Søgeresultater: 57

Siden sin allerede roste novelledebut i 1997 med samlingen En hel dags kærlighed har Sidsel Falsig Pedersen skrevet yderligere tre novellesamlinger samt to romaner. Og hun har ikke alene vist, at hun har sin helt egen meget originale stemme i den nye danske prosakunst, hun er også umiskendeligt blevet bedre og bedre til det hun foretager sig litterært – det kondenserede udtryk, den vilde og overraskende fantasi, den tørre humor, blandingen af de genkendelige hverdagssituationer og det surreelle og foruroligende, som hele tiden får Sidsel Falsig Pedersens historier til at udvikle sig i spændende, uventede retninger.

Dette udvalg viser hendes særlige og yderst originale fortællestemme, hendes skarpe blik for det groteske, hendes evne til at balancere det tilsyneladende banalt hverdagsagtige med det forrykte og surrealistiske. Samtlige af bogens fortællinger er optrykt fra forfatterens indtil videre fire novellesamlinger – dog har Sidsel Falsig Pedersen selv foretaget en let redigering af flere af teksterne.

"Studeprangeren" fortæller om de landevejsrejsende arbejdere, der driver køer og heste langs den jyske hærvej fra marked til marked. Blandt dem møder vi drengen Niels, der drømmer om at blive en stor handelsmand. Han er også fast besluttet på at opklare mysteriet om sin myrdede far og sin forsvundne søster, og den opklaring fører ham ad mange, besynderlige veje, før han når sit mål. Morten Korch har med denne roman kastet sig over en sjældent beskrevet arbejdergruppe. Hans skildring af livet på landevejen og i særdeleshed af den unge Niels og dennes drøm om at blive til noget mere end blot en arbejder er et stærkt indblik i en forsvunden tid. Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

Den flotte skibsredersøn Tørk Norstad har store planer for sin fars rederi. Men faderen er ikke interesseret i at styrke sin søns position i sit selskab, så Tørk må alliere sig med det svenske rederi Liljenquist, ejet af den blændende smukke Nora Liljenquist, der straks har garnet ude efter ham. Hjemme går den søde Bitten og venter på at Tørk skal få øjnene op for hende, men hvordan skal hun kunne konkurrere med skønheden og hendes mange millioner?

Ib Henrik Cavling (1918-1978). Dansk forfatter og barnebarn af Danmarks mest berømte journalist, Henrik Cavling. Udgav i 1952 sin første bog, kærlighedsromanen "Arvingen", der blev begyndelsen på en lang og farverig karriere som Danmarks svar på Ian Flemming. Hans bøger faldt ikke i litteraturkritikernes smag, men hans historiers benhårde mænd, skønne kvinder og understrømme af farlig erotik gjorde ham hurtigt populær blandt danske læsere. Med et bagkatalog på over 60 romaner og noveller, hvoraf flere af dem er filmatiseret, er han en af Danmarks mest folkekære forfattere.

Den knap 40-årige kunsthistoriker Julie slikker sårene efter mange år med sin livsforskrækkede filosofkæreste Rune. Hun finder sig til rette i sin egen lejlighed, arbejder på galleriet Lennart Frost og skriver på en ph.d.-ansøgning om samtidskunst. Hun undrer sig over, at man ustandseligt skal involvere sig med kunstværket, og hun undrer sig i det hele taget over, at folk hele tiden involverer sig med hinanden. Selv Rune er videre med en ny kvinde. De har fået en køkken-ø og en baby, og nu skal de giftes. Det kan Julie ikke se for sig. Hun er mere tilbøjelig til at knalde med en gift mand eller gå i dvale som den lotusblomst, hun ser i Landbohøjskolens Have.

"`En anden kvinde end mig´ har genrens selvironi, som vi kender den fra for eksempel `Bridget Jones‘ Dagbog´, men Braad byder på mere end selvironi og formår med sin stramme struktur og dynamikken mellem Julies privatliv og hendes forskningsprojekt at lave en mere moden genreopdatering. En opdatering, hvor det er kvinden selv og ikke drømmen om manden, der er central i fortællingen." - Berlingske, 4 stjerner Agnete Braad, f. 1976, er cand.mag. med speciale i kernefamiliens idéhistorie. Hun debuterede i 2012 med romanen "Som om hun bare lagde røret på og forsvandt" om sin mors, præsten Anne Braads sygdom og død.

