Søgeresultater: 15

I det anmelderroste selvbiografiske romanværk, Min kamp, udforsker Karl Ove Knausgård nådeløst og selvudleverende sit eget liv, sine ambitioner og svagheder, sin usikkerhed og tvivl, sine relationer til venner og kærester, kone og børn, mor og far.

Det er et værk, hvor livet beskrives i alle nuancer, fra de afgørende, rystende øjeblikke til hverdag livets mindste detaljer. Det er også et risikabelt projekt, hvor grænserne mellem det private og det offentlige overskrides, ikke uden omkostninger for forfatteren selv og for de mennesker, som beskrives.

I sjette og sidste bog handler det om realiseringen af værket: om udgivelsen af de tidligere bind og omstændighederne omkring dette, om litteraturen selv og dens forhold til virkeligheden.

"Som Ammundsen, der erobrede Sydpolen, eller Nansen, der gik over indlandsisen på ski, vil Knausgård være sin tids store skrivende opdagelsesrejsende, litteraturens ironman."
- Politiken

"Et litterært bjergmassiv fuldt af glitrende tinder og dybe afgrunde."
****** (6 hjerter) Jes Stein Pedersen, Politiken

Ethan og Jorie har tilsyneladende det hele. Den hårdtarbejdende Ethan er en respekteret mand i det lokale miljø, og Jorie sørger for, at det altid er styr på hjemmet. De har været gift i 13 år og har sammen den vellidte og kønne Collie.
Men under overfladen truer Ethans fortid med at ødelægge idyllen. Da Jorie en dag ser Ethans billede i et program om uopklarede forbrydelser, beslutter hun sig for at finde frem til sandheden – koste hvad det vil.

Den amerikanske forfatter Alice Hoffman (f. 1952) udgav sin første roman i en alder af bare 21 år og har siden udgivet både faglitteratur og romaner for børn og voksne, hvoraf flere har været på blandt andet New York Times bestsellerlister. Hendes roman "Her på jorden" (1998) blev ved sin udgivelse valgt til Oprahs bogklub, og romanen "Praktisk magi" (1996) blev efterfølgende filmatiseret med Sandra Bullock og Nicole Kidman i hovedrollerne.

Kan tre mennesker, der alle er desperate efter kærlighed, finde lykken, når det eneste, der binder dem sammen, er en stor løgn? Smukke 28-årige Nate Hardman er krigsreporter, men han har et stort problem. Han lider af PTSD og er ude af stand til at forlade sin lejlighed. Han har allerede givet slip på sit sociale liv og sin kæreste. Hans karriere er det også så som så med. Niårige Adam Boxley, der bor med sin gamle bedstemor, har også store problemer. Han bliver forsømt derhjemme og mobbet i skolen, og derfor skriver han desperat et brev til Nate. Men er Nate den, Adam tror? Vil han hjælpe? Og måske endnu vigtigere – kan han overhovedet hjælpe? Problemerne tårner sig også op over Jenna Tierney, der lige er flyttet hjem til England fra sin utro italienske kæreste. Hun har ikke noget sted at bo, hun har ikke noget arbejde og ikke rigtig kontakt med sin familie. Men da hun møder Nate, bliver hun tvunget til at tænke på sine mange impulsive handlinger i et nyt lys. Kan Nate, Adam og Jenna finde en vej ud af ensomheden? Giselle Green er opvokset på Gibraltar og bor i dag i London med sin mand og seks drenge. KÆRE FAR blev shortlistet til RNA Romantic Novel of the Year I 2017.

Bogens fem noveller handler om de biveje, som kærligheden ofte leder os ind på. I ”Opdræt” fortælles om den farlige kærlighed, som alle er underlagt, nemlig morens. Moren i historien får magt over sin lille søn, en magt, han næppe vil kunne frigøre sig fra resten af sit liv. I ”Sov sødt barnlille” får vi en usædvanlig og hårrejsende historie om en dukke, der bliver omdrejningspunktet for liv og død. Hvilke følelser lægges der ikke ind i en dukke som årene går? I ”Venner” gælder det far-søn-forholdet, og i ”Portræt af en mor” får en mor magt og indflydelse hinsides døden. Dog er der også plads til den mirakuløse kærlighed, for i historien ”Englen” udretter et kun to dage gammelt barn, hvad alverdens terapeuter og vejledere aldrig ville kunne.

Omdrejningspunktet for romanens handling er mordet på den gamle vellystning Karamazov. Opklaringen af mordet er en psykologisk thriller, der er spændende som en kriminalroman. Vi følger hans tre sønner, der på troværdig vis repræsenterer forskellige ideologier: Den ældste, Mitja, er ligesom faderen en udsvævende levemand, den næstældste, Ivan, er den intellektuelle ateist og nihilist, og den yngste, Aljosja, er den barmhjertige og godhjertede kristne, der minder om Fyrst Mysjkin i Idioten. Udover brødrene skildres deres omgangskreds, hvor vi foruden to besættende kvinder møder alle grene af samfundet: overklassen, de fattige, klosterbrødrene og godsejerne.

