Søgeresultater: 83

Martin Lynch-Gibbon har det hele. Han har gjort sit liv så bekvemt som muligt og indrettet sig med både en hengiven hustru og en forførende elskerinde. Men Martins liv tager en uventet drejning, da hans hustru en dag forlader ham til fordel for en af hans venner, og pludselig står Martin tvungent over for et helt nyt kapitel i sit liv. Fra den ene dag til den anden kuldsejler hans tilværelse, og det kræver hjælp fra en uventet side, før Martin kan komme på nogenlunde ret køl igen.

Iris Murdoch (1919-1999) var en britisk forfatter, der fik sin debut som romanforfatter i 1954 med værket "Under the Net", der blev udgivet på dansk i 1971 under titlen "Under nettet". Murdochs forfatterskab spændte vidt og omfattede blandt andet – udover romaner – også filosofiske afhandlinger. I løbet af hendes karriere var hun gennemgående fokuseret på det moderne menneskes eksistentielle vilkår og situation, og i hendes senere forfatterskab var hun særligt kendt for sine hyppigt forekommende teatermetaforer.

En moden, kvindelig forfatter, der lever i et lykkeligt og harmonisk ægteskab, forelsker sig voldsomt i en anden mand. Den nye kærlighed er som en besættelse. Er det skæbnen, der spiller ind? Og kan man elske to mænd? Historien om dette trekantsdrama ender ikke, som den slags plejer, og selvom forholdet bliver kortvarigt, får det følger, der rækker langt ind i fremtiden.

Eva Sloth Carlsen (1925-2009) var magisterkonferens i Almindelig og Sammenlignende Litteratur og underviste gennem mange år i dansk og fransk på Aurehøj Gymnasium. Hun havde en novelle i Politiken allerede i 1947, men der gik mange år, før hun egentlig debuterede som skønlitterær forfatter. I 1962 udgav hun "De litterære genrer" efterfulgt af to andre faglitterære bøger, og i 1983 kom så digtsamlingen "Kvindeliv – samliv – menneskeliv".

Efter Annalena har givet hele sin selvstændighed i bytte for, hvad der ser ud til at blive et lykkeligt ægteskab, viser hendes mand, David, sit sande ansigt. Han er besidderisk, løgnagtig og saboterer bevidst hendes liv. Da Annalena ikke længere kan bortforklare Davids opførsel, forlader hun ham med deres lille datter Emilie. Men David har ikke tænkt sig at lade hende slippe bort, og da det lykkes ham at få samvær med Emilie, slår han kløerne i pigen og giver sig til at kæmpe for den fulde forældremyndighed. Som en marionetfører styrer han myndighederne, så Annalena til sidst føler, at alle er imod hende. Det bliver en mors kamp mod den mand, hun troede, hun elskede, og mod et system, der lægger sin knugende hånd om hendes lille datter og trækker hende bort.

Rie Osted (f.1940) er en dansk forfatter, journalist, redaktør og klummeskribent. Rie Osted begyndte at arbejde som journalist i 1969 og har blandet andet været tilknyttet magasinet Jyske Vestkysten, ALT for damerne og Berlingske Tidende. Rie Osted debuterede med romanen "Kærlighed er en blå fugl" i 1985.

Der er magi i luften, når Jean-Phillippe Dumas én gang om året afholder Den Hvide Middag i Paris. Han håndplukker tre par, hvis liv bliver forandret i løbet af middagen, i takt med at nye venskaber og ikke mindst ny kærlighed opstår på tværs af middagsbordet. Den amerikanske forfatter Danielle Steel (f. 1947) er kendt for sine romantiske dramaer, hvoraf adskillige er blevet filmatiseret. Hun er en af de bedst sælgende forfattere i hele verden med over 800 millioner solgte bøger. Selvom Steel mest skriver voksenromaner, har hun bevæget sig inden for flere forskellige genrer heriblandt billedbøger, børnebøger og non-fiktion.

