Søgeresultater: 52

Siden sin allerede roste novelledebut i 1997 med samlingen En hel dags kærlighed har Sidsel Falsig Pedersen skrevet yderligere tre novellesamlinger samt to romaner. Og hun har ikke alene vist, at hun har sin helt egen meget originale stemme i den nye danske prosakunst, hun er også umiskendeligt blevet bedre og bedre til det hun foretager sig litterært – det kondenserede udtryk, den vilde og overraskende fantasi, den tørre humor, blandingen af de genkendelige hverdagssituationer og det surreelle og foruroligende, som hele tiden får Sidsel Falsig Pedersens historier til at udvikle sig i spændende, uventede retninger.

Dette udvalg viser hendes særlige og yderst originale fortællestemme, hendes skarpe blik for det groteske, hendes evne til at balancere det tilsyneladende banalt hverdagsagtige med det forrykte og surrealistiske. Samtlige af bogens fortællinger er optrykt fra forfatterens indtil videre fire novellesamlinger – dog har Sidsel Falsig Pedersen selv foretaget en let redigering af flere af teksterne.

Vanddiamanter i spil er en roman om ægteskab, forældreskab, venskab og utroskab, kærlighed og seksualitet, krise og forandring. Vi følger 5 par i alderen 53-64 år, som bor i Storkøbenhavn og Nordsjælland.

Bogens ni noveller handler først og fremmest om parforholdet, dets glæder, komplikationer og udfordringer – med erotikken stående i centrum. Vi ser de almindelige mennesker i deres almindelige liv og er vidne til deres erfaringer, sejre og nederlag. Synsvinklen er maskulin. Hovedpersonerne er således både familiefædre, ældre singler, unge mænd og drenge. Uddrag af bogen Lily svarede ikke. Hun kiggede ned i jorden. Jeg kunne ikke stoppe. – Måske skyldtes det hele bare, at vi kom fra to vidt forskellige hjem. Jeg havde en far derhjemme. Det havde du ikke. Lily søgte snart over mod et par af klassekammeraterne, hun egentlig allerede havde sagt farvel til. Jeg gik efter, selvom jeg godt vidste, at jeg ikke skulle. Lily var allerede gået videre, og nu var hun udenfor. Hun begyndte at småløbe i sko, der ikke var beregnet til at løbe i. Jeg stod i døren, og der kom en råbende stemme ud af min mund. – Alting har en ende, og en regnorm den har to. Lidt efter var hun helt væk. Om forfatteren Jørgen Døssing Jepsen er født i Esbjerg i 1956. Han har tidligere udgivet novellesamlingerne Søndagstur (2012) og Legehuset (2016).

Vi tror, vi ved, hvor vi har hinanden. Men det gør vi ikke altid. Midt i hverdagen kan et lyn slå ned og afsløre, at tingene slet ikke er, som vi forestillede os, og at dem, vi kender bedst, er dem vi kender mindst. Det er i vidt omfang en sådan erkendelse, der ligger bag historierne i Enebørn, og man vil uden tvivl være forvisset om sandheden deri, når det sidste blad er vendt. Der er ikke så få overraskelser i vente både for læseren og for novellernes personer – og en hel del stof til eftertanke. Enebørn handler nemlig ikke mindst om vores misforståelser i forhold til hinanden og om de følger, de kan få, følger som kan være både morsomme, absurde og tragiske. Tilsammen tegner novellerne et portræt af moderne mennesker – moderne individer – og deres indbyrdes relationer. Man vil finde både charmerende og mindre flatterende træk. Pressen om Enebørn: “Otterstrøm skriver både stramt og gavmildt. Novellerne er korte og fyndige, men som læser føler man sig aldrig ladt i stikken af prætentiøse forsøg på at gøre teksten til mere end den er. Hos Otterstrøm er virkeligheden finurlig og bitter – og vanvittigt underholdende.” – Jyllands-Posten “Det fineste og mest lovende ved Anja Otterstrøm er hendes absolutte gehør for replikker, som breder sig til et smukt gehør for situationer.”
 – Politiken “Otterstrøm viser sig både som en glimrende stilist og betydelig menneskeskildrer … en debut, som man har lov til at vente sig mere af fremover.”
 – Nordjyske

Der står et tomt hus i den jyske by Mørke, som manden Mos har arvet efter sin afdøde far. Da både Mos og kvinden Pelle får job i det jyske, flytter de fra det københavnske Vesterbro (hvor de lykkelige småbørnsfamilier griller i gården) til Mørke. Pelle ser det som en måde at slippe væk på, mens Mos vil bygge rede, som han udtrykker det. Han går i gang med at lave køkkenalrum og taler om børn. Trygge børn, der skal lege i haven og spise æbletærter lavet af deres egne æbler. Pelle vægrer sig mod konformiteten, og vanen tro gemmer hun sig i klædeskabet. Skabe er bare rum uden vinduer, siger hun.
"Et hjem i Mørke" er en underfundig historie om en kvinde, der lader livet vælge for sig og først handler, da hun mister det, hun ikke selv har valgt. Med skæv underspillet humor lader Grünfeld os se ind i parforholds-børne-lykke-idealbillede-fælden og de muligheder, der skabes, hvis man tør tage livet på sig.

