot er en del af et politisk spil på rådhuset og det aldrig vil blive eksekveret.

"Sommer i september" er historien om en midaldrende, mandlig ingeniør, der trods sin ekspertise inden for konstruktion ikke formår at holde sammen på de mest fundamentale dele af tilværelsen.

Hans Lyngby Jepsen (1920-2001) var en dansk skønlitterær forfatter. Han blev født på en fattiggård i Aalborg, hvor hans far var forstander, men flyttede fra byen efter studentereksamen for at studere på Polyteknisk Læreanstalt i København. I 1943 debuterede han med en novelle i Politiken. To år efter udkom hans første novellesamling og i 1946 debuterede han som romanforfatter.

I perioden 1964-88 boede han på Sicilien. Øen, dens folk og landskaber blev en stor inspirationskilde for forfatteren, der med kærlig humor og den fremmedes distance skildrede dette særegne folkefærd. Efter 1988 boede han henholdsvis i København, på Frederiksberg og i Nordjylland.

Hans Lyngby Jepsen bestred indflydelsesrige poster i både Dansk Forfatterforening og Danske Skønlitterære Forfattere, og var i det hele taget en kendt og anerkendt skikkelse i det litterære landskab.

Romanens jeg er en 70-årig  litteraturprofessor, der lever et godt borgerligt, liv med Aline. Han har siden skoletiden haft en ven, maleren Nikolaj Værn, men pludselig har Nikolaj afbrudt forbindelsen. Det forstår hovedpersonen ikke, for de har delt stort set hele livet med hinanden, og  der er kun døden tilbage. Hvorfor så uvenskab? Hvorfor betyder Nikolaj så meget? - hvorfor er jeg'et altid så tilbageholdende og flegmatisk i forhold til livet? Hvorfor er han trods ydre borgerlig succes så skuffet? Hvem er han egentlig?

Læs mere om forfatteren, Klaus Rifbjerg.

Da den unge kvinde Astrid indser, at forelskelsen aldrig bliver gengældt hos hendes udkårne, indleder hun i stedet en desperat jagt på kærligheden. Men det betyder, at Astrid må bortkaste sine ideelle tanker om ægteskabet som en forening af kærlighed og erotik, og i stedet gifter hun sig med en mand, som hun i virkeligheden afskyr. Det leder til alverdens erotiske udfoldelser uden for ægteskabet, og efterhånden oplever Astrid store konsekvenser ved sine valg.

Skrevet i 1901, men først udgivet 90 år senere, er Fru Astrid Grib faktisk Thit Jensens tidligste værk, men på sin tid var romanens dristige kvindelige erotik simpelthen for stor en mundfuld, mente forlæggeren. I dag giver fortællingen et indblik i den helt unge Thit Jensens tanker om samfundets kvinderolle, som hun igennem hele sit forfatterskab ruskede godt og grundigt op i. <br/>

Charmerende og humoristisk portræt af københavnerkvinden Juliane, hendes ægteskab og det brogede familieliv i et arbejdermiljø i Ovengaden oven Vandet på Christianshavn i 1880’erne. Jane Aamunds skildring af den skrappe, men gæve Juliane blev folkeeje med filmatiseringen af Klinkevalstrilogien i 1999. Klinkevals er første del af trilogien.

”Den første gang jeg så dig, hviskede mit hjerte: Du Var Min.” Min nysgerrighed tog dog over, da jeg fik øje på en gammeldags pladespiller i vindueskarmen ved siden af læsehjørnet. Det var ikke tit, man mødte folk, der hørte musik på en grammofon. Hvor gammel var Alma? Jeg havde forestillet mig hende yngre end jeg, men nu var jeg ikke længere så sikker. Med fingrene bladrede jeg igennem pladesamlingen, der var alt fra Nat King Cole til Bob Dylan, Van Morrison, Simon and Garfunkel, Led Zeppelin, The Beatles, Elvis Presley, Neil Young, og mange andre klassiske kunstnere, som jeg selv var stor fan af. Hvis ikke det havde været for den moderne MacBook, der stak op af tasken og mobiltelefonen, der skødesløst var landet næsten ude på kanten af skrivebordet, skulle man tro, at man var trådt direkte ind i en tidslomme fra 70erne. Den duft, hvad var det, der duftede af? Så velkendt og alligevel fremmed. De kriblede i mine fingre for at få lov til at glide en sort skive ud af sit cover, lægge den på og se picup’en sænke sig ned i første nummer. Det var år siden, jeg havde haft en LP i hænderne, og jeg vippede Bob Dylans ”The Freewheelin’ Bob Dylan” ud. Rigtig nok var første sang Blowin’ in the Wind. Du Var Min er en soulmate historie, der flirter med vores nutid, datid og fremtid. I løbet af et liv møder vi mange mennesker. Engang imellem er der en helt særlig kemi, hvor vi ikke kan svare på, hvorfor forbindelsen er så stærk.

