Søgeresultater: 10

Da Loretta modtager en pakke uden afsender, en bog med detaljerede blæktegninger fra hendes barndom, tager hun det som et livstegn fra sin bror Carl, som hun har mistet kontakten til. Hun forlader London, hvor hun har boet i over 17 år, og vender tilbage til Danmark, hvor hun på ingen måde føler sig hjemme. Her ligger hendes mormor, operadivaen Hayden, for døden, og der er spørgsmål, der trænger sig på: Hvorfor er der ingen, der har hørt fra Carl, siden han tog til Canada som skovhugger? Hvor forsvandt Lorettas far hen, da han gik ud ad døren for 27 år siden? Hvis bogen med blæktegningerne ikke er fra Carl, hvem så? Loretta ser sig ubehjælpeligt fanget ind i et liv, hun hårdnakket har lagt bag sig. Men da en mand en sen aften falder ud af hendes køleskab, er der ingen vej tilbage. Han hedder Tom, og har frosne blå øjne.

I 2018 modtog Anita Furu Bogforums Debutantpris for Mit halve liv – en stærk og rørende roman om den jødiske flygtningepige Ruth, der som 6-årig bliver adopteret fra Rusland til Danmark.
Jeg er en, der kan sige sådan! er Anita Furus selvstændige opfølger. Ruth er blevet 73 år, og hendes handlekraftige datter Inge presser på for, at Ruth, før det er for sent, tager kontakt til de søskende, hun blev skilt fra som lille.
Ruth og Inge tager til England og møder Ruths storesøster og storebror, der også blev bortadopteret, men Ruth kæmper med modstridende følelser. Hendes søskende har detaljerede minder om barndommen i Rusland. Selv husker hun næsten ingenting.
Romanerne om Ruths liv er inspireret af Anita Furus familiehistorie. Dog tager forfatteren sig friheden til at lade det uskete ske i fiktionen – da virkelighedens Ruth ville tage kontakt til sine søskende, var det for sent.

Lægen Niels vælger at tage et vikariat på Færøerne. Sømanden Thorleif vælger at blive sæddonor. Lommetyven Rane vælger at lade sin datter flytte ind. Studenten Baldur vælger det sikre. Læreren Janus vælger at gå ind i politik. Sygeplejersken Bella vælger at simulere en forstuvning. Teaterdirektøren Holger vælger et repertoire. Livredderen Bøve vælger at bede til Gud. Skuespilleren Hilde vælger at svine en veninde til. Vælgerne – ni snurrige noveller, der kaster et skævt blik på nogle af tidens dilemmaer og dårskaber.

Bogen handler om Eve. Den følger hende fjorten dage igennem livet, fra hun er en lille glad og bekymringsfri pige på syv år indtil hendes halvfjerdsårs fødselsdag. De fjorten dages sorger og glæder er væsentlige i forhold til at forme Eves liv. Det er fjorten dage, der fortæller om en stor sorg i Eves liv og om hendes udvikling over en ulykkelig og forvirret ungdom, indtil drømmen kommer ind i hendes liv. En drøm, der kommer til at gøre hende til et fremtidens ikon og til et håb for Jordens mangfoldighed. Uddrag af bogen Elefanten har en lænke om det ene ben. Den står bare og tripper på stedet. Det føles helt anderledes, end når bjørnemanden står og går på det samme sted. Han er jo bare en skulptur. Men elefanten er levende. Det kramper i min mave at se ham stå sådan. Imellem elefanten og os er der en dyb grav ligesom udenfor. Elefanten stirrer ud over graven med et tomt blik. Snablen hænger slapt ned. Så får elefanten øje på mig. Dens øjne kigger lige ind i mine. ”Hjælp mig!” Råber den uden at andre, end jeg kan høre det. Jeg ved ikke, hvem der har mest brug for hjælp. Den eller mig. Jeg begynder at græde. ”Jeg vil hjem,” hulker jeg. Om forfatteren Gitte Paracha Thorhauge har tidligere udgivet romanerne Anna Rubina – Slægt, Anna Rubina og Jeg brænder sgu fucking hele lortet. Derudover har hun udgivet to digtsamlinger og kattebogen Kattens til kærlighed.