Hvordan har DU det egentlig? Da ægtefællen rammes af livstruende sygdom, opdager fortælleren, lidt efter lidt, at en pårørende er noget nær usynlig for omgivelserne. Det gælder både i den sociale omverden og i mødet med et kompetent og effektivt sundhedssystem, der langt henad vejen overser, at den pårørende er et tænkende og følende menneske – en ressource. INGEN HAR ORDET er en personlig, på en gang nøgtern og poetisk, pårørendefortælling. Om tab og afmagt, ensomhed og dilemmaer. Om at turde række ud til familie og venner. Men også et vidnesbyrd om, at det at være tæt på et menneske med alvorlig sygdom – uden at miste sig selv og håbet – kan åbne for nye indsigter og livsmuligheder. Birte Kont (f. 1948) er cand.phil. i Litteraturvidenskab og næstformand i den skønlitterære styrelse i Dansk Forfatterforening. Har i en årrække arbejdet med foredrag og redaktion samt kulturelle og litterære arrangementer i Cinemateket og LiteraturHaus i København. Har blandt andet skrevet for børn og om Franz Kafkas forfatterskab og debuterede som skønlitterær forfatter med romanen En by i Rusland (Gyldendal 2011), solgt til USA i 2020. Har bidraget til en række antologier, senest med lyrik i Fem kvinder – En miniantologi med DVD (Ravnerock 2021).

Thorstein Thomsens meget roste romaner, Bare vi har hinanden, Roser til mor og Han er min bror kommer nu i en flot omnibusudgave. Persongalleriet i de tre romaner er beboere i det samme boligkompleks i Lyngby, og bøgerne giver et flot tidsbillede af forstadslivet fra 1950'erne til slutningen af 1980'erne - med øget velfærd, ungdomsoprør, ny musik, uddannelsesboom, kvinder på arbejdsmarkedet og opbrud i kernefamilien. Men først og fremmest introduceres vi til nogle rigtige mennesker, Gibber og hans stedfar, den festlige, men aldeles ikke uproblematiske Richard, til 16-årige Michael, der er fuld af de nye rytmer, men som skal spille dansk pop med sin far i duoen Lille Michael og Far og til brødrene Johnny og Jeff, der livet igennem bevarer en stærk samhøringhed trods forskelle og uenigheder og koner, der ikke kan tåle synes af hinanden. Trilogien henvender sig bredt - til både unge og ældre og til dem midt i mellem.

Hvad oplever man, når man går tilbage i tiden og møder de mennesker, som levede i kølvandet af Struensees henrettelse, som blev en del af oplysningstiden med de store landboreformer, som gennemlevede englændernes bombardement af København, hvor vi mistede vores flåde, fik besøg af spaniolerne og gik bankerot? De mennesker møder vi her i bogen. Flere kommer til. Vi bliver inddraget i deres kampe for deres ideer og tager del i deres familieliv, hvor døden ofte uden varsel tager et barn eller en mor i barselsseng. Kærligheden blomster men har ofte svære kår. Kvinderne kæmper for at få uddannelse. Koleraen kommer, og de unge sønner bliver sendt i krig i Slesvig. Vi er i Svendborg, da Jacob bliver døbt i 1776, kommer med ham på Vajsenhuset i København og med til Nyborg, hvor han genser sin Amalia. Vi tager med Simon fra Dons til Reventlow på Christianssæde, og sammen med ham må vi begrave hans to hustruer. Elise hentes til Gyldenholm fra Eckernførde og opbygger en blomstrende mejeridrift. Christian bringer den grundtvigske vækkelse til Borbjerg, mens hans søster Augusta, sammen med sin svigerinde Mine, opretter den første højskole for unge piger i præstegården. Vi forlader i denne omgang Hans og Laura på Gammelgaard på Als efter den blodige kamp i byen Kær, som blev det afgørende slag i krigen 1864. Bogen er litterært bearbejdede familiefortællinger, hvor personerne gør en svunden tid levende. De springer op fra bogens sider som boblerne i bækken, er hos os en stund, for så at briste og brede deres ringe i vandet. Ulla Fasting har en baggrund som sygeplejerske, underviser, forsker, landmand og medlem af Det Etiske Råd. Hun har arbejdet internationalt med uddannelse af sundhedspersonale i krigshærgede lande. I en periode var hun medlem af Regionsrådet i Region Midtjylland. Ulla blev født under krigen i Haderslev og flyttede som 9-årig til Frederiksberg, hvor hun boede hos sine bedsteforældre sammen med sin mor og lillesøster. Bedsteforældrenes hus var fyldt med fortællinger, som Ulla sugede til sig, og som vakte hendes interesse for fortællingens mange lag og muligheder. Fortællingen blev hendes måde at forstå verden på. ”Jeg har fortalt eventyr både til mine egne børn og til de syge børn, jeg tog hånd om som sygeplejerske. Da jeg sad i Det Etiske Råd, rejste jeg landet rundt og fortalte om etiske dilemmaer, og siden har jeg fortalt om mine oplevelser fra Kosova, Irak og Afghanistan.” Som boblerne i bækken er Ulla Fastings første skønlitterære bog, og den har rødder i hendes egen slægts fortælling.