Romanen Ideen om os er en selvstændig fortsættelse af romanen En storbyfortælling. En julefest får følger, og virkeligheden overgår fantasien da det urealistiske men reelt mulige sker. De fem venner forsøger at fortsætte hvor de slap, mens nogle af de indbyrdes relationer smuldrer, andre forstærkes – og nye, uventede fællesskaber opstår. Læs mere på @dorteholms eller @dorteholmforfatter

Polsk-jødiske Olga på 65 rejser med jævne mellemrum fra Danmark til Israel for at være sammen med sin meget yngre elsker, Sammy. Undervejs reflekterer hun over sit liv og sin fortid, der er lige så kompliceret, som den er umulig at slippe for. Hun torturerer sig selv ved at lede efter historier fra Auschwitz, hvor begge hendes bedsteforældre døde, og samtidig rejser hun rundt i Israel med en barndomsven og gør lige så stille landet til en del af sig selv og sin identitet. Den polsk-fødte og jødiske oversætter, litteraturanmelder og forfatter Janina Katz (1939-2013) har et omfattende dansk forfatterskab bag sig. Med en magisterkonference i polsk litteraturhistorie og sociologi, og med oplevelserne fra 2. verdenskrig i bagagen, kom hun til Danmark i 1969. Hun debuterede 22 år senere, som 52-årig, med en digtsamling. Temaerne i forfatterskabet spejler hendes tilværelses brud, tab og uforløste drømme, mens traumerne behandles med en sjældent rå humoristisk lethed.

ROMAN om hustruvold, godhed, næstekærlighed, hævn – og drab!

Den tredje roman i Thit Jensens store og nærmest episke fortælling om Valdemar Atterdag og hans hustru Helvig, som strækker sig over fire romaner under fællestitlen En kærlighedshistorie. Kongen Valdemar Atterdag og dronningen Helvig har med fast hånd samlet det danske rige, men de bliver ramt af en tragedie, da kongeparrets søn og tronarving Christoffer dør, og der dermed ikke er nogen til at overtage styringen af landet.

Vi skriver 1629, da den 27-årige lutspiller Peter Claire rejser fra sit hjemland, England, for at spille ved Christian IV‘s hof på Rosenborg. Han bliver hurtigt kongens yndling, men da han forelsker sig i kongens elskerindes kammerpige Emilia, bliver hans bekvemme og ukomplicerede liv pludselig splittet mellem pligt og lidenskab.

Den engelske romanforfatter Rose Tremain (f. 1943) studerede engelsk litteratur på det parisiske universitet Sorbonne og skrev og udgav faglitteratur om kvindesagen, inden sin skønlitterære debut "Sadler's Birthday" (1976). Siden er det blevet til en række historiske romaner med fokus på personer og handlinger, hvor sindssygen og dæmonien ligger lige under overfladen.

Livet på gården Lunehøj er udadtil ren idyl, men bag det romantiske ydre, gemmer sig en stor sorg. Da han var ganske ung, havde Rasmus Jakob forelsket sig i Margrethe, en ung, forældreløs pige. Men da hans mor truede med at gøre ham arveløs, forlod han hende og giftede sig med en anden. Margrethe, der var blevet gravid, flygtede hjem til Rasmus' gamle faster Jette, og både mor og barn døde i barselssengen. Rasmus har aldrig tilgivet sig selv, at han svigtede Margrethe, og han hjemsøges af tanken om det lille barn, han aldrig fik at se. Rasmus‘ kone, Trine, kan ikke tilgive ham, at han tog hende for pengenes skyld, og selvom de to inderst inde er kommet til at holde så frygteligt meget af hinanden, tør ingen af dem vise det. En dag skriver faster Jette og beder Trine om at komme hjem til sig. Den trofaste Jette har set den sorg, de to har forvoldt hinanden, og nu vil hun lukke op for glæden på Lunehøj. Da Trine kommer til fasterens gård, finder hun en lille pige i dragkisten, og den kolde is i Trines hjerte brister. Men Margrethe fik Jette til at love, at hun aldrig vil fortælle Rasmus, at hans datter lever, og det løfte aftvinger faster Jette også af Trine. Trine må nu gøre op med sig selv, om hun kan bryde sit løfte og gøre Rasmus lykkelig igen. Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

Den gamle etatsråd på godset Kampholm efterlader ved sin død to sønner: Poul, der er universitetsuddannet, følsom og idealistisk, og Otto, som er arbejdsom, energisk og fremadstormende. Poul har tilbragt mange år i udlandet, og da han kommer hjem, er meget forandret. De to brødre er så forskellige som nat og dag, og det kommer hurtigt til brydninger mellem de to. Otto, der har drevet godset og den tilhørende fabrik i alle de år, Poul har været væk, føler sig tilsidesat af faderens testamente, der ligeligt fordeler arven, og da begge brødre forelsker sig i den samme kvinde, den smukke Ingeborg, slår konflikten ud i lys lue.

"En kvinde ved bålet" beskriver en dyster kærlighedshistorie, der foregår på den jyske hede i et fattigt bondesamfund. Romanen viser, hvor svær den unge famlende kærlighed kan være i et nøjsomt miljø, hvor selv det mindste tegn på kærlighed er sparet væk.