Søgeresultater: 28

Klaus Rifbjerg var en af det 20. århundredes største danske lyrikere, og han nåede at udgive mere end 30 digtsamlinger. Theis Ørntoft har lavet et stærkt personligt udvalg og forsynet sin samling med et forord.

En roman om kærlighed og erindring. Om at finde vej gennem steder, tider og skæbner – for måske at finde sig selv. I romanen vender hovedpersonen Kristina tilbage til USA for at gense sin ungdomskæreste, som hun ikke har set i tyve år. Besøget, der ikke varer mere end en lille uge, bringer et hav af minder op om det forhold hun havde til Marlon i 1990’erne, de år de tilbragte sammen i København og i Californien, de begivenheder der fandt sted imellem dem, men også i verden på det tidspunkt. I ’Paradis først’ undersøger Kristina Stoltz, hvordan erindring fungerer. Er det vi husker sandt i forhold til, hvad der virkelig skete, eller forrykker minderne sig hele tiden, så de kommer til at spejle den nutid, vi befinder os i? Og hvordan ændrer kærligheden sig i takt med erindringen – den der var engang, og den der er nu? Kristina Stoltz (f. 1975) går sine egne veje i sit forfatterskab, som rummer poesi, eksperimenterende prosa, og i de senere år også romaner med et selvbiografisk afsæt, som fx romanen ’Som om’ fra 2016, der handler om kærlighed, skilsmisse, kernefamilie og opsplitning.

En roman om beboerne på Klinten og deres midlertidige fællesskab omkring kystsikringen af den klint, der har givet vejen navn.

For enden af vejen vokser biblomsten er en samtidsroman, der foregår i Danmark fra 2012 til 2017. En roman om fem menneskeskæbner i en brydningstid. Svend og Irene, der vender tilbage til et for dem meget anderledes Danmark efter 12 år i Grønland. Josias, en ældre grønlænder, som er bosat på Christianshavn. Asbjørn, en desillusioneret dansk provinsskolelærer, der langsomt bryder sammen. Eskild, en pensioneret, passioneret overlever. En roman om tvivl og forfald. Om håb og overlevelse. Om at se værdier i naturen og i kreative, skabende processer. Om tiden i nuet. Det rette øjeblik. Om tiden, der går. Kairos og Kronos. En roman, der skaber billeder i læseren. Uddrag af bogen Han låser med besvær døren op og går ind i lejligheden. Jeg lugter det med det samme, jeg kommer ind i entreen. Ser det bagefter. Hvorfor jeg ikke skulle med op. Lugten er mildest talt stram. Af gammel sved fra løbebluser, der er blevet brugt for mange gange og ikke er vasket længe. Af sure håndklæder og karklude. Af beskidte underbukser og en skraldepose, der ikke har været tømt i ugevis. Gulvafløbet i brusekabinen er tilstoppet. Kloaklugten blander sig med de andre lugte til et sansemix, der river i næsen. Tøj og sko er smidt alle vegne. Opvasken fylder køkkenbordet. Sengen er uredt. Bøger og blade ligger på bordene og på gulvet. – Hvad er det, der sker, Asbjørn? får jeg fremstammet. Om forfatteren Klaus Møller er født i 1950 i Næstved. Opvokset i Tårnby på Amager. Har boet og arbejdet i Grønland i en længere årrække. Blandt andet på Disko og i Nuuk. Han har tidligere udgivet digtsamlingen Tumit – Spor i mig af Grønland (2016) samt romanerne Vores vej (2018) og Vor nordlige vej (2018).

Året er 1949, og vi befinder os på sindssygehospitalet i Nykøbing Sjælland. Et sted, hvor alle kender deres plads. Og i en verden, hvor psykofarmaka endnu ikke er blevet opfundet.

HVAD ER MIT NAVN? JEG HAR IKKE ET NAVN, JEG ER BARE ET TAL.

Hun oplevede det første selvmord, da hun var tretten. Selv vil hun begraves mellem de høje fjelde i den østgrønlandske by Tasiilaq, hvor de navnløse grave på kirkegården i Blomsterdalen er dækket med blå, røde og pink plastikblomster, der skriger i den rene sne.

Hun har en kæreste, hun elsker, en omsorgsfuld familie, og hun er lige kommet ind på universitetet i Aarhus. Verden står åben, men intet føles rigtigt, og gradvist begynder verden at snævre sig ind omkring hende, og en nedtælling begynder.

Blomsterdalen er en kuldslået og fandenivoldsk, men også sorthumoristisk fortælling om kærlighed, venskab og sorg – og om at være forkert i et samfund, hvor ingen taler om de døde.

Hun oplevede det første selvmord, da hun var tretten. Selv vil hun begraves mellem de høje fjelde i den østgrønlandske by Tasiilaq, hvor de navnløse grave på kirkegården i Blomsterdalen er dækket med blå, røde og pink plastikblomster, der skriger i den rene sne.

Hun har en kæreste, hun elsker, en omsorgsfuld familie, og hun er lige kommet ind på universitetet i Aarhus. Verden står åben, men intet føles rigtigt, og gradvist begynder verden at snævre sig ind omkring hende, og en nedtælling begynder.