Vaniljehuset er en slægtshistorie om ambitioner og svigt og den svære kunst at stræbe efter de rigtige mål i livet.

I slutningen af 1800-tallet vokser skomagerens søn Dusinius op i Odense som den tolvte i en søskendeflok. De trange forhold i barndomshjemmet gør ham sulten efter rigdom og anseelse, og allerede som otteårig er Dusinius i gang med at købe billigt og sælge dyrt. Som ung mand grundlægger han et handelsfirma - Vaniljehuset - som snart bliver et af landets førende.

Under et ophold på Hareskov Kuranstalt i 1929 ser den ældre, hjertesvage Dusinius tilbage på sit omtumlede liv, sin barndoms trængsler, sin ungdoms forvirrede kærlighedsforhold og de lyssky forretningsforbindelser han fik under Første Verdenskrig og som endnu forfølger ham.

Johanne, hendes mand Jakob og deres tre børn tager som altid af sted til deres sommerhus på Fanø for at tilbringe ferien der. Alt forløber, som det plejer, med strandliv, dasen, selskabelighed, snak, men med den ene undtagelse, at Johanne efter en meget våd sankthansfest går med en fremmed mand hjem. Hun lister ubemærket tilbage til sin familie om morgenen - det har været et øjebliks spænding, der står i modsætning til hendes  lidt lidenskabsløse, rutineprægede, men velfungerende og harmoniske familie- og hverdagsliv .

Sommerferie er en ægteskabsroman om et forhold, der fungerer, men hvor den enes drift mod spænding bliver fatal.

Fortidens fodspor er den tredje og sidste roman i en sammenhængende trilogi, der foregår i vores tid. Det er en fordel, hvis man har læst de to forrige bøger, Drømmen om den danske prins og Den lange vej til Joanna, men det er ikke en forudsætning. Denne roman kan sagtens stå alene som en spændende fortælling om et familiedrama, der her får sin foreløbige afslutning. Det er op til læseren at forestille sig, hvad der videre sker med de personer, der er tilbage, men én ting er sikkert: Livet fortsætter, uanset hvilken tid vi befinder os i, og hvilke menneskeskæbner der tegner historien, mens vi er her. Mennesker fødes, og mennesker dør. Det er der ikke noget nyt i. Det uforudsigelige er, hvordan livet former sig undervejs, hvilke valg vi træffer, og hvilke konsekvenser det får. Uddrag af bogen Stine kigger ud i haven. Sandkassen er tom. Joannas lyserøde hue ligger forladt på trækanten. Stine øjne spejder søgende rundt, men hun kan ikke få øje på hende. Med bankende hjerte løber hun ud i haven. Joanna er ingen steder. Så ser hun, at døren ned til den gamle frugtkule står åben. Da hun kommer nærmere, kan hun høre, der er nogen dernede. Det er Joanna. Hun maser med de tomme frugtkasser. De fleste har hun fået stablet sammen i det ene hjørne. Nu vender hun sig stolt mod sin mor: – Joanna arbejder ligesom far! Stine ler, løfter sin datter op og svinger hende rundt, mens hun tænker, at det vil hun fortælle Johannes. Måske vil det glæde ham, at hans barn tænker på ham, når han ikke er hjemme. Hun gemmer sit ansigt i Joannas bløde krøller og hvisker glad: – Din lille røver! Du må ikke sådan gå og gemme dig. Mor blev rigtig bange. Joanna ler tilbage, henrykt over at have magt til at gøre sin mor bange. Om forfatteren Hanne Bistrup er sprunget ud som forfatter i en moden alder. Hendes bøger omhandler menneskeskæbner fra mange forskellige miljøer. De handler om vores allesammens kamp for at få så meget ud af livet, som vi evner, uanset alder og herkomst. Hendes bøger er skrevet i et letlæseligt sprog, så de kan nå ud til rigtig mange mennesker. Hanne Bistrup siger selv: ”Det er min klare ambition at fortælle historier, der kan vække genkendelse og eftertænksomhed hos læseren. Man må gerne både le og græde undervejs. Mine bøger skal ses som afslappende underholdning for folk i en hektisk og fortravlet tid. Det er altid mentalt stimulerende at slappe af med en god bog!

Gennem et halv århundrede følger vi tre generationer af kvinder: Mette, Anna og Else, hvis liv udfolder sig parallelt med landets historie.