Karl Ove flytter til Bergen for at gå på Skrivekunstakademiet. Det bliver en gedigen skuffelse; han vil så meget, forstår så lidt og lykkes ikke med noget af det, han laver. Med et tilsyneladende fuldstændig uforståeligt gåpåmod fortsætter han med at skrive og læse. Flere af de mennesker, han kender og omgås, får deres manuskripter antaget på forlag og debuterer som forfattere. Karl Ove begynder at tænke, at han selv kan blive en habil litteraturskribent, men næppe nogensinde kunstner. Men skrivningen ændrer sig, og forholdet til verden omkring ham ændrer sig også.

MIN KAMP 5 er en roman om nye, stærke venskaber og om et alvorligt kærlighedsforhold, lige indtil romanen igen når frem til det eksistentielle omdrejningspunkt, som måske er den afgørende drivkraft for seksbindsværket: Faren dør, Karl Ove debuterer som forfatter, og alt bryder sammen.

I det anmelderroste selvbiografiske romanværk MIN KAMP beskriver forfatteren Karl Ove Knausgård i seks bind sin kamp for at komme overens med livet, sig selv, sine litterære ambitioner og de mennesker, han har omkring sig. Værket har vakt stor opmærksomhed i hjemlandet og har udløst en debat om, hvor tæt på man kan gå i beskrivelsen af hverdagen og de mennesker, der befolker den.

"Både bind 5 og 6 af ‘Min kamp’ giver alle andre selvbiografiske romaner baghjul."
- Politiken

"Karl Ove Knausgaard har præsteret noget helt unikt med sit store romanværk ‘Min kampø. Og jeg må tilslutte mig koret: Jeg elsker Karl Ove!"
- Litteratursiden (om bind V)

MIN KAMP III, bog tre, er en roman om barndom.

En familie på fire, mor, far og to drenge flytter til et hus i et nybygget villakvarter på Sørlandet. Det er i starten af 1970’erne, børnene er små, forældrene er unge og fremtiden ligger åben for dem. Men på et eller andet tidspunkt begynder den at lukke sig, og tingene ændrer karakter. Hvem eller hvad er det, der ændrer sig?

MIN KAMP, bog tre, beskriver verden set med barnet Karl Oves øjne. Børn og voksne lever side om side, men mødes aldrig rigtigt. Venskaber, piger, skolens forunderlige univers og de pludselige og umotiverede stemningsskift i familien observeres og sanses i forsøget på at nå til en forståelse af verden og det, der ligger bag.

Pressen skrev om bog et og bog to:
"Knausgårds roman er ren læsefryd..." - Politiken
"Ingen andre steder i nyere nordisk litteratur er den moderne mand så kompromisløst og præcist beskrevet som her. På samme tid et klynkende og kuet bløddyr og en knoklende selvcentreret fantast. Fremragende simpelthen!" - Ekstra Bladet

"Denne gang lader Knausgård det gå ud over konen, svigermoren, svenskeren og selvfølgelig sig selv. Det er mesterligt gjort, måden han ofrer alt på." - Weekendavisen

"Mesterligt."
- Lillian Munk Rösing, Information

Fjerde roman på dansk af nordirske David Park. Under fremmed himmel er af Irish Times kåret som Book of the Year: En mand, en far, forsøger at forcere et snelandskab for at nå frem til sin syge søn, undervejs udforskes tabets psykologi. En roman om fædre og sønner, sorg, erindring, familie og kærlighed – om de forkerte veje vi tager for at finde frem til dem, vi elsker. Og om dem vi sårer dybt undervejs. Få skriver som David Park om forældreskab og familierelationer. David Park har skabt en playliste til bogen: http://bit.ly/jd102 David Park bor i Nordirland og har vundet en lang række priser for sit forfatterskab bl.a. Major Individual Artist Award fra The Arts Council of Northern Ireland og for sit bidrag til irsk litteratur har han modtaget American Ireland Funds Literary Award. På dansk er tidligere udkommet de anmelderroste Poeternes hustruer (2017), Hun som sluger solen (2016) og Sandhedskommissæren (2014).

Min kamp II, anden bog, er en roman om kærlighed og venskab, forældre og svigerforældre, om livet med små børn i en svensk by og om skrivning som et forsøg på forløsning og overskridelse af egne begrænsninger.

I bog to af det ambitiøse seksbindsværk MIN KAMP dykker Karl Ove Knausgård ned i familielivet med alt, hvad det indebærer, og han fremstiller som i første bog sit liv i alle dets detaljer og nuancer med hudløs ærlighed.