Tyve år efter deres fælles, mærkelige oplevelser i Danmark læser Joe Allston sin dagbog fra dengang op for sin kone, Ruth. Hvad var det egentlig, der skete? På deres tur til København dengang lejede Joe og Ruth sig ind hos den ulykkelige grevinde Astrid Wredel-Kramp, som de bliver venner med. Hun er fortællingens smukke, men tragiske og gådefulde kvinde, der er forbandet af en gammel familiehemmelighed. Hendes mand var landsforræder under krigen, men det er kun en del af forklaringen på, at hun er udstødt af det gode selskab. En dag tager grevinden dem med på en køretur, hvor de undervejs stopper for at møde en af hendes slægtninge, Karen Blixen. Under besøget antyder Blixen, at der er noget usædvanligt på færde i grevindens familie. Senere arrangerer grevinden, at Allston-parret kan besøge familiens gods, hvor de inviteres til en frokost. Langsomt går det op for det amerikanske ægtepar, hvad de er blevet vidner til i deres ellers uskyldige møde med den gamle verden og dens dekadence.

"Jeg skal op på barrikaderne, gider du give mig en hånd?"

John er 75 år. Han har levet et langt og stilfærdigt liv, men verden er i forandring, og ifølge John er det ikke til det bedre. De fleste af dem, han holder af, er døde, og de unge har overtaget verden. Alt det, John sætter pris på, har mistet sin værdi, og det er tid til at tage sagen i egen hånd: John indleder et alderdomsoprør i håb om at kunne vinde det tabte tilbage.
Men det er ikke uden omkostninger at være rebel i den tredje alder. For verden af i dag er insisterende, og de nye generationer foretrækker fremtiden. Tilbage er kun John, hans gamle ven Ole i sin kørestol og en løftet stok som våben mod alt, der er nyt.

Med "Johns saga" har den anmelderroste forfatter Torben Munksgaard fundet sin indre pensionist frem og skriver rørende og humoristisk om den følelse mennesker i alle aldre kan have af at verden udvikler sig for hurtigt, og at alt var bedre i "gamle dage". Torben Munksgaard (f. 1975) debuterede i 2007 med "Retrograd", der blev oversat til svensk, norsk og finsk. Siden har han udgivet "Den perfekte mand, en selvbiografi" (2009), "Sort hund" (2012) og "I virkeligheden" (2014). I 2013 modtog Torben Munksgaard Statens Kunstfonds treårige arbejdsstipendium.

Champagnepigen er Leonora Christina Skovs gennembrudsroman fra 2007. Et sansemættet portræt af et ægteskab i krise og en samtids-thriller fra den erotiske besættelses overdrev. Den skildrer et morads af svigt og seksuel udnyttelse og åbner for overvejelser om placering af skyld og ansvar.

Linn og Isak Lauretius har berømmelsen, børnene og au pair-pigerne, og nu skal de portrætteres til et livsstilsmagasin. Men journalist Kate Klarlund ved for meget, og det eneste hun ønsker, er at rive glansbilledet af den lykkelige familie i tusind stykker. Hvad er det for handlinger, Linn har begået, som får personer fra hendes fortid til at ønske sig en frygtelig hævn?
Leonora Christina Skov debuterede med romanen Rygsvømmeren i 2003. Hun er mag.art. i litteraturvidenskab og tilknyttet WA som litteraturanmelder. Herudover optræder hun i DR2s ‘Smagsdommerne’ og er en flittig skribent og debattør.

”Først er der ingenting, så mørke, og ud af mørket kommer to slørede billygter og lyden af dæk, der kører langsomt over kviste og grus. Der kommer hun kørende, lige ind i historien, den første af dem alle. Hun er overbevist om, at livet er faldet til ro for hende. Hun tager fejl.”

Da Laura besøger familiens sommerhus i Sverige, finder hun liget af en død kvinde i soveværelset. Der er ingen tegn på indbrud, så nogen må have lukket hende ind. I stedet for at gå til politiet vælger Laura at slette alle spor efter sit eget besøg i huset og tage hjem, som om intet var hændt. Da hun senere tager op til sommerhuset med sin mand Lars, er liget væk. Nogen har fjernet det, men hvem? Laura afslører stadig ikke, hvad hun ved, men med tiden begynder hendes hemmelighed at få konsekvenser for hendes forhold til familie og venner.
Maria Hellebergs”Konebytning” er en roman om opbrud og nye konstellationer.