Søgeresultater: 32

Peter Dyreborg er først og fremmest kendt som performancedigter og spoken word-performer. Han vandt DM i poetry slam i 2008 og har i mange år været én af de mest fremtrædende personer i det danske slam-miljø. I 2011 optrådte han for første gang på Det KongeligeTeater, hvor han sidenhen har optrådt adskillige gange. Visitkort består af et bredt udvalg af hans digte og tekster, både tidligere udgivne og værker, der hidtil kun har været offentliggjort i mundtlig form. Samtidig er bogen en markering af, at det i 2018 er tyve år siden, han udgav sin første bog.

Sternberg står på kanten mellem sårbarhed og humor, svajer på et sted hvor intet større sker, og tilbyder læseren et digt at se verden igennem

Klaus Rifbjerg var en af det 20. århundredes største danske lyrikere, og han nåede at udgive mere end 30 digtsamlinger. Theis Ørntoft har lavet et stærkt personligt udvalg og forsynet sin samling med et forord.

Vågent skriver sig ind i to af dansk litteraturs højaktuelle temaer: moderskab og natur. Fortælleren er den iagttagende, følsomme omsorgsperson, men også et menneske, der skal samle sig selv kropsligt og eksistentielt, og som finder hjælp til dette i naturens rytmer. Digtsamlingen rummer kærlighed og afmagt, og den spørger både til det eksistentielle og taler om det konkrete. I digtene finder du også et omsorgsarbejde, som mødre på hver sin måde går igennem for at komme ud på den anden side af den særlige postpartum-periode, som følger fødsel og graviditet.

Bertill Nordahls samlede digte fra 1972 til 2022, altså en periode på 50 år - et halvt århundrede, som beskriver en mands udvikling fra de unge år som 20-åriog til i dag, hvor han er 70 år.

"Jeg bor i en hemmelig drøm" er nyfundne tidlige digte af Inger Christensen - og et unikt vidnesbyrd om den tidlige udvikling i et af dansk litteraturs mest betydningsfulde forfatterskaber. Her findes overrumplende digte om kærlighed og ensomhed side om side med vildtvoksende og komplekse tekster om natur, bevidsthed og sprog – og de hemmelige tråde, som forbinder det hele. Og gennem hver tekst strømmer – i stemninger, rytme, billedsprog og overraskende åbenbaringer – den særlige Inger Christenske tone, som har gjort hende til en af Danmarks største digtere.

Digtene i "Jeg bor i en hemmelig drøm" er skrevet fra 1955 til 1960. Inger Christensen udgav sin første digtsamling, "Lys", i 1962.

Bogen er redigeret af Inger Christensens søn, Peter Borum, som også har skrevet forord.

Lyset bærer ikke nag til nogen er en samling digte om de ting, vi siger til hinanden og ikke siger, om hvordan sproget skrider ud og bliver noget andet, noget kantet og mærkeligt, når vi taler sammen. Det er også en bog om moderskab (den nuværende "moderskabsbølge" i dansk litteratur er ikke en bølge, det er havet!), om faderskab og forældreskab, og om at forsøge at få sin krop til at blive voksen i det hele taget.

Med "Nye balancer" griber Caspar Eric tilbage til sin tidligere digtsamling Nike, hvor han i 2015 skrev om at være en handicappet krop i verden.

I sin nye samling, der bærer genrebetegnelsen 'handicapdigte', italesætter Caspar Eric handicappet mere kropsligt og direkte, og samfundets stigmatisering og diskrimination af ‘det anderledes’ problematiseres med poppet præcision. Samtidig leder digtene efter nye fysiske og poetiske måder at findes i verden på og måske også efter et sprog, der kan røre os — med humor, power og et skarpt blik på krydsfeltet mellem det private og det politiske. Og herfra rækkes der ud efter nye fællesskaber. 

En gang imellem sker det, at et ungt menneske, uden forudsætninger eller litterær bagage, får en til at stoppe og lytte efter. Det er stemmen, evnen til at formidle eget og andre unges univers. Den stemme er LEA. Som 14-årig skrev hun disse digte, som hun nu debuterer med. Lea Pedersen, f. 2004

I Tiden er en mor er Ocean Vuong på en dybt personlig søgen i efterskælvet fra sin mors død, hvor han på én og samme tid bærer sorgen og må igennem den. I samklang med temaerne fra romanen dvæler Vuong ved personlige tab, betydningen af familie og den evigt splittede amerikanske folkesjæl. Med mod, liv og fremdrift drejer Vuongs digte sig om den fragmenterede tilværelse for at finde frem til både heling og skælvets epicenter.
Uddrag fra "Grunde til at blive" Oktoberblade der falder, som var de kaldet til det. Morgendis gennem hvedegræsset på den anden side af togskinnerne. En cigaret. En yndlingstrøje. På den hensunkne veranda. Mens resten af familien sover. At jeg vågnede overhovedet & at høgen deroppe var så ubevidst om sine vinger. At jeg sneg mig frem på siden, mens vagterne var blæst på kodein. At jeg læste mine bøger i skæret fra demonstranternes ild. At det bedste jeg kunne sige, kom fjernt fra mit jeg & at det er for fedt. At du kan give en mand et blowjob & at din stemme taler gennem hans stemme. Som Jonas gennem hvalen. Fordi et aks af brunt rug, der gentages i tusindvis, danner en lilla mark. Fordi det her rod jeg har lavet, er lavet med kærlighed. Fordi de trængte ind i mit liv, alle de her spøgelser, som noget flydende.

Så en morgen er undergangsdigte. Det er digte om alderdom, tab af evner og identitet, mistet kærlighed. 

Det er ikke en rolig, afklaret stemme, der taler til os gennem digtene i Så en morgen. Det er en stemme fuld af angst og foragt for forgængeligheden og døden. Et frit fald ned igennem en mørk elevatorskakt - sådan beskrives den sidste fase af livet i disse digte. Og hver dag er bare ét hug nærmere bunden.

Når solen endelig bryder frem, er dens lys blot endnu et spot på det ødelagte. Alligevel er der måske et håb, en morgen, i Henrik Nordbrandts nye bog. I sprogets suverænitet, i den skæve strøm af humor, som bevæger sig stille gennem værket, og i fortællerstemmens mod til at være til stede i sin egen ødelæggelse; nærme sig undergangen reflekteret, sansende, følsomt.

’Havfruehjerte’ er en digtsamling om kærlighed, vold og sorg, om et ufødt barn, om naturen og om dyrenes betydning for mennesket. I ’Havfruehjerte’ fremstår virkeligheden skæv og skræmmende og relationerne umulige. Sproget veksler mellem lyrisk følsomhed og skarp humor, ømhed og et brændende nærvær.