Søgeresultater: 278

•En traditionel historie om bedrag men nytænkende ved, at Coelho har brugt de sociale medier til at skabe bogens handling og karakterer. •Flere af Coelhos bøger har toppet New York Times’ bestseller liste igennem årene – Alkymisten som den længst placerede i en ubrudt periode, nu i over 6 ½ år.. •Utroskab handler heller ikke om, at kærligheden er ophørt. Når man krydser grænsen, er det måske en måde at finde sig selv igen på. En kvinde i 30’erne begynder at stille spørgsmålstegn ved rutinerne og forudsigeligheden i sin hverdag. I andres øjne har hun et perfekt liv: Et solidt ægteskab, en kærlig mand, søde og velopdragne børn og et godt job som journalist. Imidlertid er hun træt af at skulle forstille sig og lade som om alt er godt, når det eneste, hun føler ved livet, er en enorm apati. Tilfældet giver hende en mulighed for at kaste sig ud i en affære, som er lige så uventet som dumdristig, og som vækker en side af hende, som hun troede for længst var forsvundet. Paulo Coelho (f. 1947 i Rio de Janeiro) er en af verdens mest læste forfattere. Mest kendt er han for Alkymisten, som har solgt over 65 mio. eksemplarer i 168 lande og. Den er således blandt verdenshistoriens bedst sælgende bøger af en nutidig forfatter. Hans bøger er oversat til 80 sprog og har tilsammen solgt 175 mio. eksemplarer. Over 17 mio. mennesker følger Coelho på Facebook – med 20.000 nye fans hver dag.

Jodi og Todds ægteskab fungerer ikke. Han er utroskabens mester, hun lever og ånder for fornægtelsen. Han lever et dobbeltliv, hun bryder sig ikke om at tabe. Han søger nye græsgange, og pludselig har hun intet at miste, mens han, offeret, og hun, morderen, hjælpeløst tumler mod afgrunden.

Den snart 40-årige Laki Saris er gift med Lena, og sammen har de den fireårige følsomme søn, John. En dag møder Laki den betydeligt yngre Li, som han forelsker sig hovedkulds i, og dette forhold får dramatiske konsekvenser for Lakis liv.
Kærligheden er ikke let for Laki. Han gransker sin sjæl og ransager alle kærlighedens aspekter; kærligheden mellem mand og kvinde, mellem forældre og børn samt mellem venner.

Theodor Kallifatides er en græskfødt svensk forfatter, der kom til Sverige i 1964. Her startede han som avisbud og opvasker samtidig med, at han læste filosofi på universitetet. Kallifatides har skrevet bøger i mere end 30 år, og har mange udgivelser bag sig.
Som emigrant har han oplevet sammenstødet mellem to kulturers værdinormer og livsopfattelse. Et bærende tema i Kallifatides forfatterskab er derfor emigrantens endeløse følelse af hjemløshed.
Ud over at være prisbelønnet forfatter er Kallifatides i dag en kendt, ivrig og respekteret samfundsdebattør og litteraturkritiker.
Han debuterede som lyriker i 1969. Gennembruddet kom med den selvbiografiske trebindsroman "Bønder og Herrer", som skildrer 2. Verdenskrig og den efterfølgende tragiske borgerkrig i Grækenland. Handlingen i romanen "Lysternes herre" er henlagt til antikkens Grækenland, og her modstilles mandlig, destruktiv krigslyst og kvindelig kærlighed og klogskab.
I de produktive år efter årtusindskiftet har han også udgivet tre anmelderroste romaner, der knytter an til krimigenren heriblandt "En simpel forbrydelse" og "Den sjette Passager".
Størstedelen af Kallifatides bøger er oversat til flere forskellige sprog, og han har vundet mange flotte priser.

'Glemt' er en Lærke Egefjords debutroman og omhandler det at leve med Alzheimers syndrom

Sommerhistorier er 11 noveller om mennesker i Danmark og i Berlin. De udspiller sig om sommeren, i 1930’erne, i 1970’erne og i dag, når svalerne skriger i træernes grønne mørke. Ally, Bankmanden, Hans og Gertie, Lilleven og de øvrige hovedpersoner er mestendels midt i livet. I skilsmissekonstellationen, det sølvbryllupstavse ægteskab eller den selvvalgte ensomhed, i sommerhuset, på boutiquehotellet eller hospitalets afdeling 3, i Danmark, Berlin eller København. Her er de spændt ud mellem gamle familiekrige og nye konstellationer, mellem arbejdstunneller og drømmen om det fuglefrie liv, mellem angst for døden og behovet for en sidste frigørelse. Alt sammen dilemmaer som de, lidelsesfyldt, men ofte også med dødsforagt eller en stille latter, forsøger at overkomme på den stædige vej mod lykke.

Fanny Price er vokset op hos sin rige onkel og tante på det storslåede, idylliske gods Mansfield Park sammen med sine to kusiner og to fætre. Hun mindes gang på gang om sin underordnede rang i familien, og hendes eneste allierede er fætteren Edmund, der altid tager hende i forsvar over for de mange urimeligheder, hun udsættes for af den øvrige familie. Mens Fannys onkel er på forretningsrejse i Antigua, ankommer de to charmerende søskende Mary og Henry Crawford til egnen, og der opstår hurtigt en forbindelse mellem dem og de unge mennesker på Mansfield Park. Dette nye bekendtskab vender op og ned på livet på godset, der kommer til at danne kulisse for et dristigt teaterstykke, ublu flirten, forelskelse, jalousi og splid. Edmund drages af den livlige Mary, og Fanny må håndtere følelser, hun aldrig har oplevet før.