BLOMSTERDALEN er en kuldslået og fandenivoldsk, men også sorthumoristisk roman om kærlighed, venskab og sorg – og om at være forkert i et samfund, hvor ingen taler om de døde - skrevet af Niviaq Korneliussen, Grønlands nye litterære stjerne.

Vaniljehuset er en slægtshistorie om ambitioner og svigt og den svære kunst at stræbe efter de rigtige mål i livet.

I slutningen af 1800-tallet vokser skomagerens søn Dusinius op i Odense som den tolvte i en søskendeflok. De trange forhold i barndomshjemmet gør ham sulten efter rigdom og anseelse, og allerede som otteårig er Dusinius i gang med at købe billigt og sælge dyrt. Som ung mand grundlægger han et handelsfirma - Vaniljehuset - som snart bliver et af landets førende.

Under et ophold på Hareskov Kuranstalt i 1929 ser den ældre, hjertesvage Dusinius tilbage på sit omtumlede liv, sin barndoms trængsler, sin ungdoms forvirrede kærlighedsforhold og de lyssky forretningsforbindelser han fik under Første Verdenskrig og som endnu forfølger ham.

En unik samling af Peter Poulsens bedste digte i anledning af hans 80 års fødselsdag. 99 digte af Peter Poulsen indeholder både de samfundsrevsende, de jazzede, de mærkelige og de smukke digte fra Peter Poulsens hånd. Morten Søndergaard og Thomas Boberg har udvalgt digtene og beskriver i bogens forord samlingen således: "Der er musik, der er hvidvin, der er humor og der er en særlig Poulsensk stemmeføring og kadence. Det er et langt liv, som her indfanges i en koncentreret dråbe af det hav af poesi, som Peter Poulsen gennem tiden har skrevet."

Frederik vokser op på Als i tyskertiden. Frederiks forældre går ikke så meget op i de nationale modsætninger, men ønsker sig tilbage til hertugdømmernes tid, hvor dansk og tysk levede i harmoni.
– Men ellers er det nu nok bedre at støtte det store Tyskland end det lille Danmark, siger Frederiks far, da de i 1920 får chancen for at afgive deres stemme ved valget forud for Genforeningen.
Farbroren, som tager Frederik i bagerlære, stemmer dansk. Frederik ved ikke, hvad han selv mener og er lettet, da han kort efter afstemningen flytter til Fyn og slipper for at skulle tage stilling. På Fyn gifter han sig med Maren. Det bliver til 4 børn og egen bagerforretning. 1930’ernes krise slår imidlertid hårdt og rammer også dem, så måske har Frederiks søskende en pointe, når de taler om Hitler, der lover Tysklands genrejsning og arbejde til alle?
Da 2. Verdenskrig bryder ud, og Frederik får tilbudt arbejde i Tyskland, synes han ikke, han har noget valg, og Maren støtter ham. Der er jo børnene at tage hensyn til. Senere da bomberne falder over Kiel, er valgmulighederne også begrænsede, da han søger ly og varme i en ung kvindes arme.

Linda Lassens dramatiske realisme har de nationale modsætninger og Frederiks mange valg som omdrej¬ningspunkt, men bag de ydre forhold fokuserer Linda Lassen ikke mindst på den svære opgave det er at blive sig selv. Er uddannet lærer og psykolog. Debuterede i 1997. Har i årenes løb udgivet en lang række romaner for børn og unge – og de senere år voksenromaner, bl.a. Håbets år – historisk roman om Gertrud Rask og Hans Egede, 2011, Men sko må jeg ha’– roman om vandrelærerinden Henriette Gubi, 2014 og Forsvar for Martha, 2016.Linda Lassens romaner er alle karakteriseret ved en høj grad af historisk og psykologisk realisme, der bringer dem tæt på en historisk dokumentarisme. Linda Lassen bor med sin mand i Gråsten.

At flygte er en fortælling om at fare vild i sig selv og sit ophav.

Denne bog er skabt af mange års forberedelse i Nørrebros gader og stræder. Jeg vil med denne bog fortælle om min søgning efter en større forståelse af eksistensen og de vilkår, som er i et samfund, der kører parallelt med ”det gode liv”. Jeg vil invitere læseren ind i en verden, hvor jeg stod og kiggede og betragtede. Den søgning vil jeg skildre med disse digte. Uddrag af bogen Låste døre Mit hjertes sorte skygge Vælder op i min krop Jeg håber, at kærlighed vil få natten til at lyse Klippestøv og grus Hvorfor savner jeg natten? Hvad er det jeg ser? Når jeg tænker, drømmer jeg om din kærlighed Men jeg ser ikke andet end låste døre. Om forfatteren Kasper Mechlenborg (f. 1973) har i sin ungdom gået på alternative skuespillerskoler i København. Mens han boede på Nørrebro, gik han i gaderne og digtede om livets store spørgsmål. De sidste 17 år har Kasper boet på et bosted, hvor han fandt sammen med Bruno Skibbild Christensen, der arbejdede som pædagog. Da Kasper er ordblind, er det Bruno, der skriver denne bog, og Kasper, der citerer.

Kobberslottet