Angelica Evans (1870-1914) vokser op som plejebarn i en mælketoddybar i et af Københavns arbejderkvarterer. Efter en affære med rigsgreve von Sponneck, føder hun et barn, som sættes i pleje, og hun ansættes som stuepige i en præstegård i Jylland. Herfra bringer eventyret os til et fattigkvarter i Cape Town, en rigmandsvilla i Johannesburg, Grand Hotel i Amalfi, et tuberkulosesanatorie i Schweiz, dronningevisit i London for til sidst at ende i pantelånerbiks på Vesterbros Torv og sladderpressens spalter. I en alder af 30 arver Angelica et palæ i London og en kolossal formue, der gør det muligt for hende at købe det lille lystslot Aldershvile ved Bagsværd Sø, hvor hun bosætter sig med sin datter, som hun henter fra plejeforældrene. Pludselig er hun en af Europas rigeste kvinder, der nu inviteres ind på de bonede gulve. Meningen må vide, hvad hun er kommet af –og ikke mindst hvordan hun er kommet til den position i livet, hun nu har. Grevinden er fortællingen om en unge pige, der går så gruelig meget igennem for til sidst at få alt det, hun drømmer om – eller er det nu også det?

SIGNE OG HENDES DATTER er tredje og sidste bind i Lars Johanssons romantrilogi om Signe Gondrup, der som ung kvinde under anden verdenskrig forelskede sig i den tyske officer Felix Markworth, der var udstationeret i Skanderborg. I krigens sidste år fulgte hun efter ham til Tyskland, hvor hun efter kapitulationen arbejdede for den amerikanske hær. Efter en voldtægt blev hun gravid og fødte datteren Kirsten.  I 1948 vendte hun hjem til Danmark. Hun blev anholdt ved ankomsten til Padborg og derefter idømt en fængselsstraf på et år og måtte overlade Kirsten til sine forældre.

SIGNE OG HENDES DATTER fortsætter, hvor SIGNES HJEMKOMST slutter. Det er februar 1949 og Signe prøver at skabe sig et nyt liv i København, men hun må erkende, at hun ikke kan undslippe sin fortid og at sladderen følger hende til København. Samtidig vokser Kirsten op hos sine bedsteforældre i Skanderborg, hvor hun bliver betragtet som tyskerunge. Gennem hele sin opvækst længes hun efter sin smukke men fjerne mor, som hun sjældent ser, mens hun prøver selv at skabe en historie om den far, som ingen, heller ikke Signe, vil eller kan fortælle hende om.

I romanen følger vi Kirsten og Signe og deres forsøg på at finde deres plads i verden både med og uden hinanden fra Kirstens tidlige barndom i Skanderborg til hun sidder ved Signes dødsleje på et hospital i Wales.

SIGNE OG HENDES DATTER er en gruopvækkende, men medrivende roman baseret på en sand historie, der viser krigens umenneskelighed og frygtelige konsekvenser. Det er en fortælling om, hvordan traumer nedarves gennem generationer, men også hvordan man kan prøve at løsrive sig fra dem.

I 1890 vender Idas storebror hjem til Stubbekøbing på sommervisit. Med sig har han en ung malerkollega ved navn Vilhelm Hammershøi. Inden sommeren er ovre, er Ida og Vilhelm forlovet.

SAND er historien om den 50-årige Stig, der aldrig har gjort det godt for sig selv. Sådan tænker familien om ham. Skrivedrømme er aldrig blevet til virkelighed. Han arbejder i en papirforretning i London og ser ikke meget til sine nærmeste. En dag ringer hans mor og beder ham komme hjem for at hjælpe hende med at sælge familiens sommerhus på Læsø. Da Stig vender tilbage til Læsø, møder han igen den historie, som knytter sig til stedet. Men også nye muligheder for at begynde på en anden måde. Den sande historie om Stig er nemlig, at mødet med dem, han ellers havde forladt, nu kan ændre alt. JØRGEN BØRGLUM LARSEN, f. 1950, cand. theol. og forfatter til en række romaner og novellesamlinger.

Anna taler ikke med sine forældre og er lige flyttet fra sin eks. Hun orker ikke, at hendes mor nu river op i fortiden. Isabella har lovet sin engelske mand, at de skal have et barn. Men så inviteres hun til mindefest for sin gymnasieveninde hjemme i Danmark og møder samtidig David. Ems liv i Moskva med mand og børn ville være perfekt, hvis ikke hun lige var blevet mindet om det forfærdelige og helt utilgivelige, hun har gjort. Da de tre kvinder modtager en invitation til mindefest, bliver de konfronteret med fortiden og de hemmeligheder, de hver især bærer på. For hvad skete der egentlig den aften i juli for 15 år siden? BAG OS LIGGER SANDHEDEN er en historie om de dybe følelsesmæssige spor efter en tragisk hændelse. Det er en fortælling om at miste sig selv og fare vild i livet, men også om familie, venskab og muligheden for at starte forfra.

En flygtningehistorie om en jødisk kvindeskæbne i det 20. århundrede.