Søgeresultater: 6

En kvindes forvandling er Edouard Louis' fortællling om sin mor. Om hendes triste tilværelse gennem hans barndom og hendes frigørelse sent i livet. Lige dele tragisk forfaldshistorie og smuk genforeningshistorie. Både et råt portræt af et miljø gennemsyret af armod og et livsbekræftende vidnesbyrd om forvandlingens evige mulighed.

Édouard Louis skriver som ingen anden om udkants - og underklassemiljøer. Med hans indsigt og oprigtighed fremstår de litterært underbelyste miljøer nærværende og autentiske. Tilmed hæver Louis blikket og sætter armoden ind i større samfundsmæssige perspektiver.

”Hver dag står der en ny idiot op.” “Hvad mener du med, at der hver dag står en ny idiot op?” spurgte jeg. “Nå ja, det er et gammelt købmandsudtryk. Der findes jo idioter. Man skal bare finde dem. Eller bedre endnu: lade idioterne finde dig.” “Hvorfor det?” Far så medlidende på mig. “For at man kan sælge dem noget dumt, din idiot, derfor.” Vi befinder os i 1980’erne, og Arnos forældre drømmer om, at successen venter lige om hjørnet, da faren får arbejde hos en bilforhandler. Hele familien rykker til Frankrig, og børnene begynder i en dyr privatskole. Men inden længe begynder Arnos forældre at opføre sig mærkeligt … Arno erfarer, at hans far er en svindler. Deres nyfundne rigdom er baseret på stjålne penge, og Interpol er i hælene på dem. Det, børnene troede, var et eventyr, udvikler sig til en hæsblæsende flugt gennem Europa. I Hver dag en ny idiot tager Arno Frank læseren med på en tour de force gennem hans egen familiehistorie, som emmer af både tragikomiske episoder, håb og dyb skuffelse. Der er udpræget omsorgssvigt på spil, og samtidig formår fortælleren, den unge Arno, at formidle sin familiefortælling på indlevende, underholdende og livsbekræftende vis. Arno Frank er født i 1971 i den tyske by Kaiserslautern. Han er forfatter og journalist og skriver for en række medier, heriblandt Die Zeit, Dummy, Spiegel Online, taz, Fluter og Musikexpress.

Gennem små erindringsfragmenter skrevet i en gentagende, rytmisk stil, der minder om rap – eller koranens bønner – lærer vi den unge jegfortæller Fatima at kende. Hun fortæller om at vokse op som yngste datter i en traditionel indvandrerfamilie, hvor følelser og ømhed er tabu, om oplevelser af racisme i et patriarkalsk og islamofobisk samfund, om at springe ud som lesbisk, når man er troende muslim.

Hvor mange ved, at den franske impressionismes vugge var dansk og stod på Sankt Thomas i Dansk Vestindien? Maleren Camille Pissarro begyndte livet som Jacobo Pizzarro i en dansk-jødisk familie, der havde søgt tilflugt for jødeforfølgelserne i Charlotte Amalie på Sankt Thomas. Her bliver hans mor, Rachel, som er en usædvanlig karakter-fast kvinde, tvunget til at gifte sig med en ældre mand med tre børn. Da manden pludselig dør, bliver en ganske ung fransk slægtning hentet til øen. Rachel falder totalt for ham, og det lidenskabelige forhold resulterer bl.a. i sønnen Jacobo. Jacobo viser tidligt kunstneriske evner og bliver som 12-årig sendt til Paris for at lære at male. Efter hjemkomsten nægter han at gå ind i familiens firma og stifter i stedet bekendtskab med den danske guldaldermaler Fritz Melbye (1826-69), der er på rundrejse. I 1853 sejler de sammen til Venezuela, hvor de bliver i to år. Camille (som han nu kalder sig) fortsætter til Paris, hvor også hans mor, Rachel, ender sine dage. Frodigheden, varmen og skønheden på Sankt Thomas danner baggrund og en magisk atmosfære lige så farverig som et impressionistisk maleri og så levende som de skildpadder, der en nat om året kryber op på stranden for at lægge deres æg.

Friheden kommer altid med en pris. Kompromisløs autofiktiv roman om frihed, seksualitet og moderskab fra en af Frankrigs mest interessante nye litterære stemmer.

Et rids over det 20. århundrede med en jødisk skæbne i midten. Han færdes hjemmevant iblandt det 20. århundredes store navne i både Paris og København som den vigtige kunstskribent, han er, men da hans ene søn pludseligt dør, hives tæppet væk under ham. Mens antisemitismen ruller ind over Europa, begynder Ernst Goldschmidts liv langsomt og selvforskyldt at falde fra hinanden. Jeanne Goldsmidt debuterer med en roman om sin fjerne bedstefar, og hun tegner et skarpt billede af det 20. århundredes menneskelige, kunstneriske og politiske strømninger og af den evigt vandrende jøde.