"Det er en fremragende, fabulerende og tankevækkende bog, som jeg nødig slipper. Karl Ove Knausgård er en stor forfatter, men en sproglig renhed, et stort overblik og en overstrømmende rigdom på fortællinger."
- Litteratursiden

"Karl Ove Knausgård holder et formidabelt niveau"
****** (6 hjerter), Politiken

Ingmar Bergmans anmelderroste, selvbiografiske romaner Den gode vilje (1991), Søndagsbarn (1993) og Personlige samtaler (1996) udkommer nu for første gang samlet. Romantrilogien skildrer en medrivende slægshistorie om kærlighed, familie og parforhold, fortalt med humor og intellekt midt i den svenske idyl - med Ingmar Bergmans egen familie i centrum.

Den gode vilje handler om mødet mellem Ingmar Bergmans forældre og skildrer deres forelskelse og ægteskab, indtil de umiddelbart før Ingmar Bergmans fødsel forlader præstegården i Forsboda og flytter til Stockholm. Søndagsbarn skildrer en sommer i Ingmar Bergmans barndom med den bergmanske familie, men også ægteskabet mellem Ingmars far og mor, som det opleves gennem barnets øjne. I Personlige samtaler belyses forældrenes ægteskab, og den katastrofe, det har udviklet sig til, gennem fem personlige samtaler.

Romantrilogien præsenteres nu for første gang i samlet form med et forord af The New Yorker-skribenten Daniel Mendelsohn.

Efter tre år i gymnasiet i Kristiansand rejser Karl Ove 18 år gammel til Nordnorge, hvor han har fået job som lærervikar. Hans forældre er blevet skilt, hans bror Yngve er flyttet for længe siden, og Karl Ove skal ud i verden og være en ung mand. I det nordlige møder han elever og kolleger, som bringer ham i situationer, han aldrig før har befundet sig i.

MIN KAMP 4 skildrer en ung mands uforfærdede følelse af storhed og selvpåført ydmygelse, oprigtigheden, ærligheden, naiviteten og umodenheden i én stor og uforløst blanding. Som i de første tre bøger stilles der skarpt – helt skarpt – på de bitte små ting i menneskelivet.

I det selvbiografiske romanværk MIN KAMP beskriver forfatteren Karl Ove Knausgård i seks bind sin kamp for at komme overens med livet, sig selv, sine litterære ambitioner og de mennesker, han har omkring sig. Værket har vakt stor opmærksomhed i hjemlandet og har udløst en debat om, hvor tæt på man kan gå i beskrivelsen af hverdagen og de mennesker, der befolker den.

"Der er ved at ske noget opsigtsvækkende med Knausgård og hans grænseløst ambitiøse seksbindsværk. I de mange år jeg har læst litteratur professionelt, har jeg aldrig oplevet en tilsvarende entusiasme for et skønlitterært projekt: Min kamp diskuteres på en måde, der er stimulerende for hele litteraturen."
- Kåre Bulie, Dagbladet (om bog tre).

"Det er umuligt at stoppe. Det skyldes ikke kun den litterære form, gestaltningsevnen, al visdommen teksten bærer på. Men også at du som læser forstår, at du er vidne til et eksistentielt projekt, som på et plan vil svare på udfordringer, vi alle kender... Karl Ove Knausgård har valgt at skrive en bog, som knapt nok ligner noget som helst andet. Det opleves som en stor gave at læse den."
- Trygve Riiser Gundersen, Dagbladet (om bog to).

Romanen begynder den 11. september 2001, da Kim Dahlman-Winther - en desillusioneret, lettere kuldslået ca. 60-årig mand - sidder i sit sommerhus og på tv følger begivenhederne i New York. Med samme kompositionsprincip som i trilogiens to første bind, Esbern og Hovedløs, klippes der i tid. Vi følger Kim, fra vi slap ham i midten af 1940'erne til denne skelsættende dato. Men til forskel fra de to foregående romaner, hvor synsvinklen skiftede mellem det store persongalleri, ligger den nu udelukkende hos Kim.

Kim har kunstnerdrømme, men har aldrig ført dem ud i livet. Nok i erkendelse af, at de ikke kan bære. Han er endt som scenograf, en glad amatør, som han siger, der lever af at lave kulisser. Kim er ingen lykkelig mand, han er en uforløst middelmådighed, der forsøger at gebærde sig mellem tilværelsens sætstykker. Hans ægteskab med den begavede museumsinspektør Jette Rigger-Christiensen er gået i stykker. Hans forhold til både moderen og søsteren er distanceret. Hans farmor, kunsthistorikeren Henriette Dahlman-Winther, der har været familiens store, dominerende skikkelse, ender som mere eller mindre senil. Hans forsøg på at finde ud af, hvorfor hans far, den mytologiske Esbern, tog af sted til Spanien for at bekæmpe fascismen, ender i den ret triste konklusion, at han simpelt hen ikke kunne holde den kvindedominerede og (små-)borgerlige lukkethed ud og derfor stak af ...

Alt er kort sagt noget rod.