Søgeresultater: 4

Årene er gået efter Katrines hede sommerflirt med Nikolaj, og den nu voksne Katrine er kommet videre. Hun har skabt en tryg tilværelse med mand og søn, og er blevet forfatter, men uden det helt store gennembrud. Det siges at tiden læger alle sår, men det passer ikke. Nikolaj har læst Katrines bog, og fortællingen om deres korte, men hæsblæsende erotiske forhold får ham til at beslutte at han vil vinde Katrine tilbage. Han vil give deres kærlighed en chance til, koste hvad det vil. Jonas elsker Katrine, og han vil gøre alt for at se hende lykkelig. Endda føre hende i armene på en anden mand. Katrine står i sit livs dilemma. Hvilke løgne er hendes tilværelse bygget på, og hvem skal betale prisen når fortiden pludselig trænger sig på?

Den meningsløse og tragiske hændelse, som i 1999 ændrer livet for Bentzon, Rebekka og Benjamin, binder også uundgåeligt deres skæbner sammen. For sandheden må og vil frem, når den er klar til det. Livet og lykken venter ikke på nogen. Og for dem er vi alle Sagesløse. Sagesløse er en roman om svigt, om bedrag og om social arv. Om de privilegerede, om de fortabte. Om det forbandede liv – fortiden, fremtiden og nuet. Om samtiden. Det er en fortælling om følelser, de store og de små, og om følelsesløshed. Om pessimisme, mismod og håbløshed, men også om håb og kærlighed i dens mange elendige, umulige og fantastiske facetter.

Med Doras datter afsluttes fortællingerne om Antonie, Dora og Dina. De fire bøger er blevet skrevet over en lang årrække, og deres tidsforløb strækker sig fra begyndelsen af 1900-tallet til 2012. Dina er datter af Dora og Sariel, men da Dora er gift med Poul, beder hun ham påtage sig faderskabet. Den meget ældre Poul tager den lille pige til sig, og hun opfatter ham som sin bedstefar. Imens beskæftiger Dinas mor sig med sin kunst. Hun er blevet en kendt og efterspurgt maler. Dina vokser op og bliver en meget selvstændig, ung kvinde med tætte bånd til barndomsveninderne, “De fire med D”, som de kaldes. Dina, Dagmar, Drude og Dortea. Som små blandede de blod og kalder sig blodsøstrene med mottoet “Én for alle og alle for én”. Dina har, som sin mor, problemer med at finde sig til rette i et konventionelt forhold. Hendes to bejlere, den ene søn af Markus, der livet igennem har elsket Dora, den anden søn af Antonie, søger forgæves at knytte hende fast til sig. Først da hun møder færøske Jógvan, må hun overgive sig til kærligheden, der for hende vil betyde en forankring. Til ham og til Færøerne, som han ikke agter at forlade. Den egensindige Dina og den jordbundne Jógvan har deres kampe, der holdes nogenlunde i ave af hans livsklogskab og humor. Handlingen udspiller sig i Danmark, Italien, Berlin og på Færøerne.

”Den første gang jeg så dig, hviskede mit hjerte: Du Var Min.” Min nysgerrighed tog dog over, da jeg fik øje på en gammeldags pladespiller i vindueskarmen ved siden af læsehjørnet. Det var ikke tit, man mødte folk, der hørte musik på en grammofon. Hvor gammel var Alma? Jeg havde forestillet mig hende yngre end jeg, men nu var jeg ikke længere så sikker. Med fingrene bladrede jeg igennem pladesamlingen, der var alt fra Nat King Cole til Bob Dylan, Van Morrison, Simon and Garfunkel, Led Zeppelin, The Beatles, Elvis Presley, Neil Young, og mange andre klassiske kunstnere, som jeg selv var stor fan af. Hvis ikke det havde været for den moderne MacBook, der stak op af tasken og mobiltelefonen, der skødesløst var landet næsten ude på kanten af skrivebordet, skulle man tro, at man var trådt direkte ind i en tidslomme fra 70erne. Den duft, hvad var det, der duftede af? Så velkendt og alligevel fremmed. De kriblede i mine fingre for at få lov til at glide en sort skive ud af sit cover, lægge den på og se picup’en sænke sig ned i første nummer. Det var år siden, jeg havde haft en LP i hænderne, og jeg vippede Bob Dylans ”The Freewheelin’ Bob Dylan” ud. Rigtig nok var første sang Blowin’ in the Wind. Du Var Min er en soulmate historie, der flirter med vores nutid, datid og fremtid. I løbet af et liv møder vi mange mennesker. Engang imellem er der en helt særlig kemi, hvor vi ikke kan svare på, hvorfor forbindelsen er så stærk.