Søgeresultater: 4

I Kreutzersonaten beretter en midaldrende mand efter sin frifindelse for mord om sit ægteskabelige helvede, der mundede ud i et jalousidrab på hustruen. Under beretningen gør han sig tanker om seksuel frihed, cølibat, kærlighed og samliv i ægteskabet. Hans overvejelser om cølibatet som ideal forekommer noget outrerede i dag, men hans lidenskabelige og bidende kritik af dobbeltmoral og hykleri, hans skildring af et ægteskabeligt helvede og sygelig jalousi er ligeså relevant og fængende nu som dengang.

Den milde og naive epileptiker Fyrst Mysjkin vender tilbage til Sankt Petersborg med toget efter et langvarigt kurophold i Schweiz – uden mange rubler på lommen, men i håbet om en stor arv efter sin afdøde velgører. I toget falder fyrsten i snak med en mand, der viser ham et billede af den smukke femme fatale Nastasia Filippovna. Denne hændelse samt mødet med familien Jepantjin, som er fjerne slægtninge af fyrsten, forsegler Mysjkins skæbne, og vikler ham hurtigt ind i både romantiske og økonomiske intriger, der skal vise sig at have katastrofale følger. Fyrst Mysjkins uselviskhed står i skarp kontrast til de andre karakterers selvoptagethed, og gennem sin hovedperson har Dostojevskij forsøgt at skildre et Kristus-lignende menneskes møde med virkelighedens verden, hvor grådighed, ondskab og smålighed er udbredt, og hvor oprigtig godhed og næstekærlighed betragtes som naivitet, grænsende til idioti.

Omdrejningspunktet for romanens handling er mordet på den gamle vellystning Karamazov. Opklaringen af mordet er en psykologisk thriller, der er spændende som en kriminalroman. Vi følger hans tre sønner, der på troværdig vis repræsenterer forskellige ideologier: Den ældste, Mitja, er ligesom faderen en udsvævende levemand, den næstældste, Ivan, er den intellektuelle ateist og nihilist, og den yngste, Aljosja, er den barmhjertige og godhjertede kristne, der minder om Fyrst Mysjkin i Idioten. Udover brødrene skildres deres omgangskreds, hvor vi foruden to besættende kvinder møder alle grene af samfundet: overklassen, de fattige, klosterbrødrene og godsejerne.

"Brevbogen er en overdådigt generøs og dybsindig roman, der er lykkeligt fyldt til randen med ord ... Mikhail Sjisjkin skriver om krig og fred ligesom den Tolstoj, han er blevet sammenlignet med ... Men ind i den realistiske ramme snor og breder sig kosmologiske overvejelser, begreber som lykke, tilfældighed og eksistens endevendes, mens tid, rum og sted ophæves på elegante og subtile måder." Information 5 stjerner Berlingske