Søgeresultater: 2

Susanne bor sammen med Kim, der vil være forfatter og derfor sidder hjemme og arbejder. En veninde går fra sin kæreste i højgravid tilstand og beder om hjælp, og de to unge lader hende flytte ind i den lille lejlighed - det får alt vendt på hovedet.

Pressen skriver:

»Helle Helle har skrevet en fremragende roman, der med de mest diskrete midler aflaster det mest banale i et dagligt samliv.«
- Jon Helt Haarder, Jyllands-Posten.

»...et lille mesterværk af en roman om tre menneskers tætte samliv.«
– Pernille Dahl Nielsen, JydskeVestkysten

»en dybt, dybt fascinerende skildring af det almindelige liv, der aldrig er spor almindeligt, og af en kvinde, der ikke kan finde sig til rette i det. [...] en eksistentiel historie om ikke at sætte pris på livet, om den lille, men opslidende frustration og om visse menneskers evne til bare at være til, være tilstedeværende.«
- Rikke Rottensten, Kristeligt Dagblad

»Helle Helle chokstarter sin nye roman med en sådan brutalitet, at al den efterfølgende flashbackflashende rene og beskidte realitet gør dobbelt ondt (og godt)«
– Lars Bukdahl, Weekendavisen

HUS OG HJEM er Helle Helles romandebut om en gruppe unge mennesker, der i deres ellers åbne og utvungne samvær kun vanskeligt nærmer sig hinanden.

Anne vender hjem til sin barndomsby i provinsen efter mange år i København. Hun har købt hus sammen med kæresten Anders, som først ankommer senere. Anne har tænkt sig at male og indrette huset, mens hun venter på ham, men hun kommer ikke rigtig nogen vegne. De to skoleveninder fra dengang modtager hende med glæde. Andre i byen har svært ved at huske hende eller hendes afdøde forældre. I nabohuset bor Jens, byens yngre, ugifte præst, og han tiltrækker sig Annes opmærksomhed på en måde, som ikke passer ind i hendes planer for den nærmeste fremtid.

Pressen skrev bl.a.:
”Himmel og helvede! Tænk at der stadig kan skrives sådan: glasklar realisme med vibrerende undertoner. Hverdag og henførelse! ... Og en kærlighedsroman af klasse. Fra i dag er Helle Helle mere end et talent. ”
- John Chr. Jørgensen, Ekstra Bladet