Morgengaven er en ægteskabshistorie, der spænder over 12 år og beskriver Signes og Jakobs forhold til den første forelskelse til stabiliseringen efter deres skilsmisse. Men Morgengaven er ikke bare en roman om et tidstypisk parforhold. Det er også en kunstnerroman, en roman om psykisk komplicerede sind, om roller: kønsroller, forældreroller, politiske roller, om magt og afmagt. Det visuelle spiller en stor rolle for Dea Trier Mørch. De mange øjebliksskildringer og natursansninger underbygger stemninger og konflikter, og bogens billedside åbner for tolkninger og afdækker sprækker hos personerne. De mange drømme viser sider af personerne, som de ikke selv forstår.
Morgengaven er hverken pessimistisk eller optimistisk. Den handler om idealer, som det koster at leve op til.

Efterskrift ved Hanne Hastrup og Helle Voss.

HVAD TÆNKTE EGENTLIG ARENDSE? er en roman om livet og ægteskabet i forstæderne. Det er der skrevet mange romaner om og de fleste har været skrevet af mænd. Mænd og kvinder oplever mange ting forskelligt fordi deres situation er forskellig. Men læserne glemmer tit at mænd også skriver deres romaner som mænd - og ikke bare som kunstnere. Derfor opfatter også kvinder som regel mandlige forfatters romaner som om de var helt realistiske og objektive skildringer af virkeligheden - og af kvinderne. Når Jette Drewsen skriver en ægteskabsroman skriver hun heller ikke bare som forfatter men også som kvinde. Hun er med til at udvide det overvejende mandlige virkelighedsbillede med den kvindelige dimension som mere og mere gør sig gældende også i bøgerne.

Under sin jagt på en hustrumorder havner en kriminalassistent tilfældigt i et ungdomsmiljø. Mødet med de unge får ham til at se med klarere øjne på sit liv og sit ægteskab - og sin i det hele taget isolerede situation.

Martha Christensen, 1926-1995, var en dansk forfatter, der med sit fokus på de stille eksistenser og sin faglige baggrund i den sociale sektor beretter om dem, der er at finde i behandlingssystemet. Et genkommende tema i forfatterskabet er forholdet mellem de magtfulde plejere og de sårbare, institutionaliserede individer. Som social-psykologisk realist skildrer hun uden litterære dikkedarer og i et enkelt og hverdagsagtigt sprog genkendelige miljøer og mennesker. Forfatterskabet kan i sit hele ses som et forsøg på at definere de sociale faktorer bag menneskelig ulykke og anskueliggøre social og eksistentiel afmagt i form af skyldfølelse, samvittighedsnag og had. Selv om Martha Christensen med sit beskedne væsen selv fremstod som en stille eksistens i dansk litteratur, tilhørte hun ikke de oversete: de fleste af hendes romaner udkom i store oplag, og hun var ofte i rampelyset, fik tildelt priser og mødte sin brede læserskare; de helt almindelige danskere, der var at finde i hendes bøger. I 1988 modtog hun De gyldne Laurbær for det, der anses for at være hendes hovedværk, familieromanen "Dansen med Regitze" – om den livskraftige Regitze, der får konstateret uhelbredelig kræft og hendes mand, arbejderen Karl Aage.

Det er en sjælden sag, hvis man støder på et eventyr, der omhandler begivenhederne efter ægteskabets indgåelse. Som regel bliver læseren efterladt med et "og de levede lykkeligt til deres dages ende", men gør de nu også det? Det har Hugo Hørlych Karlsen sat sig for at finde ud af, når han i sine fortolkninger af klassiske eventyr fokuserer på det ægteskabelige element i de mere eller mindre kendte eventyr, lige fra brødrene Grimm til 1001 nats eventyr.