Lars-Tobiasson-Svartman sejler i den svenske skærgård som marineofficer under Første Verdenskrig. På et af de yderste skær møder han en fiskerenke, som lever i næsten total isolation. Til hende indleder han et forhold, som han gør alt for at hemmeligholde over for sin kone hjemme i Stockholm. Men løgnene griber om sig, og da han oven i købet kommer i unåde hos sin overordnede, er der ikke langt til overfald, bedrag, vanvid ...

I Darcys utopia giver Fay Weldon et provokerende blik på det moderne samfund vævet ind i en fortælling om sprængfarlig kærlighed og, måske endda, sort magi.

"Darcys utopia" er en satirisk roman om drømmen om et nyt og bedre samfund formet som en samtale mellem to journalister og en yngre kvinde om hendes liv og hendes fængslede mands politisk-økonomiske teorier.

Den engelske forfatter Fay Weldon (1931-2023) har gennem hele sit forfatterskab skrevet med stor indlevelse, kærlighed og humor om kvindelivets kompleksitet i både essays, novellesamlinger og romaner, hvoraf over tyve er udkommet på dansk. Derudover har Weldon skrevet tv-dramatik, kulturjournalistik og en selvbiografi.

Emma Emma er en roman om sommerens arkitektur og landskaber. Hvor sidder feriens hjerte. Hvordan laver man kærlighed og omsorg om til begivenheder, man sammen kan bebo. En roman om jobs i serviceindustrien, om sankthansbål og om, på en gang at være nervøs og eksalteret over, ikke at kunne adskille sig selv fra andre og fra omverdenen.
Romanen udfolder sig over en sommer, der er så lang, at det kan være svært at tro på, at den nogensinde slutter. Tiden er holdt op med at gå og er blevet til et stort, blødt og uformeligt nu, der hæver og hæver som en gærdej i varmen. Vi møder blandt andre Agnes, som fortæller, Emma, som vender hjem fra et længere ophold i London og har svært ved at huske, hvad hun har brugt de sidste par år på, Anton, som smiler for meget, Guy, som ror på romaskine og Linea, som ikke er hjemme, hendes værelse bebos i stedet af Emma. De har det kedeligt og intenst. Nogle gange forelsker de sig i hinanden.
Emma Emma er den sydstatslitteratur, der altid har manglet i Danmark, og dog er det noget helt nyt. Ikke siden Carson McCullers har en forfatter rapporteret så køligt fra landskabet under den kogende sol, ikke siden Françoise Sagan har nogen skrevet så klart om kærlighedens indviklede logik.

Marty Leigh rejser til Cornwall for at blive guvernante på godset Mount Mellyn. Men straks efter ankomsten fyldes Marty af blandede følelser, for godset er fascinerende, men også fyldt med problemer.

Den otteårige Alvean skal undervises af Marty. Pigen har et vanskeligt og koldt sind og forsøger at gøre livet surt for den nye guvernante, der til gengæld ønsker at vinde den lille piges venskab.

Godsejeren, Connan TreMellyn, giver hende ingen hjælp. Under den venlige facade lurer en utilnærmelighed og en tilsyneladende grusomhed. Marty mister dog ikke modet og kommer langsomt ind på livet af godsejeren, Alvean og familien Nansellock på nabogodset. Og hun finder ud af, at den uhyggelige, trykkende stemning på Mount Mellyn skyldes, at godsejerens hustru, Alveans mor, døde en mystisk død. Men ingen ønsker de nærmere omstændigheder frem omkring dødsfaldet.

Marty har alle sanser åbne for at finde ind til kernen i denne lukkede verden. Men hun forrådes af sine egne følelser. Victoria Holt (1906-1993), pseudonym for Eleanor Alice Burford Hibbert, var en af verdens mest elskede og mest produktive forfattere i sin levetid. Hun begyndte allerede at skrive som 17-årig, og en række af hendes tidlige noveller blev trykt i London-aviserne. Det var dog romaner i den historiske genre, der gav det internationale gennembrud, og i dag er hendes romaner solgt i over 50 millioner eksemplarer verden over.

Den franske baron Rollo de Centeville er født til at sejre og besejre som sine nordiske forfædre, der engang hærgede Frankrig. To mennesker kan dårligt være mere forskellige end den herskesyge baron og den egenrådige englænderinde, der maler hans miniature. Men intet ville fryde den hovmodige aristokrat mere end muligheden for at besejre en så attråværdig og stolt kvinde som Kate.

I Paris vinder Kate berømmelse som kunstner og frihed som kvinde. Men er hun virkelig fri? For hun kan aldrig glemme mareridtet på et normannerslot, en djævelsk elsker og den hemmelighed, der for stedse binder Kate Collison til Rollo de Centeville.

Victoria Holt (1906-1993), pseudonym for Eleanor Alice Burford Hibbert, var en af verdens mest elskede og mest produktive forfattere i sin levetid. Hun begyndte allerede at skrive som 17-årig, og en række af hendes tidlige noveller blev trykt i London-aviserne. Det var dog romaner i den historiske genre, der gav det internationale gennembrud, og i dag er hendes romaner solgt i over 50 millioner eksemplarer verden over.

Genboerne, egl. Gjenboerne, komedie af J.Chr. Hostrup, opført 1844 og utallige gange siden, baseret på idéen om modsætningen og forsoningen mellem det satte borgerskab og studenternes åndsverden, i skikkelse af kobbersmedemesterfamilien og Regensens beboere. En forelskelse bygger "en Bro, der knytter Livet til Ideen". Løjtnant von Buddinge, store skuespilleres komiske glansnummer, er bejleren, der forsmås for sin opblæste opportunisme. (Store Danske Encyklopædi)