Hugo Hørlych Karlsen (f. 1948) er en dansk forfatter, der fik sin litterære debut med digtsamlingen "Dans på glødende sne" (1972). Til trods for sin brede spændvidde som forfatter – Hørlych har blandt andet udgivet både romaner, børne- og ungdomsbøger, digte og fagbøger – har Hørlych altid haft barndommen som et gennemgående tema.

Petra havde en mand og to dejlige sønner. De levede det lykkeligste liv, var den bedste familie, det skulle holde for evigt. Men denne sommer tilbringer Petras familie ferien med Klara. Anders er sammen med Klara nu, og sådan har det været i forfærdeligt lang tid, uden Petra vidste det. Nu ved hun det, og hun er taget væk til et øde sted, hvor hun kan få styr på sig selv. Petra tager alene til en simpel vandrehytte i de svenske fjelde. Hun vil forsøge at skrive noget om noget. Hun prøver at rekonstruere, hvad der skete inden hun tog afsted, men i stedet for at komme videre dykker hun kun dybere og dybere ned i sin tidligere mands rød-ternede jakke for støtte og trøst. Gæster kommer og går i den lille vandrehytte. Den bundløse sø kalder på hende.

Den feterede og succesfulde skuespillerinde Alexandra Ludd, der på teatret spiller Nora i Ibsens "Et dukkehjem", kommer en aften hjem og finder sin mand død efter et hjerteanfald.

Alexandra står tilbage med deres tolvårige dreng og minderne om det, hun troede var et vellykket ægteskab – indtil tre kvinder, angiveligt Alexandras veninder, bryder forstyrrende ind i den nybagte enkes sorg.

Alle tre viser sig at have haft et mere end nært forhold til Alexandras mand, og Alexandra må ligesom Nora spørge sig selv, om ikke hendes ægteskab har været et skuespil.

Den engelske forfatter Fay Weldon (1931-2023) har gennem hele sit forfatterskab skrevet med stor indlevelse, kærlighed og humor om kvindelivets kompleksitet i både essays, novellesamlinger og romaner, hvoraf over tyve er udkommet på dansk. Derudover har Weldon skrevet tv-dramatik, kulturjournalistik og en selvbiografi.

Det er mange år siden, Holgers kone Ester og deres barn døde, men selvom Holger har forelsket sig på ny, kan han ikke slippe sin afdøde kones minde. Hun var på mange måder en gåde for ham, og han ser nu tilbage på deres ægteskab i håb om at kunne finde den afklaring, han har brug for for at komme videre i livet og lade fortiden ligge.

Grethe Heltberg (1911-1996) var en dansk forfatter og digter. Hun debuterede i 1942 med digtsamlingen "Portræt af en pige" og har sidenhen udgivet et væld af noveller, essays, romaner, digtsamlinger, erindringer og børnebøger.

Et lystspil i et akt om det nygifte par Klara og Johan, og deres første timer sammen som ægtepar, hvor de to lige så stille skal nærme sig hinanden.

"KLARA: Hvem siger Dig, at jeg har giftet mig for at være alene med Dig? Hvem siger Dig, at jeg ikke har giftet mig netop for at være sammen med saamange som muligt!"

JOHAN: Saa burde Du have ladet være med at gifte Dig.

KLARA: Hvorfor? Naar jeg nu havde Lyst?"

Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.

Peter Nansen (1861-1918) var en dansk journalist, forfatter, dramatiker og litterær forlagsdirektør. Han blev født i København og voksede op i Aalborg og Næstved. Peter Nansen arbejde i flere år ved Berlingske Tidende og skiftede sidenhen til Politiken, hvor han stod bag en stor mængde artikler både under sit eget navn og under flere pseudonymer. Han skrev desuden en lang række romaner og skuespil, der blev udgivet i en række tidsskrifter. Peter Nansens tid som forlagsredaktør skabte debat i samtiden, da han var meget positivt indstillet over for den moderne naturalistiske og realistiske litteratur. Således er romanen "Brødrene Menthe" fra 1915 tilegnet George Brandes, der var forgangsperson for det moderne gennembrud i dansk litteratur.